Hvad er leg? Kendetegn ved leg I dette kapitel vil jeg give dig et indtryk af hvor mange påstande og udsagn, der er om leg.for at give en smule overblik, vil jeg skelne mellem hvad man kan se som kendetegn i nutid, andre kendetegn, legens nytteværdi. og legens politiske værdi. Læg mærke til hvor mange, forskellige og modsætningsfyldte påstande du kan møde. For det første er en del af kendetegnene er umiddelbart til stede for de legende i nutid. De afgør om legen fortsætter eller bliver til noget andet. Så er der andre kendetegn som er nemmere at observere udefra eller bagefter. For det tredje er nytteværdien det, vi udefra tillægger legen af forskellige kvaliteter. De indeholder alle et element af fremtid eller fortid, noget vi tillægger legen, men ikke noget som de legende er klar over i selve legeøjeblikket. Som den fjerde og særlige kategori kommer de politiske udtalelser. Når man mener, at legen er til for at opfylde bestemte opgaver. To velkendte er fysisk træning og samfundstilpasning, men der er flere. Læg mærke til at mange af udsagnene modsiger hinanden. Det er et af de forunderlige kendetegn ved leg, at den er så svær at indfange. Jeg tog mit afsæt i Sven Erik Holgersen i E.Kirk: Musik og pædagogik, men dette er en stærkt udvidet og revideret liste. Til sidst et råd: Man kan godt blive lidt forpustet over de mange påstande. Læs dem og brug dem til at finde ind til din egen mening. Kendetegn i nutid Leg betegner både en konkret aktivitet og en oplevelsestilstand. Dette betyder, at det faktisk kun er den, der leger, der ved om det er leg. Udefra kan man kun gætte. Legen indeholder selvforglemmelse. Når legen er i gang er legen noget andet som fylder ens opmærksomhed. Legen udfoldes i et imaginært rum. Den usynlige ring omkranser legen. Hvad enten man leger selv, eller sammen med andre. Leg foregår uden for normal klokke tid. I leg er de normale forestillinger om tid ophævet. Det er muligt at bruge fortid og fremtid blandet eller sammen. Ofte iscenesætter børn faktisk ved at skelne mellem virkelighed og leg ved at bruge datid Du var tante Olga til virkeligheden og nutid Goddag, vil du have en kage? til legen. Legen er et mål i sig selv Der er ikke et mål uden for legen. Man skal ikke nå noget eller lære noget. Legen er sit eget argument. Leg er en mental tilstand For at kunne skelne den fra f.eks. udforskning, forhandling eller eksperimenteren. Ofte vil man kunne se det på deltagernes øjne: De bliver en lille smule defokuserede (i mod S 1 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
sætning til når man opmærksomt udforsker en bestemt ting. Man går fra at bruge tingen som sådan til at bruge tingen som den er for mig. Leg kommunikeres med legesignaler I legen indgår (meta )signaler, der fortæller dette er leg. Leg kan ofte kendes på overdrivelse og mangel på økonomi : Hvis man virkelig jager eller slås, går man direkte efter målet i leg er der mange store bevægelser. Leg lever mellem deep play og virkelighedens regler, magtkampe, intriger og afgørelser Leg kan skifte på et millisekund fra dyb intensitet til at afgøre fordelinger, roller, regelbrud. Lege er selvforvaltende Leg styres inde fra selve legen. Der er ikke udefra kommende dommere. Det er i modsætning til f.eks. spil og sport, hvor der kan være klare regler og nogen, der sørger for at de bliver overholdt. Leg er uforudsigelig Leg kan gå i mange retninger og få mange drejninger på undervejs. Ting kan få nye betydninger. Nye impulser opstår. Leg er en omskiftelig verden, hvor tilfældigheden og ikke nødvendigheden råder Lege har flere retninger er ambivalent Bevægelsen er tilbøjelig til at gå i mange forskellige retninger og er ofte farvet af iøjnefaldende uorden. Bevægelserne bølger frem og tilbage, fra det ene til det andet, hid og did. Det er derfor ikke altid lige let for iagttageren at give et sammenhængende billede af adfærden. Man "ved" når det er leg Hvis man er i tvivl, har der ofte været andre ting på spil: magt, manipulation, iscenesættelse, forhandling, undersøgelse... Leg er måden det gøres på Det er en særlig kvalitet, der er forskellig fra andre måder at handle. Andre kendetegn Leg forudsætter frivillighed frihed. Det må være frivilligt hvornår man går ind og ud af legen. Det må også være frivilligt, hvad man går ind i legen og bidrager med. Leg indeholder aftaler, hierarkier... De grundlæggende regler for leg er: Enighed om legens præmisser, gensidig hensyntagen og at man skiftes en jævnbyrdig dialog. Leg tager materiale fra oplevelserne omkring de legende Hvis der foregår noget vigtigt, uhyggeligt eller spændende vil det ofte dukke op i legen. Det samme vil dagligdagens små oplevelser; en tur i skoven, små søskendes opdragelse, afsked med ens farmor Leg "siger ja" til input Leg vil ofte tage de ting med, som dukker op en lyd, en ekstra dukke; en tredjemand... Leg er aktivitet for aktivitetens egen skyld uden ydre mål Der er ikke nogle ydre mål, der skal nås. Kun fornøjelsen ved øjeblikket. Leg producerer ikke Legen i sig selv er ikke fokuseret på produktet, men på selve aktiviteten Leg har brug for sikkerhed, tryghed og rum Ellers bliver den let kun til aftaler, alliancer og rangordninger S 2 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
Leg kræver træning Leg er et symbolsprog, der kræver øvelse at beherske. Der er ingen øvre grænse for den kompetence man kan udvikle. Lege er kulturbetingede Legens tema og indhold bestemmes af sociale og kulturelle forhold i det samfund de legende tilhører Leg står i et bestemt systematisk forhold til det, som ikke er leg Vi kan kun bestemme legen ved at sætte den i kontrast til ikke leg. Leg kræver, at man VED det er ikke bogstaveligt Uden denne viden kan legen få alvorlige konsekvenser. Man kan slå ihjel, køre nogen over osv i en leg uden at det har ægte konsekvenser og man kan skelne Legens nytteværdi Leg brugt til et formål ud over nuet Når vi står udenfor og kigger ind. Så kan vi se, at der kan ske noget med børn og andre mennesker, der leger. Fordi det er sådan kan vi tillægge legen en nytteværdi. Det er godt for det sociale/motorikken/traumerne/find selv på. Derfor får vi så også lyst til at sætte gode lege i gang, netop for at styrke noget bestemt. I dette område er vi ude, hvor man måske snarere kan kalde det aktiviteter med legepræg. Leg bliver brugt som "middel til målet", hvor målet f.eks. kan være motorik, læring eller samarbejde. I min opfattelse af leg, er vi væk fra legen, når vi begynder at få formål uden for selve legen. Det udelukker bestemt ikke, at det er værd at bruge den slags kun at det kan være værd at kunne skelne. Det sker jo, når vi bruger legen til at få andre ting til at glide ind. Som de synger i Mary Poppins: Kom lidt sukker i skeen, hvis din med cin er sur.... Som sådan er det et lokkemiddel. Samtidig kan det også være en høj kvalitetsmåde at være sammen på, når man går ind og bruger legens måde at fungere på nærvær, intensitet, flow, sige ja... Leg kan bruges til at iscenesætte I leg kan konflikter bearbejdes, tages om, afprøves. Man kan som igangsætter give udfordringer, som non verbalt kan vise deltagerne noget. Leg kan give kropslig læring Gennem kropslige tilgange kan man få adgang til information, der har en mere sanselig kvalitet end ord. I leg kan man afprøve virkeligheden. Den kan altså være et laboratorium for en undersøgelse af hvad kan jeg? hvad må jeg. Man kan afprøve handlinger og følelser uden at det bliver for tæt på virkeligheden og uden at det gælder for alvor. Leg kan udvide forestillingen om det mulige. Derved kan også virkeligheden senere bearbejdes kreativt. Leg forholder sig til virkeligheden og komplementerer den. S 3 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
I legen indgår elementer fra virkeligheden. Rigtige læger, rigtige supermænd. I legen bearbejder man virkeligheden. Man går fra at vide til at gøre. Fra know that til know how. Leg kan gøre kedelige ting lettere Ved at sætte opgaver og træning ind i en legekontekst kan man ofte motivere deltagerne til at blive ved længere. Leg kan lokke Legens belønning af behag og sjov kan få nogle til at gå ind i en leg. Det kan også lade sig gøre ved at gå trinvis frem at lade en nem leg hjælpe en svær leg på gled. Leg kan virke samlende Når man har leget sammen kan det ofte virke forløsende og afslappende, så konflikter løses lettere. Leg kan bruges terapeutisk Leg kan bearbejde og eksperimentere med virkeligheden. Ulystbetonede og angstskabende oplevelser kan udleves. I legen kan man f.eks. skifte rolle fra afmagt til magt. Lege kan i symbolform gennemspille scenarier I lege kan man lege, hvor strukturen ligner virkeligheden, men hvor indholdet er flyttet til f.eks. en fantasiverden. Eksempelvis et barn er bange for sin store, stærke far, men leger så selv stor og stærk løve i et cirkus. Leg kan bruges til at styrke kreativiteten I legen kan man kombinere ting og handlinger på nye måder og dermed få udvidet sit repertoire. Legens politiske værdi Når leg bliver brugt politisk, kommer argumenterne igen i en lidt anden form. Mange af dem har ideologiske undertoner. Nu bliver leg noget man kan bruge for at få skabt en bestemt form for samfund og samfundsborgere. Jeg har placeret udsagnene i flere undergrupper. Nogle af dem kan selvfølgelig stå flere steder. Leg for at udvikle sig Biologisk/Teknisk Mange argumenter er faktisk i den fysiske afdeling. Man tror på at legen skal bruges til at udvikle fysik, motorik og dermed ens evne til at være en velsmurt maskine igen som middel til målet. Leg træner Man får en velfungerende krop det hjælper børn og voksne til at fungere bedre i dagligdagen (som så er uden leg) Leg øger bevægelighed styrke udholdenhed. Leg styrker evnen til at lære Når man leger øger man sine neuromotoriske færdigheder, så man bedre er i stand til at koncentrere sig om at modtage (ind )læring i skolen Leg forhindrer fedme Når man leger forbrænder man kalorier og undgår dermed fedme. S 4 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
Leg for at lære Humanistisk dannelse Fra et humanistisk perspektiv bliver dannelse det væsentlige aspekt. Man respekterer den enkelte, som gerne skal udvikle sig optimalt til det unikke individ vedkommende er. Her er fysik mere nedtonet og kommunikation og social kompetence højere vægtet. Leg stimulerer det legende aspekt Man lærer gennem bevægelse og leg en bestemt god måde at håndtere verden på. At lege giver livskvalitet. Leg stimulerer det kommunikative Gennem leg øger man sin kompetence til at udtrykke tanker, følelser, meninger. Leg lærer en om sociale roller Man lærer, hvad der passer sig, hvordan man udtrykker sig i dette samfund. Leg udvikler dannelse Ting som viljestyrke, selvopfattelse, beslutsomhed, koncentration, selvtillid og fællesskabsfølelse styrkes gennem legen. Leg for at opdrage til livet Funktionalistisk De funktionalistiske lægger sig tæt op ad de biologisk/tekniske, men de har en bredere opfattelse af hvad leg skal gøre. Det er en slags træning til mange aspekter af "det rigtige liv": Leg lærer en at klare livet Leg giver en færdigheder. De træner en i motorik, handleevne, forhandlingsevne osv. Leg tilpasser en til den sociale realitet Gennem legen får vi ind hvordan vi skal tilpasse os samfundet. Leg øger indlæringen Man får lært mere af f.eks skolefærdigheder, hvis man leger de rigtige lege. For legens egen skyld Idealistisk humanistisk Det idealistisk humanistiske ideal siger at leg er en uadskillelig del af vores eksistens. Leg er en kvalitet i sig selv Legen er en kvalitet, der lige som skønhed og frisk luft er en del af vores menneskelighed. Leg stiger op af en uslukkelig tilbedelse af livet selv. Leg giver mulighed for kritisk stillingtagen De kritiske eller kritisk humanistiske bruger legen til at få barnet "ind i verden". Gennem legen får barnet viden og kunnen, der kan bruges når barnet skal indtage sin plads i samfundet. Leg giver en mulighed for social kompetence Man kan lære at give og tage og lære at skifte mellem dem Leg giver en mulighed for aktiv selvorganisering Det er vigtigt at kunne styre sit eget liv med henblik på at man ikke bare bliver bevidstløs sofavælger i samfundet Korte bemærkninger til oversigten Mine udtalelser giver så selvfølgelig anledning til en del etiske overvejelser: Hvilke optikker eller synspunkter kan man trække ned over legen uden at monopolisere den og gøre den så effektiv og nyttig at man glemmer de mere skjulte, mindre iøjnefaldende og ikke sproglige dele af oplevelsen[ck1]? S 5 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
Når man beskriver leg sådan hvilken AGT har man så for legen? og hvilken AGT med legen og deltagerne? Hvilken MAGT tiltager man sig over hvad der er rigtigt/forkert i legen? Tager man sig I AGT for ikke at indlæse for meget i legen? Har man som IAGTTAGER nok information til at kunne vurdere legen udefra? Kan man IAGTTAGE hvilken AGT en legedeltager har? Hvilken TAKT kræver legen af en? En række spørgsmål: Her kommer en række spørgsmål til at stimulere din egen tænkning. Der er desværre ikke nogen facitliste. Er disse påstande rigtige og dækkende? Hvornår dækker de (ikke)? Er der noget, der ikke er rigtig leg? Af hvilken grund/hvilke grunde leger man? For sin egen? For at lære? For at? Er det leg, når en pædagog eller lærer sætter en aktivitet i gang? Findes der typer af leg? Kan leg kategoriseres? Er leg knyttet til bestemte steder? (eks legeplads, skov, spisebord) Er der steder man ikke leger? (eks i trafikken, på trapper ) Er leg knyttet til bestemte situationer? Er der situationer, man ikke leger i? Indeholder leg poler eller modsætninger? Hvis ja, hvilke? Er leg noget man kan lære eller er det medfødt? Hvilken betydning har omgivelserne for børns leg? Mængde? Typer? Er der kvalitative forskelle på børns og voksnes leg? Er der kvantitative forskelle på børns og voksnes leg Findes der god og dårlig leg? Hvis ja, hvordan skelner du? S 6 af 6 ChrKnudsen KUN til Internt brug på Jysk Pædagog Seminarium Må ikke viderekopieres
Page: 5 [CK1]For svært skrevet. Skal forkortes. Kom ind på MAGT, AGT, FORAGT, TAGE I AGT.