D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Undersøgelse af dimittender fra Institut for Psykologi, 2007-2012 Udarbejdet af: Pia Bang Jensen Rune Agerskov Christensen I samarbejde med: Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade 2A 1353 København K Helle Andersen, Studieleder Kamilla Busse, Studiekoordinator
Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Forord... 2 1.2 Undersøgelsens formål og datagrundlag... 3 1.3 Resumé af undersøgelsen... 5 1.4 Læsevejledning... 11 2 Psykologiuddannelsen... 12 2.1 Specialisering på KA-uddannelsen... 12 2.2 Tilfredshed med - og relevans af KA-uddannelsen... 15 2.3 Gennemførelsestid og studieforlængelse... 25 3 Den obligatoriske praktik... 30 3.1 Hvor meget?... 30 3.2 Udbytte af praktikken... 31 4 Ved siden af studierne... 35 4.1 Det sociale liv på psykologiuddannelsen... 35 4.2 Dimittendernes tilgang til studierne... 39 4.3 Dimittendernes netværk som studerende... 42 4.4 Studierelevant arbejde... 43 5 Overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet... 47 5.1 Tid fra dimission til første job... 47 5.2 Overvejelser og infosøgning om job... 48 5.3 Medvirkende faktorer til jobansættelse... 51 5.4 Praksischok... 53 6 Arbejdsmarkedet... 57 6.1 Ansættelsen... 57 6.2 Branche og sektor... 58 6.3 Sammenhæng med psykologiuddannelsen... 61 6.4 Kompetencer og arbejdsopgaver... 62 7 Baggrundsvariable... 65 7.1 Beskrivelse af dimittenderne... 65 7.2 Bortfaldsanalyse... 68
1 Indledning 1.1 Forord Nærværende rapport afspejler 363 dimittenders besvarelse på vore spørgsmål om deres erfaringer med at gennemføre deres uddannelse på Institut for Psykologi, og deres efterfølgende erfaringer på arbejdsmarkedet som ny-udklækkede psykologer. Vi har brug for den slags viden for at kunne udvikle og tilpasse vor uddannelse, både til de studerende og til arbejdsmarkedets krav og forventninger. Tusind tak til alle de dimittender, der tog sig tid til at besvare et ret omfattende spørgeskema. Besvarelserne rummer både anerkendelse og kritik, og begge dele er vigtige pejlemærker for vores kommende tilpasning af den nye (2011) Bachelorstudieordning, men i særdeleshed i vores forestående arbejde med udvikling af en ny Kandidatstudieordning. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen etableredes en række fokusgrupper, med særlig henblik på at udfolde og nuancere særligt afgørende temaer. Disse vedrørte blandt andet forholdet mellem teori og praksis i uddannelsen, set både fra et studenter- og et dimittend perspektiv. 15 dimittender deltog i dette arbejde. Igen: Tak fordi I gør os klogere, så vi kan udvikle vores uddannelse med kendskab til de erfaringer uddannelsen har givet jer, som studerende og senere som psykologer på arbejdsmarkedet. 1 Undersøgelsen er læst indgående af ledelsen og undervisere såvel som af vores aftagerpanel, og en række opmærksomheder er i samråd blevet opstillet for vores kommende arbejde med udvikling af uddannelserne. Et stort og spændende arbejde ligger nu foran os. Vi glæder os til at præsentere den ny kandidatstudieordning i 2015. Helle Andersen, Studieleder Axel Larsen, Institutleder
1.2 Undersøgelsens formål og datagrundlag Denne undersøgelse retter sig mod dimittendårgangene 2007 til 2012 fra Institut for Psykologi (fra nu forkortet IfP), Københavns Universitet. Formålet med undersøgelsen er at: Undersøgelsens formål afdække forhold vedrørende de pågældende dimittenders studieforløb, herunder specialisering på/tilfredshed med kandidatuddannelsen, gennemførelsestid og studieforlængelse, den obligatoriske praktik samt livet ved siden af studiet, såsom studierelevant arbejde, det sociale liv på studiet og tilgangen til studierne. Samt at undersøge disse forholds mulige sammenhæng med opnået beskæftigelse. tilvejebringe viden om beskæftigelsesforholdene for dimittenderne, både hvad angår overgangen fra studie til arbejdsmarked, jobindhold, sektor- og brancheplacering med mere. afdække forhold på kandidatuddannelsen med henblik på forstående ændringer af studieordningen på denne del af psykologiuddannelsen. Datagrundlag Repræsentativitet På dataindsamlingstidspunktet (december 2012 januar 2013) var 1081 kandidater (kandidat fra nu forkortet KA) fra de pågældende årgange dimitteret. Ud fra e-mail adresser fra både IfP og Dansk Psykolog Forening blev der udsendt spørgeskemaer i elektronisk form. Derudover blev der sendt informationsbrev med link til undersøgelsen til de respondenter, hvor e-mail adressen ikke var tilgængelig. Der blev returneret 363 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 33,58. Enkelte respondenter har kun udfyldt dele af spørgeskemaet, men dog i et sådant omfang, at de er medtaget i undersøgelsesudvalget. Af denne årsag vil der til tider være færre besvarelser end forventet i figurer og tabeller. Køn- og aldersfordelingen har været kendt for de 1081 dimittender som spørgeskemaet er sendt ud til. Ud fra dette har det været muligt at undersøge hvorvidt dem, der har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig systematiske fra dem spørgeskemaet er sendt ud til (de 1081 dimittender). Analysen viser, at hverken på køn eller alder adskiller respondenterne sig signifikant fra undersøgelsesudvalget, hvilket uddybes i afsnit 7.2.
Af nedenstående figur fremgår dimissionsåret for respondenterne. Figur 1 Dimissionsår (n = 346) 25% 2 16,5% 21,7% 19,9% 17,6% 15% 13,3% 1 5% 6,9% 3,2% 0,9% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Flest respondenter fra 2007-2011 Figuren viser, at størstedelen af respondenterne er fra dimittendårgangene 2007 til 2011, hvorimod omtrent 10 pct. er fra årgangene 2005, 2006 og 2012. Respondenterne repræsenterer dimittendårgangene fra 2005 til 2012, og de fordeler sig således på forskellige studieordninger. Kort fortalt er studieordningen det sted, hvor hovedlinjerne for uddannelsen er skitseret. Det vil sige, at studieordningen er bestemmende for uddannelsens formål, normering, indhold og den kompetenceprofil som den studerende ender ud med. Af figur 2 fremgår det, hvilken studieordning respondenterne har været indskrevet på under deres KA-uddannelse. Figur 2 Studieordning (n = 344) 10 8 82,3% 6 4 2 15,1% 0,3% 2,3% 2005 1998 1995 Ved ikke
82,3 % har været på 2005- studieordningen Figuren viser ikke overraskende, at langt størstedelen af respondenterne har været indskrevet på 2005-studieordningen. 15,1 pct. har været på 1998- studieordningen, mens 0,3 pct. har været på 1995-studieordningen. Dette stemmer fint overens med, at 8 ud af 10 er dimitteret efter 2008. I afsnit 2.1 Specialisering på KA-uddannelsen og 2.2 Tilfredshed med og relevansen af KA-uddannelsen indgår kun besvarelser fra dimittender på 2005- studieordningen. Dette valg er truffet, da det er den for tiden gældende studieordning og dermed den, hvor formålet med at afdække forhold på KAuddannelsen med henblik på forstående ændringer af studieordningen, gør sig gældende. 1.3 Resumé af undersøgelsen Det følgende afsnit opsamler de væsentligste konklusioner i undersøgelsen og vil give et fyldestgørende indblik i undersøgelsen for den almindeligt interesserede læser. Resumé I undersøgelsen indgår besvarelser af 363 dimittender fra Institut for Psykologis uddannelse. Respondenterne dimitterede mellem 2005 og 2012, heraf langt størstedelen er dimitteret imellem 2007 2011. Af særlig betydning for rapportens undersøgelse skal nævnes, at 82 % af respondenterne fulgte den eksisterende 2005-studieordning, hvilket giver gode muligheder for at anvende rapportens resultater i forbindelse med den forestående udvikling af ny studieordning på KA-delen. Gruppen af respondenter korresponderer i forhold til køn og alder til fordelingen af køn og alder i den gruppe, der rettedes henvendelse til. Svarprocenten er på 34 %, gennemsnitsalderen for respondenterne er 37 år og af disse er 79 % kvinder. Det er typisk for dimittenderne, at de kommer fra familier, hvor deres forældre har væsentlig længere uddannelse end landsgennemsnittet. Rapporten behandler temaerne: - Det faglige studieforløb på KA-delen: Valg, kvalitet og tempo for gennemførelse. - Praktik. - Studenterliv. - Fra studie til arbejdsmarked og arbejdsliv. Det faglige studieforløb på KA-delen Det faglige studieforløb på Kandidatdelen (KA): Valg, kvalitet og tempo for gennemførelse KA-delen er normeret til 24 måneder. Her sammensætter den studerende sin uddannelse ud fra fire programmer (Klinisk psykologi, Arbejds- og organisationspsykologi, Neuro- og informationspsykologi samt Social-, Udviklings og Integrationspsykologi (SUI)) og vælger ét program som hovedprogram og ét program som sekundært program. Endvidere fordyber de studerende sig også i en forskningsmetode. Her kan de vælge mellem henholdsvis kvalitative metoder, kvantitative metoder og evalueringsmetoder.
Programvalg Størstedelen af respondenterne (72 %) valgte Klinisk psykologi som deres hovedprogram, de øvrige fordelte sig ligeligt på de tre andre programmer. 42 % valgte SUI som sekundært program, og her er de øvrige programmer også valgt næsten ligeligt blandt de øvrige respondenter. De altdominerende bevæggrunde til disse valg var respondenternes faglige interesser og deres forestillinger om deres fremtidige beskæftigelse. Der er ikke foretaget en undersøgelse af respondenternes vurdering af den faglige kvalitet, differentieret på de forskellige programmer. Metodevalg Denne differentiering er imidlertid foretaget i forhold til de tilbudte metodefag på KA. Som metodefag var Evalueringsmetoder det oftest valgte (51 %), mens 33 % valgte Kvalitative metoder og 17 % valgte det Kvantitative metodefag. Vurderingen af disse metodefags faglige kvalitet er generelt høj, og højest for det Kvantitative metodefag. Heroverfor står dimittendernes vurdering af de respektive metodefags relevans i deres efterfølgende praksis på arbejdsmarkedet. Det fremgår af besvarelserne, at en betydelig del af dimittenderne (50 %) i mindre grad eller slet ikke anvender evalueringsmetoder i deres praksis, og at dette også gør sig gældende i forhold udnyttelsen af dimittendernes kvalitative metode-kompetencer. Her svarer 66 % af respondenterne, at de kun i "mindre grad" eller "slet ikke" gør brug af Kvalitative metoder i deres efterfølgende arbejdsliv. En langt større del (80 %) af den relativt lille gruppe af dimittender, der valgte det Kvantitative metodefag, finder anvendelse herfor i deres efterfølgende arbejdsliv. Af den del af undersøgelsen, der behandler relevante kvalifikationer i det efterfølgende arbejdsliv, fremgår det, at kompetencer inden for Kvalitative metoder er relevante for 48 % af den samlede respondentgruppe, mens kompetencer inden for kvantitative metoder er relevante for 38 % af den samlede gruppe af respondenter. Evalueringsmetodiske kvalifikationer er relevante for 31 % af den samlede respondentgruppe i forbindelse med deres første ansættelse. Tilfredshed med KAuddannelsen Tilfredshed med KA-uddannelsen Dimittenderne er adspurgt om at vurdere kvaliteten af KA-uddannelsen på en række områder. Der er set på: - strukturelle forhold; så som antal undervisningstimer, holdstørrelse, uddannelsen fagudbud og progression (fra BA), - faglige forhold; dvs. undervisningens forskningsbasering, - pædagogiske forhold; så som variationen af undervisningsmetoder og underviserens pædagogiske færdigheder og engelskfærdigheder, - dimittendernes egne forberedelser, - kontakten mellem studerende og undervisere, - og undervisningstilbuddenes relevans for arbejdsmarkedet Forholdene er undersøgt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udgør mindst tilfredshed (utilfredshed) og 5 størst tilfredshed. Indenfor alle de valgte temaer ligger den procentvise største del af besvarelserne på skalaens 3, 4 og 5 svarmuligheder, og giver således en tilbagemelding om en overvejende tilfredshed. Men her er absolut også plads til forbedringer og disse skal tænkes ind i udformning af den nye KA-studieordning. På den mest positive side finder vi dimittendernes vurdering af undervisningens
forskningsbasering. Her svarer 83 % inden for kategorierne 3, 4 og 5. Dimittenderne betvivler således ikke den videnskabelige kapacitet, der ligger i og bag undervisningen. Endelig svarer godt 1/3 af respondenterne, at uddannelsen ikke i tilstrækkeligt omfang er relevant i forhold til arbejdsmarkedets opgaver. Til gengæld finder omtrentlig ¼ af de adspurgte, at undervisningens didaktik og undervisernes pædagogiske færdigheder er utilfredsstillende. Dette er, set med uddannelsesinstitutionens øjne, naturligvis bekymrende og vil blive taget yderst seriøst. Vi sammenholder disse informationer med, at respondenterne generelt også svarer, at de har vældig lidt interaktion med undervisere ud over den konkrete undervisning/vejledning. Vi ved fra en uddybende fokusgruppeundersøgelse (som omtales nedenfor), at dimittenderne ser en mere omfattende interaktion mellem studerende og undervisere som en absolut forbedring af uddannelsen. Gennemførelse af studiet Gennemførelse af studiet Undersøgelsen viser, at respondenterne overvejende (63 %) har gennemført deres bacheloruddannelse (bachelor fra nu af BA) på normeret tid, som er 36 måneder. Til gengæld lå gennemførelsestiden på KA-uddannelsen betydeligt længere fra de normerede 24 måneder. Her gennemførte 14 % af respondenterne KA-uddannelsen på normeret tid, mens 41 % forlængede deres studietid med mere end et år. Dimittenderne angiver, at de tre mest forekommende grunde til deres studietidsforlængelse var studiejob, børn og frivilligt arbejde, men også forhold som studieskift og ophold i udlandet forlængede deres studietid. Vores analyse viser, at især studiejob på afgørende måde øvede indflydelse på dimittendernes studietid. Således ses en tydelig sammenhæng mellem antallet af timer brugt på erhvervsarbejde og studietidsgennemførelse. Både for BA- og KA-studerende er det magiske tal 15 timer. En erhvervsaktivitet på over 15 timer ugentligt forlængede studietiden betragteligt på begge uddannelser. Praktik Det sociale liv Praktik Set fra dimittendernes synsvinkel er den obligatoriske praktik absolut et gode. Deres tilfredshed med deres obligatoriske praktik vedrørte både praktikkens faglige udfordringer og dens relevans i forhold til deres efterfølgende arbejdsliv. Ud fra undersøgelsen oplevede de fleste af dimittenderne (86 %) sig ikke pålagt ugivtigt rutinearbejde. Langt størstedelen (ca. 80 %) fik det praktiksted de ønskede sig. De studerendes sociale liv Når vi ser på dimittendernes sociale liv blandt andre studerende får vi indtryk af en overvejende prosocial stemning, muligheder for samarbejde og oplevelse af tilhør. Men også her fæster vi opmærksomhed ved, at omkring 20 25 % af dimittenderne ikke havde synderlig kontakt og interaktion med andre studerende. Vi ser eksempelvis, at omkring 28 % af respondenterne ikke eller kun i ringe grad følte sig godt tilpas i det sociale liv på studiet. Mens omkring 60 % af dimittenderne i "ringe grad" eller "slet ikke" deltog i sociale / festlige arrangementer (Fredags-bar etc.), deltog ca. 35 % "slet ikke", eller i "ringe grad" i faglige sammenhænge som eksempelvis læsegrupper. Vi er
nysgerrige på disse forhold. Vi kan se en meget stor variation i de studerendes sociale livsførelse, også når dette indeholder faglige aspekter. Vi har brug for at få et yderligere kendskab til bevæggrunde for de ca. 25 %, der i høj grad bruger læsegrupper og de 13 %, der slet ikke gør det, og vi vil gerne kende til effekterne af at være eller ikke være med i disse netværker. Det kalder på en nøjere undersøgelse, som vi vil tænke med i udviklingen af ny KA-studieordning. Overgangen til arbejdsmarkedet og det nye arbejdsliv Overgang til arbejdsmarkedet og det nye arbejdsliv Denne del af undersøgelsen vedrører arten af og tidspunktet for ansættelse efter respondenterne dimitterede, men må ses som et tidstypisk svar. Det fremgår af undersøgelsen, at den største gruppe af respondenterne (41 %) fik arbejde umiddelbart i forbindelse med at de kandiderede, og 83 % af dimittenderne havde deres første ansættelse inden for de første 6 måneder efter afsluttet uddannelse. Deres ansættelse gik især via jobportaler på internettet (44 %), netværk fra praktikophold (40 %), studiekammerater (34 %) og studiejob (3), men også ad andre veje, fx via specialegrupper fik KA-erne job. Især synes faglige forbindelser som eksempelvis specialetema, tidligere praktiksted og studiejob at gøre en positiv forskel, men 54 % af respondenterne svarer, at de ingen tidligere forbindelser havde til deres første job. For den største gruppes vedkommende (42 %) udgjorde jobbet en fastansættelse, mens der for 38 % vedkommende var tale om en midlertidig ansættelse. På tidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet var 61 % af respondenterne fastansatte og blot 0,6 % ansat med offentligt løntilskud. Arbejdsgiver varierer betragteligt, fra Staten til NGO, men den største gruppe (39 %) er ansat kommunalt. De erhvervsmæssige opgaver vurderes af respondenterne i langt overvejende grad at ligge inden for uddannelsens område, blot 4 % svarer, at deres arbejde ikke fordrer/fordrede kvalifikationer fra deres uddannelse. Indholdsmæssigt er jobindholdet ganske varieret, men langt størstedelen (i alt 57 %) er ansat inden for områderne PPR/rådgivning og klinisk psykologi /Voksne. Generelt udtrykker respondenterne tilfredshed med deres ansættelser og deres egne kompetencer heroverfor. Dette vedrører både tidspresset, deres faglige forudsætninger og deres tilegnelse af rutiner og arbejdsgange samt deres oplevelse af at være personligt rustet til de psykiske og sociale udfordringer, de møder i arbejdet. Dog savner 38 % af respondenterne faglig sparring i deres første ansættelse. Dimittenderne fremhæver især deres kompetencer i at planlægge og strukturere tid og arbejde (97 %), deres skriftlige (95 %) og mundtlige (93 %) formidling, deres teoretiske psykologiske viden (93 %) og deres kompetencer i at samarbejde med forskellige andre faggrupper (92 %) som vigtige komponenter i deres job. Herudover er det i særlig grad deres kompetencer i at arbejde projektorganiseret (63 %), der kræves/værdsættes i jobsammenhæng.
Opfølgning via fokusgruppeundersøgelse Opfølgning via fokusgruppeundersøgelse Som opfølgning på undersøgelsen valgte vi at komme tættere på nogle centrale spørgsmål via fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview er i sagens natur ikke repræsentative, men tjener det formål at nuancere og udfolde det tema, der er i fokus gennem gruppeinterview. Tre fokusgruppeprocesser har været iværksat med i alt 15 dimittender. Interviewene behandlede relationer mellem dimittendernes uddannelse på Institut for Psykologi og deres nuværende erhvervspraksis, med særlig henblik på at udvikling af KA-uddannelsen. Foci var: - Hvilke løsningsstrategier er der behov for i erhvervslivet og herunder: hvordan kan det inspirere KA-delens metodeundervisning under den nye studieordning? - Hvilken rolle spillede erhvervspraktikken i uddannelsen, og hvordan kan den med fordel videreudvikles under den nye studieordning? - Hvilke samarbejdsmuligheder og -flader mellem VIP ere og studerende ville dimittenderne havde ønsket sig og set som gavnlige for deres uddannelse? - Studietidsforlængelse fra et dimittendperspektiv hvad ville have gjort en forskel for deres egen gennemførelseshastighed? Generelt om uddannelsen Generelt om uddannelsen: Hvad fungerede godt og hvad er savnet? Fokusgruppedeltagerne udtrykker helt overordnet en stor tilfredshed med den brede generalistuddannelse, de har fået på studiet, som giver dem teoretiske og analytiske kvalifikationer inden for en bred vifte af opgaver. De oplever sig klædt på til at undersøge, argumentere for og formidle faglige vinkler på disse mange problemstillinger. Alligevel omtaler flere deltagere samtidig et ønske om at kunne have specialiseret sig yderligere i løbet af KA-uddannelsen. Vi læser det som at deltagerne gerne vil have lidt mere af både generalisering og specialisering. Til gengæld ønsker de, at uddannelsen er mere forankret i den praksisvirkelighed, de møder og at de selv havde fået et dybere praksiskendskab gennem uddannelsen. Ønsket om dybere praksiskendskab gennem uddannelsen er gennemgående for alle fokusgrupper, og fokusgruppedeltagerne diskuterer forskellige mulige initiativer, som Studienævnet vil lade sig inspirere af i tilrettelæggelsen af den nye KA-uddannelse. At sætte innovation på skemaet er også blevet et ønske for flere. De har savnet uddannelsens støtte til sammen med dem som studerende at finde nye og andre jobmuligheder end de traditionelle. Behov for løsningsstrategier i erhvervslivet Hvilke løsningsstrategier er der behov for i erhvervslivet og herunder: hvordan kan det inspirere KA-delens metodeundervisning under den nye studieordning? Fokusgruppedeltagerne har som forventet ikke ensartede opfattelser af kvaliteten og brugbarheden af metodefagene de tog på uddannelsen, men dog synes der en vis tilslutning til det standpunkt, at især testundervisning gerne må opkvalificeres, både som redskab og i dets teoretiske grundlag, da det fylder så meget i hverdagens praksis.
Praktik og praksisforberedelse Praktik og praksisforberedelse Den obligatoriske praktik spiller en betydelig rolle for uddannelsens kvalitet og anvendelighed. Denne opfattelse går igen i alle fokusgrupper. Flere kunne have ønsket sig mere praktik i uddannelsen og en stærkere kobling til erhvervslivet. Samtidig understreger deltagerne at praktik skal fastholdes og gerne videreudvikles som en integreret del af uddannelsen. Fokusgruppedeltagerne ønskede helt generelt en mere praksis-introducerende og praksisforbunden undervisning. Dette vedrører alle fag. Faget Færdighedstræning, ligger efter manges opfattelse, langt fra virkelighedens fordringer. Samarbejde mellem VIP ere og studerende Studieforlængelse Samarbejde mellem VIP ere og studerende Generelt efterlyser fokusgruppedeltagerne en langt større kontakt- og samarbejdsflade mellem undervisere og studerende. De, der i deres studietid erfarede samarbejde fx som assistenter, havde stort udbytte heraf. Men det generelle indtryk af VIP-kulturen var, at den var lukket og uden opfordring til personlig kontakt. Fokusgruppedeltagerne appellerede til et langt mere omfattende samarbejde, hvor studerende fx kunne inddrages i processer omkring en forskers arbejde eller fælles workshops, hvor forskeres arbejde kunne introduceres og diskuteres. Studietidsforlængelse Fokusgruppedeltagerne peger på, at strukturelle, erhvervsmæssige og sociale forhold forlængede deres uddannelse. Af strukturelle forhold omtales eksempelvis undervisningstilbud, der ikke udbydes hvert semester, men også at fagenes uforbundne karakter kan medføre, at det er lettere at falde ud af uddannelsesforløbets rytme. Specialet er en tidsrøver for mange. Ambitionerne er høje, og de studerende smitter hinanden med bekymringer for, om det er skrevet godt nok. Også erhvervsarbejde forlænger studietiden, men dette er, ifølge deltagerne, også nøglen til et efterfølgende job. Disse muligheder har de studerende ingen interesse i at afstå fra. Flere deltagere opfordrer uddannelsen til at tænke kreativt i dens forbindelser til fx frivillige organisationer. Endelig omtales det sociale studentermiljø som tidsforlængende. Deltagerne efterlyser en stærkere social organisering af de studerende og en bedre kontakt til de ansatte, som fx kunne fungere som mentorer.
Instituttets handleplan Instituttets handleplan Samlet giver undersøgelserne anledning til at følgende felter skal genovervejes og videreudvikles i uddannelsen, såvel i den bestående BA-uddannelse som i den kommende KA-uddannelse. - Mere fokus på teori/praksis integration i både (overvejende) teoretiske og (overvejende) praksisrettede fag. - Omplacering og videreudvikling af metodefagene på KA. - Udvikling af en struktur på KA-uddannelsen der indeholder større klarhed, sammenhæng og forudsigelighed og som fremmer de studerendes fremdrift. - Rammestyring af specialeforløb. - Mere kontakt og samarbejde mellem VIP ere og studerende uden for undervisningstimerne. - Styrkelse og integration af faget: Psykologisk Testning. - Pædagogisk/didaktisk udvikling inden for alle undervisningstilbud. Fokus på studenternetværker, herunder uddannelsens strukturering af samspil og samarbejde mellem de studerende. 1.4 Læsevejledning Rapporten indeholder følgende kapitler: Kapitel 2 gennemgår dimittendernes studieforløb, herunder specialisering på og tilfredshed med KA-uddannelsen, gennemførelsestid og studieforlængelse samt de studerendes identitetsfølelse. Kapitel 3 beskriver den obligatoriske praktik. Først beskrives hvor mange timer de studerende arbejder. Herefter ses der på udbytte af og tilfredsheden med praktikken. Kapitel 4 ser på de studerendes liv ved siden af deres studier, herunder det sociale liv, tilgang til studierne, netværk og studierelevant arbejde. Kapitel 5 gennemgår overgangen fra studie til arbejdsmarked Kapitel 6 beskriver arbejdsmarkedet for dimittenderne, herunder både førsteog nuværende job. Kapitel 7 beskriver undersøgelsens baggrundsvariable, såsom køn, alder og lignende.
2 Psykologiuddannelsen I det følgende kapitel gennemgås forhold, der vedrører selve psykologiuddannelsen. Først fokuseres der på, hvilken specialisering de studerende har valgt på deres KA-uddannelse. Herefter beskrives de studerendes tilfredshed med KA-uddannelsen efterfulgt af et afsnit om gennemførelsestid og studieforlængelse. 2.1 Specialisering på KA-uddannelsen På den psykologiske KA-uddannelse specialiserer de studerende sig inden for forskellige retninger. For studerende på 2005-studieordningen vælges der et hoved- og et sekundærprogram blandt fire tilbudte programmer. Derudover vælger de studerende også en forskningsmetode. For studerende på 2005- studieordningen kan der vælges mellem evalueringsmetode, kvalitativ og kvantitativ metode. Af følgende figur fremgår det, hvilket hovedprogram dimittender på 2005- studieordningen har valgt. Figur 3 På KA-en vælger man et hoved- og et sekundærprogram. Hvilke programmer valgte du på din KA-uddannelse? Hovedprogram 2005-studieordningen (n = 279) 8 72, 6 4 2 10,8% 8,2% 9, 72 pct. har haft Klinisk psykologi som hovedprogram Figur 3 viser, at 72 pct. har valgt Klinisk psykologi som deres hovedprogram mens 10,8 pct. har valgt Arbejds- og organisationspsykologi. Endelig har henholdsvis 9 pct. og 8,2 pct. valgt Neuro- og informationspsykologi og Social-, udviklings- og integrationspsykologi.
Som nævnt skal der også vælges et sekundærprogram. Dette valg fremgår af figur 4. Figur 4 På KA-en vælger man et hoved- og et sekundærprogram. Hvilke programmer valgte du på din KA-uddannelse? Sekundærprogram 2005-studieordningen (n = 279) 6 4 42,3% 2 19, 20,1% 18,6% 42,3 pct. har valgt Social-, udviklings- og integrationspsykologi som sekundærprogram Figuren viser, at flest studerende (42,3 pct.) valgte Social-, udviklings- og integrationspsykologi. De resterende ca. 60 pct. har fordelt sig jævnt på de øvrige programmer. Alt i alt er der altså flest, der vælger Klinisk psykologi som hovedprogram og Social-, udviklings- og integrationspsykologi som sekundærprogram. Dimittenderne er også blevet spurgt til, hvorfor de valgte den pågældende specialisering (hovedprogram og studieelement). Dette fremgår af den følgende figur. I figuren indgår besvarelser fra dimittender fra alle studieordninger.
Figur 5 Hvad var de tre vigtigste grunde til, at du valgte netop det hovedprogram/-element? (n = 344) Jeg havde faglig interesse for området Specialiseringen havde relevans for det område, jeg ønskede at arbejde i Jeg vurderede, at undervisningen havde høj faglig kvalitet Programmet/elementet havde stort fagudbud Der var en god balance mellem fagudbuddets bredde og speicalisering Jeg kendte underviserne på programmet/elementet Mine venner på studiet valgte også programmet/elementet 14,8% 10,2% 9,9% 6,7% 2,6% 73,5% 85,8% 2 4 6 8 10 Flest valgte specialisering på grund af faglig interesse Figuren viser, at 85,8 pct. valgte specialisering, fordi de havde faglig interesse for området. 73,5 pct. har svaret, at specialiseringen havde relevans for det område, de ønskede at arbejde i. Derudover har 14,8 pct. valgt specialisering fordi de vurderede, at undervisningen havde høj faglig kvalitet, mens ca. 10 pct. mente at programmet/elementet havde et stort fagudbud. Dimittenderne valgte altså i høj grad specialisering ud fra faglige og arbejdsmæssige grunde. Der er 30 pct., der aktivt fravalgte et program eller et element. Grundene til fravalget fremgår af følgende figur. Figur 6 Hvad var de tre vigtigste grunde til, at du valgte programmet/elementet fra? (n = 102) Jeg manglede faglig interesse for området Specialiseringen havde ikke relevans for det område, jeg ønskede at arbejde i Jeg kendte ikke underviserne på programmet/elementet Jeg vurderede, at undervisningen havde lav faglig kvalitet Der var en dårlig balance mellem fagudbuddenes bredde og specialisering Mine venner på studiet valgte ikke programmet/elementet 1, 15,7% 14,7% 31,4% 60,8% 55,9% 2 4 6 8
60,8 pct. manglede faglig interesse for området Figur 6 viser, at 60,8 pct. manglede faglig interesse for området, mens 55,9 pct. valgte et program eller element fra, da det ikke havde relevans for det arbejdsområde, de ønskede at arbejde indenfor. 31,4 pct. angiver, at de ikke kendte underviserne på programmet/elementet, mens henholdsvis 15,7 pct. og 14,7 pct. Vurderede, at undervisningen havde lav faglig kvalitet eller at der var dårlig balance mellem fagudbuddets brede og specialisering. Endelig valgte 1 pct. et program/element fra på grund af at venner valgte andre programmer/elementer. Som nævnt specialiserer de studerende sig også ved at vælge en videregående forskningsmetode. Valg af forskningsmetode for dimittender på 2005- studieelementer fremgår af figur 7. Figur 7 Hvilken videregående forskningsmetode valgte du på din KA-uddannelse? 2005-studieordningen (n = 261) Evalueringsmetoder 50,6% Kvalitative metoder 33, Kvantitative metoder 16,5% 1 2 3 4 5 6 50,6 pct. har valgt evalueringsmetoder Figuren viser, at ca. halvdelen valgte evalueringsmetoder, mens 33 pct. valgte kvalitative metoder. Endelig er der 16,5 pct., der valgte kvantivative metoder som deres videregående forskningsmetode. 2.2 Tilfredshed med - og relevans af KA-uddannelsen I nedenstående afsnit gennemgås tilfredsheden med de specifikke fag på KAuddannelsen 2005-studieordningen. Derudover ses der også på, hvordan dimittenderne vurderer fagenes relevans for arbejdsmarkedet.
Af figur 8 fremgår tilfredsheden med faget Psykologisk testning. Figur 8 I hvor høj grad har følgende fag haft høj faglig kvalitet Psykologisk testning? 2005-studieordningen (n = 261) 5 44,1% 4 37,5% 3 2 16,9% 1 1,5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37,5 pct. har svaret i høj grad Figuren viser, at 37,5 pct. i høj grad mener, at Psykologisk testning har haft høj faglig kvalitet. 44,1 pct. har svaret i nogen grad, mens 16,9 pct. har svaret i mindre grad. Endelig mener 1,5 pct. at Psykologisk testning slet ikke har haft høj faglig kvalitet. Den følgende figur viser tilfredsheden med faget Professionel psykologisk færdighedstræning. Figur 9 I hvor høj grad har følgende fag haft høj faglig kvalitet Professionel psykologisk færdighedstræning? 2005-studieordningen (n = 260) 5 4 36,5% 3 2 24,2% 30, 1 9,2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Cirka ¼-del mener at faget i høj grad har høj faglig kvalitet Figur 9 viser, at 24,2 pct. mener, at faget i høj grad har haft høj faglig kvalitet. Henholdsvis 36,5 pct. og 30 pct. har angivet, at faget i nogen grad og i mindre grad har høj faglig kvalitet, mens 9,2 pct. mener, at Professionel Psykologisk Færdighedstræning slet ikke har haft høj faglig kvalitet. De næste tre figurer viser tilfredsheden med videregående forskningsmetoder. Her er dimittenderne fordelt ud fra hvilken forskningsmetoder de har valgt, hvilket fremgår af figur 7. Figur 10 viser tilfredsheden med Evalueringsmetode. Figur 10 I hvor høj grad har følgende fag haft høj faglig kvalitet Videregående forskningsmetoder (Evalueringsmetode)? 2005-studieordningen (n = 121) 6 5 52,1% 4 3 2 19,8% 24, 1 4,1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 19,8 pct. har svaret i høj grad Figuren viser, at 19,8 pct. vurderer, at Evalueringsmetode i høj grad har høj faglig kvalitet. 52,1 pct. har svaret i nogen grad, mens i alt 28,1 pct. har svaret i mindre grad eller slet ikke.
I nedenstående figur ses tilfredsheden med Kvalitative metoder. Figur 11 I hvor høj grad har følgende fag haft høj faglig kvalitet Videregående forskningsmetoder (Kvalitativ metode)? 2005-studieordningen (n = 71) 5 47,9% 4 3 29,6% 2 14,1% 1 8,5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 14,1 pct. har svaret i høj grad. 47,9 pct. har svaret i nogen grad Figuren viser, at 14,1 pct. mener, at Kvalitativ metode i høj grad har høj faglig kvalitet. 47,9 pct. mener, at faget i nogen grad har høj kvalitet, mens henholdsvis 29,6 pct. og 8,5 pct. mener, at faget i mindre grad eller slet ikke har haft høj faglig kvalitet. Af nedenstående figur fremgår tilfredsheden med Kvantitative metoder. Figur 12 I hvor høj grad har følgende fag haft høj faglig kvalitet Videregående forskningsmetoder (Kvantitativ metode)? 2005-studieordningen (n = 41) 5 4 46,3% 43,9% 3 2 1 7,3% 2,4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Langt de fleste mener, at kvantitative metoder har haft høj faglig kvalitet Langt størstedelen mener i høj grad (46,3 pct.) eller i nogen grad (43,9 pct.), at kvantitative metoder har høj faglig kvalitet. 7,3 pct. har svaret i nogen grad, mens 2,4 pct. mener, at kvantitative metoder slet ikke har haft høj faglig kvalitet. Alt i alt er der altså størst tilfredshed blandt de dimittender på 2005- studieordningen, der har valgt kvantitative metoder. De næste figurer beskriver dimittendernes vurdering af fagenes relevans for arbejdsmarkedet. Af figur 15 fremgår vurderingen af faget Psykologisk testning. Figur 13 I hvor høj grad har følgende fag været relevante for dit senere arbejdsliv - Psykologisk testning? 2005-studieordningen (n = 251) 5 47,4% 4 3 26,7% 2 17,9% 1 8, I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 47,4 pct. har svaret i høj grad Figuren viser, at 47,4 pct. vurderer faget som havende høj grad af relevans for det senere arbejdsliv. 26,7 pct. mener i nogen grad, mens 17,9 pct. har svaret i mindre grad. Endelig har 8 pct. svaret, at Psykologisk testning slet ikke har været relevant for deres senere arbejdsliv.
Den følgende figur viser vurderingen af faget Professionel psykologisk færdighedstræning. Figur 14 I hvor høj grad har følgende fag været relevant for dit senere arbejdsliv - Professionel psykologisk færdighedstræning? 2005-studieordningen (n = 257) 5 46,7% 4 3 2 23,7% 20,6% 1 8,9% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 46,7 pct. vurderer fagets relevans til i høj grad Figur 14 viser, at henholdsvis 46,7 pct. og 23,7 pct. vurderer Professionel psykologisk færdighedstræning som havende høj grad eller nogen grad af relevans. 20,6 pct. har svaret i mindre grad, mens 8,9 pct. slet ikke mener, at faget har haft relevans for deres senere arbejdsliv. Figur 15 viser relevansen for videregående forskningsmetoder. Igen er dimittenderne fordelt ud fra, hvilken forskningsmetode de har valgt. Figur 15 viser vurderingen af faget Evalueringsmetode.
Figur 15 I hvor høj grad har følgende fag været relevante for dit senere arbejdsliv Videregående forskningsmetoder (Evalueringsmetode)? 2005-studieordningen (n = 117) 4 37,6% 3 24,8% 23,1% 2 14,5% 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 37,6 pct. mener, at faget i mindre grad er relevant for arbejdslivet Figuren viser, at 14,5 pct. vurderer, Evalueringsmetode som havende høj grad af relevans, mens 24,8 pct. vuderer det til i nogen grad. 37,6 pct. og 23,1 pct. mener, at faget i mindre grad eller slet ikke har relevans for deres arbejdsliv. Den følgende figur viser vurderingen af Kvalitative metoders relevans for arbejdslivet. Figur 16 I hvor høj grad har følgende fag været relevante for dit senere arbejdsliv Videregående forskningsmetoder (Kvalitative metoder)? 2005-studieordningen (n = 73) 6 5 52,1% 4 3 23,9% 2 1 12,7% 14,1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 52,1 pct. har svaret i mindre Figuren viser, at i alt 36,6 pct. vurderer faget som havende enten høj grad eller nogen grad af relevans for det senere arbejdsliv. 52,1 pct. har angivet, at
grad Kvalitative metoder i mindre grad har relevans for deres arbejdsliv, mens 14,1 pct. slet ikke mener, at faget er relevant. Den sidste retning inden for videregående forskningsmetoder er kvantitative metoder. Vurderingen af fagets relevans for arbejdslivet fremgår af figur 17. Figur 17 I hvor høj grad har følgende fag været relevante for dit senere arbejdsliv Videregående forskningsmetoder (Kvantitative metoder)? 2005-studieordningen (n = 42) 6 54,8% 5 4 35,7% 3 2 1 4,8% 4,8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Langt de fleste vurderer faget som relevant Af figuren fremgår det, at langt de fleste har svaret, at faget havde høj grad (35,7 pct.) eller nogen grad (54,8 pct.) af relevans. Endelig har i alt 9,6 pct. svaret, at Kvantitative metoder i mindre grad eller slet ikke har været relevant for deres senere arbejdsliv. Efter denne gennemgang af dimittendernes tilfredshed med specifikke fag på KA-uddannelsen, ses der som det næste på tilfredsheden med forskellige forhold på KA-uddannelsen. Disse knytter sig til undervisningsoplevelsen, progressionen mellem fagene på uddannelsen og uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. Tilfredshedsangivelserne er givet på en skala fra 1 (slet ikke tilfreds) til 5 (meget tilfreds) og efterfølgende samlet til tre kategorier; utilfreds (1 og 2), hverken tilfreds eller utilfreds (3) og tilfreds (4 og 5). Her indgår besvarelser fra dimittender på alle studieordninger.
Af følgende figur fremgår dimittendernes tilfredshed med det typiske antal undervisningstimer på en uge, den faglige progression fra BA- til KA-uddannelsen og balancen mellem underviserens brug af dialog, gruppearbejde og forelæsningsform. Figur 18 Vurder din tilfredshed med følgende forhold på KA-uddannelsen på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke tilfreds og 5 er meget tilfreds. (n = 333) 10 8 6 4 2 28,2% 30, 41,7% Det typiske antal undervisningstimer på en uge 49,8% 34,8% 39,9% 39,6% 15,3% 20,4% Den faglige progression fra BA- til KAuddannelsen Balancen ml. underviserens brug af henholdsvis dialog, gruppearbejde og forelæsningsform 1 og 2 3 4 og 5 41,7 pct. er utilfredse med antallet af timer 39,9 pct. er tilfredse med balancen i undervisningsformer Figur 18 viser, at 41,7 pct. af dimittenderne er utilfredse med det typiske antal undervisningstimer på en uge. 30 pct. placerer sig i midten af skalaen, mens 28,2 pct. erklærer sig tilfredse. I forhold til den faglige progression fra BA- til KAuddannelse er billedet mere positivt. Her angiver 15,3 pct. at de er utilfredse, 34,8 pct. placerer sig midt på skalaen og næsten halvdelen (49,8 pct.) angiver, at de er tilfredse med den faglige progresssion. Hvad angår tilfredsheden med balancen mellem underviserens brug af henholdsvis dialog, gruppearbejde og forelæsningsform angiver 20,4 pct., at de er utilfredse, mens 39,6 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse. Endelig svarer 20,4 pct., at de er tilfredse med balancen i undervisningsformen.
Næste figur angiver dimittendernes tilfredshed med kontakten mellem studerende og underviser, undervisningens forskningsbasering, egen og medstuderendes forberedelse og undervisernes pædagogiske færdigheder. Figur 19 Vurder din tilfredshed med følgende forhold på KA-uddannelsen på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke tilfreds og 5 er meget tilfreds. (n = 333) 10 8 32,7% 46,5% 49,8% 28,2% 6 4 2 35,1% 32,1% Kontakten mellem studerende og undervisere 36,3% 37,5% 17,1% 12,6% Undervisningens forskningsbasering 1 og 2 3 4 og 5 Egen og medstuderendes forberedelse 40,8% 30,9% Undervisernes pædagogiske færdigheder 46,5 pct. er tilfredse med undervisningens forskningbasering 30,9 pct. er utilfredse med undervisernes pædagogiske færdigheder Figuren viser, at 32,7 pct. er utilfredse med kontakten mellem studerende og undervisere. 35,1 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse og 32,1 pct. er tilfredse. I forhold til undervisningens forskningsbasering er dimittenderne mere positive. Her er 17,1 pct. utilfredse, 36,3 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 46,5 pct. er tilfredse med undervisningens forskningsbasering. Tilfredsheden med dimittendernes egen og deres medstuderendes forberedelse er også stor. Cirka halvdelen (49,8 pct.) er tilfredse, 37,5 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 12,6 pct er utilfredse. Med hensyn til undervisernes pædagogiske færdigheder erklærer 30,9 pct., at de er utilfredse, 40,8 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse og 28,2 pct. er tilfredse.
Den sidste figur i rækken af tilfredshedsangivelser med forhold på KAuddannelsen, illustrerer dimittendernes tilfredshed med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet, undervisernes engelskniveau, sammenhængen mellem uddannnelsens fagudbud og tilfredsheden med holdstørrelserne. Figur 20 Vurder din tilfredshed med følgende forhold på KA-uddannelsen på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er slet ikke tilfreds og 5 er meget tilfreds. (n = 333) 10 8 6 4 2 28,8% 33,3% 26,7% 34,2% 36,9% Undervisningens relevans for arbejdsmarkedet 43,2% 47,4% 23,4% 25,8% Undervisernes engelskniveau 1 og 2 3 4 og 5 Sammenhængen mellem uddannelsens fagudbud 49,5% 36,9% 13,5% Holdstørrelserne 36,9 pct. er utilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet Det fremgår af figur 20, at 36,9 pct. er utilfredse med undervisningens relevans for arbejdsmarkedet, 34,2 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse og 28,8 pct. er tilfredse. I forhold til undervisernes engelskniveau erklærer 23,4 pct., at de er utilfredse, mens 43,2 pct. hverken er utilfredse eller tilfredse. Endelig er 1/3-del tilfredse med undervisernes engelskniveau. 26,7 pct. er tilfredse med sammenhængen i fagudbud I forhold til sammenhængen mellem uddannelsens fagudbud er andelen af tilfredse og utilfredse næsten den samme. Her er 26,7 pct. af dimittenderne tilfredse, 25,8 pct. er utilfredse, mens 47,4 pct. hverken er tilfredse eller utilfredse. Figuren viser ligeledes, at tilfredsheden med holdstørrelserne er relativt stor. Næsten halvdelen af dimittenderne (49,5 pct.) angiver tilfredshed. 36,9 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 13,5 pct. er utilfredse. 2.3 Gennemførelsestid og studieforlængelse Det følgende afsnit fokuserer på gennemførelsestiden for dimittenderne. I første del ses der på, hvor lang tid dimittenderne er om at genneføre deres uddannelse, samt hvor stor en andel, der er forsinkede. Ydermere beskrives der en række selvangivne årsager til forsinkelsen. Slutteligt analyseres det, hvorvidt dimissionsåret har betydning for hvor stor en andel, der er forsinkede. Psykologiuddannelsen er normeret til at være en femårig uddannelse, hvor BAuddannelsen er nomeret til tre år (36 måneder) og KA-uddannelsen er nomeret til to år (24 måneder).
De følgende figurer illustrerer dimittendernes gennemførelsestid for BAuddannelsen og KA-uddannelsen. Det skal her understreges, at orlov tæller med i gennemførelsestiden. Gennemførelsestiden er således et mål for den samlede tid, dimittenderne er indskrevet på BA-uddannelsen og ikke et mål for, hvor længe dimittenderne har været studieaktive. Figur 21 Gennemførelsestid BA (n = 323) 7 6 62,8% 5 4 3 2 1 10,5% 14,2% 12,4% 36 mdr. eller mindre 37 til 42 mdr. 43 mdr. til 48 49 eller mere 62,8 pct. gennemfører BAuddannelsen på normeret tid eller derunder Det fremgår af figuren, at en stor del af dimittenderne gennemfører BA-en på normeret tid eller derunder. Faktisk er procentdelen af dimittender, der bruger 36 måneder eller mindre på BA-delen af psykologiuddannelsen hele 62,8 pct. Dernæst er der en gruppe af dimittender på 10,5 pct., som bruger mellem 37 og 42 måneder på at gennemføre BA-uddannelsen. 14,2 pct. bruger mellem tre et halvt år og fire år på at gennemføre BA-uddannelsen. Endelig udgør gruppen af dimittender, der bruger mere end fire år på BA-uddannelsen 12,4 pct..
Nedenstående figur illustrerer dimittendernes gennemførelsestid for KAuddannelsen. Figur 22 Gennemførelsestid KA (n = 321) 5 4 40,8% 3 2 14,2% 20,8% 24,2% 1 24 mdr. eller mindre 25 mdr. til 30 mdr. 31 mdr. til 36 mdr. 37 mdr. eller mere 14,2 pct. gennemfører KAuddannelsen på normeret tid eller derunder Som det fremgår af figuren er dimittendernes gennemførelsestid noget mere spredt her end det var tilfældet for BA-uddannelsen. 14,2 pct. af dimittenderne gennemfører deres KA-uddannelse på normeret tid eller derunder. 20,8 pct. bruger mellem to og to et halvt år, 24,2 pct. bruger mellem to et halvt og tre år og gruppen af dimittender, der bruger mere end tre år på deres KA-uddannelse er 40,8 pct. Som det næste ses der på, hvor stor en andel af dimittenderne, der har været forsinket på deres uddannelse. Studieforlængelsen fremgår af følgende figur. Figur 23 Studieforlængelse (n = 363) 23,7% 76,3% Ja Nej
76,3 pct. er forsinkede Det ses, at lidt over tre fjerdedele af dimittenderne (76,3 pct.) er forsinkede på deres uddannelse. Nedenstående figur viser årsager til denne forsinkelse. Figur 24 Hvilke af følgende årsager var skyld i studieforlængelsen? (n = 277) Studiejob Børn Frivilligt arbejde Manglende motivation til at studere Sygdom (fysisk eller psykisk) Opbrug af SU-klip Studieophold i udlandet Manglende fleksibilitet ift. holdudbud Praktikforløbet Studieskift 20,6% 15,2% 14,8% 14,4% 10,5% 5,8% 4,7% 3,6% 28,5% 43, 1 2 3 4 5 Studiejob er den hyppigste årsag til studieforlængelse Figuren viser, at flest dimittender (43 pct.) angiver studiejob som årsag til studieforlængelse. Også valget om at stifte familie under studierne er grund til studieforlængelse hos en stor gruppe af dimittenderne (28,5 pct.). Dimittenderne har også viet en del af deres studietid til frivilligt arbejde, hvilket har forårsaget studieforlængelse for 20,6 pct. Derpå følger årsagerne manglende motivation til at studere, sygdom (fysisk eller psykisk) og opbrug af SU-klip, som angives af stort set den samme procentdel af dimittenderne. Det har været muligt for dimittenderne at angive flere grunde til studieforlængelsen. Derfor summer tallene ikke til 100.
Nedenstående figur viser, hvordan dimittendåret har indflydelse på, hvorvidt dimittenderne er forsinkede. Figur 25 Dimittendår/Studieforlængelse (n = 346) 100, 80, 32,5% 18,3% 60, 40, 20, 67,5% 81,7% 0, 2005-2008 2009-2012 Forsinket Ikke forsinket p = 0,003 Dimittender fra 2009-2012 er mere forsinkede end dimittender fra 2005-2008 Figur 25 viser, at dimittender, der afsluttede deres uddannelse i perioden 2005-2008 er mindre forsinkede end dimittender, der afsluttede deres uddannelse i perioden 2009-2012. Konkret er 67,5 pct. af dimittenderne fra 2005-2008 forsinkede, mens dette gælder for 81,7 pct. af dimittenderne fra perioden 2009-2012. En tolkning på dette kan være, at den økonomiske krise, der satte ind i slutningen af 2008, påvirker dimittendernes uddannelsesvalg således, at de i højere grad bliver forsinkede.
3 Den obligatoriske praktik I det følgende kapitel gennemgås den obligatoriske praktik som alle KAstuderende på psykologi skal igennem. Først ses der på, hvor mange timer om ugen de har arbejdet på deres praktiksted. Herefter gennemgås dimittendernes udbytte af praktikken. Praktikken har til formål at give den studerende praktisk erfaring med emner inden for udredning, intervention og evaluering på individ-, gruppe og organisationsniveau samt skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til psykologfaglige spørgsmål (KA-uddannelsen i Psykologi 2005-studieordningen, s. 40.). Praktikken udgør 22,5 ECTS-point og består, foruden af selve praktikken, af en praktikrapport. 3.1 Hvor meget? Under praktikforløbet skal den studerende være på en psykologfaglig arbejdsplads og indgå i det daglige arbejde. Praktikken strækker sig over 14 uger á 30 timer. Nedenstående figur viser, hvor mange timer om ugen de studerende har været i praktik. Figur 26 Hvor mange timer om ugen arbejdede du typisk på dit praktiksted? (n = 331) 6 5 49,2% 4 3 2 17,5% 1 5,7% 7,6% 5,4% 3 6 7,5 10 12 20 25 28 30 32 33 34 35 37 38 40 42 45 70 49,2 pct. arbejdede 30 timer om uge på deres praktik Figuren viser, at kun knap halvdelen (49,2 pct.) af dimittenderne arbejdede 30 timer om ugen på deres praktiksted. 17,5 pct. arbejdede 37 timer, 7,6 pct. arbejde 35 timer, mens henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. arbejdede enten 25 timer eller 40 timer. De resterende 14,9 pct. fordeler sig på forskellige timetal fra 3 til 70.
3.2 Udbytte af praktikken I dette afsnit ses der på dimittendernes udbytte af deres praktikophold. Først ses der på den generelle vurdering af det faglige udbytte efterfulgt af en række udsagn, som dimittenderne har skullet forhold sig til. Figur 27 viser i hvor høj grad dimittenderne har haft fagligt udbytte af deres praktikophold. Figur 27 I hvor høj grad vurderer du, at du fik fagligt udbytte af dit praktikophold? (n = 339) 7 6 62,5% 5 4 3 30,7% 2 1 5,3% 1,5% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kun 1,5 pct. har slet ikke haft et fagligt udbytte af praktikken Figuren viser, at 62,5 pct. i høj grad fik fagligt udbytte af deres praktikophold. 30,7 pct. har svaret i nogen grad, mens 5,3 pct. har svaret i ringe grad. Endelig er der kun 1,5 pct., der vurderer, at de slet ikke har fået fagligt udbytte ud af praktikopholdet.
Næste figur viser, hvor mange der er enige i, at deres praktikophold var fagligt udfordrende. Figur 28 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om dit praktikophold Mit praktikophold var fagligt udfordrende? (n = 340) 7 6 55, 5 4 3 32,9% 2 1 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 5,6% 5, Uenig 1,5% Helt uenig 55 pct. er helt enige i at deres praktikophold var fagligt udfordrende Det fremgår af figur 28, at 55 pct. er helt enige i, at deres praktikophold var fagligt udfordrende. 32,9 pct. er enige i udsagnet, mens 5,6 pct. hverken er enige eller uenige. Endelig er i alt 6,5 pct. uenige eller helt uenige i at deres praktikophold var faglig udfordrende. Nedenstående figur viser, hvor mange der er enige i, at praktikholdet gav dem praktiske erfaringer, de kan bruge i deres arbejdsliv. Figur 29 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om dit praktikophold Mit praktikophold gav mig praktiske erfaringer, jeg kan bruge i mit arbejdsliv? (n = 340) 7 6 61,2% 5 4 3 29,1% 2 1 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 4,4% 3,8% Uenig 1,5% Helt uenig