Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022, som hovedsageligt skyldes nedjusteret forventninger til udviklingen i indkomstskatter. Ud over kommuneskatten er der forventet mindreindtægter fra grundskyld og merindtægter fra selskabsskat, dækningsafgifter samt forsker og dødsboskatter. I tabellen er desuden angivet et skøn for efterregulering af selvbudgettering i 2017, som afregnes i 2020. Denne post skal ses i sammenhæng med efterreguleringen på tilskud og udligning, og er nærmere beskrevet i bilag 6 Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022 Mio. kr. B2018 2019 2020 2021 2022 Kommunal indkomstskat -5.270,1-5.423,4-5.500,6-5.678,5-5.875,4 Anden skat pålignet visse indkomster -34,0-45,3-44,0-45,4-47,1 Selskabsskat -62,9-73,8-81,2-77,9-74,8 Grundskyld -439,0-456,4-469,4-496,2-524,4 Anden skat på fast ejendom -57,1-59,4-59,4-64,4-64,4 Selvbudgettering 0,0 0,0 52,3 0,0 0,0 I alt -5.863,1-6.058,4-6.102,3-6.362,4-6.586,1 Tabel 1.2 Forskelle i forhold til overslagsår i vedtaget budget 2017 Kommunal indkomstskat 7,6 124,4 169,6 247,7 Anden skat pålignet visse indkomster -11,3-10,0-11,4-11,5 Selskabsskat -7,5-14,7-11,3-8,2 Grundskyld 11,6 29,5 36,1 42,5 Anden skat på fast ejendom -2,3-2,3-5,7-3,8 Selvbudgettering 0,0 52,3 0,0 0,0 I alt -2,0 179,1 177,4 266,6
2. Kommunal indkomstskat Indkomstskatter efter kildeskatteloven betales ud fra den af Kommunalbestyrelsen fastlagte udskrivningsprocent på 22,8 pct. samt det af lovgivningen fastlagte udskrivningsgrundlag. Kommunal indkomstskat betegnes rent teknisk forskudsskat, idet opgørelser på skatteåret 2018 først afsluttes i 2020. Skatteskønnet er foretaget ud fra KL s skatte- og tilskudsmodel, som fremskriver på kommunens eget skattegrundlags komponentsammensætning (lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst, rentefradrag m.v.), og samtidig tager højde for befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper fra kommunens egen befolkningsprognose. I tabel 2.1 ses KL s skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra budgetvejledningen fra juli 2017 som skatteskønnet i 1. finansielle orientering er baseret på, og juli 2018. Derudover fremgår samme skøn for Frederiksberg. Af tabellen fremgår, at den forudsatte vækst i udskrivningsgrundlaget både på landsplan og for Frederiksberg er nedjusteret i forhold til 1. finansielle orientering. Dette skyldes bl.a. lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end tidligere forudsat, lavere skøn for pensionsindtægter og kontanthjælp samt effekt af lovændringer, herunder erhvervs- og vækstpakken, aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, omlægning af forskerskatteordningen m.v., som dæmper forventningen til væksten i udskrivningsgrundlag. Af tabellen ses desuden, at udviklingen i udskrivningsgrundlag i 2017 og 2019 er skønnet lavere end udviklingen på landsplan, mens der for de øvrige år er skønnet højere vækst i udskrivningsgrundlaget i Frederiksberg end på landsplan. Tabel 2.1 Udskrivningsgrundlag på landsplan og i Frederiksberg kommune Mia. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 KL (landsplan) 929,0 955,0 988,4 1023,0 1059,9 1099,1 - G.1-3 30-06-2017 3,8% 2,8% 3,5% 3,5% 3,6% 3,7% - Frederiksberg 21,8 22,3 23,1 23,8 24,7 25,6 - Tilskudsmodel, juli 2017 4,2% 2,3% 3,3% 3,3% 3,6% 4,0% - KL (landsplan) 926,8 955,5 981,3 1005,0 1027,4 1059,1 1091,5 G.1-3 29-06-2018 3,1% 2,7% 2,5% 2,2% 3,1% 3,1% Frederiksberg 21,9 22,5 23,2 23,6 24,1 24,9 25,8 Tilskudsmodel, juli 2018 2,4% 3,4% 1,4% 2,4% 3,2% 3,5% Tabel 2.2 viser den budgetterede indkomstskat fra 1. FO samt et nyt skøn baseret på juli-data. Af tabellen ses mindreindtægter på 7,6 mio. kr. i 2019 stigende til 247,7 mio. kr. i 2022. At tabet i 2019 ikke er større skyldes, at det er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er angivet, som er baseret på et højere folketal end i kommunens egen befolkningsprognose. Væksten i udskrivningsgrundlaget i statsgarantien er typisk lavere end ved kommunens eget skøn. Til gengæld er folketallet i statsgarantien højere end i prognosen, hvilket giver et højere skøn for indkomstskatter. Over hele perioden forventes samlede mindreindtægter på 549 mio. kr. Kommunens udskrivningsgrundlag indgår som beregningskomponent i både lands- og hovedstadsudligningen, og kommunen kompenseres derfor delvist for tabet i indkomstskat afhængigt af udviklingen på landsplan. Tabel 2.2 Skøn for kommunal indkomstskat til budgetforslag 2019-22 Budgetteret indkomstskat i 1 FO -5.431,0-5.625,0-5.848,2-6.123,0 Nyt skatteskøn -5.423,4-5.500,6-5.678,5-5.875,4 Forskel 7,6 124,4 169,6 247,7 2
3. Anden skat pålignet visse indkomster Anden personlig indkomst omfatter forskerskat og dødsboskat. Forskerskat betales med 27 pct. af vederlaget på de kontrakter, der indgås med hjemmel i ordningen, og kommunens andel er 1/3. Historisk har der været relativt store udsving i indtægtsniveauet jævnfør tabel 3. Da kontrakterne bag per definition er tidsbegrænsede, vurderes der fortsat at være stor usikkerhed om niveauet, hvorfor der anlægges en forsigtig tilgang til budgetlægningen. Budget 2019 skønnes derfor til 37 mio. kr., hvilket svarer til indkomstbeløbet for 2018 ekskl. restafregninger for tidligere år. Fra 2018 er skatteprocenten hævet fra 26 til 27 pct., og perioden hvor skatteyderen kan være tilknyttet ordningen udvidet fra 5-7 år, hvilket alt andet lige må betyde forøgede indtægter fra ordningen. Der forudsættes derfor en vækst i skatteindtægter svarende til den forudsatte vækst i kommunens udskrivningsgrundlag. Dødsboskatter omfatter særligt komplicerede dødsboer (også kaldet manuelle), og betaling opgøres ud fra udskrivningsprocenten. Som for forskerskatten har der været meget svingende indtægter historisk jævnfør tabel 3.1, og der anlægges derfor en tilsvarende forsigtig tilgang til budgetlægningen. Dermed forventes årlige indtægter på 6-7 mio. kr. fra dødsboskat. Tabel 3.1 viser den historisk afregnede skat til og med 2018, mens skøn for budgetforslaget fremgår af kolonnerne 2019-22. Tabel 3.1 Forsker- og dødsboskat historisk 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Forskerskat -27.263-27.580-29.755-37.121-40.023-41.619-37.000-37.900-39.100-40.500 Dødsboskat -2.790-4.296-9.126-4.964-6.381-8.186-8.343-6.100-6.300-6.600 4. Selskabsskat Den kommunale andel af selskabsskatten for 2019 udgør 25,24 pct. af skatten på overskuddet for virksomheder med medarbejdere bosat i kommunen (vægtet). Provenuvurderingen er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2016 samt den skønnede vækst i selskabsindkomsterne fra 2016-2019. Ligesom med forsker- og dødsboskat varierer selskabsskatten fra år til år. Samlet skønnes en betydelig stigning i kommunernes samlede indtægter i starten af budgetperioden baseret på en række store selskaber har haft meget gunstige indtjeningsår fra 2015-2017, som afregnes med kommunerne i 2018-20. I de efterfølgende år forventes en noget mere afdæmpet vækst. Der forventes indtægter fra selskabsskat på 73,8 mio. kr. i 2019 stigende til 74,8 mio. kr. i 2022, hvilket er en opjustering på mellem 8 og 15 mio. kr. årligt i budgetperioden. 3
Tabel 4.1 Provenu fra selskabsskat Mio. kr. B2018 2019 2020 2021 2022 Budgetteret selskabsskat i 1 FO -62,9-66,3-66,4-66,6-66,6 Vækstskøn G.1-3 fra 2017 5,5% 0,2% 0,2% 0,0% Nyt skøn for selskabsskat -73,8-81,2-77,9-74,8 Vækstskøn G.1-3 23% 10% -4% -4% Forskel mellem 1. FO og 2. FO -7,5-14,7-11,3-8,2 5. Ejendomsskatter Grundejere på Frederiksberg betaler ejendomsskat af den afgiftspligtige grundværdi i den offentlige vurdering foretaget af SKAT med grundskyldspromillen på 24,75 fastlagt af Kommunalbestyrelsen. Med indførelse af skattestoppet i 2002 blev der vedtaget et loft over den maksimale stigning i grundskyldsbetaling og på grund af de kraftige stigninger i salgspriser og vurderinger siden da, betaler de fleste grundejere i dag grundskyld af en værdi lavere end den offentlige vurdering. Deres grundskyldsbetaling stiger derfor årligt med den af Folketinget fastlagte reguleringsprocent, som følger udviklingen i indkomster tillagt 3 procentpoint, dog med et loft på 7 pct.. De offentlige vurderinger er desuden suspenderet, så der først foretages nye vurderinger, når det nye vurderingssystem træder i kraft i 2019 (og beskattes fra 2020). Folketinget har med lov nr. 227 af 7. marts 2017 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om udligning og generelle tilskud til kommuner fastfrosset grundskylden i 2017, og med boligskatteaftalen indefryses de årlige grundskyldsstigninger desuden frem til 2021, hvor grundskyldspromiller samt dækningsafgifter på forretningsejendomme indtil 2025 fastsættes ved lov. Da regeringen har tilkendegivet, at effekten af de nye vurderinger neutraliseres for kommunerne frem til og med 2025, budgetlægges ejendomsskatterne som vanligt. KL s skøn for de fremadrettede reguleringsprocenten samt skønnede indtægter fra grundskyld fremgår af tabel 5.1. Tabel 5.1 Reguleringsprocent og provenu af grundskyld Skønnet vækst i afgiftspligtige grundværdier, 6,50% 6,60% 6,70% - G.1-3 i 2017 Provenu af grundskyld i 1.FO -468,0-498,9-532,3-566,9 Skønnet vækst i afgiftspligtige grundværdier, 2,9% 4,9% 5,7% 5,7% G.1-3 Nyt skøn for grundskyld -456,4-469,4-496,2-524,4 Forskel 11,6 29,5 36,1 42,5 Af tabellen ses mindreindtægter på 11,6 mio. kr. stigende til 42,5 mio. kr. i 2022, hvilket dels skyldes nedjusteret skøn for afgiftspligtige grundværdier og dels at reguleringsprocenten skønnes lavere end skønnet ved 1 FO. Ligesom med indkomstskat indgår grundværdierne som beregningskomponent i lands- og hovedstadsudligning, og tabet kompenseres derfor delvist over udligningen. Udover grundskyld omfatter den kommunale ejendomsskat dækningsafgifter. Disse betales dels af grundværdier for de offentligt ejede ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, og dels af forskelsværdier (primært bygning på grunden) for offentlige ejede ejendomme og erhvervsejendomme, der er fritaget for ejendomsværdiskat. Dækningsafgift af statslige og kommunale ejendomme fastsættes som halvdelen af 4
den kommunale grundskyldspromille, dog højst 15 promille. Dækningsafgift på ejendommes forskelsværdi kan maksimalt udgøre 8,75 promille for kommunale ejendomme og 10 pct. for forretningsejendomme. De af Kommunalbestyrelsen fastlagte skattepromiller fremgår sammen med forventet provenu af tabel 5.2, og forskellen i forhold til skønnet ved 1. finansielle orientering af tabel 5.3. Ændringen i dækningsafgift fra 2020 til 2021 skyldes indfasning af de nye ejendomsvurderinger i forlængelse af boligskatteaftalen. Tabel 5.2 Provenu af grundskyld og dækningsafgift Mio. kr. Skattepromille 2018 2019 2020 2021 2022 2018 Grundskyld 24,75-439,0-456,4-469,4-496,2-524,4 Dækningsafgift -57,1-59,4-59,4-64,4-64,4 Statslige og kommunale ejendomme 12,375-16,5-18,4-18,4-18,4-18,4 Offentlig forskelsværdi 8,75-8,1-8,1-8,1-8,1-8,1 Erhverv forskelsværdi 5-32,5-32,9-32,9-37,9-37,9 I alt -496,2-495,9-508,8-560,6-588,9 Tabel 5.3 Ændring i provenu fra 1. FO til 2. FO Grundskyld -468,0-498,9-532,3-566,9 Nyt skøn for grundskyld -456,4-469,4-496,2-524,4 Forskel 11,6 29,5 36,1 42,5 Dækningsafgifter -57,1-57,1-58,8-60,6 Nyt skøn for dækningsafgifter -59,4-59,4-64,4-64,4 Forskel -2,3-2,3-5,7-3,8 5