Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Oktober 2019
Dagens program Kl. 9.00-9.20 Kl. 9.20-10.10 Kl. 10.20-11.10 Kl. 11.20-12.00 Kl. 12.00-12.40 Kl. 12.40-13.45 Kl. 13.45-14.00 Velkommen, præsentation og overvejelser i relation til udbyttet af dagen Hvad er supervision? Centrale redskaber til den refleksive samtale og en øvelse Opskrift på supervision og intro til eftermiddagens øvelse Frokost i kantinen Afprøvning af supervision Opsamling og afrunding Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage.
Formålet med dagen Praktikvejledere med meget begrænset kendskab til supervision tilbydes en temadag om supervision af studerende. Formålet med dagen er at introducere og træne systemisk baseret metode/fremgangsmåde til supervision af praktikanten
Supervision til fremme af refleksion og læring Ifølge praktikhåndbogen er praktikvejlederen bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Praktikvejledningen har til formål at kvalificere den studerendes læring i praktikken og at fremme den studerendes refleksions- og læringsproces. SUPERVISION er et redskab hertil.
Præsentation og overvejelser - Navn og arbejdsplads - Supervision og praktikant hvad er situationen hos os? - Hvad vil jeg gerne have med mig i dag?
Hvornår?? Et praktikforløb praktikkens faser og elementer (ca. tidspunkter) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Statusmøde med fokus på færdigheder Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Eksamen med fokus på kompetencer
Hvad er supervision?
Hvornår er det supervision? Terapi Supervision Coaching Konsultation Vejledning Undervisning personlige udvikling og vækst i privat regi det faglige og arbejdsrelaterede liv. Fokus på kompleksitet, perspektiver og samspil mellem fagperson og borger. Proces- og udviklingsorienteret faglig og personlig udvikling. Fokus på mål. Handlings- og forandringsorienteret tilføre viden og evt. praktisk erfaring fra ekspert vejleder hjælper på vej. Fokus på kommunikation, få afklaring, opmuntring, håb og støtte, udvide veje for handling formidling af viden (ofte metodefrihed i form)
Et par definitioner Supervision betyder i ordets forstand oversyn i betydningen klarhed eller overblik. Supervision er ifølge min forståelse et sprogligt og relationelt samarbejde mellem professionelle voksne, hvor en arbejdsrelateret sag udforskes og udfordres A.M. Villumsen, I: Hertz og Iversen (red), 2007:95 Supervision er et instrument til at udvikle nye mentale/personlige, faglige og organiseringsmæssige forståelser af kompleksiteten, som kan medføre nye positioneringer og handlemuligheder i relation til de opgaver, den enkelte medarbejder og arbejdsfællesskabet/teamet varetager. Pedersen 2018:330
Paraplybetegnelse - for varierede former og metoder Begrebet supervision bruges ofte, som om det rummer én betydning og én bestemt praksisform. Supervision er imidlertid med baggrund i forskellige faglige, teoretiske traditioner og skoler en paraplybetegnelse for mangfoldige praksisformer. Klarhed og overblik (supervision) er centrale mål i al form for supervision, men metoderne til at opnå dette viser sig i praksis at være meget varierede.
I bund og grund handler supervision om at skabe en refleksiv samtale. Vi skal hjælpe denne refleksion på vej ved dels at sætte konteksten/skabe rummet for refleksion og dels ved den måde, vi skaber samtalen på. Som supervisor er det opgaven at lede denne proces og skabe de trygge rammer for, at man her kan reflektere over det som er svært og/eller det som lykkes - og finde nye erkendelser eller nye måder at handle på ift. problemet.
Ønsker bag supervision Skabe klarhed og overblik Opnå flere perspektiver og forståelser Udvikle handlemuligheder Bruge og udvikle faglige kompetencer Læring af det effektfulde udforske det der lykkes!
Læring at blive bedre til sin praksis og til at tænke over den Læring er centralt i supervision. I supervision gøres konkrete oplevelser til genstand for dialog og refleksion. Supervisor og supervisand/gruppe udvikler i samarbejde mentale modeller og perspektiver for efterfølgende handling. Når læring finder sted, skal den vise sig i ændret adfærd. Gennem supervision skal man gerne begynde at tænke og handle anderledes og man skal kunne begrunde hvorfor. Supervision skal sætte fagprofessionelle i stand til at reflektere over egne handlinger og begrunde en eventuelt ændret praksis. Pedersen 2018:332
Mulighed for konkret og generaliseret læring Man kan tale om både konkret og generaliseret læring som en mulighed i supervision. Læring der rækker udover den konkrete case, indeholder et potentiale for at lære at lære (metalæring). Det bliver muligt at reflektere over sin praksis, at sammenligne den nuværende, unikke situation med tidligere, lignende erfaringer samt at gøre handling i og tænkning om opgaven eller situationen til hinandens indbyrdes forudsætninger. jf. Donald Schön (1983): Den refleksive praktiker, i Pedersen 2018:332-334
Opskriften En overordnet model som styring af supervisionen 7: Nutid og fremtid 1: Kontekst og kontrakt 2: Overskrift på samtalen 6: Handlemuligheder 3: Beskrivelse af problematik og udforskningsemne 5: Undersøgelse og forklaringer 4: Målet med samtalen
Svært ved at finde emne HVIS praktikanten har svært ved at finde et emne: Hvad har optaget dig den sidste uge Hvad har undret dig mest Hvad er du lykkes med Hvad vil du forberede dig på
Roller & ansvarsfordeling mellem supervisor og supervisand
Vend med din sidemakker Hvordan adskiller supervisorrollen sig fra vejlederrollen - er der dilemmaer eller særlige opmærksomhedspunkter?
Supervisors ansvar Ansvarlig for og ekspert på proces og kontrakt ikke i formulering af løsninger Ansvar for samtalens struktur herunder målsætning, proces, afrunding, evaluering og opfølgning Behøver ikke være ekspert på faget (men det er I som praktikvejledere ) IKKE ansvarlig for eller ekspert på de handlinger, som supervisanden måtte tage i fremtiden Skal respektere supervisandens måde at tænke på/forstå verden på Skal mestre aktiv lytning og evnen til at stille refleksive spørgsmål Må kunne spørge nysgerrigt og derved fremme supervisandens tænkearbejde
Supervisandens ansvar Ansvar for at komme med indholdet til supervisionen Må være parat til at tænke nyt Må deltage aktivt og være åben for eventuelle nye og anderledes handlinger i sagen Må have et ønske om at være nysgerrig på eget perspektiv og egne handlinger HVIS der er et reflekterende team; er de ansvarlige for at hjælpe refleksionsprocessen i supervisionen på vej og bidrage med nye forståelser og perspektiver
Retningslinjer for en refleksiv samtale Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen Du har ansvaret for at styre samtalen og bevare overblikket, så I når det mål, praktikanten har sat sig
Centrale redskaber til at skabe en refleksiv samtale
Spejling Definition: en reformulering af den andens udsagn Det er hverken et spørgsmål, en vurdering eller en fortolkning, men snarere en måde at udtrykke dét, man har opfattet, den anden har sagt. En måde at give det hørte, sete eller fornemmede tilbage på. Ikke papegøjesnak brug dig selv som klangbund. Fx i form af: Refleksionen af noget, som den anden lige før udtrykte, og som supervisor fandt vigtigt; det kan være så lidt som et enkelt ord, en grimasse, en bevægelse, prikker på halsen Parafrasere: genfortælle essensen / det centrale af hvad den anden har sagt
Aktiv lytning mere end blot at tie og lytte Bruger sin sanser til at se, høre, føle, fornemme. Spørger uddybende; for at forstå, hvad den anden forstår Afbryder; når det har som formål at forstå den andens oplevelse/virkelighed bredere eller dybere Resumerer; for at sikre, man har forstået meningen i den andens perspektiv Den aktive lytter har: Øjenkontakt En åben kropsholdning Læner sig fremad Nikker Kommunikerer også med ansigtsudtryk Kommer med opmuntrende småord Tåler pauser
Dobbelt opmærksomhed
Spørgsmålstyper
Udviklet af Karl Tomm
Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i din praktik? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen?
Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplevede? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvad ville hun svare, hvis jeg spurgte hende om hvordan hun oplevede situationen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation?
Eksempler på refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål: Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk (spørg ikke til selve miraklet, men følgerne af det. Hjælper til at formulere ønsker og håb) Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring?
Eksempler på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være?
Eksempler på strategiske spørgsmål del 1 Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? Jeg kommer til at tænke på, om du har overvejet (at gøre) hvad tænker du om det?
Eksempler på strategiske spørgsmål del 2 Planlæggende, besluttende eller ledende spørgsmål: Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes næste gang?
Træn spørgsmålstyperne -gerne med én, du ikke kender i forvejen UDFOLD PROBLEMET Hvad er udfordrende for dig ift. at skulle give supervision til praktikanten? Hvad vil du gerne kunne ift. disse udfordringer? Stil spørgsmål ud fra spørgsmålstyperne. Varighed: 2 x 8 min.
Opskriften på supervision - hvordan gør man det så?
Opskriften En overordnet model som styring af supervisionen 7: Nutid og fremtid 1: Kontekst og kontrakt 2: Overskrift på samtalen 6: Handlemuligheder 3: Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Hvert trin er koblet med spørgsmålstyper 5: Undersøgelse og forklaringer 4: Målet med samtalen
Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Spørgsmålstyper: detektiv (lineære) og antropolog (cirkulære) 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer Spørgsmålstyper: antropolog (cirkulære) og fremtidsforsker (refleksive) 6. Handlemuligheder Spørgsmålstyper: kaptajn (strategiske, handleorienterede) 7. Nutid og fremtid
Konteksten i den konkrete supervisionen Roller hvilke roller har vi? Position hvordan vil jeg agere overfor dig i netop denne situation (hvad kan praktikanten forvente af vejleder og omvendt) Tid hvor lang tid har vi Kontrakt ret og pligt. Retten til at sige fra og pligten til at sige til, hvis noget ikke giver mening (ansvarliggør jeres praktikant) Hvordan hvordan skal samtalen forløbe?
Kontekst og kontrakt Supervisor: Etablerer et trygt rum og skabe ramme for supervisionen Byder velkommen til supervisanden HVIS reflekterende team - byd velkommen til dem og tydeliggør at de inddrages undervejs og indtil da skal være stille og lytte. Tavshedspligt det sagte i dette rum, må ikke tages op udenfor rummet Afsat tid hvornår slutter vi senest. Evt. om supervisor skriver på tavlen undervejs, om supervisanden kan bede om at teamet inddrages, om der er særlige opgaver til teamet (fx lyt efter positive hensigter) og lign.
Problematik/udforskningsemne Indledende undersøgelse af problemet Hvad er overskriften eller temaet for samtalen Lav (gerne) en problemformulering som et spørgsmål Undervejs og ved afslutningen vendes tilbage til problemformuleringen fik vi undersøgt det, vi ville undersøge? Typiske spørgsmål: Hvad er dit problem? Hvilken problemstilling ønsker du at undersøge? Hvad vil du gerne have hjælp til i vores samtale? Hvad vil du gerne være klogere på, når vi er færdige her?
Indledende undersøgelse Her prøver supervisor og supervisand sammen at blive klogere på problemet. Hvad er det præcist, der gør sådan et stort indtryk ved denne situation? Supervisor undersøger supervisandens forståelse og opfattelse af sit dilemma og undersøger, på hvilken måde supervisanden har håndteret sit dilemma indtil nu, samt hvilke overvejelser der har ligget bag den måde at håndtere det på. Typiske spørgsmål: Kan du sige lidt mere om, hvad du tænkte eller følte i situationen? Hvad er din opgave i denne sag? Kan du fortælle mere om personen? Hvad har du forsøgt indtil nu? Hvad gør, at denne situation er udfordrende for dig?
HVIS der er reflekterende team Her får supervisor og supervisand mulighed for at få nye perspektiver fra det reflekterende team Supervisor afbryder samtalen med supervisanden og sætter det reflekterende team i arbejde med et spørgsmål Supervisor er ansvarlig for, at tiden holdes eller stoppe det reflekterende team, når der ikke er brug for flere input VIGTIGT at det reflekterende team taler sammen eller med supervisor og supervisanden lytter og får tid til at reflektere over det sagte Typiske spørgsmål: Hvad tænker I om det I har hørt? (åben refleksion) Hvilke spørgsmål ville I stille supervisanden for at få problemstillingen bedre belyst eller tydeliggjort? Hvad oplever I som supervisandens største dilemma/problem i det, som er blevet sagt indtil nu? Hvad har gjort mest indtryk på Jer eller hvad er I blevet mest opmærksomme på indtil nu? Hvilke aspekter er I blevet mere nysgerrige på?
Undersøgelser og forklaringer fortsat HVIS reflekterende team: supervisor spørger hvad supervisanden har hæftet sig ved i det, det reflekterende team har sagt Supervisor begynder at undersøge mulige forklaringer, alternative handlemuligheder eller nye forståelser sammen med supervisanden Typiske spørgsmål: Hvis vi drejer blikket og betragter dit problem fra XX-perspektiv. Hvordan vil problemet så se ud? Har du noget faglig viden om som kan hjælpe dig til at forstå, hvad der sker? Hvordan tror du NN oplevede din måde at være på i situationen? Hvad tror du NN ville have gjort/tænkt, hvis det var hende, der var i din situation? Er du blevet opmærksom på nye aspekter af dit dilemma/din oplevelse?
Afrunding nutid og fremtid Supervisor beder supervisand reflektere over, hvad hun har lært af situationen eller dilemmaet, som er blevet undersøgt eller hvad der har givet stof til eftertanke. Ligeledes undersøges, hvad supervisanden tænker er næste skridt, eller hvad hun vil gå videre med nu ift. den pågældende situation. Typiske spørgsmål: Hvor er du nu med problemet? Hvad vil du tage med dig herfra? Hvad vil dit næste skridt være (handlingsniveau) Hvad vil du fremadrettet være opmærksom på? (erkendelsesniveau)
Afprøvning
Øvelse i supervision Gå 4-5 sammen: én er supervisor, én er supervisand, to-tre er observatører/reflekterende team. Forberedelse (10 min.): Tænk først individuelt et par minutter en svær situation, jeg har stået i som socialrådgiver; fx hvad har jeg være optaget af den seneste uge, særligt udfordrende borgere, tema/mønster på tværs af opgaver. Aftal/fordel roller. Øvelse (35 min.): Supervisor undersøger og hjælper med at udfolde udfordringen/emnet så tilstrækkelig meget, at supervisanden er klar på, hvad udfordringen/emnet konkret handler om (kontrakt, problem og undersøgelse). Brug reflekterende team undervejs efter behov. Feedback og læring (15 min.): Først fortæller supervisand, hvordan det opleves at blive spurgt og mødt. Supervisor fortæller, hvordan det var at tage funktionen - hvad man lykkes med og opmærksomhedspunkter fremadrettet. Herefter giver observatørerne feedback til supervisor (konkret, balanceret, afgrænset, handleorienteret). Til sidst fælles snak om læringen.
Opsamling Tag lederskab af processen det giver tryghed hos supervisanden til at være med sin udfordring og se nye muligheder Brug jeres faglige viden til at stille gode spørgsmål frem for løsningsforslag Stil gerne samme spørgsmål flere gange, hvis der ikke er svaret på det Stil ét spørgsmål ad gangen og vent på svaret! Stiller du to spørgsmål på samme tid, svares typisk på det sidste. Bed om eksempler Vær opmærksom på, at det kan være svært at sætte sig i en position, hvor man kan føle sig usikker eller sårbar Supervision er hverken vejledning eller terapi hold fokus på det faglige og på at hjælpe supervisanden med at erkende eller handle Hav fokus på, hvad praktikanten tænker og kan gøre ikke hvad andre burde gøre
Kom vi omkring jeres spørgsmål? 49
Litteratur Andersen, Tom (2005): Reflekterende processer samtaler og samtaler om samtaler. Dansk Psykologisk Forlag Egelund, Tine (1999): Om nordisk supervisionsteori teoretisk orientering og organisatorisk forankring. Nordisk Sosialt Arbeid, nr. 3. Hedegaard, Anne Engholm (2018): Når supervision bliver svært en undersøgelse af svækkelser på supervisionsalliancen. Ph.d.-stafet, nr. 8. Lund, J. H. (2011). Kontekstbegrebet. I A. Villumsen (Red.). Ude af sammenhæng. Aarhus: VIA Systime. Lund-Jacobsen, Dorte & Weber, Ane (2001): Invitation til nysgerrighed. En systemisk tilgang til supervision. I: Fokus på familien, Vol. 29. Madsen, Claus (2012): Ledelse af læreprocesser. I: Søholm, Torkild Molly m.fl.: Systemisk ledelse teori og praksis. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Molly, Asbjørn & Olsen, Thorkild (2007): De tre domæner En guide for kontekstnavigatører. Attractor og Villa Venire. https://www.villavenire.dk/wpcontent/uploads/2014/09/de-3-domaener-af-asbjoern-molly-og-thorkild-olsen.pdf Molly, Asbjørn, Storch, Jacob, Molly-Søholm, Thorkil & Dahl, Kristian (2013): Ledelsesbaseret coaching. Lindhardt og Ringhof Business Pedersen, Jakob Hassing (2018): Supervision mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling. I: Kongsgaard, Leif Tøfting og Rod, Morten Hulvej (red): Bedre begrundet praksis. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Pedersen, Jakob Hassing (red.) (2016): Supervision i et organisatorisk perspektiv. København, Dansk Psykologisk Forlag. Schilling, Birgitte, Jacobsen, Claus Haugaard & Nielsen, Jan (2010): Supervision og de tre k er. Psykolognyt, 4. http://infolink2003.elbo.dk/psynyt/dokumenter/doc/16381.pdf