Rapport. Virtuel vejledning Hvem anvender det, og hvordan anvendes det i dele af cvu vita? Fordi det er sådan, man kommunikerer nu om dage

Rapport Virtuel vejledning Hvem anvender det, og hvordan anvendes det i dele af cvu vita? Fordi det er sådan, man kommunikerer nu om dage evita - Tværfagligt IKT- og elæringsnetværk i cvu vita Bidragydere: evitanetværket, Center for E-læring og medier VIA University College Redaktion: Raymond Kolbæk og Hanne Wacher Kjærgaard Juni 2008

og Center for E-læring og Medier, VIA University College Bidragydere: Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt af Thomas R. Mikkelsen, Niels Ardal og Raymond Kolbæk, Sygeplejerskeuddannelsen, samt Christian Lystbæk og Kirsten Maibom, Udviklingsenheden. Herværende rapport er udarbejdet af Thomas R. Mikkelsen og Raymond Kolbæk Sygeplejerskeuddannelsen, med bidrag fra Kirsten Maibom, Udviklingsenheden. Teknisk konsulent på oprettelse af og teknisk gennemførelse af undersøgelsen i defgo.net samt udtræk af data har Pia Bygum Tokkesdal, Sygeplejerskeuddannelsen stået for. Lars Peter Bech Kjeldsen og Hanne Wacher Kjærgaard har bidraget med afsnittene Tendenser (side 39) og Perspektiv (side 40) samt korrektur. Indholdet i Rapporten kan med nedenstående kildeangivelser frit benyttes. 2008 evitanetværket cvu vita, evidencenter Nationalt center for elæring og Center for E-læring og Medier VIA University College

og Center for E-læring og Medier, VIA University College Forord Bruges virtuel vejledning og i hvilket omfang i cvu vita? Dette afdækkes i denne rapport, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført i november og december 2007. Spørgeskemaet er inspireret af et spørgeskema, som evidencenter har konstrueret, da de skulle kortlægge anvendelsen af it i de erhvervsrettede uddannelser. Rapporten indgår som et led i projekt Virtuel Vejledning der er rettet mod undervisere på MVUuddannelserne. Projektet indgår som et delprojekt under evidencenter Nationalt center for elæring og CELM Center for E-læring og Medier. Projektet har til formål at afdække, udvikle og afprøve de didaktiske rationaler og potentialer i virtuel vejledning i de sundhedsfaglige og pædagogfaglige professioner. Virtuel vejledning er vejledning, der medieres gennem digital teknologi. Vejledningen har den samme substans og fokus, men betingelserne for vejledningen er ændret. Projektet vil opbygge en videnbase med modeller, metoder og materialer i forhold til virtuel vejledning til inspiration og brug i sundhedsfaglig og pædagogfaglig uddannelse og praksis. Vi håber hermed, at projektet kan bidrage til at afklare, hvad virtuel vejledning er, hvad god praksis i brugen af virtuelle læringsmedier og -objekter i almindelighed kan være, og hvad "det virtuelle vejledningsrum" i særdeleshed er for en størrelse. Projektet søger at: Samle, formidle og udvikle viden om didaktiske rationaler og potentialer i virtuel vejledning. Udvikle didaktiske modeller for virtuel vejledning i forskellige undervisningsmiljøer, såvel rent virtuelle som virtuelt støttede. Udvikle og afprøve didaktiske værktøjer, der kan understøtte virtuel baseret læring og vejledning. Rapporten kortlægger anvendelsen af virtuel vejledning i cvu vita på fem uddannelser: pædagog-, socialrådgiver-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Rapporten henvender sig til beslutningstagere, undervisere og uddannelsesinstitutioner, som ønsker at forholde sig til vejledningspædagogik og de nye teknologiers muligheder for at understøtte vejledning. Fra 1.

og Center for E-læring og Medier, VIA University College januar 2008 er de fem nævnte uddannelser en del af VIA University College, og cvu vita eksisterer ikke længere fra denne dato. God fornøjelse med læsningen. evitanetværket Raymond Kolbæk Projektleder.

INDHOLD Indhold... 1 Indledning... 2 Sammenfatning... 2 Spørgeskemaets opbygning... 8 Resultater... 9 Demografiske spørgsmål... 9 Anvendelsen af it i vejledningen... 10 Udvikling af underviserens kompetencer... 24 Organisatorisk struktur og rammer... 28 Tekniske forhold... 31 Tendenser... 34 Perspektiv... 35 Bilagsfortegnelse... 39 Bilag 1 - Webspørgeskemaet - skærmaftryk... 40 Bilag 2a - Invitationsmailens ordlyd (26. november 2007)... 52 Bilag 2b - Invitationsmailens ordlyd (27. november 2007)... 53 Bilag 3 - Erindringsmailens ordlyd... 55 Bilag 4 - Lokal rykkermails ordlyd til Viborg/Thisted Campus... 56 Bilag 5 - Fritekstsvar på spørgsmål 5... 57 Bilag 6 - Fritekstsvar på spørgsmål 6... 59 Bilag 7 - Fritekstsvar til spørgsmål 26... 60 Bilag 8 - fritekstsvar til spørgsmål 27... 62 Bilag 9 - Fritekstsvar til spørgsmål 34... 63 1

INDLEDNING Denne undersøgelse er et led i projekt Virtuel Vejledning. Formålet med undersøgelsen har været at forsøge at afdække, i hvilket omfang underviserne i cvu vita egentlig anvender virtuel vejledning, samt med hvilke værktøjer de gør det i deres pædagogiske praksis. Undersøgelsen har ikke været den letteste at gennemføre, og den har været ramt af en række uheldige omstændigheder i et sådan omfang, at vi undervejs flere gange har været fristet til at opgive (se bl.a. Bilag 2 a og 2b). Vi skyldte imidlertid vores respondenter at gøre undersøgelsen færdig. Der skal herfra lyde en stor tak til alle respondenterne. Ligeledes skal Pia Bygum Tokkesdal, Sygeplejerskeuddannelsen have en særlig tak for at have stået til rådighed i juleferien 2007 for at denne rapport kunne blive så korrekt som muligt. SAMMENFATNING Vedrørende anvendelse af it i vejledningen 80 % af respondenterne angiver, at de anvender it i deres vejledning. 10 % svarer, at det gør de ikke. 10 % har ikke besvaret spørgsmålet. Mere end halvdelen af respondenterne (55%) angiver, at de anvender it altid eller ofte i vejledningen. En meget lille andel (8%) svarer, at de sjældent eller aldrig anvender it i vejledningen, og 13 % af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet. Der er en tendens i tallene til at en større andel af respondenterne fra Campus Viborg anvender it i vejledningen, end tilfældet er for Campus Holstebro. Der er også en tendens til at respondenter, der er tilknyttet efter- og videreuddannelse, i høj grad gør brug af it i vejledningen. Respondenterne anvender it i vejledningen til forskellige formål. 66 % anvender it til forberedelse af vejledning og 73 % til afvikling af selve vejledningen, mens 38 % angiver, at de anvender it til efterbehandling, herunder evaluering. Det er altså tilsyneladende især før og under vejledningen at it finder anvendelse, mens it ikke i nær så høj grad bruges som et redskab efter vejledning. 79 % af respondenterne angiver, at de altid eller ofte bruger it i vejledningen til at aftale møder eller give korte beskeder. 60 % bruger altid eller ofte it i vejledningen til at føre korrespondance med den eller de personer, der vejledes. 2

Derimod er der ikke mange, der bruger it i vejledningen til at lave opsummeringer af vejledningen, som kan gemmes: 40 % svarer sjældent eller aldrig, og kun 21 % svarer altid eller ofte. 31 % anvender it i vejledningen til at sikre dokumentation af vejledningsprocessen. Svarene indikerer, at virtuel vejledning ikke har ryddet den traditionelle vejledning af bordet. Kun 15 % svarer, at virtuel vejledning i stort omfang har erstattet traditionel vejledning, mens 37 % svarer, at virtuel vejledning kun i mindre omfang eller slet ikke har erstattet traditionel vejledning. 59 % af respondenterne anvender i større eller mindre grad et konferencesystem til at kommunikere i vejledningssituationer. Godt en fjerdedel (28%) gør det slet ikke. Anvendelse af konferencesystemer er ulige fordelt på de tre campusser. Hele 18 ud af de 20 respondenter, der slet ikke anvender et konferencesystem til at kommunikere i vejledningssituationer, er ansat på Campus Holstebro. Det er dog stadig mere end halvdelen af dem, der er ansat på Campus Holstebro (25 ud af 44), der i større eller mindre grad gør det. Anvendelsen er tilsyneladende lavest på pædagoguddannelsen, hvor 8 ud af 13 slet ikke anvender et konferencesystem til at kommunikere med i vejledningen. 78 % blandt respondenterne bruger slet ikke eller kun i mindre omfang virtuelle diskussioner som vejledningsmedie. Blandt de 61 %, der svarer, at det gør de ikke, finder man muligvis nogle, der faktisk bruger virtuelle diskussioner, nemlig elektronisk post, men bare ikke bruger nogle af de eksempler der er nævnt. Der er tilsyneladende en del forskellige formål med, at respondenterne bruger it i vejledningen. Flest (58%) angiver at de bruger it i vejledningen for at fremme de studerendes forberedelse til vejledningen. 44 % angiver, at de gør det for at fastholde og strukturere vejledningen og for at fremme de studerendes refleksion i vejledningen. Ca. en tredjedel (35%) gør det for at inddrage relevante internetressourcer i vejledningen. Det er også værd at bemærke, at formålet at skabe variation i vejledningen og formålet at gøre vejledningen tilgængelig for andre har ret lave andele (henholdsvis 21 % og 15 %). Og endelig har 38 % det helt pragmatiske formål at spare tid. Blandt de kommentarer, som respondenterne har haft mulighed for at skrive til dette spørgsmål, finder vi i øvrigt den tankevækkende kommentar: fordi det er sådan man kommunikerer nu om dage Af andre årsager til at bruge it i vejledningen angiver respondenterne 5 forhold: den fysiske afstand mellem vejleder og vejledte; kvaliteten af vejledningsformen; fleksibiliteten i at anvende virtuel vejledning; den funktion, som vejleder udøver; supplement til traditionel vejledning. 3

68 % af respondenterne og hele 75 % af dem, der har besvaret spørgsmålet, finder det meget vigtigt eller vigtigt at anvende it i forbindelse med vejledningen. Denne udbredte vurdering kan antyde, at der er en stor modtagelighed over for initiativer, der støtter og udvikler brugen af it i forbindelse med vejledning på uddannelserne og i organisationen. Ud fra en krydstabulering fremgår det, at holdningen synes at være udbredt på alle campusser, på alle uddannelser og i forbindelse med alle funktioner. Egenvurderingen af kompetencer i forhold til at anvende It-værktøjer til vejledning viser generelt, at de fleste respondenter (64%) vurderer, at de har meget gode eller gode kompetencer. Det er naturligvis glædeligt for et projekt, der fokuserer på netop virtuel vejledning. Kun godt en femtedel af dem, der har besvaret spørgsmålet (21%), vurderer selv, at deres kompetencer er mindre gode eller dårlige, med stort set alle i kategorien Mindre gode. Der synes at være en tendens til, at respondenter, der er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen, har en forholdsmæssig stor andel af besvarelser i kategorien Mindre gode. 69 % af respondenterne finder det meget vigtigt eller vigtigt at inddrage de studerende i drøftelser om anvendelsen af it i vejledningen. Dette stemmer godt overens med, at mange respondenter, i forbindelse med et andet spørgsmål, angav, at de bruger it i vejledningen for at fremme de studerendes forberedelse til vejledningen. Dog finder 20 % det mindre vigtigt eller ikke vigtigt, at de studerende inddrages. Vedrørende udvikling af undervisernes kompetencer Det er overraskende, at hele 72 % af respondenterne har den opfattelse, at der ikke er opstillet konkrete mål for deres kompetenceudvikling i forhold til at anvende it i vejledningen. Kun 4 % mener, at der er opstillet konkrete mål, og 24 % har valgt svarmuligheden Ved ikke eller har slet ikke besvaret spørgsmålet. I lyset af, at cvu vitas it-strategi (2004), som var gældende på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen, indeholder målsætninger som blandt andet Samtlige undervisningsforløb er suppleret med elektroniske diskussionsfora indenfor 2-3 år, hvor debatmuligheden tænkes ind i den pædagogiske planlægning og afvikling af det enkelte undervisningsforløb (side 17) og Vejledning af studerende via nettet øges ligeledes. (side 30), er det tankevækkende, at disse målsætninger tilsyneladende ikke har givet anledning til, at der er 4

opstillet konkrete mål for medarbejdernes kompetenceudvikling i forhold til at anvende it i vejledningen. 62 % finder, at egne kompetencer er meget gode eller gode, mens 28 % ikke mener, deres kompetencer er ret gode, ligefrem dårlige eller ved ikke. 10 % har ikke svaret. 52 % svarer, at de har behov for efteruddannelse i forhold til at anvende it i vejledningen. 31 % svarer, at de mener deres kompetencer er tilstrækkelige. Det er måske en lidt overraskende fordeling af svar, set i lyset af at 64 % på et tidligere spørgsmål svarede, at de mener at de har gode eller meget gode kompetencer til at anvende it-værktøjer i vejledningen. Det er dog ikke nødvendigvis selvmodsigende, at man på den ene side erklærer at have meget eller gode kompetencer til at anvende it-værktøjer i vejledningen, men at man samtidig mener at have behov for efteruddannelse i forhold til at anvende it i vejledningen. En respondent, der er god til det, kan udmærket mene at have behov for efteruddannelse for at blive endnu bedre. Det er da også dette indtryk, man får, af at læse fritekstsvarene på spørgsmål 26, hvor respondenterne har haft mulighed for at beskrive deres behov for efteruddannelse nærmere. Her efterlyser respondenterne at blive inspireret, at blive opdateret, at lære om andre/nye måder at bruge it på samt at lære noget om, hvordan man smartest bruger forskellige it-værktøjer. De barrierer, som flest respondenter nævner i forhold til deres anvendelse af it i vejledningen, drejer sig om kompetencer. Dels de studerendes kompetencer, som 37 % af respondenterne angiver som ikke værende gode nok, dels deres egne kompetencer, som 31 % af respondenterne angiver som ikke værende gode nok. Det er tankevækkende, at de studerendes manglende itkompetencer scorer så højt, idet det ellers er en udbredt antagelse at de generationer, som de studerende tilhører, har vældig gode it-kompetencer også i forhold til kommunikation via nettet. Hver tiende respondent angiver, at det er en barriere, at han/hun mangler den nødvendige teknologi. Mere bekymrende er det måske, at hver femte respondent angiver, at der er organisatoriske barrierer for anvendelsen af it i vejledningen. En respondent uddyber med at forklare, at tildelingen af tid forgår i forhold til gammeldags klasseundervisning, altså på en måde, der ikke tager højde for og giver mulighed for at udvikle brugen at it i vejledningen. En anden respondent skriver, at ledelsen ikke prioriterer it i vejledningen højt, dvs. ikke sætter tilstrækkelig tid af til det. 5

Vedrørende organisatorisk struktur og rammer Der synes ikke at være en kultur i cvu vita, hvor drøftelser af virtuel vejledning spiller en stor rolle. Kun 4 % af respondenterne drøfter ofte anvendelsen af virtuel vejledning i en organiseret form, fx på møder. 33 % af respondenterne gør dette en gang imellem. Lidt hyppigere synes der at foregå drøftelser om emnet spontant mellem enkeltpersoner, med 13 %, der ofte gør det, og 40 %, der gør det engang i mellem. I det omfang, drøftelserne foregår, sker dette kun i meget ringe omfang via it, for eksempel i QuickPlace eller fronter. Ingen (0%) af respondenterne angiver at gøre dette ofte, og kun 23 % gør det engang imellem eller sjældent. Uddannelsesstedernes konferencesystemer anvendes tydeligvis ikke som et forum for pædagogiske diskussioner vedrørende virtuel vejledning. Integrationen af it i vejledning på respondenternes arbejdsplads er tilsyneladende ikke i stort omfang understøttet af pædagogiske drøftelser. Knap en tredjedel (31%) af respondenterne svarer, at pædagogiske drøftelser i stort omfang eller i nogen grad understøtter deres arbejdsplads integration af it i vejledningen. Godt halvdelen (53%) svarer i mindre omfang eller slet ikke. Virtuel vejledning inddrages i stigende omfang i den almene pædagogiske metodelitteratur, men dette har tilsyneladende ikke haft nogen stor afsmittende virkning på situationen i cvu vita. Tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i vejledningen er af stor vigtighed. 76 % af respondenterne finder denne tilgængelighed meget vigtig eller vigtig. Kun en ud af ti giver udtryk for, at tilgængeligheden ikke er ret vigtig eller slet ikke er vigtig. Desværre er der en tendens til, at respondenterne ikke vurderer at tilgængeligheden af teknisk hjælp faktisk er så høj, som den burde være. For at kunne udtale sig om tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i vejledningen, skal man i sagens natur have haft brug for og forsøgt at skaffe sig en sådan hjælp. En fjerdedel (25%) af respondenterne i undersøgelsen svarer Ved ikke eller besvarer slet ikke spørgsmålet. Men blandt de øvrige, dem som udtaler sig om tilgængeligheden, vurderer flertallet (60%) den som meget god eller god, men bekymrende mange (40%) karakteriserer tilgængeligheden som ikke ret god eller decideret dårlig. Her synes altså at være et misforhold mellem et konkret behov og opfyldelse af dette behov. Vedrørende tekniske forhold 6

44 % angiver at de har adgang til at anvende diskussionsfora, 37 % svarer at de har adgang til at anvende chat og 31 % svarer at de har adgang til at anvende dokumentoverførsel via Messenger, Skype eller lignende. Til gengæld svarer kun hver tiende respondent at vedkommende har adgang til at anvende deling af dokumenter i real tid via for eksempel Google Docs. Værdien af disse besvarelser kan diskuteres. Dels er respondenternes egen opfattelse af, hvad de har adgang til at anvende ikke nødvendigvis korrekt i en mere objektiv forstand. Fx har alle i cvu vita i princippet adgang til at anvende diskussionsfora, idet der både i QuickPlace og fronter er mulighed for at oprette (eller få oprettet) diskussionsfora. Dels kan det diskuteres, hvad det vil sige at have adgang til at anvende et givet it-værktøj. Alle kan i princippet bruge Google Docs hvis de ellers registrerer sig som brugere. Og alle kan bruge Skype hvis de downloader den nødvendige software. Så der er nok god grund til at være opmærksom på, at udtrykket at have adgang til at anvende kan være fortolket forskelligt at forskellige respondenter. Mange har adgang til forskellige værktøjer isoleret set. Der ses dog ingen sammenhæng mellem adgang til disse værktøjer og anvendelsen af dem eller deres potentiale i virtuel vejledning. Når det gælder den faktiske brug af en række navngivne it-værktøjer i forbindelse med vejledning, er det påfaldende, at en meget stor procentdel af respondenterne har valgt ikke at besvare om de bruger de forskellige it-værktøjer. Med mail som en markant undtagelse vælger mellem 37 % og 46 % ikke at besvare, dvs. hverken at markere ja, nej eller ved ikke. For de fleste it-værktøjers vedkommende er det en meget lille andel af respondenterne, der anvender disse værktøjer. Kun 6 % af respondenterne bruger webcam i forbindelse med vejledning, 10 % bruger chat og 10 % bruger Messenger. Mail er den markante undtagelse: 81 % bruger mail i forbindelse med vejledningen. 46 % svarer at de bruger dokumentoverførsel i forbindelse med vejledningen. Hvad dette svar nærmere bestemt angiver, er svært at vide, men vi betragter det som sandsynligt, at en del respondenter der har svaret at de bruger dokumentoverførsel, sandsynligvis tænker på vedhæftede filer til mail. Samlet set synes der at være en tendens til, at relativt mange respondenter angiver at have adgang til forskellige it-værktøjer, men at disse it-værktøjer kun i ret begrænset omfang bliver anvendt i forbindelse med vejledning. Mail er klart det hyppigst anvendte medie (79%), og kun 14 % svarer fx at de hyppigst anvender Diskussionsfora. 7

SPØRGESKEMAETS OPBYGNING Spørgeskemaet er inspireret af en landsdækkende undersøgelse som evidencenter - Nationalt videncenter for elæring 1 har foretaget om it-integration i de erhvervsrettede videregående uddannelser. Resultatet af den undersøgelse blev fremlagt den 27. november 2007 på en velbesøgt konference i København. 2 Undersøgelsen konkluderede følgende: Integration af it i uddannelser kan defineres i 3 stadier: distribution, kommunikation og læring. På første stadie anvendes it til at distribuere undervisningsinformation f.eks. skemaer, undervisningsplaner, evt. vejledende løsninger mv. ofte via institutionens intranet. På andet stadie er der etableret kommunikation omkring undervisningen af mere praktisk art samt videndeling mellem undervisere og spørgsmål/svar til undervisningen ofte på en elektronisk videndelingsplatform. På det tredje stadie anvender underviserne elektroniske medier til at kvalificere den egentlige læring f.eks. ved differentiering, projektsamarbejde, processkrivning mv. Dette stadie bygger på ændringer i undervisernes pædagogiske, didaktiske og metodiske praksis. Kortlægningen viser, at de erhvervsrettede videregående uddannelser har en veludbygget infrastruktur og en god praksis på andet stadie i it-integrationen. Enkelte institutioner og uddannelser har endda en meget velorganiseret og høj udnyttelse af it. På det tredje stadie er udviklingen imidlertid gået i stå efter, at de første 10-20 % af underviserne har omlagt deres undervisning. Der findes ingen best practice institutioner eller uddannelser på dette stadie, men en masse best practice undervisning. Skemaet er oprettet i spørgeskemaprogrammet defgo.net og er opdelt i 5 dele, en demografisk, en pædagogisk, en anvendelsesrettet, en kompetencerettet, en organisatorisk og en teknisk rettet del (Bilag 1). 1 evidencenter er det nationale center for elæring, hvor cvu vita er partner. Centrets web: http://www.evidencenter.dk 2 http://avendoc.advsh.net/vis_materialesamling.asp?id=idcwmgs8qba3u&skole=adv 8

RESULTATER Spørgeskemaet blev udsendt den 26. november (Bilag 2a). Vi opdagede imidlertid hurtigt at den definition af begrebet virtuel vejledning som skulle have fulgt med invitationen til at deltage, ikke var med. Derfor udsendte vi allerede den følgende dag en ny invitation, denne gang med definition (Bilag 2b). Et mindre antal respondenter havde dog allerede nået at besvare spørgeskemaet inden de modtog denne definition. Det er altså ikke alle respondenter der har haft mulighed for at besvare spørgeskemaets spørgsmål på baggrund af denne definition. Spørgeskemaet blev endelig lukket for besvarelser den 11. december. Der blev udsendt en erindringsmail til alle potentielle respondenter den 7. december (Bilag 3). Desuden blev der udsendt en lokal rykkermail til Viborg/Thisted, da der var en meget lav respons selv efter udsendelsen af den centrale erindringsmail (Bilag 4). Skemaet er udsendt via cvu vitas interne mailliste til personalegrupperne undervisere, konsulenter, udviklingsmedarbejdere, studievejledere, bibliotekarer og ledere. I alt 101 mulige respondenter. Der er en svarprocent på 70 %, hvilke må siges at være meget tilfredsstillende. Demografiske spørgsmål Hvilken campus er du ansat på? (sp. 2) Fra Thisted har 3 (4 %) svaret, fra Viborg har 16 (23 %) svaret og fra Holstebro har 50 (70 %) svaret. Ser man på mulige respondenter er svarprocenten fra Thisted på 60 %, fra Viborg 84 % og fra Holstebro 61 % Hvilken uddannelse er du tilknyttet? (sp. 3) Svarfordeling efter uddannelsestilknytning Pædagoguddannelsen 13 18 % Socialrådgiveruddannelsen 1 1 % Sygeplejerskeuddannelsen 31 44 % Ergoterapeutuddannelsen 12 17 % Fysioterapeutuddannelsen 8 11 % Efter- og videreuddannelse 9 13 % Ingen professionstilknytning 4 6 % N = 79 100 % 9

Hvad er din funktion? (sp. 4) På dette spørgsmål har 72 % svaret at de underviser i grunduddannelserne, 11 % er konsulenter i efter-/videreuddannelsesafdelingen, 10 % er udviklingsmedarbejdere, 7 % er Studievejledere, 6 % er bibliotekarer, 7 % er ledere og endelig har 18 % noteret andre funktioner, så som projektledere og koordinatorer. Ved dette spørgsmål har det været muligt at sætte flere kryds. I hvilket fag/hvilke temaer har du undervist flest timer de seneste to år? (sp. 5) Som uddybning af spørgsmålet om hvad din funktion er, blev man bedt om at beskrive i hvilket fag/hvilke temaer har du undervist flest timer de seneste to år? (sp. 5). Her er der kommet så mange forskellige svar ind, at det ikke har givet mening at kategorisere dem. Svarene kan i sin helhed ses i bilag 5. Som en skriver i besvarelsen: Besvarelsen af følgende spørgsmål giver ikke rigtig mening, da min undervisning foregår ved konfrontationstimer og ikke som vejledning. Jeg benytter selvfølgelig it i forberedelse af undervisning, kommunikation med de studerende, undervisningsmaterialer osv. men det betragter jeg ikke som virtuel vejledning. I hvilket fag/hvilke temaer har du undervist flest timer de seneste to år? (sp. 6) Hvis hovedopgaven ikke er undervisning, men undervisning indgår som en del af funktionen, blev der i spørgsmål 6 spurgt til I hvilket fag/hvilke temaer har du undervist flest timer de seneste to år?. Svarene her er også så forskellige, at det er svært at kategorisere data, hvilket vi derfor har undladt. Svarene kan ses i Bilag 6. Anvendelsen af it i vejledningen Her følger nogle spørgsmål vedr. den konkrete anvendelse af it i vejledningen. Der er både spørgsmål om didaktiske overvejelser samt om den konkrete anvendelse af it, f.eks. i forbindelse med differentiering, effektivisering, fleksibel afvikling og praktiske brug. Anvender du it i din vejledning? (sp. 8) Her opstod der en såkaldt GOTO-fejl, hvilket betød at respondenter der svarede nej og dermed skulle ledes videre til spørgsmål 18, ikke blev det. Der kan derfor være en fejlbehæftning på spørgsmålene 9-17, hvis nej-svarerne alligevel har valgt at svare på nogle af de mellemliggende 10

spørgsmål. Vi vurderer dog ikke at det ændrer ved det samlede billede af svarene 9-17, idet nejgruppen kun udgør 10 %. En meget høj andel af deltagerne (80%) angiver at de anvender it i deres vejledning. Kun 10 % svarer at det gør de ikke. De resterende 10 % har ikke besvaret spørgsmålet Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Der er ikke nogen påfaldende sammenhæng mellem anvendelse af it i vejledningen og hvilken Campus man er ansat på, hvilken uddannelse man er tilknyttet eller hvilken funktion man har. Altid Ofte En gang imellem 10 14 % Hvor ofte anvender du it når du vejleder? (sp. 9) Sjældent N= Ubesvaret Aldrig 71 Altid Ofte En 29 10 Sjældent gang imellem 17 24 41 Ubesvaret Aldrig 93 13 4 % Mere end halvdelen af respondenterne (55%) angiver at de anvender it altid eller ofte i vejledningen. Kun en meget lille andel (8%) svarer sjældent eller aldrig, og 13 % af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Om end talmaterialet ikke er stort, ser der ud til at være en tendens til at en større andel af respondenterne fra Campus Viborg altid eller ofte anvender it i vejledningen (13 ud af 16 respondenter) end tilfældet er for Campus Holstebro (27 ud af 43 respondenter). Der er også en tendens til at respondenter der er tilknyttet efter- og videreuddannelse, i høj grad gør brug af it i vejledningen: Samtlige 9 respondenter her svarer altid eller ofte. Hvilken campus er du ansat på? krydset med Hvor ofte anvender du it når du vejleder? Total Altid Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig 11

Total 10 29 17 3 3 Thisted 3 0 1 2 0 0 Holstebro 43 6 19 14 2 2 Viborg 16 4 9 1 1 1 N= 62 Hvilken uddannelse er du ansat ved? krydset med Hvor ofte anvender du it når du vejleder? Total 10 29 17 3 3 Pædagoguddannelsen 12 1 8 3 0 0 Socialrådgiveruddannelsen 1 1 0 0 0 0 Sygeplejerskeuddannelsen 31 6 14 8 1 2 Ergoterapeutuddannelsen 11 3 3 3 1 1 Fysioterapeutuddannelsen 7 0 3 3 1 0 Efter- og videreuddannelse 9 1 8 0 0 0 Jeg er ikke tilknyttet én bestemt professionsuddannelse N = 62 2 0 0 1 0 1 Hvilken funktion varetager du krydset med Hvor ofte anvender du it når du vejleder? Total 10 29 17 3 3 Underviser i grunduddannelse 48 7 23 13 3 2 Konsulent i efter- 8 4 4 0 0 0 /videreuddannelse Udviklingsmedarbejder 7 1 3 2 0 1 Studievejleder 5 0 3 2 0 0 Bibliotekar 4 2 1 1 0 0 Leder 3 0 1 2 0 0 Notér andet: 13 2 6 5 0 0 N = 62 10 Hvornår bruger du it i din vejledning? Abs. Pct. Hvornår bruger Til efterbehandling, forberedelse afvikling af selve af vejledningen du it i din vejledning? inkl. evt. (sp. 10) N Ubesvaret = 71 evaluering, af vejledningen 27 38 % Til forberedelse afvikling af selve af vejledningen 52 47 73 66 Ubesvaret 13 18 % 12

Respondenternes svar på dette spørgsmål viser en stor diversitet. En meget stor procentdel svarer at de anvender it til forberedelse af vejledning (66%) og til afvikling af selve vejledningen (73%), mens en noget mindre procentdel (38%) angiver at de anvender it til efterbehandling, inkl. evt. evaluering. Det er altså tilsyneladende især før og under vejledningen at it finder anvendelse, mens it ikke i nær så høj grad bruges som et redskab efter vejledning. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette gav dog ikke nye, interessante informationer, hvorfor vi ikke har medtaget oversigterne her. Hvad bruger du it i vejledningen til? (sp. 11) En meget stor andel af respondenterne (79%) angiver at de altid eller ofte bruger it i vejledningen til at aftale møder eller give korte beskeder. En stor andel (60%) bruger altid eller ofte it i vejledningen til at føre korrespondance med den eller de personer der vejledes. Derimod er der ikke mange der bruger it i vejledningen til at lave opsummeringer af vejledningen som kan gemmes: 40 % svarer sjældent eller aldrig, og kun 21 % svarer altid eller ofte. Samme tendens viser svarene på udsagnet vedr. at sikre dokumentation af vejledningsprocessen. Her svarer kun 31 % at de altid eller ofte bruger it i vejledningen til det. Det er i øvrigt værd at bemærke at en relativ stor andel af respondenterne i undersøgelsen, mellem 15 og 25 %, ikke har angivet noget svar ud for de forskellige muligheder. Og hele 35 % af respondenterne har enten ikke besvaret ud for udsagnet Til at skabe et dynamisk vejledningsforhold eller har svaret Ved ikke. En forklaring på dette kunne være at en del af respondenterne ikke har ment sig i stand til at besvare spørgsmålet. 11 Hvad bruger du it i vejledningen til? altid ofte en gang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Ubesvaret N / % N / % N / % N / % N / % N / % N / % Til at aftale møder eller give korte beskeder 22 (31%) 34 (48%) 2 (3%) 0 (0%) 1 (1%) 1 (1%) 11 (15%) Til at føre korrespondancer med personer 11 (15%) 32 (45%) 11 (15%) 3 (4%) 1 (1%) 0 (0%) 13 (18%) eller grupper der vejledes Til at lave opsummeringer af vejledningen, 5 (7%) 10 (14%) 12 (17%) 14 (20%) 14 (20%) 1 (1%) 15 (21%) som kan gemmes Til at sikre en konkret og struktureret 9 (13%) 15 (21%) 15 (21%) 8 (11%) 6 (8%) 1 (1%) 17 (24%) vejledning Til at skabe et dynamisk vejledningsforhold 7 (10%) 19 (27%) 7 (10%) 5 (7%) 8 (11%) 7 (10%) 18 (25%) Til at sikre dokumentation af 8 (11%) 14 (20%) 10 (14%) 9 (13%) 10 (14%) 2 (3%) 18 (25%) 13

vejledningsprocessen stort 12 I hvilket omfang omfang har din brug af virtuel vejledning erstattet Abs. vejledning uden brug Pct. af it? I hvilket omfang har din brug af virtuel vejledning erstattet vejledning uden brug af it? (sp. 12) nogen grad Slet Ved I mindre ikke omfang N Ubesvaret = 71 stort nogen omfang grad 11 15 Slet I mindre omfang 21 5 30 7 Ubesvaret Ved ikke 10 3 14 4 % Svarene på spørgsmålet indikerer at virtuel vejledning ikke har ryddet den traditionelle vejledning af bordet. Kun 15 % svarer at virtuel vejledning i stort omfang har erstattet vejledning uden brug af it, mens 37 % svarer at virtuel vejledning kun i mindre omfang eller slet ikke har erstattet traditionel vejledning, uden brug af it. Vi har krydstabuleret dette svar med svarene på sp. 2, 3 og 4. Dette gav dog ikke nye, interessante informationer, og disse data er derfor ikke vist. at 13 kommunikere I hvilket omfang med anvender f.eks. enkeltpersoner du et konferencesystem eller (Quickplace, Fronter eller andet) til I hvilket omfang anvender du et konferencesystem (Quickplace, Fronter eller andet) til at kommunikere med f.eks. enkeltpersoner eller grupper i vejledningssituationen? Abs. grupper i vejledningssituationen? (sp. 13) stort nogen omfang grad Pct. I mindre omfang Det Ved Ubesvaret gør ikkejeg ikke I stort nogen omfang grad 15 13 21 18 Det mindre omfang 14 20 Ved gør jeg ikke 20 28 Ubesvaret ikke 18 111 % 14

Betydeligt mere end halvdelen af respondenterne (59%) anvender i større eller mindre grad et konferencesystem til at kommunikere i vejledningssituationer. Knap en tredjedel (28%) gør det slet ikke. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Anvendelse er, bedømt ud fra svarene i undersøgelsen, ulige fordelt på de tre campusser. Hele 18 ud af de 20 respondenter der slet ikke anvender et konferencesystem til at kommunikere i vejledningssituationer, er ansat på Campus Holstebro. Der er dog stadig mere end halvdelen af de der er ansat på Campus Holstebro (25 ud af 44 respondenter), der i større eller mindre grad gør det. Anvendelsen er tilsyneladende lavest på pædagoguddannelsen, med 8 ud af 13 respondenter der slet ikke anvender et konferencesystem til at kommunikere med i vejledningen. Anvendelsen er højst i Sygeplejerskeuddannelsen på campus Viborg, hvor der anvendes fronter. Hvilken campus er du ansat på? krydset med I hvilket omfang anvender du et konferencesystem (Quickplace, Fronter eller andet) til at kommunikere med f.eks. enkeltpersoner eller grupper i vejledningssituationen? Total I stort omfang I nogen grad I mindre omfang Det gør jeg ikke Total 15 13 14 20 1 Thisted 3 1 2 0 0 0 Holstebro 44 7 8 10 18 1 Viborg 16 7 3 4 2 0 N = 63 Ved ikke Hvilken uddannelse er du tilknyttet? krydset med I hvilket omfang anvender du et konferencesystem (Quickplace, Fronter eller andet) til at kommunikere med f.eks. enkeltpersoner eller grupper i vejledningssituationen? Total I stort omfang I nogen grad I mindre omfang Det gør jeg ikke Total 15 13 14 20 1 Pædagoguddannelsen 13 3 2 0 8 0 Socialrådgiveruddannelsen 1 1 0 0 0 0 Sygeplejerskeuddannelsen 31 8 8 9 6 0 Ergoterapeutuddannelsen 11 3 1 3 4 0 Fysioterapeutuddannelsen 7 1 2 2 2 0 Efter- og videreuddannelse 9 3 1 2 3 0 Jeg er ikke tilknyttet én bestemt professionsuddannelse N = 63 2 0 1 0 0 1 Ved ikke 15

Hvad er din funktion? krydset med I hvilket omfang anvender du et konferencesystem (Quickplace, Fronter eller andet) til at kommunikere med f.eks. enkeltpersoner eller grupper i vejledningssituationen? Total I stort omfang I nogen grad I mindre omfang Det gør jeg ikke Ved ikke Total 15 13 14 20 1 Underviser i 49 10 9 14 16 0 grunduddannelse Konsulent i efter- 8 4 1 0 3 0 /videreuddannelse Udviklingsmedarbejder 7 2 0 2 2 1 Studievejleder 5 0 3 0 2 0 Bibliotekar 4 3 1 0 0 0 Leder 3 1 1 0 1 0 Notér andet: 13 3 1 4 5 0 N = 63 14. Messenger I hvilket eller omfang chat? bruger du virtuelle diskussioner som Abs. vejledning, fx via Skype, stort nogen omfang grad Pct. I mindre omfang N Det Ubesvaret = gør 71 jeg ikke stort nogen omfang grad 26 38 Det I mindre omfang 12 17 Ubesvaret gør jeg ikke 43 8 61 11 % I hvilket omfang bruger du virtuelle diskussioner som vejledning, fx via Skype, Messenger eller chat? (sp. 14) Næsten 4 ud af 5 blandt respondenterne (78%) bruger slet ikke eller kun i mindre omfang virtuelle diskussioner som vejledning. Blandt de 61 % der svarer at det gør de ikke, må dog befinde sig en del respondenter der faktisk bruger virtuelle diskussioner, nemlig elektronisk post, men bare ikke bruger nogle af de eksempler der er nævnt i spørgsmålet. I hvilket omfang anvender du it til at afdække dine studerendes vejledningsbehov? (sp. 15) 16

15 Virtuel vejledning stort I hvilket omfang omfang anvender du it til at afdække dine Abs. studerendes vejledningsbehov? Pct. - Hvordan bruges det i cvu vita I nogen mindre grad omfang Det Ubesvaret Ved gør ikke jeg ikke N = 71 stort nogen omfang grad 15 9 13 21 Det I mindre gør jeg omfang ikke 20 18 25 28 Ubesvaret Ved ikke 81 11 1 % Fordelingen af svar på spørgsmålet er diffus. Det er således nogenlunde lige store andele af respondenterne der svarer at det gør de i nogen grad (21%), at det gør de i mindre omfang (25%) og at det gør de ikke (28%). Svaret Det gør jeg ikke er svært at fortolke. For baggrunden for svaret kan dels være at respondenten slet ikke afdækker sine studerendes vejledningsbehov (og derfor i sagens natur ikke bruger it til at gøre det), dels at respondenten afdækker sine studerendes vejledningsbehov, men bare ikke bruger it til at gøre det. Samlet set er det derfor vanskeligt at uddrage nogle klare tendenser eller konklusioner ud fra de svar vi har modtaget på dette spørgsmål. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette gav imidlertid ikke nye, interessante informationer, og 16 vi har derfor ikke vist resultaterne af denne krydstabulering her. Når skabe du bruger variation it i vejledningen, i vejledningen med hvilket formål bruger du det så? Abs. Pct. Når du bruger it i vejledningen, med hvilket formål bruger du det så? (sp. 16) fastholde inddrage relevante og strukturere internetressourcer vejledningen fremme studerendes skriftlighed forberedelse refleksion i i vejledningen til vejledningen 41 26 31 44 58 37 sikre at vejledningen kan k gøres gemmes tilgængelig for andre 11 15 For at spare tid % For at skabe inddrage variation relevante og strukturere i vejledningen internetressourcer vejledningen 15 25 31 21 44 35 For at spare tid an gemmes 20 27 28 38 % 17

Virtuel vejledning N Eventuelt Ubesvaret = 71 andet? - Hvordan bruges det i cvu vita Eventuelt Ubesvaret andet? 12 17 % Der er tilsyneladende en del forskellige formål med at respondenterne bruger it i vejledningen. Flest respondenter angiver at de bruger it i vejledningen for at fremme de studerendes forberedelse til vejledningen (58%). Her er altså tale om et pædagogisk begrundet formål en anvendelse for de studerendes skyld. Der er også en stor andel der angiver at de gør det for at fastholde og strukturere vejledningen (44%) og for at fremme de studerendes refleksion i vejledningen (44%). Ca. en tredjedel af respondenterne (35%) gør det for at inddrage relevante internetressourcer, altså andre it-baserede ressourcer, i vejledningen. Det er også værd at bemærke at formålet at skabe variation i vejledningen og formålet at gøre vejledningen tilgængelig for andre har ret lave andele (henholdsvis 21 % og 15 %). Og endelig har 38 % af respondenterne det helt pragmatiske formål at spare tid. Blandt de kommentarer som respondenterne har haft mulighed for at skrive til dette spørgsmål finder vi i øvrigt den tankevækkende kommentar fordi det er sådan man kommunikerer nu om dage Der har været mulighed for fritekst til dette spørgsmål og her har respondenterne indsat bemærkninger der omhandler følgende 5 forhold: 1. Den fysiske afstand mellem vejleder og vejledte: For at sikre den studerende vejledning, da de nogen gange afstår på grund af afstand og også for at spare transport for studerende, og Studerende kan vejledes uden at de behøver at møde op på skolen 2. Kvaliteten af vejledningsformen: Virtuel vejledning er mere præcis og konkret end mundtlig vejledning og For at kunne svare de studerende straks og presse processen i tid, så de kan nå at reflektere mere inden vi mødes og kombination af både face to face og it vejledning giver en større alsidighed og dermed større mulighed for at støtte studerendes forskellige læringsstile og vejledningsbehov 3. Fleksibiliteten i at anvende virtuel vejledning: "Det kan gøres hjemmefra 4. Den funktion som vejleder udøver: På biblioteket er det næsten umuligt ikke at anvende it i vejledningen 18

5. Supplement til traditionel vejledning: Som ekstra tilbud og Foretrækker face to face vejledning støttet af alle it-muligheder for høj faglighed. Anvender dog Skype og it-baseret vejledning, men finder det begrænsende kun at vejlede via it Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette gav dog ikke nye, interessante informationer, og resultaterne 17 er derfor ikke vist her. Meget Hvor vigtigt vigtigt vurderer du det er at anvende it i forbindelse Abs. med vejledningen? Pct. Hvor vigtigt vurderer du det at anvende it i forbindelse med vejledningen? (sp. 17) Vigtig Ikke Ved Mindre ikke vigtigt vigtigt N Ubesvaret = 71 Meget Vigtig vigtigt 21 27 30 38 Ikke Mindre vigtigt vigtigt 38 11 4 Ubesvaret Ved ikke 75 10 7 % Godt to tredjedele af respondenterne, 68 %, og hele 75 % af de der har besvaret spørgsmålet, finder det meget vigtigt eller vigtigt at anvende it i forbindelse med vejledningen. Denne udbredte vurdering kan antyde er der er en stor modtagelighed over for initiativer der støtter og udvikler brugen af it i forbindelse med vejledning på uddannelserne og i organisationen. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Holdningen synes at være udbredt på alle campusser, på alle uddannelser og i forbindelse med alle funktioner. Hvilken campus er du ansat på? krydset med Hvor vigtigt vurderer du det er at anvende it i forbindelse med vejledningen? Total Meget vigtigt Vigtig Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Total 21 27 8 3 5 Thisted 3 1 2 0 0 0 Holstebro 45 14 19 7 2 3 Viborg 16 6 6 1 1 2 N = 64 19

Hvilken uddannelse er du tilknyttet? krydset med Hvor vigtigt vurderer du det er at anvende it i forbindelse med vejledningen? Total Meget vigtigt Vigtig Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Total 21 27 8 3 5 Pædagoguddannelsen 13 4 6 1 2 0 Socialrådgiveruddannelsen 1 1 0 0 0 0 Sygeplejerskeuddannelsen 31 8 17 2 1 3 Ergoterapeutuddannelsen 11 4 3 3 0 1 Fysioterapeutuddannelsen 7 2 2 3 0 0 Efter- og videreuddannelse 9 4 4 1 0 0 Jeg er ikke tilknyttet én bestemt professionsuddannelse N = 64 3 2 0 0 0 1 Hvad er din funktion? krydset med Hvor vigtigt vurderer du det er at anvende it i forbindelse med vejledningen? Total Meget vigtigt Vigtig Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Total 21 27 8 3 5 Underviser i grunduddannelse 49 14 20 8 3 4 Konsulent i efter- 8 5 3 0 0 0 /videreuddannelse Udviklingsmedarbejder 7 1 3 1 0 2 Studievejleder 5 3 2 0 0 0 Bibliotekar 4 2 2 0 0 0 Leder 4 3 1 0 0 0 Notér andet: 13 3 7 2 0 1 N = 64 18 Hvordan vurderer du dine egne kompetencer til at anvende it-værktøjer Abs. til vejledning af studerende? Pct. du dine egne kompetencer til at anvende it-værktøjer til vejledning af studerende?(sp. Meget Gode 18) Dårlige Mindre Ved ikke gode N Ubesvaret = 71 Meget Gode gode 11 35 15 49 Dårlige Mindre gode 14 1 20 1 Ubesvaret Ved ikke 73 10 4 % 20

Egenvurderingen af kompetencer i forhold til at anvende It-værktøjer til vejledning viser generelt at de fleste respondenter (64%) vurderer at de har meget gode eller gode kompetencer. Det er naturligvis glædeligt for et projekt der fokuserer på netop virtuel vejledning. Kun godt en femtedel (21%) af de der har besvaret spørgsmålet, vurderer selv deres kompetencer er mindre gode eller dårlige, med stort set alle i kategorien Mindre gode. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Der synes at være en tendens til at respondenter der er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen, har en forholdsmæssig stor andel af besvarelser i kategorien Mindre gode. Hvilken campus er du ansat på? krydset med Hvordan vurderer du dine egne kompetencer til at anvende it-værktøjer til vejledning af studerende? Total Meget gode Gode Mindre gode Dårlige Ved ikke Total 11 35 14 1 3 Thisted 3 0 2 1 0 0 Holstebro 45 9 22 10 1 3 Viborg 16 2 11 3 0 0 N = 64 Hvilken uddannelse er du tilknyttet? krydset med Hvordan vurderer du dine egne kompetencer til at anvende it-værktøjer til vejledning af studerende? Total Meget gode Gode Mindre gode Dårlige Ved ikke Total 11 35 14 1 3 Pædagoguddannelsen 13 2 8 2 0 1 Socialrådgiveruddannelsen 1 1 0 0 0 0 Sygeplejerskeuddannelsen 31 3 20 8 0 0 Ergoterapeutuddannelsen 11 4 6 1 0 0 Fysioterapeutuddannelsen 7 2 3 1 0 1 Efter- og videreuddannelse 9 0 8 1 0 0 Jeg er ikke tilknyttet én bestemt professionsuddannelse N = 64 3 0 0 1 1 1 21

Hvad er din funktion? krydset med Hvordan vurderer du dine egne kompetencer til at anvende it-værktøjer til vejledning af studerende? Total Meget gode Gode Mindre gode Dårlige Ved ikke Total 11 35 14 1 3 Underviser i 49 9 28 10 0 2 grunduddannelse Konsulent i efter- 8 3 4 1 0 0 /videreuddannelse Udviklingsmedarbejder 7 2 4 0 0 1 Studievejleder 5 0 4 1 0 0 Bibliotekar 4 1 3 0 0 0 Leder 4 0 1 2 1 0 Notér andet: 13 3 8 2 0 0 N = 64 19 it i vejledningen? Hvor vigtigt mener du det er at de studerende inddrages Abs. i drøftelser om anvendelsen Pct. af Meget Vigtig vigtigt Ikke Ubesvaret Mindre vigtigt vigtigt N = 71 Meget Vigtig vigtigt 22 27 31 38 Ikke Mindre vigtigt vigtigt 12 2 17 3 Ubesvaret 8 11 % Hvor vigtigt mener du det er at de studerende inddrages i drøftelser om anvendelsen af it i vejledningen? (sp. 19) Over to tredjedele af respondenterne finder det meget vigtigt eller vigtigt at de studerende inddrages i drøftelser om anvendelsen af it i vejledningen (69%). Dette stemmer godt overens med at mange respondenter, i forbindelse med spørgsmål 16, angav at de bruger it i vejledningen for at fremme de studerendes forberedelse til vejledningen. 20 % af respondenterne finder det mindre vigtigt eller ikke vigtigt at de studerende inddrages. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4), men fandt ikke tydelige tendenser, hvorfor vi ikke bringer tabellerne her. 22

Virtuel vejledning 20 - Hvordan bruges det i cvu vita Hvilke mulige formål med anvendelsen af it i vejledning finder du mest vigtige? Hvilke mulige Skabe Inddrage variation formål relevante i vejledningen Abs. Pct. med internetressourcer anvendelsen af it i vejledning finder du mest (sp. 20) Fastholde og strukturere s vejledningen Fremme studerendes forberedelse skriftlighed refleksion i i vejledningen til vejledningen 46 34 40 56 65 48 Sikre at vejledningen edningen kan gøres gemmes tilgængelig for andre 16 23 Eventuelt Spare tid andet: % N Ubesvaret = 71 Skabe Inddrage variation relevante trukturere i vejledningen internetressourcer vejledningen 17 29 33 24 46 41 Sikre Spare at tid vejledningen kan gemmes 23 22 32 31 Eventuelt Ubesvaret andet: 11 8 11 15 % Ved dette spørgsmål var det muligt at sætte flere kryds. Mere end 50 % finder at det er for at fremme de studerendes forberedelse til vejledningen og fremme de studerendes refleksion over vejledningen. Under 30 % gør det for at skabe variation i vejledningen eller for at sikre at vejledningen kan gøres tilgængelig for andre. Mellem 30 og 50 % finder at det er et muligt formål at inddrage relevante internetressourcer, at fastholde og strukturere vejledningen, at fremme de studerendes skriftlighed i vejledningen og at sikre at vejledningen kan gemmes. Der var muligt at tilføje bemærkninger i et tekstfelt. Disse fordeler sig på følgende 3 temaer: 1: Tilgængelighed: understøtte tilgængeligheden til vejledningen, Vejledningen kan tilrettelægges på alle mulige tidspunkter af døgnet, At vejledningen kan foregå hjemmefra, Nem og hurtig kontakt mellem studerende og mig og Vejledningen kan finde sted uden personligt fremmøde og på evt. skæve tidspunkter. 2: Generelle bemærkninger: Vejledning via it er meget ressourcekrævende (tidskrævende) fordi den direkte tovejskommunikation face to face ikke er mulig. it vejledning kan ikke bruges til alt vejledning. Kan være god ved konkrete faktuelle spørgsmål fra studerende + til at stille refleksive spørgsmål til de studerende. og Jeg anvender ikke it og mener heller ikke det er særligt væsentligt. 23

3. Fremme udbytte: Fremme studerendes udbytte af vejledningen på biblioteket, Forbedre adgang til vejledning/lette kommunikation mellem studerende og vejleder og Sikre kontinuerlig samtale, så de studerende fastholdes i processen med opgaven. Udvikling af underviserens kompetencer Her følger nogle spørgsmål om den kompetenceudvikling, der tilbydes, herunder om dette understøtter anvendelsen og integration af it i vejledningen. 22 Er der opstillet konkrete mål for din kompetenceudvikling i forhold til at anvende it i Er der opstillet konkrete mål for din i forhold til at vejledningen? vejledningen? Ja Abs. Pct. (sp. 22) Nej N Ubesvaret Ved = 71 ikke Ja Nej 51 3 72 4 Ubesvaret Ved ikke 10 7 14 10 % Det er tydeligt at en overvældende majoritet af respondenterne (72%) har den opfattelse at der ikke er opstillet konkrete mål for deres kompetenceudvikling i forhold til at anvende it i vejledningen. Kun 4 % mener at der er opstillet konkrete mål, og 24 % har valgt svarmuligheden Ved ikke eller har slet ikke besvaret spørgsmålet. I lyset af at cvu vitas it-strategi som var gældende på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen, indeholder målsætninger som blandt andet Samtlige undervisningsforløb er suppleret med elektroniske diskussionsfora indenfor 2-3 år, hvor debatmuligheden tænkes ind i den pædagogiske planlægning og afvikling af det enkelte undervisningsforløb (side 17) og Vejledning af studerende via nettet øges ligeledes. (side 30) 3, er det tankevækkende at disse målsætninger tilsyneladende ikke har givet anledning til at der er opstillet konkrete mål for medarbejdernes kompetenceudvikling i forhold til at anvende it i vejledningen. 3 IT-strategi. 1. udgave, november 2004. cvu vita. 24

De som svarede ja til spørgsmål 22 blev bedt om at uddybe svaret (sp. 23). Alle andre blev sendt videre til spørgsmål 24. De tre der uddybede svarede følgende: Hvilken rolle informationssøgningen har i uddannelsen samt hvornår den er placeret, Kompetencemål i forhold til at kende og benytte de af uddannelsen anvendte systemer og Kompetencespørgsmål i forhold til at kende og benytte de af uddannelsen anvendte systemer Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Af de kun tre respondenter der har svaret ja på spørgsmål, kommer den ene fra pædagoguddannelsen (en ud af 13 respondenter fra denne uddannelse) og de to øvrige fra ergoterapeutuddannelsen (to ud af 11 respondenter fra denne uddannelse) (resultater ikke vist). 24 Hvordan Meget Hvordan opfatter gode opfatter du dine egne kompetencer i forhold Abs. til at anvende it i vejledningen? Pct. du dine egne kompetencer i forhold til at it i (sp. 24) Gode Dårlige Ved Ikke ikke ret gode N Ubesvaret = 71 Meget Gode gode 10 34 14 48 Dårlige Ikke ret gode 15 2 21 3 Ubesvaret Ved ikke 73 10 4 % 62 % finder at deres egne kompetencer er meget gode eller gode, mens 28 % ikke mener deres kompetencer er ret gode, ligefrem dårlige eller ved ikke. 10 % har ikke svaret. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Der fremkom ikke nye, interessante resultater (resultater ikke vist). 25

25 Mener du. at du har behov for efteruddannelse i forhold til at anvende it i vejledningen? Virtuel vejledning - Hvordan bruges det i cvu vita Mener du. Ja - se at svar Abs. Pct. du har tilstrækkelige i 26 behov for efteruddannelse kompetencer til at anvende i forhold it til på at den måde it i (sp. 25) jeg gerne vil i vejledningen Nej, vejledningen Ubesvaret jeg har ikke noget ønske eller behov for at anvende it i N = 71 jeg gerne vil r i i 26 vejledningen 37 22 52 31 Ubesvaret ejledningen 93 13 4 % Adspurgt om behovet for efteruddannelse i forhold til at anvende it i vejledningen svarer godt halvdelen af respondenterne (52%) at de mener de har et sådant behov. Knap en tredjedel af respondenterne (31%) svarer, at de mener deres kompetencer er tilstrækkelige. Det er måske en lidt overraskende fordeling af svar set i lyset af at 64 % af respondenterne tidligere svarede at de mener at de har gode eller meget gode kompetencer til at anvende it-værktøjer i vejledningen (spørgsmål 18 i undersøgelsen). Imidlertid er der mindst to ting at bemærke her: For det første bliver respondenterne i spørgsmål 18 bedt om at vurdere deres egne kompetencer til at anvende it-værktøjer i vejledningen, mens de i spørgsmål 25 bliver spurgt om hvorvidt de mener de har behov for efteruddannelsen i forhold til at anvende it i vejledningen. Der er altså forskel på de to spørgsmål, idet spørgsmål 18 er mere fokuseret på det tekniske ( it-værktøjer ). For det andet er det ikke nødvendigvis selvmodsigende, at man på den ene side erklærer at have meget eller gode kompetencer til at anvende it-værktøjer i vejledningen, men at man samtidig mener at have behov for efteruddannelse i forhold til at anvende it i vejledningen. En respondent der er god til det kan udmærket mene at have behov for efteruddannelse for at blive endnu bedre. Det er da også dette indtryk man får af at læse svarene på spørgsmål 26 hvor de som svarede ja på spørgsmål 25 blev bedt om at uddybe deres svar og beskrive deres behov for efteruddannelse nærmere. Her efterlyser respondenterne fx at blive inspireret, at blive opdateret, at lære om andre/nye måder at bruge it på samt at lære noget om hvordan man smartest bruger forskellige itværktøjer (Bilag 7). 26

Vi har krydstabuleret svarene på spørgsmål 25, så vi kan få et mere deltaljeret billede, på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette gav ikke nye, interessante informationer, og 27 resultaterne af krydstabuleringen er derfor ikke vist her. Mine Hvilke barrierer ser du i forhold til din anvendelse af it i vejledningen? studerendes it-kompetencer it-kompetencer er ikke gode er nok ikke gode nok Abs. Pct. Hvilke til din af it i vejledningen? (sp. 27) De mangler den vil nødvendige hellere have teknologi traditionel vejledning Der mener organisatoriske at vejledning barrierer der for foregår min anvendelse virtuelt, er god af it Jeg Eventuelt får ikke/kan andre: ikke sp. 27a) få den støtte jeg har behov for at anvende i vejledningen it i vejledningen 14 7 10 20 % N Ubesvaret = 71 kompetencer kompetencer er ikke gode er nok ikke gode nok 22 26 31 37 De studerende mangler den vil nødvendige hellere have teknologi traditionel vejledning 15 7 21 10 Jeg mener ikke at vejledning der foregår virtuelt, er god vejledning 9 13 Eventuelt Ubesvaret andre: sp. 27a) 18 13 18 25 % De barrierer som flest respondenter nævner i forhold til deres anvendelse af it i vejledningen, drejer sig om kompetencer. Dels de studerendes kompetencer som 37 % af respondenterne angiver som værende ikke gode nok, dels deres egne kompetencer som 31 % af respondenterne angiver som værende ikke gode nok. Det er tankevækkende, at de studerendes manglende itkompetencer scorer så højt, idet det ellers er en udbredt antagelse at de yngre generationer (som de fleste studerende formodentlig tilhører) har vældig gode it-kompetencer, også i forhold til kommunikation via nettet. Hver tiende respondent angiver at det er en barriere at han/hun mangler den nødvendige teknologi. Her kan ikke være tale om basisteknologi som for eksempel det at have en pc. Alle i cvu vita har deres egen arbejds-pc. Mere bekymrende er det måske, at hver femte respondent angiver at der er organisatoriske barrierer for anvendelsen af it i vejledningen. En respondent uddyber med at forklare at tildelingen af tid til de arbejdsopgaver der skal løses, forgår i forhold til gammeldags klasseundervisning, altså på en måde der ikke tager højde for og giver mulighed for at udvikle brugen at it i vejledningen. En anden respondent skriver at ledelsen ikke prioriterer it i 27

vejledningen højt, dvs. ikke sætter tilstrækkelig tid af til det. Listen over kommentarer er sat som bilag 8. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette har dog ikke givet anledning til nye, interessante informationer, hvorfor resultaterne ikke er vist her. Organisatorisk struktur og rammer De følgende spørgsmål vedrører den organisatoriske struktur i forhold til anvendelse af virtuel vejledning. Drøfter eller 29 anvendelsen vejledning Drøfter du af virtuel du leder? med kolleger Abs. Ofte Pct. Abs. En imellem gang Pct. Abs. Sjældent Pct. Abs. Aldrig Pct. Abs. Ved ikke Pct. Abs. Ubesv. Pct. anvendelsen af virtuel vejledning med kolleger eller leder? (sp. 29) f.eks. Spontant enkeltpersoner en organiseret på møder mellem form, 39 413 23 28 33 40 17 24 12 5 717 14 10 20 14 I (QuickPlace et konferencesystem eller Andet fronter) 0 0 % 40 60 % 12 0 017 % 32 2 346 % 61 19 % 21 62 30 89 % Der synes ikke at være en kultur i cvu vita hvor drøftelser af virtuel vejledning spiller en stor rolle. Kun 4 % af respondenterne drøfter ofte anvendelsen af virtuel vejledning i en organiseret form, fx på møder. 33 % af respondenterne gør dette en gang imellem. Lidt hyppigere synes der at foregå drøftelser om emnet spontant mellem enkeltpersoner, med 13 % der ofte gør det og 40 % der gør det engang i mellem. I det omfang drøftelserne foregår, sker det kun i meget ringe omfang via it, i et konferencesystem som QuickPlace eller fronter. Ingen (0%) af respondenterne angiver at gøre dette ofte og kun 23 % gør det engang imellem eller sjældent. Uddannelsesstedernes konferencesystemer anvendes tydeligvis ikke som et forum for pædagogiske diskussioner. I fritekstfeltet Andet var der ingen bemærkelsesværdige kommentarer. 28

Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette resulterede ikke i nyt, interessante informationer, og resultaterne er derfor ikke vist her. 30 I hvilket af omfang it I i hvilket vejledningen? omfang understøtter pædagogiske drøftelser på din arbejdsplads integrationen understøtter pædagogiske drøftelser på din af it i vejledningen? (sp. 30) stort nogen omfang grad Abs. Pct. I mindre omfang Det Ubesvaret Ved gør ikke de ikke N = 70 stort nogen omfang grad 14 8 11 20 Det I mindre gør de omfang ikke 16 21 30 23 Ubesvaret Ved ikke 65 79 % Integrationen af it i vejledning på respondenternes arbejdsplads er tilsyneladende ikke i stort omfang understøttet af pædagogiske drøftelser. I hvert fald svarer under en tredjedel (31%) af respondenterne, at pædagogiske drøftelser på arbejdspladsen i stort omfang eller i nogen grad understøtter integrationen af it i vejledningen. Over halvdelen (53%) svarer i mindre omfang eller slet ikke. Virtuel vejledning inddrages i stigende omfang i den almene pædagogiske metodelitteratur. 4 Undersøgelsen i cvu vita viser imidlertid ingen synlige tendenser i den retning. Vi har krydstabuleret dette svar, så vi kan få et mere deltaljeret billede på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4), uden at det resulterede i nye, interessante informationer (data ikke vist). Hvordan vurderer du tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i vejledningen? (sp. 31) 4 Rienecker, L., P. Stray Jørgensen og A. Tobiassen: Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. udgave. 2005. Samfundslitteratur. Rienecker, L.: Vejledning - en brugsbog for opgave- og specialevejledere på de videregående uddannelser. 2005. Samfundslitteratur. 29

En rapport Meget 31 Hvordan vurderer du tilgængeligheden af teknisk hjælp Abs. til at anvende it i vejledningen? Pct. fra evitanetværket god cvu vita God Dårlig Ved Ikke ikke ret god N Ubesvaret = 70 Meget God god 10 22 14 31 Dårlig Ikke ret god 17 4 24 6 Ubesvaret Ved ikke 11 6 16 9 % Vi har samlet 32 analysen af spørgsmålene 31 og 32 efter tabellerne for spørgsmål 32. Meget Hvor vigtig vigtig er tilgængeligheden af teknisk hjælp til at Abs. anvende it i vejledningen Pct. for dig? Hvor vigtig er tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i for (sp. 32) Ikke Vigtig ret Slet Ubesvaret Ved ikke vigtig N = 70 Meget Vigtig vigtig 26 27 37 39 Slet vigtig 16 91 Ubesvaret Ved ikke 73 10 4 % Det bliver fra respondenterne udtrykt at tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i vejledningen er af stor vigtighed. Mere end tre ud af fire respondenter (76%) finder at denne tilgængelighed er meget vigtig eller vigtig. Kun en ud af ti giver udtryk for at tilgængeligheden ikke er ret vigtig eller slet ikke er vigtig. Desværre er der en tendens til at respondenterne ikke vurderer at tilgængeligheden af teknisk hjælp faktisk er så høj som den burde være. For at kunne udtale sig om tilgængeligheden af teknisk hjælp til at anvende it i vejledningen, skal man i sagens natur have haft brug for og forsøgt at skaffe sig en sådan hjælp. En fjerdedel (25%) af respondenterne i undersøgelsen svarer Ved ikke eller besvarer slet ikke spørgsmålet. Men blandt de øvrige, de som udtaler sig om tilgængeligheden, vurderer flertallet (60%) den som meget god eller god, men bekymrende mange (40%) karakteriserer tilgængeligheden som ikke ret 30

god eller decideret dårlig. Her synes altså at være et misforhold mellem et konkret behov og opfyldelse af dette behov. Vi har krydstabuleret svarene på spørgsmål 31 og 32, så vi kan få et mere detaljeret billede, på campus (sp. 2), uddannelse (sp. 3) og funktion (sp. 4). Dette gav ikke nye, interessante informationer (data ikke vist). Tekniske forhold 34 eller kan installeres på dem og som kan bruges i forbindelse med virtuel vejledning. Har du adgang til at anvende nde et eller flere af følgende it-værktøjer? Har du adgang Webcam Chat Abs. Pct. til at anvende et eller flere af følgende (sp. 34) Dokumentoverførsel Internettelefoni via fx via Skype fx Messenger, eller lignende Deling Diskussionsfora af dokumenter i real tid via fx Google, Skype Docs eller lignende 22 31 % N Ubesvaret Notér = 70 andet: De følgende spørgsmål vedrører informanternes computere og den software der er installeret Webcam Chat Skype eller lignende 17 26 19 24 27 37 Deling Diskussionsfora af dokumenter i real tid via fx Google Docs 31 7 44 10 Ubesvaret Notér andet: 17 11 16 24 % Adspurgt om de har adgang til at anvende en række forskellige navngivne it-værktøjer, svarer respondenterne bl.a. følgende: Knap halvdelen (44%) angiver at de har adgang til at anvende diskussionsfora, godt en tredjedel (37%) svarer at de har adgang til at anvende chat og knap en tredjedel (31%) svarer at de har adgang til at anvende dokumentoverførsel via Messenger, Skype eller lignende. Til gengæld svarer kun hver tiende respondent af vedkommende har adgang til at anvende deling af dokumenter i realtid via for eksempel Google Docs. Værdien af disse besvarelser kan diskuteres. Dels er respondenternes egen opfattelse af hvad de har adgang til at anvende ikke nødvendigvis korrekt i en mere objektiv forstand. Fx har alle i cvu vita i princippet adgang til at anvende diskussionsfora, idet der både i QuickPlace og fronter er 31

mulighed for at oprette (eller få oprettet) diskussionsfora. Dels kan det diskuteres, hvad det vil sige at have adgang til at anvende et givet it-værktøj. Alle kan i princippet bruge Google Docs hvis de ellers registrerer sig som brugere. Og alle kan bruge Skype hvis de downloader det nødvendige software. Så der er nok god grund til at være opmærksom på at udtrykket at have adgang til at anvende kan være fortolket forskelligt at forskellige respondenter. Mange har adgang til forskellige værktøjer isoleret set. Der ses dog ingen sammenhæng mellem adgang til disse værktøjer og anvendelsen af dem eller deres potentiale i virtuel vejledning. Fritekstsvarene indikerer, at der ikke ses en sådan sammenhæng (Bilag 9). 35 Bruger du en eller flere af følgende Bruger du en eller flere af følgende Abs. it-værktøjer Ja Pct. i i Abs. forbindelse Nej Pct. med vejledning? Ved ikke Ubesv. Abs. Pct. (sp. Abs. 35) Webcam Chat Pct. Internettelefoni Diskussionsfora Dokumentoverførsel 14 32 7 46 10 20 17 35 2924 50 41 0 1 0 1 21 28 26 30 40 37 Deling Mail af dokumenter i real tid 4 6 % 30 43 % 4 6 % 32 46 % Skype Messenger Andet Webcam Chat 47 10 6 % 32 3546 50 % 0 0 % 31 44 % Mail Skype Messenger 57 67 10 81 9 31 32 4 44 46 6 2 0 3 0 30 32 9 43 13 46 Andet 0 0 % 7 10 % 5 7 % 58 83 % Når det gælder den faktisk brug af en række navngivne it-værktøjer i forbindelse med vejledning, er det påfaldende at der er en meget stor procentdel af respondenterne der har valgt muligheden slet ikke at besvare om de bruger de forskellige it-værktøjer. Med mail som en markant undtagelse vælger mellem 30 % og 46 % ikke at besvare, dvs. hverken at markere ja, nej eller ved ikke. Der er, for de fleste it-værktøjers vedkommende, en meget lille andel af respondenterne der anvender de forskellige værktøjer. Således er der fx kun 6 % af respondenterne der bruger webcam i forbindelse med vejledning, kun 10 % der bruger chat og kun 10 % der bruger Messenger. 32

Mail er den markante undtagelse: Mere end 4 ud af 5 respondenter (81 %) bruger mail i forbindelse med vejledningen. Knap halvdelen af respondenterne (46 %) svarer at de bruger dokumentoverførsel i forbindelse med vejledningen. Hvad dette svar nærmere bestemt angiver, er svært at vide, men vi betragter det som sandsynligt at en del respondenter der har svaret at de bruger dokumentoverførsel, sandsynligvis tænker på vedhæftede filer til mail. Samlet set synes der ud fra svarene på spørgsmål 34 og 35 at være en tendens til at relativt mange respondenter angiver at have adgang til forskellige it-værktøjer, men at disse it-værktøjer kun i ret begrænset omfang bliver anvendt i forbindelse med vejledning. Der er kun skrevet én kommentar ved spørgsmål 35: Det meste af ovenstående siger mig ikke noget. Jeg lægger dokumenter ud til alle. Alle har mulighed 36 for at lægge dokumenter, og ellers kommunikerer vi i et forum. Mail prøver jeg at undgå, da ingen andre kan følge med. Webcam Hvilket it-værktøj anvender du hyppigst som medie for Abs. vejledningen? Pct. Hvilket it-værktøj anvender du hyppigst som medie for (sp. 36) Chat Dokumentoverførsel Internettelefoni Diskussionsfora sionsfora Deling Messenger Mail af dokumenter i real tid Andet: Skype N Ubesvaret = 70 Webcam Chat Dokumentoverførsel Internettelefoni 14 1 20 1 Deling sionsfora af dokumenter i real tid 10 14 Messenger Mail Skype 55 3 79 4 Andet: Ubesvaret 12 1 17 1 % For yderligere at afdække brugen at it-værktøjer i forbindelse med vejledning spurgte vi hvilket værktøj respondenterne hyppigst anvender som medie for vejledningen. Desværre har respondenterne, pga. en fejl i konstruktionen af spørgeskemaet, fået mulighed for at vælge mere end en svarmulighed hvilket naturligvis ikke giver mening når man spørger til det hyppigst anvendte medie. 33

Ser vi bort fra dette, bekræfter svarene stort set blot svarene på spørgsmål 35. Mail er klart det hyppigst anvendte medie (79 %), og kun 14 % svarer fx at de hyppigst anvender diskussionsfora. TENDENSER På trods af det ret begrænsede talmateriale afslører undersøgelsen nogle tendenser i feltet virtuel vejledning, som er værd at fastholde, også i et fremadrettet perspektiv. Disse opsamles her: It anvendes generelt i vejledningen af en stor del af respondenterne, men der er forskelle i udbredelsen i de forskellige uddannelser, der har deltaget. Man kunne overveje, om forskellene skyldes forskellige faglige/professionsbetingede behov, om forklaringen ligger i organisatoriske forskelle, eller om det skyldes tilfældigheder. It anvendes mere før og under vejledning end efter dette er formentlig forventeligt, men man kunne undersøge hensigtsmæssigheden heraf, også set i relation til de forskellige itværktøjer, der skal afprøves og anvendes. Vejledernes hensigt med anvendelsen af virtuel vejledning grunder dels i pragmatiske, dels didaktiske og uddannelsesmæssige overvejelser, og it tilskrives generelt en vigtig rolle. De didaktiske modeller og praktiske afprøvninger, som følger i projektets næste faser vil kunne tilgodese og kvalificere disse overvejelser. Undervisernes it-kompetencer opleves af dem selv som rimelige ift. behovet, men samtidig nærer mange ønske om en opkvalificering. Hvilken type opkvalificering, der kan være tale om, kunne undersøges nærmere, og en overvejelse over netop dette bør indgå i projektets videre arbejde måske især mht. hvilke værktøjer, der er relevante og hvorfor, så værktøjskassen yderligere kan være med til at styrke undervisernes egenoplevelse af vejledningsrelevant it-kompetence, herunder også de valg, som vejleder og vejledte træffer vedrørende fx det anvendte medie (mail, chat, konference) og antallet af tilhørere. I forlængelse heraf ses det, at organisationernes opmærksomhed på og ønske om udbredelse og opprioritering af virtuel vejledning ikke i sig selv er nok; der skal følges op med klare krav og forventninger og ikke mindst en reel omstillingsparathed i organisationen og vilje fra ledelsesside til at understøtte området. Frekvensen af anvendelse af de forskellige værktøjer kan give anledning til en vurdering og beskrivelse af hensigtsmæssigheder, fordele og ulemper, afledte konsekvenser ved valg af de enkelte, noget som logisk følger i de næste faser af projektet. En høj tilstedeværelse af teknisk hjælp og facilitering er uomgængelig, og noget kunne tyde på, at der bør fokuseres på brugernes oplevede niveau. Endelig skal de studerendes kompetencer vurderes, da de af mange ikke opleves som tilstrækkelige. 34

PERSPEKTIV Dette afsnit vil indeholde tematikker fra det samlede projekt om Virtuel Vejledning, hvor de væsentligste skriftlige kilder er denne rapport samt de foregående to tema- og idehæfter ( Virtuel vejledning - Hvad er det? 5 og Virtuel vejledning - 4 anvendelsesmåder 6 ), derudover de konkrete erfaringer fra de involverede medarbejdere. Perspektivet vil således ikke kun eksplicit omhandle denne rapports indhold, men i højere grad afspejle den samlede viden om virtuel vejledning, der er tilvejebragt i projektet. Denne fremgangsmåde er valgt, fordi denne rapport vil danne afsæt for en egentlig modeludvikling omkring virtuel vejledning, som vil blive præsenteret i projektets kommende udgivelser. Perspektivet kan læses som et delresultat af projektets arbejde. Indledningsvist er det afgørende at pege på, at de fund, der præsenteres i det nedenstående, er en sammenstilling af såvel empiriske, erfaringsbaserede som teoretiske udfordringer, muligheder og barrierer ved virtuel vejledning. Der er tale om en form for bruttoliste, der kræver nærmere undersøgelse og dette vel at mærke i en konkret pædagogisk kontekst. Mange af temaerne, der beskrives i det efterfølgende, vil nemlig have forskellig betydning afhængig af, hvilken didaktisk kontekst de optræder i; er der fx tale om virtuel vejledning i et undervisningsforløb, der er tilrettelagt i en procesorienteret, erfaringsbaseret, induktiv eller projektorienteret læringsforståelse? Ligeledes vil det også spille ind, hvorvidt kommunikationen i den virtuelle vejledning er medieret gennem fx e-mailvejledning, chatvejledning, distancevejledning, digitale portfoliometoder, SMS-vejledning m.v. En pædagogisk modeludvikling omkring virtuel vejledning må også inkludere og udfordre den opfattelse af læring og vejledning, der er en del af vores arv, eller skal vi kalde det akkumulerede erfaring, med vejledning og undervisning i skolen: Hvordan forstår vi skolen? Skolen er traditionelt båret af lærerens verbale og bogens tekstbårne logik. Udfordringen er, hvorledes de nye kommunikationsformers muligheder kan udfolde sig i de nye didaktiske undervisnings- og 5 2007 evitanetværket cvu vita og evidencenter Nationalt center for elæring: http://avendoc.advsh.net/vismateriale.asp?rediger=5&skole=adv&materialeid=idpd92txnftu 6 2007 evitanetværket cvu vita og evidencenter Nationalt center for elæring: http://avendoc.advsh.net/vismateriale.asp?rediger=5&skole=adv&materialeid=idro64xsxzy 35

vejledningskontekster. Det er min påstand, at det er kommunikationens indhold, karakter og relationen mellem de kommunikerende, der afgør, hvad der er skole, og hvad der ikke er Hvad der er faglig vejledning og hvad der ikke er. 7 Virtuel vejledning er derfor forbundet med en udfordring af underviserens forståelse af, hvad skolen er og kan bestå af. 8 Projektets temaer kan samles i nedenstående: Den virtuelle vejledning og forskydning af tid og rum Den virtuelle vejlednings fravær af ansigt-til-ansigt kommunikation Den virtuelle vejledning i konferencer én-til-flere-vejledning Den virtuelle vejlednings arbejde med opretholdelse af tillid i vejledningsrelationen De fire temaer, der er listet ovenfor, er ikke udtryk for en udtømmende liste af faktorer og fænomener, der spiller ind ved virtuel vejledning, men udelukkende en afspejling af, hvad projektet har været optaget af undervejs i processen. I det efterfølgende vil temaerne blive præsenteret gennem de fænomener, der i projektet har været med til at konstruere dem, og det synes med reference til projektets arbejdsmåde relevant at gøre dette gennem en differentiering mellem fordele og ulemper. Der skal dog med det samme peges på, at flere af de fænomenerne, der er nævnt i det nedenstående, måske lige så godt kunne stå under fordele, hvis de er nævnt under ulemper og omvendt. Måske burde alle fænomenerne beskrives ved såvel fordele som ulemper i den virtuelle vejledning, men det er distinktioner, projektet vil arbejde videre med. Det skal også nævnes, at der ikke er gjort forsøg på at definere, præcisere, afgrænse og forklare de enkelte fænomener, hvilket naturligvis svækker nedenstående sammenstillings udsigelseskraft 7 Kjeldsen mfl. 2007. Non-verbalt sprog i kommunikative rum, i Nordisk Pædagogik vol 27 p. 328, Universitetsforlaget, Göteborg. 8 Buhl, Mie 2008. Den digitale kommunikationsteknologi i læringssituationen, i Digitale mellemværender, Philosophia, Århus. 36

væsentligt, men det er som nævnt et udestående for projektet, som der arbejdes videre med i den kommende udgivelse. Den virtuelle vejledning og forskydning af tid og rum: Fordele: Mulighed for refleksion før svar Mulighed for at reformulere og korrigere budskaber før de afsendes, og ikke mindst efter de er afsendt Bekvemmelighed Adgang til sideløbende diskurs med vejleder og andre (fx medstuderende) Mindre pres på den enkelte ved vejledning af grupper Ulemper: Fravær af motivation for svar/respons på vejledning Langsommelighed i beslutningsprocesser Svært at opnå konsensus og klarhed om opgavens karakter Behovet for at orkestrere ved vejledning af grupper Mindre pres på den enkelte ved vejledning af grupper Den virtuelle vejlednings fravær af ansigt-til-ansigt kommunikation: Fordele: Anonymitet Reduktion i faglig og socialstatus Emnefokuseret Argumentation får stor betydning Ulemper: Reduceret kommunikativ feedback fravær af kroppens tegn og udtryk Upersonlige stikord, hvor humor og følelser er vanskeligere at meddele Svækket interaktion Den virtuelle vejledning i konferencer én-til-flere-vejledning: Fordele: Viden og information kan komme fra andre end vejlederen Mangfoldighed i emner kan berige drøftelser 37

Vejleder kan følge den individuelle læreproces gennem indblik i den enkeltes produktion og aktivitet i konferencen Ulemper: For mange emner under debat kan sprede kræfterne og hindre fokus Mange emner kan gøre arbejdet overfladisk Kræver regelmæssig vejledning Den virtuelle vejlednings arbejde med opretholdelse af tillid i vejledningsrelationen: Fordele: Der arbejdes løbende med tillidsrelationen som en integreret (reflekteret) del af vejledningsprocessen Ulemper: Den er ikke givet / opløst gennem kroppens kommunikation som ved ansigt-til-ansigt interaktion, og derfor tærer den på resurserne under vejledningen analog spejling er ikke mulig.9 Det virtuelle vejledningsrum er fysisk og mentalt konstrueret, og det er her, der skabes gensidighed mellem vejlederens og de studerendes intentioner. Det er her, grundlaget for den studerendes læring etableres, gennem underviserens ansvarlighed i forhold til sin pædagogiske rolle og sin forpligtethed på sine læseplaner. I den kommende proces vil projektet arbejde videre med de ovenstående foreløbige perspektiver og forsøge at reflektere dem gennem en modeludvikling, der indfanger den pædagogisk-didaktiske intention i vejledningsrummet. Med håb om at vi med projektet har vakt læserens interesse og nysgerrighed på det, der måtte følge, beder vi jer om at væbne jer med tålmodighed lidt endnu. 9 Kjeldsen mfl. 2007. Non-verbalt sprog i kommunikative rum, i Nordisk Pædagogik vol 27 p. 328, Universitetsforlaget, Göteborg. 38

BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 - Kopi af webspørgeskemaet Bilag 2a og 2b - Invitationsmailens ordlyd Bilag 3 - Erindringsmailens ordlyd Bilag 4 - Lokal rykkermails ordlyd til Viborg/Thisted Campus Bilag 5 - Fritekstsvar til spørgsmål 5 Bilag 6 - Fritekstsvar til spørgsmål 6 Bilag 7 - Fritekstsvar til spørgsmål 26 Bilag 8 - Fritekstsvar til spørgsmål 27 Bilag 9 - Fritekstsvar til spørgsmål 34 39

Bilag 1 - Webspørgeskemaet - skærmaftryk 40

41

42

43

44

45

46

47