Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole
Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret 204-205 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2
A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige niveau og sociale kompetencer. Specialklasser (OK klassen) - Skolen har et kommunalt tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Aldersintegreret undervisning: - Flexible og målrettet skolestart i indskolingen og børnene i 0 2 kl. Sundhedsprofil: - Skolen har udarbejdet en kost- og søvnanbefaling, som alle elever og forældre opfordres til at følge. Udenoms områder: - Skolen er omkranset af fantastiske udenoms arealer, som bruges såvel rekreativt som i den daglige undervisning Skolens værdigrundlag Oddense Skoles vision Ud over Skive kommunes overordnede værdigrundlag, har vi på Oddense Skole udarbejdet vores eget værdisæt som i 202 er blevet gennembearbejdet og revideret. Vi ønsker, at børn og voksne i fællesskab skaber en skole, - der har trygge rammer og samtidig er i stadig udvikling - der har rod i lokalsamfundet og samtidig er orienteret mod såvel det omgivende samfund som det internationale samfund - hvor børn tilegner sig viden og færdigheder og udvikler sig menneskeligt, socialt og fagligt - hvor lærere/pædagoger er fagligt dygtige og forstår at komme det enkelte barn og hinanden i møde med gensidig respekt - hvor børn og voksne trives i et godt arbejdsfællesskab, og hvor forskellige meninger og synspunkter kan komme til orde Skolens mission At skabe rammerne for, at børn kan udvikle sig fagligt og socialt. side side
B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? 4 4 4 2 4 Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer 4 2 0 Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4
Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Oddense Skole er i den situation at skolelederen fik nyt job og rejste fra skolen..4. Da Skive byråd har besluttet, at der ved vakante skolelederstillinger skal foretages en analyse i forhold til den fremtidige ledelsesstruktur, er der ikke ansat en ny skoleleder. Der har siden.2.204 været konstitueret en skoleleder for perioden fra.2.204 -.2.204. Bestyrelsen og den konst. skoleleder har lagt meget energi og tid i at undersøge muligheden for at lave fællesledelse med Oddense Børnehave. Den konst. skoleleder har sammen med skolens øvrige personale, haft et fokuseret blik og mål på at komme godt i gang med implementereingen af skolereform og lærerens nye arbejdstidsregler. På den baggrund er evalueringen af indsatsområder for /4 nedprioriteret. Hvilke handlinger er der foretaget? Indikatorer på at målene er nået Vurdering side 5
Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Hvilke handlinger er der foretaget? Indikatorer på at målene er nået Vurdering side 6
Skolens selvvalgte indsatsområde side 7
Skoleåret 204-205 - Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål At alle indgår i, lærer af og i mangfoldige fællesskaber - til gavn for alle. Handleplan Vi vil undersøge hvordan vi bedst mulig arbejder inkluderende i forhold til vores elever i OK klassen. Klassen er er lille med kun 4 elever. Det er vigtigt for skolen at undersøge hvordan vi skaber og udvikler fælleskaber hvor både eleverne i specialklassen og i de alm klasser oplever at det giver mening. Der planlagt en kursusdag for alle skolenslærer d. 5. august 204. Vi får besøg af Helle Overballe Mogensen som skal holde kursus om "Børn med særlige behov" Kursusdagen vil give personalet en fælles forståelsesramme og sprog. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At personalet på tværs af klasser og afdelinger skaber mangfoldige læringsfællesskaber. At elever fra specialklassen deltager i fag i de alm klasser. At elever fra de almindelige klasser kan deltage i undervisningen i specialklassen - hvis det giver mening for alle. side 8
Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At stafetlog bliver vel implementeret i skole/hjem samarbejdet.vi er godt på vej, men kan godt blive bedre. Handleplan August : Skolens personale gennemgår minikursus i Stafetlog. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At stafetlog bliver benyttet som redskab i det udvidede forældresamarbejde. side 9
Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Handleplan Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0
C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Vurdering og fremadrettet perspektiv Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side
Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Vurdering og fremadrettet perspektiv side 2
D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 4 4 Rammesætning Klassen 2 Den enkelte elev 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport 200 4 2 0 Den enkelte elev Løbende evaluering 4 2 0 Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side
Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 2 Skolebestyrelser 2 Kommunikation Planer for udvikling Kvalitetsrapport 20 4 2 0 Forældrene til den enkelte elev 4 2 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4
E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere,00 SFO-leder,00 USFO-leder Administrativt personale 0,4 Lærere 8,8 9 Heraf lærere i normalklasser 7,00 Heraf lærere i specialklasser,8 Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere,00 Pædagoger Pædagogmedhjælpere Undervisningsassistenter 2,00 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere,00 Andet ex. Flexmedarbejdere,00 Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt 08 7 Specialklasser 5 Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 20 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Antal elever Antal spor 0 4 0 2 9 9 4 48 84% Timetal 20/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet.. klasse 4.- 6. klasse 7. 9. klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt 900 900 900.090.0.0.05.080.080.20.470 450 450 450 560 570 570 55 540 540 790 840 40 450 450 690 780 780 25 90 70 75 75 70 75 75 85 90 2.50 2.205 2.205 2.290 2.475 2.475 2.520 2.790 Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 00 % side 5
Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev 5,4 46.800 29.000 57.000,6 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev 5,0 59.504 6,6 Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 7,9 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 2.747 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 298 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 20/204 75.000 Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. Sygefravær 20 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 5,%,6%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. side 6
F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/20 20/204 Landsgns. 202/20 20/204 Landsgns. 20/204 0. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7
Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 70% 0% 20% 57% 4% 29% 55% 6% 9% 48% 28% 24% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Eleverne i specialklassen er i udvikling, læring og trivsel. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: side 8