Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv lysintensitet (3-5 μmol m -2 s -1 ) 3. Tet f holdrhed kn redueres ved t øge lysintensiteten til 15 μmol m -2 s -1 eller ved t holde en lv lysintensitet døgnet rundt. 4. Trnsportsimulering (4 dge ved 16ºC i mørke) forringede holdrheden lige så meget som 11 dges kølelgring ved lv lysintensitet. Det etyder t mn ør stille speifikke krv til sin vognmnd mht. trnsporttempertur. 5. Rødt og hvidt lys hvde smme virkning på holdrheden 6. Op til 1 uges kølelgring ved 4ºC og enten høj lysintensitet i 12 timer eller lv lysintensitet døgnet rundt kn enyttes uden væsentlig t f kvlitet 7. De edste komintioner ør testes i yderligere forsøg. 8. Yderligere optimering f lysforholdene (lysintensitet, dglængde mm) er nødvendig for t sikre produenterne mod t og sikre slutrugerne den lleredste kvlitet. 9. Luftfugtigheden vr forholdsvis lv i de udførte forsøg. I prksis vil luftfugtigheden ofte være højere med risiko for kondensdnnelse og efterfølgende gråskimmelngre mm. Til gengæld vil høj reltiv luftfugtighed reduere plnternes vndehov. Virkningen f forskellige luftfugtigheder ør undersøges. Kryeklokke 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret. 2. Mistede en smule holdrhed efter kølelgring ved 4ºC og lv lysintensitet (3 5 μmol m -2 s -1 ) unset om lgerperioden vr 4 eller 14 dge. 3. Lysforholdene på lgeret vr uden etydning for holdrheden ved op til 14 dges lgring ved 4ºC. 4. Trnsportsimulering (4 dge ved 16ºC i mørke) forringede holdrheden mindst lige så meget som 14 dges kølelgring ved lv lysintensitet. Det etyder t mn ør stille speifikke krv til sin vognmnd mht. trnsporttempertur. 5. Rødt og hvidt lys hvde smme virkning på holdrheden 6. Op til 14 dges kølelgring ved 4ºC i mørke kn enyttes uden væsentlig t f kvlitet. 7. Tre plntehold lev testet hen over sommeren 28 og det ene hold hvde et etydeligt ngre f gråskimmel, som udviklede sig unset om plnterne lev lgret eller ej. Høj luftfugtighed og kondensdnnelse kn hve stor etydning for udviklingen f gråskimmelngre, ikke lot i kryeklokke, og derfor vil det være interessnt t undersøge etydningen f fugtighedsforholdene på kølelgre nærmere. 8. De edste komintioner ør testes i yderligere forsøg. 9. Yderligere undersøgelser f lgerperiode og lysforhold (lysintensitet, dglængde mm.) er nødvendige, for t gøre det muligt for produenterne t lgre i endnu længere tid og for t sikre slutrugerne den lleredste kvlitet. Potterose 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede en smule holdrhed efter kølelgring ved 4ºC og lv lysintensitet (3 5 μmol m -2 s -1 ) unset om lgerperioden vr 4 eller 14 dge.
3. Tet f holdrhed kn redueres ved t øge lysintensiteten til 15 μmol m -2 s -1 eller endnu mere effektivt ved t hve lv lysintensitet døgnet rundt. 4. Trnsportsimulering (4 dge ved 16ºC i mørke) forringede holdrheden lige så meget som 14 dges kølelgring ved lv lysintensitet. Det etyder t mn ør stille speifikke krv til sin vognmnd mht. trnsporttempertur. 5. Rødt og hvidt lys hvde smme virkning på holdrheden 6. Op til 14 dges kølelgring ved 4ºC og enten høj lysintensitet i 12 timer eller lv lysintensitet døgnet rundt kn enyttes uden væsentlig t f kvlitet. 7. Der er en tendens til t lyskompenstionspunktet for fotosyntesen redueres og t jo mindre lys der er på lgeret jo lvere lyskompenstionspunkt. Det vil sige t plnternes fotosynteseprt tilpsses således t de får et højere udytte f det lve lys. 8. De edste komintioner ør testes i yderligere forsøg. 9. Yderligere undersøgelser f lgerperiode og lysforhold (lysintensitet, dglængde mm.) er nødvendige, for t gøre det muligt for produenterne t lgre i endnu længere tid og for t sikre slutrugerne den lleredste kvlitet.. Yderligere målinger f lyskompenstionspunktet, der kn e- eller fkræfte t potteroser regulerer lyskompenstionspunktet i forhold til lysniveuet vil være interessnte. Indisk viol Indisk viol eller (Exum ffine) klrede sig meget dårligt i vores stndrd holdrhedstest. Der vr stort udfld pg. svmpengre, som sndsynligvis lev fremmet f den lvere tempertur (2ºC) og de ringere lysforhold end under produktionen. Udfldet pg. svmp så ud til t være det smme unset om plnterne kom direkte fr produenten eller hvde været 14 dge på køl ved 14ºC. For yderligere detljer se uddyende eskrivelse herunder. Uddyende eskrivelse f projektets resultter og konklusioner Forsøgene i forprojektet Plntehoteller optimering f lgerforholdene for slgsklre prydplnter vr designet så de kunne fortælle noget om virkningen f lgerperiode, lysintensitet (hvidt lys), fotoperiode og lysfrve på den efterfølgende kvlitet f Cmpnul portenshlgin (kryeklokke), Ros hyrid (potterose), Argyrnthemum frutesens (hvid mrguerit) og Exum ffinne (indisk viol). De tre første plnterter lev opevret ved 4ºC og den sidste ved 14ºC. Desuden indgik en trditionel trnsportsimulering ved 16ºC og mørke for t se hvordn det påvirkede kvliteten i forhold til lgring ved 4ºC. Den ydre kvlitet lev estemt umiddelrt efter lgring. Derefter lev plnternes holdrhed testet i en stndrd holdrhedstest (2ºC, 12 timers dg, - 15μmol m -2 s -1 lys og vnd efter ehov) og den ydre kvlitet registreret en gng om ugen i 28 dge. For lle de plnterter, der vr med i forsøgene, vr der den største forskel mellem ehndlinger efter 21 dge i holdrhedstest, og derfor er det resultter fr dg 21 der er vist i de efterfølgende figurer. De kvlitetsprmetre der lev edømt vr ndelen f friske og visne lomster og knopper smt ndelen f gule lde. Desuden lev ngre f meldug og gråskimmel registreret og plnternes evne til t optge vnd efter endt kølelgring lev smmenlignet. Den kvlitetsprmeter der lev mest påvirket f forsøgsetingelserne vr ndelen f visne lomster, og proent visne lomster er i det efterfølgende rugt som mål for kvliteten.
For potteroser lev lyskompenstionspunktet estemt vh. gsudvekslingsudstyr lige efter nkomst fr grtneriet og efter kølelgring ved 4ºC i 7 og 14 dge. Alle målinger lev foretget ved 4ºC. Lgerperiode på, 4, 7, 11 og 14 dge ved 4ºC, 12 timers fotoperiode og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 (lvt, hvidt lys) Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr der ikke forskel i den ydre kvlitet på potteroser, hvide mrgueritter og kryeklokke. Dvs. plnterne ændrede ikke udseende på lgeret. I figur 1- er proent visne lomster dg 21 i holdrhedstesten vist for hvid mrguerit, potterose og kryeklokke efter kølelgring i forskellige tidsrum. Hvid mrguerit dg 21 i holdrhedstest Potterose dg 21 i holdrhedstest Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 1 Kryeklokke dg 21 i holdrhedstest 5 15 Dge på kølelger Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 1 5 15 Dge på kølelger Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 1 5 15 Dge på kølelger Figur 1. Proent visne lomster dg 21 i holdrhedstest efter, 4, 7, 11 og 14 dges lgring ved 4ºC, 12 timers fotoperiode og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 for ) hvid mrguerit, ) potterose og ) kryeklokke. Hvid mrguerit mistede holdrhed hvis perioden på kølelger med lvt lys og 12 timers lys vr mere end 4 dge. Jo længere tid på kølelger jo dårligere holdrhed. Efter 14 dges lgring vr der mnge visne lomster llerede efter 7 dge i holdrhedstesten (Petersen et l. 29). Kryeklokke og potteroser mistede også lidt i holdrhed ved kølelgring, men det etød mindre om perioden vr på 4 eller 14 dge. s-1 Lyskompenstionspunkt, µmol m-2 16 14 12 8 6 4 2 Dg, 4 C Dg 7, 4 C Dg 14, 4 C Figur 2. Lyskompentionspunktet i potteroser ved strt og efter 7 eller 14 dges lgring ved 4 C og 12 timers lys, de forskellige frver og lysniveuer smlet. Figuren viser middelværdier med stndrdfvigelse for n = 7, 9 og 4.
Plnter overlever ved t de i fotosyntesen produerer kulhydrter fr CO 2, vnd og energi fr sollyset. Fotosyntesen dimensioneres efter den mængde lys plnten normlt opdger per dg, og i de fleste plnterter kn denne dimensionering tilpsses omstændighederne, hvis lysforholdene ændres. Plnter der vokser ved høje lysniveuer hr et stort pprt, der kn håndtere store lysmængder, men det store pprt kræver også mere energi og kulhydrter til vedligeholdelse f systemet. Plnter der vokser ved lvt lys, hr lvere konentrtion f fotosyntesepprtets komponenter, hvorfor de heller ikke kræver så meget energi for vedligeholdelse. Plnter der er tilpsset lve lysniveuer hr er lvt lyskompenstionspunkt, hvilket er det lys, hvor fotosyntesens CO 2 -optgelse og respirtionens CO 2 - fgivelse er ens, dvs. det lysniveu hvor nettofotosyntesen er nul. Det etyder t plnter der er tilpsset lvt lys, også kn udnytte lvt lys mere effektivt, end plnter der er tilpsset højt lys. De fleste f de store prydplntekulturer der produeres i Dnmrk foretrækker høje lysniveuer. Det er helt unturligt for plnter t opleve længere perioder mørke. Det gør t plnterne hurtigt forrænder sine kulhydrtreserver, d de ikke kn få nogle nye forsyninger fr fotosyntesen. Vores hypotese er, t hvis mn giver plnterne et lvt lysniveu i stedet for mørke, kn de ikke lot hve en meget lv fotosyntese, men også tilpsse fotosyntesepprtet til det lve lys, så de får mere ud f det. Lyskompenstionspunktet lev estemt for potteroser efter, 7 og 14 dge ved 4ºC. Målingerne viste tydelige tegn på t plnterne hvde nedreguleret lyskompenstionspunktet efter 7 dge, og t der vr en tendens til t det steg lidt igen efter 14 dge, se figur 4. Kølelgring ved 4ºC, 12 timers fotoperiode og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 (lvt, hvidt lys) eller 15 µmol m -2 s -1 (højt hvidt, lys) og en lgerperiode på 7 eller 14 dge Potteroser evrede en signifiknt edre holdrhed efter kølelgring hvis der vr instlleret højt lys, 19,59 % visne lomster, mod 27,69 % ved lvt lys unset om lgerperioden vr 7 eller 14 dge. I øvrigt fhng plnternes respons f de forudgående dyrkningsetingelser. Især når den grundlæggende holdrhed vr forholdsvis dårlig vr det væsentligt t hve højt lys på kølelgeret. Hvide mrgueritter klrede sig edre på kølelger hvor lysintensiteten vr høj især vr forskellen mrknt ved 14 dges lgerperiode, se figur 3, mens virkningen f lysintensitet vr mindre klr for kryeklokke, se figur 3. Hvid mrguerit dg 21 i holdrhedstest Kryeklokke dg 21 i holdrhedstest Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 3 7 14 Dge på kølelger lvt lys højt lys Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 3 7 14 Dge på kølelger lvt lys højt lys Figur 3. Proent visne lomster dg 21 i holdrhedstest efter, 7 og 14 dges lgring ved 4ºC, 12 timers fotoperiode og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 eller 15 µmol m -2 s -1 for ) hvid mrguerit og ) kryeklokke.
Lyskompenstionspunktet for potteroser vr efter 14 dges kølelgring ved 4ºC og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 (14 dge hvidt lys 3-5) eller 15 µmol m -2 s -1 (14 dge hvidt LKP) ikke påvirket f lysniveuet og næsten det smme som før lgring (eller en nelse lvere), se figur 4. LKP, µ mol m-2 s-1 16 14 12 8 6 4 Figur 4. Lyskompentionspunktet i potteroser ved strt og efter 7 dges lgring ved 4 C og 12 timers lys. Figuren viser middelværdier med stndrdfvigelse for n = 8, 6 og 6. 2 Strt, 4 C 14 dge hvidt LKP 14 dge hvidt 3-5 Kølelgring ved 4ºC og en fotoperiode på, 12 eller 24 timer med en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 (lvt, hvidt lys) og en lgerperiode på 7 dge Belysning døgnet rundt med lvt lysniveu vr edre en 12 timers lys eller mørke til hvid mrguerit og potteroser, men uden etydning i kryeklokke, se figur 5 Dg 21 i holdrhedstest Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 5 Uden lger 12 24 Hvid mrguerit Potterose Kryeklokke Figur 5. Proent visne lomster dg 21 i holdrhedstest efter 7 dges lgring ved 4ºC, en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 og, 12 eller 24 timers fotoperiode for hvid mrguerit, potteroser og kryeklokke. Dglængde Ved en 7 dge lgerperiode medførte lvt lys døgnet rundt (24 timer) en edre holdrhed i potteroser end højt lys i 12 timer per døgn.
Trnsportsimulering i 4 dge ved 16ºC i mørke smmenlignet med 4 dge ved 4ºC og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 (lvt, hvidt lys) Opevring ved 16ºC i 4 dge resulterede i dårligere holdrhed f hvid mrguerit og kryeklokke end opevring ved 4ºC, se figur 6 og 6. I potteroser vr der den smme tendens, men forskellen vr ikke signifiknt, se figur 6. Lysforholdene ved de to temperturer vr ikke ens, men vi tror lligevel t det er temperturen, der hr hft den største indvirkning på holdrheden, d der efter 7 dges lgring i enten 12 timers lvt lys eller mørke ikke vr signifiknte forskelle i proent visne lomster, se de to sidste søjler i figur 6-. Hvid mrguerit dg 21 i holdrhedstest Potterose dg 21 i holdrhedstest Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 6 d Uden lger Trnsportsimulering Trnsportsimulering Køl 4 dge Køl 7 dge Køl 7 dge i mørke Proent visne lomster 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 6 Uden lger Køl 4 dge Køl 7 dge Køl 7 dge i mørke Kryeklokke dg 21 i holdrhedstest Proent visne lomter 9 8 7 6 5 4 3 2 Figur 6 Uden lger Trnsportsimulering Køl 4 dge Køl 7 dge Køl 7 dge i mørke Figur 6. Proent visne lomster dg 21 i holdrhedstest uden lgring, efter 4 dges lgring ved 4ºC ved en fotoperiode på 12 timer eller 16ºC i mørke og efter 7 dges lgring ved 4ºC og en fotoperiode på eller 12 timer for ) hvid mrguerit, ) potteroser og ) kryeklokke Kølelgring ved 4ºC, 12 timers fotoperiode og en lysintensitet på 3-5 µmol m -2 s -1 givet vh. hvide lysstofrør eller røde lysdioder og en lgerperiode på 7. I ingen f plnterterne hvde frven på lyset etydning for evrelse f holdrheden. Heller ikke lyskompenstionspunktet i potterose vr signifiknt påvirket.