Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011



Relaterede dokumenter
Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Skolestart På Abildgårdskolen

Velkommen til Vestre Skole

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Eftermiddagsklubben i Lem

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Frørup September 2015

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Skole Hjem Nr. 189 December 2006

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Vision 2010 Vindinge Skole

Skolereform & skolebestyrelse

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Bjedstrup Skole og Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Kvalitetsrapport 2013

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Velkommen til bostedet Welschsvej

Månedsinformation. Karup skole og SFO

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Forældreposten marts 2014

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Orienteringsmøde om skolereformen

Lemvig kristne Friskole Skoleåret

Undervisning i fagene

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

Kære kommunalbestyrelse

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Nyttige telefonnumre.

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

velkommen i skole 2015

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

FREMTIDENS SKOLE. linjer i klasse

Mere undervisning i dansk og matematik

Velkommen. til Fjelsted Harndrup Skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Målsætning Gule (hvad mangler?) Pink (konkrete handlingsforslag) Orange (Ekstra forslag) - Grundloven udlagt for forskellige alderstrin

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Kære forældre. 2. september 2013

I Assens Kommune lykkes alle børn

Skolereform på Herstedvester Skole

Badminton, basketball og karate på eliteniveau

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

Skolereform din og min skole

Reformens hovedindhold.

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Efterårshilsen fra Lind Skole

Kvalitetsrapport 2010

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolereform 2014

Velkommen i skole 2011

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Transkript:

Skibet Skole i bevægelse Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Program Velkomst 5 min. Økonomisk tilpasning / besparelser 5 min. Baggrund for skolen i bevægelse 5 min. Vejle Kommunes projekt for skolerne i Vejle Skibet Skole i bevægelse 30 min. Nye tiltag fra næste skoleår Spørgsmål fra salen 10 min. Oplæg til workshops 5 min. 4 workshops for diskussion og gode ideer/input 4 x 15 min. 1. Nye undervisningsformer 2, Priotering af ressourcer 3. Frivillig støtte til skolen fra forældre, elever og eksterne 4. Optimering af skolens fysiske rammer uden støtte fra Vejle Kommune

Økonomisk tilpasning / besparelser Ændringer for Børne- og familieudvalget (Budget 2010-2011) I alt: - 75,1 mio. kr Skole - 60,2 mio. kr. (-5,9%) Dagtilbud - 28,9 mio. kr. (-5,7%) Familie + 17,9 mio. kr. (+9,2%) Tværs/fælles - 3,7 mio. kr. (-6,3%)

Konsekvenser for Skibet Skole Afskedigelse af 3 lærere og 1 pædagog i 2010 samt nedlæggelse af 1 pædagogstilling Nedlæggelse af 2 lærerstillinger i 2011 Stor reduktion af antallet af to-lærertimer Elevernes undervisningslektioner på mellemtrinnet (4. 6. kl.) ligger kun lige over undervisningsministeriets minimumstal Nødvendigt at prioritere ressourcer - dvs. en hård proces med at vælge til/fra

Processen Vejle Kommunes principper for fremtidens skole Skolebestyrelsens input til fremtidens Skibet skole Dialogmøde med forældrerådene 22. marts Process på Skolen Dialogmøde med alle forældre 12. maj Forløbig plan Implementeringsopstart delvist allerede fra skoleåret 2011/2012

De 6 principper

Overordnet mål Udvikle en så god skole som overhovedet muligt med færre ressourcer Det betyder konkret for Skibet Skole: Skolen gør eleverne parate til at uddanne sig til og mestre en verden, som om 10-15 år ser væsentligt anderledes ud end i dag, og som stiller helt anderledes krav både fagligt og personligt Skolen har fokus på faglighed og på udvikling af elevernes sociale og personlige kompetencer Udviklingen sker på baggrund af forskningsresultater og i overensstemmelse med Vejle Kommunes 6 bærende principper

VISIONEN for skibet skole Vi ønsker fortsat at skabe en skole som giver alle børn lyst på livet en rummelig skole som støtter elever som har behov for støtte og udfordrer elever, som har evnerne til mere at udvikle eleverne til hele mennesker, som finder frem til det, de er gode til og har lyst til at udvikle elevernes faglige egenskaber til et højt niveau at udvikle eleverne socialt, så de er klar til den verden vi lever i

Skolens omdømme Skibet Skole er kendt for og vil gerne være kendt for: et højt fagligt niveau engagerede og dygtige medarbejdere børn og voksne trives den gode tone miljøundervisning (Grønt Flag) sundhed (bla. DGI-idrætscertificering i SFO) science (natur/teknik) innovation være på forkant med it i undervisningen engagerede forældre

Målsætning for eleverne Personligt: Ved at børnene finder frem til deres Mestring og lærer at lære

Målsætning for eleverne Personligt: Ved at børnene finder frem til deres Mestring og lærer at lære Fagligt: At børnene modtager differentieret undervisning ift. deres styrker, indlæringsevner og -niveau. At børnene får lært dansk og matematik, så de er over det niveau som aftager skolerne forventer efter 6. kl.. At børnene behersker kommunikation ( envejs, tovejs, præsentation overfor mange personlig og digitalt. At børnene lærer grundlæggende engelsk i tale og skrift At børnene prøver, motiveres og arbejder med idræt, kreative fag, historie, kristendom og natur/teknik. At børnene lærer og motiveres til sunde kostvaner og motions-/bevægelses aktiviteter. At børnene har mulighed for at smage på andre sprog, f.eks. Tysk, Kinesisk, Rusisk, fransk og Spansk.

Målsætning for eleverne Personligt: Ved at børnene finder frem til deres Mestring og lærer at lære Fagligt: At børnene modtager differentieret undervisning ift. deres styrker, indlæringsevner og -niveau. At børnene får lært dansk og matematik, så de er over det niveau som aftager skolerne forventer efter 6. kl.. At børnene behersker kommunikation ( envejs, tovejs, præsentation overfor mange personlig og digitalt. At børnene lærer grundlæggende engelsk i tale og skrift At børnene prøver, motiveres og arbejder med idræt, kreative fag, historie, kristendom og natur/teknik. At børnene lærer og motiveres til sunde kostvaner og motions-/bevægelses aktiviteter. At børnene har mulighed for at smage på andre sprog, f.eks. Tysk, Kinesisk, Rusisk, fransk og Spansk. Socialt: At lære børnene at arbejde alene, to og to, i små og store grupper. At lære at arbejde sammen med andre (typer) børn og voksne. At udvise tolerance og respekt overfor forskelligheder. At få erfaring med kulturen og mentaliteten i den nye verden (BRIC landene) f.eks. via venskabsklasser

Pædagogiske områder Der kan indføres rullende skolestart Der kan indføres aldersintegreret undervisning i fuld skala i indskolingen evt. udvidet til hele hovedskolen Fleksibel holdundervisning i perioder på tværs af alder - ex. efter fagligt niveau, interesser, køn o.l. Fleksibel normering afhængig af emner og undervisningsform, dvs. bånd med færre voksne og bånd med flere voksne Helhedsorienteret undervisning på tværs af fag (projektorienteret)

Pædagogiske og praktiske udfordringer En skoledag opdelt i fleksible bånd med færre/flere voksne Med f.eks. bånd med: - kurser (= oplæg, traditionel undervisning) - projektarbejde - læsebånd og færdigheds- og fordybelsesbånd (træning af grammatik og matematik mm.,,) - morgenbånd (bevægelse/motorik/morgensang)

Pædagogiske og praktiske udfordringer Nødvendigt pga. besparelser i højere grad at fordele ressource-personer ud i de enkelte storteams it-vejledere bibliotekarer AKT-vejledere og faglig specialundervisning (læsevejledere)

Model 2011-2012 0. a 0. b 1. a 1. b 1. c 2. a 2. b 3. a 3. b 4. a 4. b 5. b 5. a 6. a 6. b

Eksempel med vandrette bånd Ringetider Varighed i min. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 8.20 20 8.20 9.30 70 9.30 10.00 Frugtpause 10.00 11.30 90 11.30 12.20 Frokost 12.20 13.50 90

Eksempel med lodrette bånd Ringetider Varighed i min. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 8.20 20 8.20 9.30 70 9.30 10.00 Frugtpause 10.00 11.30 90 11.30 12.20 Frokost 12.20 13.50 90

Hvad mangler vi Læseplan for Den Internationale Dimension i undervisningen Organisering af værkstedsundervisning (Kunst, håndværk, design og innovation) Forældrebank gæsteunderviser undervisnings-assistent praktisk håndværker vært/arrangør for virksomhedsbesøg Optimere den reelle undervisningstid dobbelt-ring 2 minutter før undervisningen starter (4.4.2011) Er planlagt: kurser i cooperative learning, classroom management, undervisning af aldersintegrerede hold, it i undervisningen

Mere Kvalitets undervisningstid For at nå målene er det vigtigt at vi alle på skolen hjælper hinanden med at få mest muligt ud af undervisningen - Kvalitets undervisningstid spec. i disse tider med begrænsede resourcer Lærer pædagoger Elever Ledelsen Forældre Vi har derfor opstillet en række opgaver, som vi bør kunne stille til hinanden på Skibet Skole..

Eleverne bør. - udvise respekt for læreren/pædagogen - være 100% stille og klar når klokken ringer. - acceptere at der ikke skal "forhandles" med læreren/pædagogen. - bidrage til at skabe ro i klassen - komme forberedt i skole (lektier er lavet og skoletasken klar) - behandle skolens inventar som sit eget

Lærere/pædagoger bør. - Udøve anerkendende pædagogik - med konsekvenser!!!! - Give daglig voksen kontakt (1:1) til alle børn - Være fleksible ift. skolens planlægning og sociale arrangementer - Være behjælpelig med at minimere vikarbehovet og sygefraværet - Være klar i lokalet 5 min. før timen starter - Være godt forberedt til timen - Hjælpe andre kolleger via Share best Practice - Hjælpe elever og forældre til at få et let overblik over lektier og krav.

Forældrene bør. - Sikre at børnene kommer udhvilet og klar i skole hver dag. - Sikre at børnene spiser sundt og har sunde madpakker med. - Sikre at børnene har lavet deres lektier og pakket skoletasken. - Sikre at børnene ankommer til skolen senest 10 min. før 1. time. - Sikre at børnene respekterer skolen og lærerne og pædagogerne. - Undgå at tage børnene ud udenfor de officielle ferie/fridage. - Bidrage til en trafikmæssige sikker skolevej for børnene.

Ledelsen bør. Sikre uddannelse af alle lærer/pædagoger fagligt og socialt Herunder i udviklingsforstyrrelser og socio emotionelle problemer Herunder spotning af elever med evner til mere Sikre rammerne til det gode frikvarter Herunder voksen synlighed altid, efterudd. personale, store elevers støtte, legebank m.v. Aflaste lærere/pædagoger med adm. opgaver Sikre god støtte til lærere/pædagoger,så de kan optimere klassens "kvalitetstid Sikre optimal vidensdeling og værktøjer for lærere/pædagoger.

Spørgsmål til vores planer fra salen?

Vi vil nu gerne diskutere en række nye tiltag med jer i workshops 4 workshops med hvert sit emne 1 fra skolen og/eller 1 fra forældrebestyrelsen er ordstyrer i hver workshop Mulighed for at diskutere samt komme med input og ideer til emnet Besøg alle workshops -15 min. i hver så rokeres rundt.

4 nye tiltag til diskussion i aftenens workshops Undervisningsformer Der indføres en ny form for undervisning fremover, hvor der stadigvæk vil foregå undervisning i klassen med én lærer pr. klasse. Men der vil også forekomme perioder (dage/uger), hvor der undervises i hold, der er dannet af elever på tværs af alderstrin/klasser. Holdene kan være dannet ud fra elevernes faglige forudsætninger, efter elevernes interesser, efter køn o.a. Derudover vil der også blive arbejdet med bånd, f.eks. et morgenbånd på mellemtrinnet (4.-6. kl.), hvor eleverne læser 20 minutter hver morgen. Derved kan 1-2 lærere være hos 3 klasser og den sparede lærerressource kan bruges på et andet tidspunkt. Giver denne nye undervisningsform grund til bekymringer eller kommentarer fra forældrene? Er der områder som vi skal være meget opmærksomme på? Er der ideer til de nye muligheder som denne undervisningsform giver?

4 nye tiltag til diskussion i aftenens workshops Optimering af skolens fysiske rammer uden støtte fra Vejle Kommune Hvordan kan vi få opdateret og opfrisket vores skole i tider hvor kommunen ikke har ressourcer hertil? Kan man forestille sig en frivillig indsats i form af timer/materialer/penge bidrag m.v. fra forældre? Sponsor gaver fra externe sponsorer? F.eks. til maling af klasseværelser eller gangarealer? Er det ok at bede forældre om frivillig time hjælp til opgaver på skolen? Er det ok at bede om forældre frivillig støtte beløb/sponsorater til skolen? Er det ok at lade externe virksomheder sponsere materialer på skolen? - f.eks. legeplads, fodboldbane, IT udstyr... Hvilke krav og forudsætninger bør forældre støtte gives såfremt? Hvordan skal opgaverne arrangeres? - projekter, klassevis...? Hvilke krav og forudsætninger bør sponsorater gives, hvis overhovedet?

4 nye tiltag til diskussion i aftenens workshops Frivillig støtte til skolen Kan vi tilbyde forældre, bedsteforældre, studerende m.v. til frivilligt at bistå skolen med støtte, f.eks. 2 timer pr. måned med at assistere læreren i undervisningen, f.eks. i sprog, idræt, kreativefag...? Det kan f.eks. også blot dreje sig om kortere forløb, f.eks. 2 uger i forbindelse med et emnearbejde. Kan vi bede de store elever på skolen ( 4-6 kl.) om at yde 1 times ugentlig arbejde for skolen til f.eks. skolepatrulje, frikvartershjæp for de små/udsatte, lektielæsecafe, idrætshjælp, rengøringshjælp, græsslåning m.v.? Kan vi bede forældrene om frivilligt at arrangere virksomheds besøg og/eller projekter, hvor klasser eller grupper besøger virksomheder for at opleve relevansen af undervisningen samt "snuse" til samfundet? Måske enddog løse konkrete opgaver for virksomheder hvis det passer ind i undervisningsplanen?

4 nye tiltag til diskussion i aftenens workshops Prioritering af ressourcer P.g.a. den økonomiske situation som skolen er i, er det nødvendigt at prioritere i dagligdagen. Hvordan ønsker forældrene at vi vægter prioritering mellem faglighed, sociale arrangementer og personlig udvikling af børnene? Skal alle ressourcer bruges på fagligheden eller skal der være en balance mellem alle 3 områder? Eksempler på prioritering kunne være: Skal vi droppe lejrturen for at få ½ times mere undervisning om måneden? Skal vi droppe en skole/hjem-samtale for at få ½ times mere undervisning om måneden? Skal vi droppe mælkeordningen for at få ½ times mere undervisning om måneden?