MAGNETFELTUDVALGET STATUS OG STRATEGI 2012-2015 INDHOLD Hvad og hvem er Magnetfeltudvalget:... 2 Arbejdsområder og forankring... 2 Udvalgets idé: Ansvarlighed og beredskab... 2 Status 2012... 2 Hvad har vi at rette os efter?... 3 Strategi Frem mod 2015... 6 Mission Hvorfor er vi til?... 6 Vision Hvad stræber vi efter?... 7 Strategi Vejen ad hvilken... 7 Aktivitetsplan... 8 Efter 2015... 8 Bilag: Oversigt over hidtil gennemførte forskningsaktiviteter... 9
HVAD OG HVEM ER MAGNETFELTUDVALGET: ARBEJDSOMRÅDER OG FORANKRING BAGGRUND: Den danske elbranche nedsatte i 1988 et magnetfeltudvalg. Udvalgets hovedopgaver var og er fortsat - på branchens vegne at medvirke til at afklare om magnetfelter udgør en sundhedsrisiko samt at formidle viden og indgå i dialog, således at alle interessenter kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det gøres konkret ved at følge og støtte forskningen i magnetfelter og sundhedsrisici samt at videreformidle den indhøstede viden til elselskaberne, offentligheden og andre interesserede. Magnetfeltudvalget indgår løbende i dialog med myndigheder og andre interessenter om, hvilke konsekvenser der skal drages af den indhøstede viden. Udvalget er et brancheudvalg og dets medlemmer er repræsentanter for systemansvar, produktion, transmission og distribution samt et medlem fra Sikkerhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen ønsker af integritetshensyn ikke at involvere sig direkte i udvalgets arbejde, men bidrager gerne med råd og vejledning. Magnetfeltudvalget er overordnet set forankret i et samarbejde mellem Energinet.dk og Dansk Energi. Finansiering af udvalgets opgaver sker i Energinet.dk og Dansk Energi stiller en sekretær til rådighed. De øvrige medlemmer bidrager med deres arbejdsindsats. UDVALGETS IDE: ANSVARLIGHED OG BEREDSKAB Magnetfeltudvalget har på branchens vegne et væsentligt ansvar for at følge og støtte forskningen, rådgive elselskaberne og kommunikere med offentligheden om forhold i relation til magnetfelter samt for at samarbejde og kommunikere med myndigheder, forskningsmiljøer og elbranchen både nationalt og internationalt. Udvalgets arbejde er udsprunget af branchens etiske forpligtelse til at medvirke til at afklare, om magnetfelter ved elforsyning kan udgøre en sundhedsrisiko. En forpligtelse der gælder, både i forhold til de mennesker der på den ene eller den anden måde arbejder med el - og i forhold til de mennesker som bor i nærheden af elforsyningsanlæg eller blot bruger elektricitet i dagligdagen. STATUS 2012 Magnetfeltudvalget beskrev i 2009 en strategi, som pegede frem mod 2012. Den byggede på: At WHO havde færdiggjort sit store projekt om sundhedsrisici ved magnetfelter. At Sundhedsstyrelsen havde opdateret sin vurdering af magnetfelter og sundhedsrisici. - og fremadrettet: At EU s direktivforslag om magnetfelter på arbejdspladser skulle implementeres senest i 2012 At EU-direktivets implementering kunne få indvirkning på Rådets Henstilling, der angiver vejledende grænseværdier for offentligheden eksponering. At flere forskningsprojekter ville blive afsluttet ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. 2
Magnetfeltudvalget forventer ikke, at essensen i WHO s og den danske Sundhedsstyrelses udmeldinger vil ændre sig i de første mange år. Set fra et dansk synspunkt udgør de det mest autoritative grundlag vi har, og de vil derfor være fundamentet for strategi og handlinger i den periode, som strategi 2015 omfatter. Direktivforslaget om elektromagnetiske (elektriske og magnetiske) felter i arbejdsmiljøet ventes at blive vedtaget i 2012. Oprindeligt skulle direktivet implementeres inden udgangen af april 2012. Denne frist bliver efter alt at dømme rykket. Direktivet vil få betydning for, hvordan man omgås magnetfelter og elektriske felter. på arbejdspladser både i og udenfor elbranchen. På grundlag af anbefalinger fra International Commission on Non- Ionising Radiation Protection (ICNIRP) er direktivet ændret i forhold til den tidligere version, så det i dag er mindre restriktivt. Om direktivets udformning får betydning for Rådets Henstilling, der omhandler offentlighedens eksponering vides ikke p.t., men det vil være logisk at forvente. Udvalget har i den forløbne periode bidraget med økonomisk støtte og data til flere undersøgelser om mulige sammenhænge mellem sygdom og magnetfelter. To er publiceret (hjernecancer hos børn og hjerte-karsygdomme hos voksne), to er indsendt til publicering (elektriske stød og neurologiske sygdomme, samt kræftramte børns overlevelse set i relation til magnetfelteksponering). En udvidelse af den danske børnecancerundersøgelse ventes publiceret i 2012. Yderligere et studie af neurologiske sygdomme (især Alzheimer) og bolig nær højspændingsanlæg er undervejs. Magnetfeltudvalget kender naturligvis ikke resultaterne af undersøgelser, som endnu ikke er antaget til publicering. Resultater af undersøgelserne skal kommunikeres, efterhånden som de publiceres. Overordnet er den aktuelle situation, at vi i dag har et større antal afsluttede vurderinger og beskrevne retningslinjer end nogensinde. Disse kan ikke forventes at ændre sig grundlæggende i den indeværende strategiperiode. Imidlertid er der stadig usikkerheder og huller i den viden, som forskningen kan bidrage med. Den eksisterende forskning har dog så stor en volumen, at en enkelt undersøgelse ikke kan ventes at ændre fundamentalt på det overordnede billede, men sammen med andre kan tilføje væsentlige brikker til det samlede puslespil. I den situation vil kommunikation og den gode dialog med alle interessenter have en nøglerolle i de kommende år. Et vigtigt fokusområde vil i den kommende strategiperiode være at udvikle og beskrive praksis, så branchen kan agere bedst muligt på dette vidensgrundlag. Det vil blandt andet også dreje sig om at sikre, at Vejledning om forvaltning af forsigtighedsprincippet bliver et kendt, funktionelt redskab for både netejere og planmyndigheder. Desuden skal indholdet i det kommende EU-direktiv om felter på arbejdspladsen formidles, så det bliver operationelt i dagligdagen også for arbejdspladser i elbranchen. Kommunikation vil derfor indtage en nøglerolle i den kommende strategiperiode. HVAD HAR VI AT RETTE OS EFTER? WHO: Da WHO i 2007 udgav Environmental Health Criteria, som er en samlet vurdering af forskningen, gav organisationen også en række anbefalinger. Disse er ikke ændret, og de vil være det mest autoritative grundlag i mange år fremover. De lyder i meget kort gengivelse: Kendte akutte virkninger: At man følger grænseværdier som fx ICNIRP s vejledende grænseværdier, når det gælder kendte akutte virkninger af store felter. Mulige langtidsvirkninger, især børneleukæmi, hvor der fortsat er væsentlig usikkerhed om årsagen: At iværksætte forsigtighedstiltag, der for meget lave omkostninger kan begrænse de felter, som mennesker 3
udsættes for, forudsat at det ikke modvirker de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske fordele, der er ved elforsyning. Vilkårligt valgte lave grænseværdier er ikke berettigede. At man i medlemslandene iværksætter en effektiv og åben kommunikationsstrategi, så alle interessenter kan træffe beslutninger på et informeret grundlag. Myndighederne og industrien bør følge forskningen og fremme forskningsprogrammer med henblik på yderligere at reducere den videnskabelige usikkerhed om helbredseffekter. SUNDHEDSSTYRELSEN I DANMARK: Sundhedsstyrelsen vurderede, at WHO s udmeldinger ikke gav anledning til at ændre på styrelsens hidtidige vurdering, men gav det danske forsigtighedsprincip en lidt mere mundret formulering. Det anbefaler: at der ikke bygges nye højspændingsledninger nær boliger og institutioner og omvendt. Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er videnskabelig baggrund for generelle anbefalinger i relation til eksisterende anlæg. Disse udmeldinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen er skelsættende i den forstand, at de har været ventet i mange år, og at det formentlig vil være det grundlag, vi skal agere på i mange år fremover. Det samme vil gælde EU-direktivet. VEJLEDNING OM FORVALTNING AF FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Magnetfeltudvalget og ejerne af de danske elforsyningsnet har sammen med de kommunale planmyndigheder (KL) udarbejdet en vejledning, der beskriver, hvordan Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip kan forvaltes og kommunikeres i praksis. Denne vejledning lægger sig tæt op ad den praksis, som er beskrevet af de norske myndigheder. ICNIRP: International Commission on Non-Ionising Radiation Protection (ICNIRP) er den organisation, der på videnskabelig basis fastsætter vejledende grænseværdier. Organisationen har ingen overstatslig myndighed, så grænseværdierne er alene anbefalinger. ICNIRP vurderer på baggrund af forskningen, at der ikke er videnskabelig baggrund for at anbefale grænseværdier af hensyn til eventuelle langtidsvirkninger af små felter. ICNIRP har i 2010 revideret sine anbefalinger, som skal beskytte arbejdstagere og befolkningen i almindelighed mod kendte akutte virkninger af både magnetfelter og elektriske felter og vurderet. De nye anbefalede grænseværdier ligger noget højere en de tidligere fra 1998. Magnetfelter: 200 µt for offentligheden og 1.000 µt på arbejdspladsen. Elektriske felter: 10 kv/m for offentligheden og 20 kv/m for arbejdstagere. EU-DIREKTIVET: EU s direktiv om magnetfelter på arbejdspladsen skal i løbet af 2012 implementeres i medlemslandene, og en praksis for vurdering af felter på arbejdspladsen skal udvikles. Helt grundlæggende bygger direktivet på ICNIRP s seneste vurderinger, men der ligger et større antal vurderings- og tolkningsmuligheder i direktivets tekst. 4
DEBATTENS FOKUS Generelt har debatten om magnetiske og elektriske felter og sundhedsrisiko haft størst fokus på mulige langtidseffekter som fx kræftsygdomme - og ikke på de akutte effekter af meget store felter fx påvirkning af centralnervesystemets elektriske impulser (bl.a. flimren for øjnene og forstyrrelser af hjerterytme). Elektriske felter har fået mindst opmærksomhed. RELATIVT SMÅ MAGNETFELTER: Debatten om felternes mulige virkninger har i alle årene haft størst fokus på mulige langtidsvirkninger af relativt små magnetfelter, det vil sige udvikling af kræft og andre lidelser, som ikke opstår umiddelbart efter en given påvirkning. Problemet, er diskuteret i relation til bolig nær elforsyningsanlæg og elrelaterede arbejdspladser. Grunden er, at usikkerheden om årsag og virkning har været størst netop på de områder, og det er det, som hovedparten af forskningen har drejet sig om. Erfaringer har vist, at kabellægning ikke fjerner fokus fra felter ved elforsyningsanlæg. AKUTTE VIRKNINGER AF STORE FELTER: Der har været mindre fokus på erkendte akutte virkninger af meget store felter elektriske og magnetiske felter. Det er virkninger som opstår, når felterne bliver så store, at de kan forstyrre de elektriske impulser, som centralnervesystemet kommunikerer ved hjælp af. Det kræver felter i størrelsesordenen flere tusinde mikrotesla. Så store felter findes næsten udelukkende på særlige arbejdspladser, bl.a. i elbranchen. Virkningerne er i vid udstrækning kendte og påvist ved forsøg og beregninger. Der findes eksakte vejledende grænseværdier, som kan beskytte mod skadelige virkninger af felterne. I dem er indbygget sikkerhedsmarginer til de niveauer, hvor der er kendte virkninger. Det er den type felter og virkninger, som EU s direktivforslag tager højde for. Direktivet vil få betydning for en del arbejdspladser i og udenfor elbranchen. ELEKTRISKE FELTER: Desuden har debatten om langtidsvirkninger koncentreret sig om magnetfelter frem for elektriske felter, da forskningen i det store og hele afviser langtidsvirkninger af elektriske felter. Elektriske felter kan dog være årsag til praktiske gener og giver med mellemrum anledning til spørgsmål, så de må ikke glemmes helt i udvalgets arbejde. Elektriske felter er også omfattet af EU s direktivforslag. På arbejdspladsen kan store elektriske felter udgøre en sikkerhedsrisiko, og i sjældne tilfælde en sundhedsrisiko. Magnetfeltudvalget forventer, at dette billede også vil være karakteristisk for debatten i de kommende år. DEBATTENS NIVEAU Generelt fylder debatten om magnetfelter fra elforsyningsanlæg ikke meget i den danske dagligdag, men når der skal etableres eller ombygges elforsyningsanlæg, så bliver emnet i mange tilfælde nærværende for berørte borgere. Erfaringen viser, at interesse og spørgsmål dukker op, uanset om der etableres luftledninger, kabellægges eller anvendes jævnstrøm. Magnetfeltudvalget venter desuden, at implementering af EU-direktivet om magnetfelter på arbejdspladsen vil give anledning til spørgsmål fra arbejdspladser i elbranchen, hvor der forekommer relativt store elektriske og magnetiske felter. 5
STRATEGI FREM MOD 2015 På baggrund af en analyse af situationen i 2011 og de seneste autoritative udmeldinger har magnetfeltudvalget udarbejdet en revideret strategi som peger frem mod 2015. Vi har set kritisk på både mission og vision for arbejdet og vurderet hvilke aktiviteter, der kan bringe os til at opfylde disse. Et væsentligt hovedsynspunkt er: FORANKRING: Magnetfeltudvalget støtter sine vurderinger og anbefalinger på udmeldinger fra autoritative kilder som WHO og den danske Sundhedsstyrelse, ICNIRP m.fl. samt på forskningsprojekter af høj kvalitet. Det er derfor også disse udmeldinger, der danner fundamentet for en fremadrettet strategi. MISSION Magnetfeltudvalget fastholder og udvikler branchens mulighed for at agere hurtigt, kompetent, troværdigt og ansvarligt i spørgsmål om magnetfelter og sundhedsrisici i relation til samfund, offentlighed og medarbejdere. Udvalget sikrer seriøs, troværdig og fyldestgørende kommunikation om magnetfelter i forhold til tekniske spørgsmål og spørgsmål om sundhedsrisici. DET BETYDER, AT: Magnetfeltudvalget medvirker til at afklare om der er en sundhedsrisiko forbundet med magnetfelter Udvalget indsamler og formidler viden om magnetfelter, sådan at både privatpersoner, medarbejdere og andre interessenter kan træffe velinformerede beslutninger om, hvordan de vil handle i forhold til magnetfelter og eventuelle sundhedsrisici. Udvalget tager initiativ og indgår som en konstruktiv og vidende dialogpartner, når konsekvenser af den indhøstede viden skal diskuteres og udmøntes i anbefalinger. Vi svarer altid hurtigt, enkelt, ærligt og præcist på de henvendelser, vi får. Konkrete arbejdsområder for udvalgets er: Økonomisk og faglig støtte til forskning. Samarbejde og dialog med myndigheder. Kommunikation med relevante parter fx elselskaber, forskere og offentligheden, herunder indsamling og formidling af viden samt direkte dialog. Internationalt samarbejde i form af vidensdeling, koordinering af aktiviteter og fælles vurderinger. 6
VISION HVAD STRÆBER VI EFTER? Magnetfeltudvalget vil være et brancheorgan, som aktivt fremmer og udøver kompetent og troværdig kommunikation nationalt og internationalt og støtter forskning om magnetfelter og sundhedsrisici, så alle interessenter kan træffe beslutninger på et velunderbygget grundlag, og så usikkerheden om helbredseffekter reduceres. DET BETYDER AT: Udvalget initierer og støtter relevant forskning. Udvalget har et videns- og handleberedskab, som gør det muligt at agere proaktivt og imødekommende i forhold til magnetfeltspørgsmål både nationalt og internationalt. Vi er aktivt med til at sikre, at problematikken håndteres på en ansvarlig måde, der er forankret i den nyeste tilgængelige og opdaterede viden. Nøgleord for arbejdet er: proaktivitet, dialog, løsninger hellere end konfrontation - og viden i stedet for frygt. STRATEGI VEJEN AD HVILKEN Magnetfeltudvalgets strategi er: Med afsæt i WHO s, Sundhedsstyrelsens og andre autoritative organisationers anbefalinger, vil vi bidrage til at afklare, om der er en sundhedsrisiko ved magnetfelter, og vi vil gennem dialog med myndigheder og åben og troværdig kommunikation med alle andre interessenter bidrage til at beslutninger kan træffes på et oplyst og sagligt grundlag. Strategien og magnetfeltudvalgets aktiviteter udmøntes i fire hovedområder: FORSKNING: Vi støtter forskning, som kan bidrage til en afklaring af de resterende usikkerheder om magnetfelter og sundhedsrisici, både fagligt og økonomisk - såvel nationalt som internationalt og særligt inden for danske styrkeområder. SAMARBEJDE OG DIALOG MED MYNDIGHEDER: Vi indgår i dialog med myndigheder om implementering af tiltag, der kan ses som konsekvenser af den hidtidige forskning, samt mere generelt om udvikling af dansk policy på området. KOMMUNIKATION OG DIALOG: Vi formidler viden og perspektiv om emnet til offentlighed, myndigheder og elbranchen. Vi indgår i dialog og kommunikerer effektivt, hurtigt, åbent, ærligt og troværdigt med alle interessenter. 7
INTERNATIONALT ARBEJDE: Vi indgår i relevant internationalt samarbejde for at få del i ny viden og for at dele vores viden og erfaringer. Vi medvirker til koordinering af aktiviteter og fælles udmeldinger. AKTIVITETSPLAN Strategien for de fire hovedområder udmøntes i en aktivitetsplan for magnetfeltudvalget. Aktivitetsplanen justeres løbende og mindst en gang årligt i forbindelse med budgetlægning. Den beskriver såvel planlagte større enkeltaktiviteter som løbende opgaver i strategiperioden. EFTER 2015 Senest i 2014 gør magnetfeltudvalget samlet status for de forskellige aktiviteter og foretager en ny vurdering af den aktuelle situation og behovet for de kommende år. Der skal senest ved udgangen af 2015 foreligge en ny strategi. Den kan afhængigt af behovet omfatte en plan for justering, en afvikling eller en fortsættelse af udvalgets arbejde. 8
BILAG: OVERSIGT OVER HIDTIL GENNEMFØRTE FORSKNINGSAKTIVITETER Udvalget har ydet støtte til: WHO s magnetfeltprojekt, som er afsluttet i 2007 med publiceringen af Environmental Health Criteria, no. 238 Skotte, J, 1993, Arbejdsmiljøinstituttets kortlægning af magnetfelter i danskernes hverdag, Publikationer i international peer-reviewed tidsskrifter, baseret på forskning gennemført med støtte fra Magnetfeltudvalget i perioden 1993 til 2008: Johansen C, Raaschou-Nielsen O, Olsen JH, Schüez J. Risk of leukaemia, brain and breast cancer among Danish utility workers - a second follow-up. Occupational and Environmental Medicine 2007; 64: 782-784. Ahlbom A, Feychting M, Gustavsson A, Hallquist J, Johansen C, Kheifets L, Olsen JH. No association between occupational magnetic field exposure and myocardial infarction incidence in the SHEEP study. Epidemiology 2004; 15: 403 408. Johansen C. Electromagnetic fields and health effects epidemiology studies of cancer, diseases of the central nervous system and arrhytmia-related heart disease. Scand J Work Environ Health 2004; 30 (suppl. 1):1-30 Johansen C, Feychting M, Moller M, Arnsbo P, Ahlbom A, Olsen JH. Risk of severe cardiac arrhythmia in male utility workers: a nationwide Danish cohort study. Am J Epidemiol 2002; 156:857-61 Johansen C, Raaschou-Nilsen O, Skotte J, Thomsen BL, Olsen JH. Validation of job-exposure matrix for assessment of utility worker exposure to magnetic fields. Appl Occup Environ Hyg 2002; 17:304-10 Ahlbom A, Day N, Feyting M, Roman E, Skinner J, Dockerty J, Linet M, McBride M, Michaelis J, Olsen JH, Tynes T, Verkasalo PK. A pooled analysis of magnetic fields and childhood leukaemia. Br J Cancer 2000; 83(5): 692-698 Johansen C. Exposure to electromagnetic fields and risk of central nervous system disease in utility workers. Epidemiology 2000; 11:539-43 Johansen C, Olsen JH. Risk of cancer among Danish utility workers a nationwide cohort study. Ugeskr Laeger 1999; 161:2079-85. (in Danish) Johansen C, Koch-Henriksen N, Rasmussen S, Olsen JH. Multiple sclerosis (MS) among utitility workers. Neurology 1999; 52:1279-82 Johansen C, Olsen JH. Mortality from amyotrophic lateral sclerosis, other chronic disorders, and electric shocks among utility workers. Am J Epidemiol 1998; 148: 362-8 Johansen C, Olsen JH. Risk of cancer among Danish utility workers - A nationwide cohort study. Am J Epidemiol 1998; 147: 548-55 Feychting M, Schulgen G, Olsen JH, Ahlbom A. Magnetic Fields and Childhood Cancer - A Pooled Analysis of Two Scandinavian Studies. Eur J Cancer 1995; 31A: 2035-40 Olsen JH, Kaad Jensen J, Nielsen A, Schulgen G. Electromagnetic fields from high-voltage installations and risk for childhood cancer. Ugeskr Laeger 1994 156: 2579-84 (In Danish) 9
Kaad Jensen J, Olsen JH, Folkersen E. Exposure assessment to EMF in a Danish case-control study of childhood cancer. Rev Environ Health 1994; 10: 187-95 Ahlbom A, Feychting M, Koskenvuo M, Olsen JH, Pukkala E, Schulgen G, Verkasalo P. Poolling three Nordic studies on EMF and childhood cancer [letter]. Lancet 1993; 342: 1295-6 Olsen JH, Nielsen A, Schulgen G. Residence near high-voltage facilities and the risk of cancer in children. Br Med J 1993; 307: 891-895 Kheifets L, Ahlbom A, Johansen C, Feychting M, Sahl J, Savitz D. Extremely low-frequency magnetic fields and heart disease: Review and Commentary. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2007; 33: 5 12. Kheifets L, Ahlbom A, Crespi CM, Feychting M, Johansen C, Monroe J, Murphy M, Oksuzyan L, Preston-Martin S, Roman E, Saito T, Savitz D, Schüz J, Simpson J, Swanson J, Tynes T, Verkasalo P, Mezei G. A pooled analysis of magnetic fields and childhood brain tumors. American Journal of Epidemiology, 9 August 2010 (epub ahead of publication). 10