1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes i spil dagligt. Arbejdet består af nogle faste elementer, som er med til at give dagen struktur. Morgensamlingen: Vi synger, læser/fortæller, optræder for hinanden, snakker om hvad der skal ske i dag, hvem mangler vi i dag, dato, måned, årstid. Børnene vælger sange på skift. Vi leger forskellige opmærksomhedslege, sanglege m.m. Aktiviteter og leg: På samlingen snakker vi med børnene om hvad der er mulighed for den pågældende dag, og hvilke voksne der er rundt i huset og ude ( er planlagt på fredagsmødet.) Der er tilbud om forskellige aktiviteter, både ude og inde. Det kan være, tænde bål, gå en tur, tage i brugsen og handle, tegne, male i atelieret, spille spil i stuen. Aktiviteterne afspejler i høj grad årets gang, med de forskellige traditioner der knytter sig hertil. Sideløbende med de voksenstyrede aktiviteter, er der børnenes egne projekter og lege. De får god plads, da vi mener den vigtigste aktivitet i børnenes liv er LEGEN.
2 Vi har arbejdet med EVENTYR, som tema over en længere periode: læst og fortalt mange og forskellige eventyr. Børnene har tegnet/malet eventyrfigurer, og der er lavet en eventyrvæg med alle figurerne. Vi har lavet stangdukker og børnene har spillet eventyrteater. Børnene har digtet små eventyr til Pippinyt. Udelivet: Har stadig høj prioritet. Vi dyrker det dagligt, året rundt. Vores uderum er indrettet så det giver mulighed for mange forskellig- artede aktiviteter, og vores planlægning sikrer at der altid er en voksen til rådighed, når der er børn der gerne vil være ude. Børnene er på skift med i naturgruppen, der tager til»måeklatten«, et område, der byder på både skov, strand, gode naturoplevelser og røde kinder.»madordning«: Hver onsdag laver vi mad på bålet. Vi kalder det Mad og Magi. Vi bestræber os på at bruge af naturens spisekammer, og synes det er magisk når brændenælder kan blive til en dejlig suppe, eller når agern forvandles til lækre agernfrikadeller. Børnene er meget aktive hjælpere i både forberedelserne, i tilberedelsen af maden og opvasken efterfølgende. De lærer at omgås bålet, og blive fortrolige med det. Grønne Spirer: Vi deltager fortsat i Friluftsrådets ordning. I år har vi arbejdet med de 4 elementer ILD JORD LUFT VAND. Vi har i løbet af året lavet aktiviteter hvor udgangspunktet har været de 4 elementer. JORDEN blev bearbejdet og sået til med salat, radiser, ærter m.m. i foråret. ILDEN bruger vi når vi laver mad. Vi holdt Skt. Hans i naboens have med en heks på toppen af et stort bål. LUFTEN har vi brugt til at få vores små vindmøller til at køre rundt, og flagene til at blafre. Alle børn har lavet en vindmølle og et lille flag. Det udgjorde pynten til vores sommerfest. VANDET opsamler vi i tønder, når det regner. Vi har bygget vandbaner, eksperimenteret med vand på forskellig måde, f.eks.: kan vi få vand til at løbe opad? Vi har været på Søbygård flere gange for at følge vandstanden i voldgraven. Hen over sommeren har vi flere gange været ved stranden og pjasket i / med vand.
Hvordan har vi arbejdet med børn med særlige behov? Vi har fokus på vores praksis og tilgang til børn med særlige behov. 3 Hvordan vi møder og ser disse børn, er helt afgørende for hvordan de andre børn agerer overfor dem, og for hvordan barnet ser på sig selv. At se børnenes styrker og kompetencer, og tage udgangspunkt i det. At indrette de sociale fællesskaber og læringsrum, så børnene kan rummes. (Se afsnit om børnemiljøet). Vi hjælper ved konflikter som kan være svære at håndtere. Vi mægler og hjælper med at sætte ord på det der er svært. Viser andre måder at løse problemerne på. Analyse og vurdering af det pædagogiske arbejde I denne evaluering har vi valgt at lægge fokus på følgende emner: Eventyrtemaet Grønne spirer Børnemiljøet Voksenrollen Med udgangspunkt i eventyrtemaet og arbejdet med Grønne spirer, vil vi analysere og evaluere på hvor vidt vi når rundt om de 6 læreplanstema- er. Børnemiljøet blev ved seneste revision skrevet ind i læreplanen. Vi har efterfølgende arbejdet med det, som en del af det pædagogiske arbejde, så det ligger lige for at evaluere på det. Voksenrollen er ligeledes beskrevet i læreplanen, som en central og vigtig del. Vi er bevidste om vores betydning som rollemodeller. Hvordan vi voksne agerer og handler i vores omgang med børn, forældre og hinanden, har stor betydning for hele atmosfæren i huset. Samtidig spiller den sammen med børnemiljøet, derfor er det naturligt også at evaluere på den. Eventyrtemaet og Grønne spirer: Dokumentationen af de 2 temaer er sket løbende, i form af billeder, beskrivelser i Pippinyt og udstilling af børnenes produkter. Med det som udgangspunkt, har vi på personale- møde drøftet
4 de gennemførte aktiviteter. Vi har sammenholdt det med læreplanstemaerne, for på den måde at vurdere om der er sammenhæng mellem det skrevne og det vi gør i praksis. Vores vurdering er at vi kommer ganske godt rundt om alle 6 læreplans- temaer. Vores aktiviteter repræsenterer både alsidighed og mangfoldig- hed og dermed et solidt grundlag for børnenes læring. Læring forstået som en proces, hvor børnene udvikler deres potentialer og lærer at gribe og begribe verden, og blive»sig selv«i den. Vi føler der er god sammenhæng i vores arbejde, vi kan se»den røde tråd«fra vores læreplan og ud i praksis, det giver rigtig god mening. Børnemiljøet: Vi har i den forløbne periode arbejdet med børnemiljøet på flere planer. Det psykiske har vi sat fokus på gennem interview af de ældste børn. Børnene blev enkeltvis inviteret til te hos kejseren og stillet en række spørgsmål indenfor flg områder : generel tilfredshed,- dig og de andre børn, drilleri og mobning, de voksne i børnehaven. (spørgeskemaet er fra d.cum, som har udarbejdet en del materiale vedr. børnemiljø i dagtilbud). I forhold til de yngste, har vi lavet venskabsskemaer. Hvert barn er enkeltvis blevet spurgt om hvem de leger med og hvem de er venner med i Pippihuset. Materialet har givet os vigtige informationer om livet i Pippihuset set i børnehøjde. Indenfor drilleri svarer de fleste ja til at de er blevet drillet, de svarer også ja til at de får hjælp af en voksen når de er blevet drillet. Udtrykket:»hun/ han driller«hører vi ofte. Spørgsmålet er hvad er det hun/ han gør som du synes er at drille. Svarene kan være mange, f.eks han kigger på mig, og det vil jeg ikke ha`, hun har taget min skovl, han har taget det hul jeg har gravet. Det er drilleri i børnenes univers. Det giver anledning til at snakke med børnene om det at drille og blive drillet. Generelt udtrykker børnenes svar en glæde og tilfredshed, og fælles for alle er at de oplever at ha` mange venner. Det fysiske og æstetiske miljø arbejder vi med løbende. Vi inddrager børnene i oprydning og sortering af legetøj, vi appellerer til deres ansvarlighed i.f.t. at passe på vores ting. Vi har her i efteråret renoveret 1. salen. I den forbindelse har børnene været med til at sortere defekt legetøj. Vi har kigget i legetøjskataloger sammen, og børnene har været med til at udvælge hvilke nye ting vi skulle ha`. Vi har ændret på indretningen af 1. salen, etableret mindre rum i det store rum, ved hjælp af flytbare skærmvægge. Det giver plads til at lege uforstyrret i en lille gruppe, plads til
5 en stille stund alene eller sammen, plads til fordybelse. Vi inddrager børnene i praktiske opgaver der skal udføres, f. eks save grene, køre brænde ind, jævne sten på P-pladsen, handle ind, lave bålmad, m.m. og giver dem derved et medansvar. Voksenrollen: Vi er anerkendende og opmærksomme i forhold til at se, høre og forstå børnene. Vi er opmærksomme på hvis nogen er kede af det, har brug for hjælp, eller vil fortælle eller vise noget. Vi arbejder til stadighed med at være tydelige og nærværende voksne Vi viser interesse og imødekommenhed for børnene og deres familier, og bestræber os på at skabe en nær relation til det enkelte barn. Der er god sammenhæng mellem det vi skriver om voksenrollen, og så det vi gør i praksis. Det er noget vi har fokus på, og jævnligt drøfter i personalegruppen, hvor vi kunne handle anderledes, i forhold til en given situation med et barn, eller en børnegruppe. Et område vi vil sætte særlig fokus på i den kommende tid, er vi voksnes sprogbrug, både i forhold til børn og forældre, og i vores indbyrdes kommunikation. Hvordan har vi dokumenteret? Vi arbejder fortsat med to former for dokumentation. Den eksterne dokumentation, som henvender sig til forældrene især, sker i form af billeder og beskrivelse af aktiviteter. Det sættes på opslagstavlen. Derudover har vi vores blad Pippinyt, det udkommer en gang i kvartalet, og laves af børn og voksne. Den interne dokumentation, som tager sigte på at gøre os klogere på børns læreprocesser og på os selv, sker i form af praksisbeskrivelser og observationer.
6 Opsamling Vi betragter fortsat vores læreplan som et godt arbejdsredskab. De værdier og grundlæggende holdninger, som læreplanen er bygget på, er hele fundamentet for vores arbejde. Det vil vi holde fast i. Efter gennemgangen af de enkelte læreplanstemaer, har vi tilføjet nogle ting under temaet»de sociale kompetencer«; dette er gjort for at konkretisere og gøre det tydeligere, hvilke aktiviteter børnene tilbydes, i bestræbelserne på at opnå målene.