1 Andet udkast til sammenskriv Materiale fra arbejds- og inspirationsdagene 11. og 21. november 2013
2 Teamet læringscentrifuge Teamets læringscentrifuge er et redskab til teamet, der er udviklet på baggrund af de sammenfald af fokusområder der har været i forbindelse med medarbejderdagene om Folkeskolereformen 2014. Udgangspunkter for alle emner er at holde elevens læring og trivsel for øje. Teamets læringscentrifuge sikre at man kommer omkring alle væsentlige emner og at man sikre at have indtænkt og overvejet alle aspekter af reformen. Centrifugen indeholder 8 områder, som repræsenterer de pædagogiske og didaktiske områder, der skal sættes særligt fokus på i arbejde med at fremme alle børns læring og trivsel. At teamet har en fælles årsplaner en forudsætning for arbejdet i forbindelse med den nye reform, og således også med Teamets læringscentrifuge. Områderne er indbyrdes afhængige af hinanden og skal alle særskilt overvejes i forbindelse med den didaktiske og pædagogiske planlægning af undervisningen. De er alle lige væsentlige og efter at have taget stilling til læringsmålene, kan man fortsætte hvor i cirklen det giver mest mening for det enkelte team. 1. Læringsmål og undervisningsmål og formål for fase, klasse hold og elev. Forældresamarbejde, elevinddragelse og kommunikation Reform tiltag Skema,struktur og organisering af elever Alle elever skal lære mere og trives bedre Personalets kompetencer og styrker Evaluering og justering Organisering af medarbejdere og lokalmiljøet omkring skolen. Hvem, hvad, hvor, hvornår.
3 1. Læringsmål og undervisningsmål: Hvilke læringsmål og dernæst undervisningsmål sættes for perioden/forløbet for fasen, årgangen, klassen, holdet og den enkelte elev og hvordan udformes disse? Ved undervisningsmål forstås: Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på. Desuden indtænkes, hvad formålet med forløbet/ perioden er, og hvilke temaer i undervisningen der fokuseres på? (Tværfaglighed. Fagblokke, fordybelse, træning????) Personalets kompetencer og styrker: Hvilke kompetencer, styrker og fag er der brug for? Hvilke fagligheder skal byde ind i perioden/forløbet? Organisering af medarbejdere og lokalmiljø: Hvilke medarbejdere deltager og hvordan inddrages det omkringliggende forenings-, kultur-, og erhvervsliv? Evaluering og justering: Hvordan arbejder vi med evaluering, feedbackprocesser og justeringer i perioden /forløbet i forhold til elevernes læringsmål og i forhold til den didaktiske håndtering af perioden. Hvor ofte skal vi justere forløbet? Hvilke erfaringer tager vi med os i forhold til justering af kommende perioder? Skema, struktur og organisering af elever: Hvordan organiserer vi strukturen på dagene og undervisningsmodulerne. Forløber alle dage og moduler efter en fast skabelon der er enighed om i teamet eller er der pædagogisk og didaktisk gode grunde til at modulernes struktur varierer? Hvilke muligheder giver det i forhold til skemaets sammensætning for eleverne, og for medarbejdernes muligheder for at mødes om planlægning og justering af forløb/periode. Hvordan bør eleverne organiseres med udgangspunkt i deres læringsbehov. (Fase, klasse, årgang, store hold små hold, drenge piger, niveau, andet. Reformtiltag: Reformtiltag dækker over de nye vinkler vi integreret i de resterende emner skal tænke ind i elevernes læring og undervisning i arbejdet med den nye reform. Det være sig: Understøttende undervisning Idræt, Motion og bevægelse Faglig fordybelse og lektiehjælp Forældresamarbejde, elevinddragelse og kommunikation: Hvordan inddrages forældrene og elever i udviklingen og evalueringen af undervisningen og hvordan informeres der om undervisningens mål og indhold for perioden.
4 Indhold: I det følgende finder du det materiale der ligger til grund for Læringscentrifugen. Materialet er blevet til i samarbejde mellem skolernes teamkoordinatorer, ledelser, og skole-tr erne, på to inspirations- og arbejdsseminarer om folkeskolereformen 2014 afholdt i november 2013. Materialet fra dagene er efterfølgende behandlet og gennemskrevet med sparring fra lærere og pædagoger der deltog på dagen, for at sikre brugbarhed og den lige linje fra seminarerne til handleanvisningerne i færdigt format, bedst muligt. Materialet består af Teamets læringscentrifuge som samtidig er udgangspunkt for de kommunale handleanvisninger for arbejdet med reformen på kommunens skoler. Desuden består det af 5 scenarier (4 for udskolingen) som alle indeholder elementer fra læringscentrifugen. Disse står i rå form som de blev udfærdiget på inspirations- og arbejdsdagene. Desuden består det af et scenarie for hver fase, som har været igennem Teamet læringscentrifuge, og som derfor skal stå sin prøve som færdige forløb. Slutteligt har vi tegnet et billede af hvordan temaerne fra reformen allerede nu ses udfoldet i Vordingborg Kommune. Dette afsnit er bygget op omkring Praksis nu, Vurdering og analyse (af Praksis nu ) og slutteligt Fremtidig praksis som vi skal udvikle. Denne del af materialet er ment som praksisnær inspiration til at sætte ord og handlinger på reformens del-elementer.
5 Vordingborg Kommunes handleanvisninger i forbindelse med implementering af Folkeskolereformen 2014 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
6 Scenarier For Indskoling, Mellemtrin og Udskoling
7 Scenarie 1 Indskoling: En given periode i indskolingen i arbejdet med temaet Familie opstillet ved hjælp af Teamets læringscentrifuge. Læringsmål: Læringsmålet for eleverne på faseniveau er at de alle når perioden skak have en forståelse for og anerkendelse af at familier er forskellige. Og at opnå en respekt for forskellighed. Undevisningsmål: Faglige discipliner der skal mestres ved endt forløb. Fremlæggelse for større eller mindre gruppe om egen familie, Programmet Bookcreater på I-pad en, dagbog som dokumentationsform. Fagmålene for forløbet er, at eleverne danskfagligt skal kende til eventyr som genre, og forstå begreberne stamtræ og slægtsled, og kunne anvende disse sikkert Årsplaner: Teamet arbejde ud fra en fælles årsplan. I denne periode er der fælles fokus. (I andre har klasser/årgange individuelt fokus.) Organisering af medarbejdere og lokalmiljø: Lærere og pædagoger deltager på lige vilkår i samarbejdet med organiseret mulighed for at mødes. Ud fra fælles mål opstilles differentierede læringsmål for den enkelte elev, forældresamarbejdet, de sociale læringsmål.den faglig progression i målene er vurderet for den enkelte elev. Holde fokus på at bruge den viden og de erfaringer der virker og hele tiden holde for øje, hvad vi skal gøre anderledes for at nå de nye mål. Samarbejdet planlægges fleksibelt kræver fleksibilitet fra både lærer, pædagog og ledelse samt på tværs af årgange/trin. Ugentlige møder af minimum 1½ times varighed. Den åbne skole inddrages ved at blandt andet at engagere bedsteforældre- og forældreundervisning i forløbet og ved at invitere den lokale børneteatergruppe ind, styrkes eleverne i en sikker fremtoning i fremlæggelsesøjemed. Desuden inddrages lokalhistorisk arkiv og slægtsforskerforeningen i forbindelse med slægtsforskning. Struktur, skema og organisering af elever: Perioden vil kræve en tydelig struktur for børn og voksne som nødvendig ramme for det ønskede udbytte af den fleksible skoledag. Denne organiseres i forhold til målene for perioden. Alt afhængig af aktiviteterne og rammer vil eleverne i nogle tilfælde frit kunne vælge mellem organisering i klassseværelset, sofagrupper eller andre aftalte steder. Teamet definerer rammerne for hvornår Organisering en er fri og for hvem, og hvornår den er fastsat af de aktiviteter teamet igangsætter.
8 Læringsledelsen sætter rammer om undervisning med en fælles tydelig struktur for alle elver ud fra konsensus i teamet. I denne periode lægger fagene dansk og drama gennem idræt med det dramatiske islæt en del timer. Desuden har historiefaget en del timer indlagt. Undervisning varetages af fagets ansvarlige på fasen i hold., og der arbejdes projektorienteret i 90 % af tiden. Matematik, sprogfag og resterende fag byder ind med faget i forhold til vedligeholdelsesaspektet, hvilket betyder, at den kontinuerlige træning opretholdes gennem hele perioden også i disse fag. Evaluering og justering: Alle elever arbejder ud fra de fælles fastsatte læringsmål og formål. Desuden er der for hver elev opsat mål for ved hjælp af målskiven (Kan kan næsten). Som en følge af den evalueringsform, arbejdes der med selvevaluering løbende gennem perioden. Der skabes tidsmæssigt rum for at dette sker systematisk. Det tilrettelægges i teamet. Der arbejdes desuden med dokumentation i form af dagbogen og filmsekvenser af fremlæggelser mm. Evalueringen vil siden blive indeholdt i elevens samlede udviklingsplan Reformtiltag: Det er væsentligt at Inden understøttende undervisning kan finde sted, har der i teamet være en didaktiske drøftelser af hvordan den understøttende undervisning netop kan understøtte læringsmålene for eleverne. Særligt i tiden til faglige fordybelse arbejdes der med deciderede træningsfærdigheder, og med kreative tilgange til den læring der finder sted i perioden. Idræt, motion og bevægelse indgår gennem teaterøvelser der fremmer elevernes parathed til at performe i præsentationen af periodens produkt. Personalets kompetencer og styrker: Personalet både lærere og pædagoger byder aktivt ind i teamet i forhold til at opnå fuld udnyttelse af teamets fag-faglige og sociale kompetencer. Forældresamarbejde, elevinddragelse og kommunikation: Nye forældreinddragelsesmetoder bliver nødvendige, og især er det væsentligt at forældre OG elever, men også lærerne indbyrdes, tydeligt bevidstgøres om målsætninger og progression i forbindelse med elevernes læring.
9 Scenarie fra gruppe: Indskoling 1 Christina S. Mortensen, Anne Rasmussen, Karin Hansen, Mathilde??, Pernille Goldschadt, Charlotte Molter, Inga Halldorsdottir, Gitte Fischer, Dorte Østergaard, Per Larsen(ref.) Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. o Udgangspunkt i læringsmål for året projekter 90 %, 10 % traditionel undervisning. o FAMILIEN o Anvendelse både i Indskolingsteam og årgangsteam - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. o Forskelligheden som styrke o Læringsstile, udviklingsstile o Differentierede mål for eleverne o Holddannelse o Tydelig ledelse af holdene med opdelte mål o Strukturer omkring grupper og hold o Nyeste forskning inddrages o Efter behov tilknyttes konsulenter (læringskonsulenter, psykologer etc) - Hvilke læringsmål sættes for perioden? o Oplevelse og erkendelse af, at familier er forskellige Respekten for forskellighed o Fremlæggelse af egen familie Inddragelse af it - Bookcreater Mundtligt Dagbog o Fagmål: Dansk Eventyr Stamtræ og slægtsled Matematik Statistik positionssystemet Familiekundskab Natur/teknik Genetik
10 Billedkunst Materialekendskab Portrætbillede Historie Materialekendskab Portrætbillede - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? o Læringsmål skal være tydelige for lærere/pædagoger/elever/forældre o Teamets fælles opgave at nå målene o Opbrud i skemaet med holddeling som organisatorisk omdrejningspunkt o Didaktisk kompetenceløft o Cooperative learning nødvendig som metode o - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærere og pædagoger deltager på lige vilkår i samarbejdet med organiseret mulighed for at mødes. o Hvad samarbejdes der om? Ud fra fælles mål opstilles differentierede læringsmål for den enkelte elev, forældresamarbejdet, de sociale læringsmål, faglig progression i målene, didaktiske drøftelser af hvordan den understøttende undervisning netop kan understøtte læringsmålene. Holde fokus på at bruge den viden og de erfaringer der virker og hele tiden holde for øje, hvad vi skal gøre anderledes for at nå de nye mål. o Hvornår samarbejdes der? Samarbejdet planlægges fleksibelt kræver fleksibilitet fra både lærer, pædagog og ledelse samt på tværs af årgange/trin. Ugentlige møder af minimum 1½ times varighed - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) o Tydelig struktur for børn og voksne som nødvendig ramme for det ønskede udbytte af den ønskede fleksible skoledag o - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole Organisering af dagen i forhold til målene o Den åbne skole Bedsteforældrene på skolen Dramaskolen Forældrene med i skolen Slægtsforskerforeningen Lokalhistorisk arkiv Musikskolen o Motiverende læringsmiljøer
11 Det velfungerende team skaber det motiverende læringsmiljø Sofagrupper Materialevalg Organisering i lokalerne o Læringsledelse Tydelige rammer og strukturer Højtpræsterende team Rum for evaluering og faste procedurer og metoder for selvevaluering o Idræt, motion og bevægelse Systematiserede aktiviteter i perioder Dramastykker om familien Sund mad og forskellig mad i de forskellige familier Lege fra gl. dage o Evaluering af elevernes læring Selvevaluering elever og team Elevplan/udviklingsplan for alle elever Mål og evaluering for den enkelte elev o o Målskiven Dokumentation filme fremlæggelse Selvevaluering Smiley Faglig fordybelse og lektiehjælp Faglig fordybelse som fast del af arbejdet Faglig træning i lektiecafeer Brug træningspas Faglig læsning Kreativ værksted Forældresamarbejde og elevinddragelse Målsætning og progressionen synlig for forældre og lærere Nye forældreinddragelsesesmetoder nødvendige - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: Bemærkelsesvist meget stor grad af konsensus om, at kerneydelsen er: Alle børn skal lære mere og trives, Ligeledes meget stor konsensus om, hvordan teamene gerne vil arbejde, nødvendigheden af at opstille, følge op på og evaluere læringsmål for elever, inddragelse af nyeste viden, kompetenceudvikling
12 højtpræsterende team, støtte fra ledelsen (læringsledelse, pædagogisk ledelse, personaleledelse), It inddrages fast i alle fag, porte folier, elevplan for alle elever, fortsat kompetenceløft i klasserumsledelse, relationskomptence, didaktiske kompetence, it, inddragelse af eksterne kompetencer forældre, bedsteforældre, foreninger, erhvervsliv, psykologer og andre, der kan understøtte teamenes arbejde med at løfte kvaliteten i vores skoler
13 Scenarie fra gruppe: 2- Indskoling Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. Vikingetiden - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Holddeling. Børnene inddeles på tværs af årgangene 0. - 3. klasse. Der skal være fagligt stærke på alle hold og der tilstræbes en ligelig fordeling af drenge og piger. Jvf. foranstående bliver hold størrelserne forskellige. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Vi arbejder med "Forventet læringsudbytte", for hvert (3) værksted: Lav, mellem og høj målopfyldelse. Lav: Social: Blive i gruppen. Fagligt: Skrive/tegne (tegneserie/børnestavning) en bog om vikingetiden. Mellem: Fagligt: Skrive en historie med understøttende sætninger.social: Lære andre at kende. Høj: Social: At kunne tage ansvar for sig selv og hinanden. Fagligt: Skrive en fag tekst om en vikingetiden. - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Tur til Roskilde, Vikingeskibsmuseet. Praktiske værksteder. Lege vikingelege. Vi indbyder forældre med særligt vikingekendskab til at deltage i værkstederne og komme med korte oplæg. - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Pædagoger, lærere og eksterne kompetencepersoner o Hvad samarbejdes der om? Alle involverede kommer med ideer og sætter rammen. Medarbejderne i det enkelte værksted samarbejder om organisering og indhold i dette. o Hvornår samarbejdes der? Skemalæggerne skal tage højde for, at hvert team skal have mulighed for, at mødes en time to dage om ugen, hvor et andet team har ansvaret for læringen, evt. understøttende undervisning - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Vi starter hver dag i perioden med vikingeleg (bevægelse), herefter et værkstedsmodul, en spisepause og et værkstedsmodul. -
14 - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring o o Faglig fordybelse og lektiehjælp Forældresamarbejde og elevinddragelse - Andet væsentligt Det er en udfordring at finde samarbejdstid, indenfor normal arbejdstid. Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: God ide med Lav, mellem og høj i læringsmål, ikke kun i det fag - faglige, men også det sociale eller andet. Det skal være konkret og målbart.
15 Scenarie fra gruppe: Indskoling 3 Ditte Hollufer, Rebekka Bærnholdt, Margaretha Rasmussen, Annika Hansen, Maibritt Nielsen, Tine Jensen, Pia Aarøe, (Bettina Andreasen), Jane Weise Mucha (referant) Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 Find et relevant tema. Sørøver - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Temaet er valgt, fordi det rummer mange forskelligartede muligheder for at arbejde med læringsmål indenfor de udvalgte fag. Med udgangspkt i en børnegruppe med stort behov for bevægelse forventer vi indenfor dette tema, at kunne skabe motiverende læringsmiljøer. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Dansk: Faglig læsning, Læse og skrive, Det talte sprog Historie: Pirateri, bevægelsesområder, søfart hvorfor var de,t at de var sørøvere? Hvem var sørøvere? Hvem er sørøvere i dag? Natur/teknik: Navigation, kort Sociale mål: Indgå i et gruppefællesskab Billedkunst: Billedskabende element - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? En god fortæller inviteres ind for at fortælle gode historier indenfor emnet Bevægelseslege Dramatisere vendinger som at gå planken ud. Fokus på det at turde og overskride grænser. I faglig fordybelse eksperimenteres videre med de kompetencer man har fået fx indenfor billedkunst. - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? De, som er ansvarlige for den overordnede planlægning og tilrettelæggelse Pædagoger og lærere Aktører udefra - understøttende o Hvad samarbejdes der om? Læringsmålene er det centrale for samarbejdet mellem de involverede i processen. Der samarbejdes om, at skabe motiverende læringsmiljøer for alle elever, som inddeles med udgangspkt i individuelle kompetencer og læringsstile. o Hvornår samarbejdes der?
16 o - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Hele indskolingen differentieret holddeling. 2 spor 0.+ 1+.2 +.3 Ca. 180 børn i alt (ca. 45 pr. årgang) Fra 8-10 er der A-skema med de fag, som ikke er tilgodeset (fag-fagligt/klassedelt) Fra kl 10-13 samarbejdes der på tværs under overskriften sørøver. Hold af forskellige størrelser Fra 13 er der mulighed for faglig fordybelse med udgangspunkt i læringsmålene. Eleverne vælger selv, og henvises til disse fordybelsesområder - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole Fleksibel holddeling og tværfagligt samarbejde o Den åbne skole Det omkringliggende samfund indtænkes. Fortællere inviteres ind, forældre, bedsteforældre mv. o Motiverende læringsmiljøer Der skabes forskellige læringsmiljøer med udgangspunkt i temaet fx fortællerhjørne, dramahjørne, skriveværksted, kunstværksted etc. o Læringsledelse De samarbejdende drøfter elevernes læring. Holddeling, læringsmål, aktiviteter, evaluering tager afsæt heri. o Idræt, motion og bevægelse Der inddrages bevægelsesaktiviteter hver dag. o Evaluering af elevernes læring Evaluering af elevernes læring tager udgangspunkt i de opstillede mål både i undervisningsmål(fælles) og læringsmål (individuelt). o o Faglig fordybelse og lektiehjælp Hver dag gives der mulighed for faglig fordybelse fra kl. 13 Forældresamarbejde og elevinddragelse Forældre og elever er medskabende i forløbet. Der afsluttes med et åbent hus arrangement, hvor elever præsenterer deres læring, produkter og processer. Forældre støtter praktisk op. - Andet væsentligt Inddragelse af it..fx. lave små tegnefilm på GoAnimate Lægge historier op på blogs
17 Noter fra præsentation Noter fra tværsgruppe præsentation 2: (noter hvilken)
18 Scenarie fra gruppe: Indskoling gruppe 4 Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. Middelalderen. - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives.får lov til at afprøve bruge alle sanser laver klassen/skolen om til en middelalderby. Middelaldercenteret teaterprojekt for hele indskolingen. Kunne starte i årgangen afsluttes fælles med et forældre engagement. Børnene skal vælge efter interesse og elevplaner Bruge de lidt ælder elever i indskolingen til undervisere. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Historie undervisning bruge vores lokal område til at gøre undervisningen mere levende. Gør børnene bevidste om leveomstændighederne i middelalderen. Der er mulighed for at favne alle fag. Holde det op mod det samfund vi har idag. Børneliv idag kontra børneliv i middelalderen. Feks. Lave sin egen bog på ipad, lave penge og bruge matematik, - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Leger gamle lege, for at vise børnene,hvordan det at være børn var den gang. Går i kirken og ser hvordan den er indrettet og se kalkmalerierne. Producere legetøj/ klæder fra den gang. Lave rollespil over hvordan et barns hverdag kunne se ud. - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Der opsættes fælles mål for børnenes læring og rammer derefter i hele fasen, herefter detailplanlægges i de forskellige undergrupper/hold. o Hvad samarbejdes der om? Om børnegruppen og dens forskelligheder for indlæring,og omkring indholdet. o Hvornår samarbejdes der? Længen ville løbe over 14 dage, hvor pædagoger og lærer arbejder sammen om børnenes læring. Den enkelte dag planlægges ud fra fleksibelt skemalægning. Og indholdet af dagen Feks. Ved ekskusioner - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) De skal have bevægelse ind hverdag feks. Kl.12-13 hvor færre voksen har alle elever i indskolingen. Børnene har et fast hold de følger, på den måde vil vi skabe tryghed for dem og de vil have mulighed for at gennemgå alle faser.
19 - - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) Den fleksible skole.. Skemaet er brudt op og der arbejdes i hold o Den åbne skole. Besøg museum, kirker, inddrager præsten, lokalhistorier mv. o Motiverende læringsmiljøer vi skaber et tidsbillede til afslutningen, besøger kirker,leger og kommer ud af skolen o Læringsledelse fælles fastsatte mål og forberedelse. o Idræt, motion og bevægelse vi indtænker bevægelsestime, leger middelalderlege o Evaluering af elevernes læring. Punktvis evaluering i forløbet. o o Faglig fordybelse og lektiehjælp Forældresamarbejde og elevinddragelse. Inddrage forældre kompetencer, afsluttende forældreengagement. - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: Tænker i det er hele skoledagen i temauge? Der mange mål der skal nås. Vil i gerne have grundskemaer? Vi vil sætte læringsmål op og bag efter finder vi indholdet af temaet. Det lægger meget op til tema undervisning der vil mangle trænings lektioner, det kan gøres udfra at lave lærings bånd for de forskellige fag hen over dagen. Hvad er jeres mål med at alle børn skal lære mere og trives, det vil vi gøre ved at dele børnene op i grupper og sørge for at de er sammen med andre børn og voksne de er tryk Plakaten fra gruppe arbejdet i gruppe 4 indskolingen Tema middelalderen. - Starter med at sætte fælles mål for læring.
20 - Afsætte tid til detailplanlægning. - Et tids afgrænset forløb. - Fleksibelt skema - Bevægelse med få voksne, for at frigive tid til planlægning og løbene evaluering. - Leg i SFO afspejler emnet, og understøtter læringen. - Åben skole hvor nær miljøet vil blive inviteret ind. - Forældre afslutning hvor børnene er formidlere. Scenarie fra gruppe: indskoling 5 Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. Fokus på trivsel og at lære om det omkringliggende samfund, arbejdspladser, børnehaver, plejehjem. Andre på skolen. - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Lære - og væreregler. Skabe gode læringsmiljøer, hvor eleverne kan vurdere, hvordan de skal agere i forskellige sammenhænge. Sociale spilleregler/samværsregler. Glade børn, som ved, hvordan man omgås andre. Faglig læsning kan være en del af dette, men matematik med statistik og leg og bevægelse er også delemner. - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Man inddrager det nære samfund ved at tage på besøg og få besøg. Der er tid til at tage ud af huset. - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærere og pædagoger /hele teamet, der afgrænser emnet. Og i grupper om delemner. o Hvad samarbejdes der om? Samarbejder om læringsmålene, så man har en fælles forståelse af opgaven. Emnerne fordeles ud fra hvilke opgaver man står for. o Hvornår samarbejdes der? Her er der udfordringer og forskellige forudsætninger, som skal løses i den struktur skolen har. Om der er årgangs- eller faseteam. Er der tider på dagen,
21 hvor dette kan lade sig gøre. Der skal findes en løsning på dette, så det er løst inden skoleårets start. - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur). Vi mødes i klassen og taler dagens program igennem og vi slutter i klassen. Eleverne tænkes at være inddelt i hold efter gruppens/individuelle læringsmål. Nogle dage er vi ude af huset, men der skal tages hensyn til de elever, der endnu ikke magter at komme med, så de kan evt. være sammen med nye kammerater på skolen. - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdage den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) - Den fleksible skole. Holddannelse og fleksibelt skema o Den åbne skole. Vi er på besøg og har gæster o Motiverende læringsmiljøer. Vi inddrager deres nære miljø o Læringsledelse. Målet er klasse/skolemiljø for at skabe læringsmiljø o Idræt, motion og bevægelse. Lege og vi går på besøg o Evaluering af elevernes læring. Klassens/fasens spilleregler udarbejdes som evaluering o Faglig fordybelse og lektiehjælp. Delemnerne bygges op så der kan være fordybelse o Forældresamarbejde og elevinddragelse. Forældrene er besøgs og gæstebank/lærere. Elevernes ønsker og forslag inddrages - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie:
22 Scenarie fra gruppe: Mellemtrin 1 Christina S. Mortensen, Anne Rasmussen, Karin Hansen, Mathilde??, Pernille Goldschadt, Charlotte Molter, Inga Halldorsdottir, Gitte Fischer, Dorte Østergaard, Per Larsen(ref.) Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. o Udgangspunkt i læringsmål for året projekter 90 %, 10 % traditionel undervisning. o FAMILIEN o Anvendelse både i Indskolingsteam og årgangsteam - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. o Forskelligheden som styrke o Læringsstile, udviklingsstile o Differentierede mål for eleverne o Holddannelse o Tydelig ledelse af holdene med opdelte mål o Strukturer omkring grupper og hold o Nyeste forskning inddrages o Efter behov tilknyttes konsulenter (læringskonsulenter, psykologer etc) - Hvilke læringsmål sættes for perioden? o Oplevelse og erkendelse af, at familier er forskellige Respekten for forskellighed
23 o Fremlæggelse af egen familie Inddragelse af it - Bookcreater Mundtligt Dagbog o o Fagmål: Dansk Eventyr Stamtræ og slægtsled Matematik Statistik positionssystemet Familiekundskab Natur/teknik Genetik Billedkunst Materialekendskab Portrætbillede Historie Materialekendskab Portrætbillede - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? o Læringsmål skal være tydelige for lærere/pædagoger/elever/forældre o Teamets fælles opgave at nå målene o Opbrud i skemaet med holddeling som organisatorisk omdrejningspunkt o Didaktisk kompetenceløft o Cooperative learning nødvendig som metode o - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærere og pædagoger deltager på lige vilkår i samarbejdet med organiseret mulighed for at mødes. o Hvad samarbejdes der om? Ud fra fælles mål opstilles differentierede læringsmål for den enkelte elev, forældresamarbejdet, de sociale læringsmål, faglig progression i målene, didaktiske drøftelser af hvordan den understøttende undervisning netop kan understøtte læringsmålene. Holde fokus på at bruge den viden og de erfaringer der virker og hele tiden holde for øje, hvad vi skal gøre anderledes for at nå de nye mål. o Hvornår samarbejdes der? Samarbejdet planlægges fleksibelt kræver fleksibilitet fra både lærer, pædagog og ledelse samt på tværs af årgange/trin. Ugentlige møder af minimum 1½ times varighed - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur)
24 o Tydelig struktur for børn og voksne som nødvendig ramme for det ønskede udbytte af den ønskede flekible skoledag o - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole Organisering af dagen i forhold til målene o Den åbne skole Bedsteforældrene på skolen Dramaskolen Forældrene med i skolen Slægtsforskerforeningen Lokalhistorisk arkiv Musikskolen o Motiverende læringsmiljøer Det velfungerende team skaber det motiverende læringsmiljø Sofagrupper Materialevalg Organisering i lokalerne o Læringsledelse Tydelige rammer og strukturer Højtpræsterende team Rum for evaluering og faste procedurer og metoder for selvevaluering o Idræt, motion og bevægelse Systematiserede aktiviteter i perioder Dramastykker om familien Sund mad og forskellig mad i de forskellige familier Lege fra gl. dage o Evaluering af elevernes læring Selvevaluering elever og team Elevplan/udviklingsplan for alle elever Mål og evaluering for den enkelte elev o Målskiven Dokumentation filme fremlæggelse Selvevaluering Smiley Faglig fordybelse og lektiehjælp Faglig fordybelse som fast del af arbejdet Faglig træning i lektiecafeer Brug træningspas Faglig læsning
25 o Kreativ værksted Forældresamarbejde og elevinddragelse Målsætning og progressionen synlig for forældre og lærere Nye forældreinddragelsesesmetoder nødvendige - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: Bemærkelsesvist meget stor grad af konsensus om, at kerneydelsen er: Alle børn skal lære mere og trives, Ligeledes meget stor konsensus om, hvordan teamene gerne vil arbejde, nødvendigheden af at opstille, følge op på og evaluere læringsmål for elever, inddragelse af nyeste viden, kompetenceudvikling højtpræsterende team, støtte fra ledelsen (læringsledelse, pædagogisk ledelse, personaleledelse), It inddrages fast i alle fag, porte folier, elevplan for alle elever, fortsat kompetenceløft i klasserumsledelse, relationskomptence, didaktiske kompetence, it, inddragelse af eksterne kompetencer forældre, bedsteforældre, foreninger, erhvervsliv, psykologer og andre, der kan understøtte teamenes arbejde med at løfte kvaliteten i vores skoler
26 Scenarie fra gruppe: 2 mellemtrin Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. - Fisk med ipads - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Differentiering ift funktioner eleverne skal løfte, udvikling i kompetencer, organisationsformer overvejes, skarp på holddeling, struktur, læringsstile, - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Læringsmål: ipads skal bruges i hele forløbet, sikre sikker indlæring, kendskab til fagbegreber inden for ipad, dansk: faglig læsning, skrive en fagtekst, tegneserie, lytte til havet, kende og bruge fagudtryk, sansemotorisk: lugte have t- havnen, mærke vandet n/t: kystkartering, kulde og varme, indsamling, håndarb: syning, bæredygtighed matematik: grafisk afbildning, målestok design og håndværk: fiskeretter, fiskekasser, fiskestang, geo: kulturlandskaber, bæredygtighed, forurening, en havn som arbejdsplads, musik: skabe musik med lyde fra havet, billedkunst: skagensmalerne
27 Sociale mål: Holddannelse - motivation, Være i instruktioner og kunne følge dem - Gruppearbejde - Makkerkompetencer - Lære om normer og dannelse - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Virksomhedsbesøg, pakke traileren, færdsel (vi cykler derud), arbejdsmarkedsorientering, tegne skabeloner til syning, lave net og ruser, fange fisk, flå fisk, svømning (bjærgeøvelser)g, lære at ro, førstehjælp, Uu kan også være: strandjægerforening, lystfiskerforening, fiskeriforeningen, erhvervsfiskere, havnefoged, transport, Avnø, naturvejledere, bedsteforældre, Den gule Stald, vandværket, Evaluering: Selvevaluering ift hvilke opgaver man har taget, Port folio evaluering Et fælles billede af stranden, havnen (sande målestokforhold) skal være en fælles viden samling. Formidling via billedet til fiskeriforeningen etc. Hænges efterfølgende op i Brugsen Film på skoletube, sponsering af fiskeriforeningen. Vises som forfilm i den lokale biograf Lørdag formiddag arbejder børnene hos fiskehandleren og deler fiskehaps ud - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærere, pædagoger, understøttende uu-personer: bedsteforældre, foreninger, lokal fisker, fiskehandler. o Hvad samarbejdes der om? Læringsmålene, trivsel, social læring, samarbejde generelt, formidling o Hvornår samarbejdes der? Før under - efter - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Differentiering ift funktioner eleverne skal løfte, udvikling i kompetencer, organisationsformer overvejes, skarp på holddeling, struktur, læringsstile, skema/pictogram med synlige mål, hver elev opstiller individuelle 3 mål, morgenmotion i & med havneløb-morgenlæsning-morgensang, læsebånd med faglig læsning, fagligt bånd, heldagsture, enkelte fag dækker hele dage, hver dag afsluttes ens med formidling til den interne gruppe, lektietimer med træningsøvelser -
28 - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring o Faglig fordybelse og lektiehjælp o Forældresamarbejde og elevinddragelse - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: Inden for hvert læringsmål dannes tre niveaumål. Lav mellem høj Konkretiser læringsmålene (ex fra Hjertebjerg med pokaler) Vigtigt med mål for alt: læringsmål og sociale mål ellers bliver det svært at indgå for andre. Godt at formidle/afslutte med dem der har været en del af den uu. Pædagoger skal arbejde sammen med udskolingen hvordan strukturerer man det? Kan man være pædagog i flere team? Charlotte Theodorsen, læringskonsulent cthe@vordingborg.dk Erik Madsen, indskoling og TR SvG erik2604@svendgoenge-skolen.dk Grethe, mellemtrin Kastrup gteilmand@gmail.com Anne, mellemtrin Præstø: a_thorning@icloud.com Ebbe, KcK udskoling TR:- eban@vordingborg.dk
29 Sissel, Fanefjord indskoling bhklleder sisselindberg@icloud.com Morten, Kulsbjerg SFO: mort218q@kulsbjergskole.dk Bendt Jespersen Mern Afd: bwje@vordingborg.dk Helle Justesen Præstø: heju@vordingborg.dk Scenarie fra gruppe: Mellemtrin gruppe 3 Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema. Avis - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Der laves læringsmål Der kommer et produkt Der er en modtager til Avisen, konkurrence, lokal område, de andre mellemtrinselever, netavis - Hvilke læringsmål sættes for perioden? at kunne udtrykke sig skriftligt(udtryksformer, forberede spørgsmål, kildekritik) at kunne opstille en artikel at kunne samarbejde: at kunne kontakte en person for at foretage et interwiew. Kunne respektere forskellige roller på en avis, herunder at kunne modtage kritik fra en anden, såvel positivt som negativt. At overholde aftaler. individuelle læringsmål for den enkelte elev/grupper af elever (vælger evt. selv læringsmål rød, gul, grøn)
30 vælge de rigtige Aps fra Ipad. - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Pædagogers og læreres kompetencer udnyttes og det omgivende samfund(erhvervsliv, forældre m.fl.) Teamet planlægger forløbet i fællesskab - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærer, pædagoger og det omgivende samfund o Hvad samarbejdes der om? At nå læringsmålene o Hvornår samarbejdes der? Hele tiden - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Dagens starter med læsning og morgen motion Redaktionsmøde, hvor der fastsættes deadlines m.m. ( suppleres med små kurser, der dukker op undervejs) Arbejde i forskellige grupper Faktiske opgaver til brug for de elever, der sidder fast. Akutte tiltag (nyheder, ændret tidsplan, ud af huset) kan være alle eller nogen Samling alle - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole ændret skema og lærer/pædagogbesætning, variable hold, på tværs af alle fag. o Den åbne skole - samarbejdet med omverdenen o Motiverende læringsmiljøer - indretning af klasserne som kontorlandskaber/skolen som redaktion (kontor, trykkeri m.m.) o Læringsledelse - strukturen, indeholdende meget tydelighed bl.a. via rammer og mål, der tages højde for makkerpar o.l. o Idræt, motion og bevægelse - morgen modulet og i udvalgte pause. Motion som personale gode o Evaluering af elevernes læring Avisen(konkurrence), elevsamtaler som evaluering af individuelle læringsmål eller selvevaluering. Daglig evaluering på tavle. o Faglig fordybelse og lektiehjælp - faglig fordybelse opnås via grundig undersøgelse af et emne(bl.a. kildekritik). Motivation og med inddragelse/ vælger eget emne. Ved en slut refleksion kan der vurderes, hvad der skal nås inden næste dag. o Forældresamarbejde og elevinddragelse inddragelsen af det omgivende samfund - Andet væsentligt
31 Elever, der får specialundervisning skal huskes/tilgodeses Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: God fælles snak om forskellen på at undervise og turde give slip på fag fagligheden i de forskellige faser. Scenarie fra gruppe: Mellemtrin 4 Gruppe 4: Anne Sofie Brønnum, Arjan D. Gaauw, Gerd Rohde, Heidi olsen, Henrik G. Pedersen, Maria Vest. Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 Find et relevant tema. Vi diskuterede hvad der lå i ordet tema og hvad betyder tema. Vi talte om følgende ideer til team: Sundhed, natur, højtider, demokrati, månedsopgave, Natur/teknik projekt - vand. Kunstner projekt. Vi valgte temaet Vand Natur/teknik, Dansk, Matematik ( vi talte om at det er vigtigt at tage et valg og sætte en ramme om hviske fag der indgår og fortage en afgrænsning af Emnet/Temaet husk: Afgrænsning at tema.) Krav til projektet for os var at der arbejdes med temaer for fasen mellemtrinnet. Lærerne i 4., 5., 6.klasse indgår i team. Skoledagen fra 8 15 Fokus på: læringsstile - sanser - (timefordelingsplanen hvordan er den) At tænke ud af klasseboksen, hvordan sikre vi elevens mål. Tydelig Struktur - Hvilke læringsmål sættes for perioden?
32 Faglige mål i de valgte fag. Læringsmål: At kende til forskellen på vandforbrug i I-lande (Danmark og) og U-Lande (vælg lande) Her følger eksempler på områder: Ressourcer Rensningsanlæg EUA Kemi Liv i vand Sammenholde forskellige dyrs og planters levesteder Oceaners dyreliv Naturkatastrofer - livssituationer Læringsmål: At kunne: Naturfaglige mål, Dansk og Matematikmål. Se billedet nedenfor Bemærk at der på billedet står gr.5 det er en fejl, vi var gr. 4 Alle fag skal på den lange bane være med, men i nogle temaer kan fag udgå, for at tildeles mere tid i andre temaer. Temaerne kunne være ens for alle årgange på forskellige afdelinger at udnytte skolens ressourcer på tværs. Fordel: Hvis temaerne kørte på en afdeling før end en anden afdeling, kunne der ske vidensdeling og oplagte fejl undgås, samt ekstra fokus på det der virker. At tilrettelægge udviklingen og evaluering- effekten af forløbet. Hvad lærte børnene. Ulempe: Svært når vi alle skal koordinere. - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Værdifundament. - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Det lokale vandværk, svømmehallen, vandløb - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Lærere og pædagoger samarbejder og det omgivne samfund, den åbne skole. Økonomi? Hvis der skal komme en ind for at læse timer. Er der fuld tilstedeværelse af personale i skoletiden? o Hvad samarbejdes der om?
33 Der samarbejdes der om det største viden om emnet for børnene. Professionelle folk ude fra. Der skal ikke arbejdes på samme måde for alle børn. Håndværk, kunstnere, servicepersonale. Redskabsøvelser Det sociale arbejde som en del af undervisningen eksempel fra college USA. Mere samspil mellem skolen og virksomhederne. (Flere buskort.) o Hvornår samarbejdes der? Hvornår gør der ikke? - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Er det rammerne eller målene der kommer først vi tager begge ting ind og ved vi skal være fleksible det er usikkerhed med faldende børnetal. - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring o Faglig fordybelse og lektiehjælp o Forældresamarbejde og elevinddragelse - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie: Læringsmål først derefter tema. Undervisningsformen ligger op til tema men træningstid skal ind. Ressourcerne kan anvendes fleksibelt når der arbejdes på hold Teamet styre. Besøg i Kirke og det lokale. Selvstyrende team forudsættes Hvad hvis de ikke er selvstyrende? Forældrene kunne komme til et arrangement hvor eleverne formidler og dermed have fokus på selvevalueringen dette kan udvikles. Selvom eleverne formidler er det ikke lig med selvevaluering.
34
35 Scenarie fra gruppe: Mellemtrin gruppe 5 Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 Find et relevant tema. Grønland - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. Tydelig og meningsgivende struktur for alle elever og medarbejdere Praktisk koordinering af fx lokaler skal bare være på plads - bør nok være en ledelsesopgave sammen med teamkoordinatorerne - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Overordnet læringsmål: Lære om det at være barn på grønland Differentierede læringsmål: kunne videreformidle viden om grønland gennem fx det skrevne, det talte, dramatisering eller IT Tilegne sig nye ord og øge læsehastigheden formidle et produkt der visuelt, materielt eller lydligt giver eksempler på grøndlandsk kultur Der laves diffentierede mål får alle indtænkte fag Fx: Læser grøndlandsk i danskuv - bindinger med læsebånd og bevægelse
36 Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Vi kan afsætte hele dage Autencitet og ægthed Opleve de oprindelige teknikker Den levende fortælling Gæstelærer ifa. lokal grønlænder, der har mærket kulturforskellene Bevægelse, grøndlandske lege inddrage den omkringliggende natur VI skal have skaffet en sæl og en naturerfaren pædagog Aunø Grøndlandske børn fra skolen - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: hele teamet samarbejder om målsætningerne for helheden Faglærne samarbejder om målsætning for fagene Pædagoger og lærere deler målsætninger så alle kender og kan arbejde herefter o Hvem samarbejder med hvem? o Hvad samarbejdes der om?
37 o Hvornår samarbejdes der? - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Uge 1-3 8-11 fag, læsebånd 11.40-12.00, 12-15 understøttende læring (fleksibel planlægning i fagteam i løbet af dagen/ugen, møde i store team 15-16) Uge 3 ud af og ind i skolen (holddeling) Uge 4 formidling og produkt Uge 6 fremvisning, egenevaluering, - - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skol o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring o Faglig fordybelse og lektiehjælp o Forældresamarbejde og elevinddragelse - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie:
38
39 Scenarie fra gruppe: 1. - Udskolingen Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema~ Et Demokrati forløb i i udskolingen få På - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. - Motiverede lærere og pædagoger...; gennem trygge rammer, tydelige rammer. tværs af årgangene, holdtimer, med kendte voksne, men ved flere voksne ved holdtimer. Niveau-delt, køns- opdelt, involvering, gruppe opdelt, anvende forskellige styreform i grupperne, CL, eleverne som læringsressource, husk: feedback. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Læring gennem viden, dannelse (almen, personlig, faglig) Demokrati-opbygning, demokrati- historie. Ideologierne, større deltagelse til demokratiet, gøre demokratiet relevant, de demokratiske rettigheder. Demokrati i praksis. Dramatisering for at skabe relevans og involvering. - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? - Evaluering af forløbet: Selvevaluering: Logbog (Struktureret, skala fra 1-5, bestemte mål hver dag, 10 stikord pr. dag, har du haft indflydelse i dag? Hvad ønsker du af dagen i morgen?) Socrative quiz på ipad og Woop app (O-løb med spørgsmål) Her kunne vi med fordel benytte os af den åbne skole, og kontakte lokalerådene og de kommunale politikere. Pædagoger, gæstelærere, arbejde gennem noget praktisk, demokratispil mv. - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Alle bør kunne samarbejde med alle, pædagoger, lærere, forældre, skoler, lokalområde, idrætsklubber, politikere, ungdomsskolen mm. o Hvad samarbejdes der om? I dette tilfælde demokrati, som er læringsmålet for eleverne. Alle fag i folkeskole; ex; dansk, samfund, kristendom, engelsk, tysk, idræt. o Hvornår samarbejdes der? Morgen, middag, eftermiddag og aften. Hele dage på elevfrie dage.
40 - Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) En mulighed er en fælles start på dagen, en fællesopsamling, og kurser og gruppe arbejde gennemdagen. Fælles start kan både være fællessamling med oplæg, fælles fysisk eller andet. Struktur (brug af holdtimer) skal give mulighed for differentiering. - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) - se ovenstående o Den fleksible skole o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring o o Faglig fordybelse og lektiehjælp Forældresamarbejde og elevinddragelse - Andet væsentligt Noter fra præsentation/ kvalificering af scenarie:
41 Scenarie fra gruppe: Udskoling Gruppe 2 Hvordan KAN en periode se ud i skoleåret 2014/2015 - Find et relevant tema..linjer :Brobygning - Hvordan løftes kerneopgaven at alle børn lærer mere og trives. - Undervisningen skal være varieret og sammenhængende Der skal indgå både praktisk arbejde og teoretisk arbejde. Den skal tilgodse alle elever både på det teoretiske plan og det praktiske plan. Plan, mål og evaluering skal være synligt for eleverne lærer og pædagog formulerer og formidler dette. - Hvilke læringsmål sættes for perioden? Konstruktioner, geometri, fysik, matematik beregninger : Målestoksforhold og vinkler Vi er ikke matematikere, men vil efterfølgende tjekke fælles mål Miljø/ biologi Menneskets påvirkning af miljøet, når det ændres fysisk. Hvad er truet, når man bygger en bro. Hvad skal sikres for at miljøet ikke ødelægges. Infrastruktur, geografi, - Vide noget om strømforhold Historie. : Forholdet mellem Danmark og Tyskland fra 1864 samfundsfag Æstetik Forholdet til andre lande / globalisering og historisk aspekt, bygge bro mellem kulturer Fremmedsprog/ samarbejde med udenlandsk skole. Dansk Alle elever skal kunne skrive essay med det overordnede emne brobygning Arbejdsmarkedsorientering / UU - Hvordan udnyttes den understøttende undervisning så den understøtter elevernes læringsmål? Alle elevers interesser og kompetencer tilgodeses Praktisk biologi ude i naturen. Lav en bro i naturen Morten fra Broen laver en tur ind i Farø broen. Konstruere en bro fra tegning til praksis ( model) Lav en billedserie / videofilm Lav en avis
42 Deltage i Broløb - Skitser samarbejdsstrukturerne i perioden: o Hvem samarbejder med hvem? Pædagogerne deltager med understøttende læring på hold. Man samarbejder med lokale, der har været involveret i brobygning brobisser Får repræsentanter fra ingeniør / entreprenør / arkitekt (UU orientering) Elever fra struktør uddannelsen mm. o Hvad samarbejdes der om? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Samarbejde om udvælgelse af undervisningsmaterialer o Hvornår samarbejdes der? Samarbejdet ligger i arbejdstiden. Om nødvendigt flekses. Der er fleksibelt skema for alle. Skal alle være til møde på samme tidspunkt eller er det bare teamkoordinator, der samler op og koordinerer?. Mindre grupper forbereder de konkrete opgaver? Der samles med alle medarbejder? Hvilken struktur sættes der på skoledagen for eleverne i perioden? (fleksibilitet kræver struktur) Kursusaktivitet, oplæg, selvstændigt arbejde teoretisk og praktisk, praktisk arbejde i huset og ud af huset. - Hvordan indtænkes relevante emner fra Inspirationsdagen den 11/11? (Se guides ne i kopi på bordet) o Den fleksible skole o Den åbne skole o Motiverende læringsmiljøer o Læringsledelse o Idræt, motion og bevægelse o Evaluering af elevernes læring Eleverne laver egne mål sammen med lærerne. Grupperne laver egne mål der supplerer lærernes mål. Der er individuelle evalueringer / proces med alle elever inden emnet afsluttes. Der evalueres på emne, planlægning og tilrettelæggelse af elever og lærere Der evalueres ved et forældrearrangement direkte og indirekte af kammeraterne. o Faglig fordybelse og lektiehjælp