Juli 2015 Evaluering

Juli 2015 Evaluering Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Formål med evalueringen 4 2. Resumé 5 3. Aktivitetsopgørelse 8 3.1. Aktiviteter rettet mod virksomheder og medarbejdere 8 3.2. Aktiviteter rettet mod studerende 12 4. Projektets resultater 14 4.1. Øget kendskab til CCS 15 4.2. Motivation for at arbejde med CCS 19 4.3. Opkvalificering gennem projektet 26 5. Datagrundlag 38 6. Bilag 42

1. Indledning Byggeriets parter har behov for at øge produktiviteten gennem mere entydig informationsudveksling. En nyt digitalt klassifikationssystem, Cuneco Classification System (CCS), skal bidrage til, at alle led i værdikæden taler samme sprog og kan kommunikere entydigt i hele byggeprocessen. Formålet med projektet Digitale kompetencer i byggeriet er at udbrede kendskabet til CCS, og projektet skal bidrage til at klæde medarbejdere på til at arbejde med fremtidens digitale byggeprocesser. Projektet Digitale kompetencer i byggeriet sigter mod at udvikle og udbrede et nyt andengenerationsklassifikationssystem, der skal skabe fælles standarder indenfor klassifikationer, informationsniveauer og opmålingsregler. Udviklingen af den nye digitale infrastruktur skal sikre, at bygherrer, rådgivere, entreprenører, leverandører, håndværkere og fremtidige brugere har de bedst mulige forudsætninger for at forstå hinandens ønsker og krav. I projektet har virksomheder og organisationer kunnet få støtte til at kompetenceudvikle deres medarbejdere i at bruge CCS til digital informationsudveksling. De langsigtede mål jævnfør projektets succeskriterier er, at projektet bidrager til at øge produktiviteten, øge samarbejdet mellem innovative byggevirksomheder og fastholde medarbejdere med stærke digitale kompetencer i byggeriet. bips er det fælles udviklings- og digitale værktøjsforum for byggeri og anlæg. bips er en medlemsdrevet nonprofit forening, der supporterer medlemsvirksomhederne og deres medarbejdere med standarder og værktøjer til det daglige arbejde og i deres samarbejde gennem byggeriets processer. Om bips Kilde: bips.dk Klassifikationssystemet stiller en række krav til de samarbejdspartnere, der anvender systemet og i særlig grad til de medarbejdere, der anvender klassifikationssystemet i deres daglige arbejde. Af den grund er der behov for kompetenceudvikling på alle niveauer. Det konkrete mål for projektet Digitale kompetencer i byggeriet er at implementere den nye digitale infrastruktur i Region Hovedstadens byggevirksomheder og at opkvalificere medarbejderne til at arbejde med den. Projektet ligger i forlængelse af en række tidligere projekter om standardisering af kommunikation og standardiseret infrastruktur i byggeriet, for eksempel Det digitale byggeri og Ny viden til byggefagene. Projektet flugter således med en generel tendens til udbredelse af BIM (Bygnings Informations Modellering), der er en metode til digitalisering af byggeprocessen. Projektet er gennemført af foreningen bips (forkortelse for byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde) i samarbejde med udviklingsprojektet cuneco i perioden januar 2013 til august 2015. Projektet var oprindelig 3 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

planlagt til at slutte ved udgangen af 2014, men blev forlænget og er afsluttet ultimo august 2015. Projektet er gennemført med midler fra Region Hovedstaden og EU s socialfond. 1.1. Formål med evalueringen Evalueringen vil beskrive aktiviteter og resultater opnået i projektet. Dette vil ske med afsæt i de succeskriterier og måltal, som bips har opsat ved projektets start. Succeskriterierne vedrører aktiviteter, output og en række kortsigtede effekter vedrørende kompetenceudvikling af medarbejdere og studerende i Region Hovedstaden. Eventuelle langsigtede effekter såsom produktivitetsforbedringer og systemets implementeringsgrad indgår ikke som del af evalueringens fokus, der først og fremmest vurderer projektets gennemførelse og umiddelbare resultater. Figuren nedenfor illustrerer projektets og dermed evalueringens genstandsfelt. Digitale kompetencer i byggeriet Aktiviteter Formidling Åbne infomøder Virksomhedsspecifikke intromøder Netværksmøder Implementeringsteam STARTprojekter STARTkursus Output Kendskab Motivation Udbytte Kortsigtede effekter Anvendelse af CCS Opkvalificering Samarbejde Produktivitet Fastholdelse af arbejdskraft Udviklingsbevidsthed Beskæftigelse af højere uddannet arbejdskraft Indholdet af evalueringen er struktureret ud fra de opsatte succeskriterier og måltal 1 for projektets aktiviteter, output og kortsigtede effekter. Evalueringen vil dog kun i mindre omfang foretage vurderinger af de kortsigtede effekter, idet der på nuværende tidspunkt ikke foreligger for eksempel vurderinger af produktivitet, fastholdelse af arbejdskraft og beskæftigelse af højere uddannet arbejdskraft. Evalueringen er baseret på en dække kvalitative og kvantitative datakilder, der belyser forskellige aspekter af projektets gennemførelse og resultater, herunder interview, fire surveys og registreringer fra projektsekretariatet i bips. Datagrundlaget er uddybet i kapitel 5. Evalueringen er afsluttet ved udgangen af juni 2015 og indeholder derfor ikke aktiviteter og resultater, der er gennemført i juli-august 2015. 1 En samlet opgørelse over resultater og måltal fremgår af bilaget. 4 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

2. Resumé Evalueringen af projektet Digitale kompetencer i byggeriet viser, at målene vedrørende øget kendskab til CCS i store træk er nået, ligesom STARTprojekterne har fungeret som en kickstarter for udbredelse af CCS i en række forskellige virksomheder, der dog fortsat er tilbageholdende med at implementere CCS. Deltagerne i projektets opkvalificeringsaktiviteter har generelt fået stort udbytte af deltagelsen. Nedenfor er evalueringens centrale konklusioner præsenteret i punktform. Aktivitetsopgørelse Projektet består af en række aktiviteter rettet mod virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. Formålet med aktiviteterne har været at udbrede kendskabet til CCS og bidrage til udvikling af kompetencer til anvendelse af CCS blandt regionens byggevirksomheder. STARTprojekterne har været en kerneaktivitet i projektet. Heri har byggevirksomhederne kunnet opnå økonomisk støtte til gennemførelse af kompetenceudvikling af medarbejderne gennem et individuelt tilpasset forløb, hvor et antal medarbejdere opkvalificeres ved at anvende klassifikationssystemet på konkrete arbejdsopgaver. Der er i løbet af projektperioden frem til juni 2015 gennemført 19 STARTprojekter, som involverede i alt 28 virksomheder, med i alt 215 deltagere. For at skabe opmærksomhed om CCS og mulighederne for at deltage i et STARTprojekt, hvor en virksomhed modtager støtte og opkvalificering, har bips arbejdet systematisk med både formidling og markedsføring af projektet gennem netværk og virksomhedsopsøgende indsats (51 møder med virksomheder). bips har desuden leveret oplæg ved 26 eksterne netværksmøder med omkring 2.600 deltagere. Projektet har derfor indgået samarbejdsaftaler med tre uddannelsesinstitutioner (KEA, DTU og Arkitektskolen), der har gennemført undervisningsforløb i CCS for i alt 375 studerende. Formålet har været at sikre kompetencer til at anvende CCS blandt fremtidens kernearbejdskraft i byggeriet. 5 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Projektet har øget kendskabet til CCS 37 procent af byggevirksomhederne i Region Hovedstaden med mere end 20 medarbejdere har hørt om CCS. Projektet har imidlertid ikke nået sin målsætning om, at 50 procent af de større virksomheder i Region Hovedstaden kender til den digitale infrastruktur. 35 procent af byggevirksomhederne i Region Hovedstaden har kendskab til STARTprojekterne, hvilket betyder, at projektets målsætning om en kendskabsgrad på 30 procent for virksomheder i Region Hovedstaden er nået. Målsætningerne vedrørende øget kendskab til CCS er i store træk nået. Ud fra en alt-andet-lige-betragtning er der klare indikationer af, at byggevirksomhederne har øget kendskabet som følge af projektet, idet forhåndskendskabet var vurderet til at være lavt. Der er grund til at tro, at øget fokus på markedsføring, formidling og gennemførelse af kursus- og opkvalificeringsforløb kan bidrage til at øge kendskabet til CCS betragteligt. Byggevirksomhederne er fortsat tilbageholdende STARTprojekterne har fungeret som en kickstarter for udbredelse af CCS i en række forskellige virksomheder, der dog fortsat er tilbageholdende med at ville implementere CCS. En markant andel af virksomhederne angiver, at de kun vil bruge CCS, hvis en samarbejdspartner stiller krav om det. Flere virksomheder kan se klare fordele ved klassifikationssystemet, men mange virksomheder (især rådgivervirksomheder) vurderer, at CCS er meget ressourcekrævende. De virksomheder, der har arbejdet med CCS i STARTprojekterne, oplever dog i markant mindre grad, at systemet er for ressourcekrævende. Konkret erfaring betyder altså, at virksomhederne bliver langt mere positive overfor CCS. Projektet havde fra start et mål om, at 50 procent af virksomhederne ved afslutningen af projektet ville angive, at de vil implementere CCS indenfor de kommende tre år. Undersøgelsen viser, at kun 30 procent af byggevirksomhederne forventer dette. 22 procent af de byggevirksomheder, der kender til CCS, vurderer ved projektets afslutning, at CCS kan effektivisere byggeprocessen. Projektets målsætning om, at 75 procent ville vurdere dette, er dermed langt fra nået. Opfattelsen af CCS er dog mere positiv blandt deltagerne i STARTprojekter, idet 64 pct. af disse vurderer, at CCS kan effektivisere byggeprocessen. Udbredelsen afhænger i høj grad af, om der kan skabes tilstrækkelige incitamenter blandt alle led i værdikæden, ligesom en fortsat formidlingsog markedsføringsindsats af klassifikationssystemet er en forudsætning for at opnå øget konkurrenceevne og produktivitet gennem digitalisering af byggeprocesserne. 6 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Stort udbytte af projektets opkvalificeringsaktiviteter To ud af tre virksomheder peger på et behov for udvikling af eksisterende medarbejderes kompetencer i forhold til digitalisering af arbejdsprocesserne. 86 procent af de virksomheder, der har deltaget i et STARTprojekt, er tilfredse med deres udbytte af deltagelse i projektet. Andelen overstiger således projektets målsætning om, at 80 procent af virksomhederne ville angive dette. Næsten ni ud af ti deltagere i CCS-grundkurser vurderer, at deltagelsen i kurset har øget deres teoretiske forståelse af CCS i nogen eller i høj grad. Ligeledes angiver syv ud af ti procent af deltagerne, at de har en meget positiv eller positiv overordnet vurdering af kurset. STARTprojekterne har primært givet de deltagende medarbejdere et grundlæggende kendskab til centrale begreber og logikker i CCS og i mindre grad evne til at anvende færdighederne selvstændigt i praksis. I løbet af projektperioden har uddannelsesinstitutionerne indgået samarbejder med fem (måltal fire) konkrete virksomheder om eksempelvis udvikling af kursusmateriale og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb. Projektet havde som målsætning, at der skulle skabes 30 nye kontakter mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i løbet af projektperioden. En optælling på baggrund af surveyen viser, at der gennem projektet er skabt mindst 24 nye personkontakter. De virksomheder, der har deltaget i STARTprojekterne, oplever generelt, at samarbejdet med bips har været godt. Generelt er det vurderingen, at projektet med bips som organisatorisk omdrejningspunkt har fungeret som en god kickstarter for øget samarbejde om digitalisering af arbejdsprocesserne i byggeriet og opkvalificering af den fremtidige arbejdsstyrke. 7 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

3. Aktivitetsopgørelse Der har i regi af projektet været gennemført en række aktiviteter, der har haft til formål at udbrede kendskabet til CCS og bidrage til udvikling af kompetencer til anvendelse af CCS. Aktiviteterne er i vid udstrækning gennemført, så de flugter med intentionerne ved projektets opstart. Dette til trods for at virksomhedernes efterspørgsel efter CCS og projektets ydelser har været lidt mindre end forventet ved projektets start. Projektet består af en række aktiviteter rettet mod virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden. Samlet set har aktiviteterne sigtet mod udbredelse af viden om CCS samt kompetenceudvikling af de aktører, der har vist interesse for klassifikationssystemet. Aktiviteterne kan inddeles i aktiviteter rettet mod 1) medarbejdere i byggebranchen og 2) studerende, der forventes at blive en del af byggebranchens fremtidige arbejdsstyrke. 3.1. Aktiviteter rettet mod virksomheder og medarbejdere Projektet har igennem projektperioden arbejdet med en række læringsaktiviteter under overskriften START, der har haft til formål at introducere Region Hovedstadens virksomheder og organisationer til CCS og udbrede kendskabet til klassifikationssystemet. Ved projektets opstart blev der etableret en projektorganisation i bips, der bestod af et sekretariat og en projektledelse, der tilsammen varetager projektets ledelse, koordination, formidling og bevillingsadministration. 3.1.1. Formidling og markedsføring af CCS Kontakten til virksomhederne har fundet sted gennem afholdelse af åbne informationsmøder og gennem opsøgning af virksomheder i netværk og personlig henvendelse fra bips. Målgrupperne for aktiviteterne har primært været ledere eller ledende medarbejdere, der har været ansvarlige for digitalisering hos eksempelvis arkitektvirksomheder, ingeniørvirksomheder, entreprenører, håndværksvirksomheder, bygherrer (private og offentlige) og softwarevirksomheder. Logikken har været, at lederne skulle bringe arbejdet med CCS ind i virksomhederne og ud til medarbejderne. 8 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

For at skabe opmærksomhed om CCS og mulighederne for at deltage i et STARTprojekt, hvor en virksomhed modtager støtte og opkvalificering, har bips arbejdet med både formidling og markedsføring af projektet gennem netværk. bips har for eksempel afholdt oplæg og været til stede ved netværksarrangementer hos DANSKE ARK og DI Byg og ved en række gåhjem-møder i Konstruktørforeningen. Desuden har bips markedsført projektet på egen årskonference i 2013 og 2014. Projektsekretariatet i bips har desuden arbejdet med løbende formidling af projektets fremdrift og resultater samt markedsføring af CCS. Formidlingen er foregået via nyheder og nyhedsbreve på bips og cunecos hjemmesider der har suppleret hinanden som informationsplatforme og i nyhedsbreve udarbejdet af projektsekretariatet. Projektet har blandt andet udsendt 26 nyheder (måltal 15), opnået 4.736 hits (måltal 5.000) på projektets hjemmeside og fået 8 (måltal 15) presseomtaler i eksterne medier/nyhedsbreve. Generelt må det bemærkes, at der har været et højt informationsniveau via nyhedsbreve, men at omfanget af omtale i eksterne medier har været relativt beskeden. På hjemmesiderne findes også information og præsentationer af værktøjerne, faglige fora til erfaringsudveksling samt en række videoklip, der for eksempel beskriver CCS forklaret på 3 minutter, præsenterer interview med deltagere i STARTprojekter og viser klip fra de åbne informationsmøder. 3.1.2. STARTprojekter som kerneydelse Målet med henvendelserne har været at komme i dialog med virksomhederne om mulighederne for at deltage i et STARTprojekt, hvor virksomhedernes medarbejdere deltager i individuelt tilpassede forløb, hvor et antal medarbejdere opkvalificeres ved at anvende klassifikationssystemet på konkrete arbejdsopgaver. De 19 påbegyndte STARTprojekter, som involverede i alt 28 virksomheder, er projektets kerneydelse, hvorigennem virksomhederne har kunnet opnå økonomisk støtte til gennemførelse af kompetenceudvikling af medarbejderne. I STARTprojekterne får virksomhederne støtte og sparring til at arbejde med klassificering og kodning på de forskellige informationsniveauer for de forskellige bygningsdele. Et STARTprojekt involverer en grundpakke til opkvalificering, kursus i brugen af CCS samt løbende støtte fra projektets implementeringsteam med projektspecifik opkvalificering efter behov. I regi af STARTprojekterne har der for eksempel været afholdt Spinekurser 2 og CCSgrundkurser (grundkursus i CCS udviklet af projektet), hvor eksperterne i implementeringsteamet har gennemført opkvalificeringsforløb på virksomhederne. Efterfølgende modtog deltagerne individuel rådgivning efter behov. 2 Spine er en it-infrastruktur, der bygger på CCS, og som binder software, standarder og aftaler sammen med de konkrete bygningsdeles data og gør det nemmere for projektets parter at kommunikere og arbejde effektivt med standarder. (Kilde: projectspine.com) 9 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

bips har valgt ikke at afholde åbne kurser som oprindeligt planlagt. Valget er truffet på baggrund af kontakten til virksomhederne der viste, at der pga. CCS' særlige karakter ikke var behov for åbne kurser, men for en bred formidling kombineret med støtte til den konkrete implementering i virksomheden. Dette skyldes, at CCS er et nyt klassifikationssystem, som i sagens natur er meget abstrakt at forholde sig til, og som desuden for de fleste slutbrugere vil være usynligt, da det ligger 'gemt' inden i de softwareværktøjer, de bruger. Derfor var der på den ene side behov for en grundig formidling om, hvad CCS er, og hvilken værdi CCS kan skabe for at gøre virksomhederne og deres medarbejdere interesserede i overhovedet at arbejde med CCS - og på den anden side behov for at hjælpe de virksomheder, som konkret gik i gang. Projektsekretariatet vurderede, at det ville være spildte ressourcer at give medarbejdere viden om, hvordan man rent teknisk arbejder med CCS, uden at de skulle hjem og gøre det på en konkret arbejdsopgave med et bestemt softwareværktøj. 10 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

3.1.3. Oversigt over aktiviteter Tabellen nedenfor beskriver aktiviteter i projektet og deres formål, indhold og opfyldelse af måltal. Aktivitet Formål Indhold Måltal Resultat Åbne STARTinfomøder At introducere CCS til virksomheder og organisationer. Oplæg om CCS og dialog med deltagerne om mulighederne med CCS og STARTprojekter. 2 møder 3 møder 100 deltagere 136 deltagere Virksomhedsspecifikke intromøder At introducere virksomheder, der interesserer sig for CCS, for systemets muligheder og mulighederne for at deltage i et STARTprojekt. På baggrund af en opsøgende indsats arrangerer og gennemfører bips intromøder med interesserede virksomheder. 40 møder 51 møder 150 deltagere 245 deltagere Netværksmøder At markedsføre CCS bredt i forskellige relevante fora gennem oplæg om CCS. Oplæg og tilstedeværelse ved arrangementer i byggeriets organisationer. 10 møder 26 møder 500 deltagere Cirka 2.600 deltagere Implementeringsteam At kunne yde kvalificerede kompetenceudviklingsforløb og rådgivning til deltagerne i STARTkurser og STARTprojekter. En ekspertgruppe på otte personer med indgående erfaring til både software og rådgivning koblet til CCS har fungeret som sparringpartner og underviser i opkvalificeringsforløbene med virksomhederne. 6 deltagere 8 deltagere STARTprojekter At medarbejdere i byggeriet bliver opkvalificeret til at arbejde med CCS og integrere klassifikationssystemet i det fremadrettede arbejde. Softwarevirksomheder, rådgivere, bygherrer (offentlige og private) og organisationer har deltaget i STARTprojekter, der er skræddersyet efter den enkelte virksomheds behov. 20 projekter fordelt på store og små virksomheder 19 projekter fordelt på i alt 28 store og små virksomheder Der er gennemført seks Spinekurser, fem CCSgrundkurser, to IKT-kurser og to beskrivelseskurser i forbindelse med STARTprojekter. Generelt gælder det, at projektet i vid udstrækning har nået måltallene for de planlagte aktiviteter. Og i flere tilfælde overgår omfanget af de faktisk gennemførte aktiviteter måltallene. Dette gælder særligt de opsøgende aktiviteter såsom intromøder og netværksmøder, idet det har været projektsekretariatets oplevelse, at der har været behov for øget markedsføring af CCS ved projektets opstart. Der har dog også været afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter, idet de åbne STARTkurser ikke er gennemført. 11 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

3.2. Aktiviteter rettet mod studerende En anden del af projektets aktiviteter har været rettet mod studerende, der udgør fremtidens arbejdskraft i byggeriet. Formålet med at involvere uddannelsesinstitutionerne i projektet har således været at sikre kompetencer til CCS blandt fremtidens kernearbejdskraft i byggeriet. Formålet ligger i forlængelse af en implementeringsanalyse gennemført af bips, der viser, at virksomhederne i høj grad anvender nyuddannede som spydspidser i den digitale udvikling. De nyuddannedes kompetencer bliver således helt afgørende for virksomhedernes digitale omstilling. Projektet har derfor indgået aftaler med tre uddannelsesinstitutioner, der repræsenterer tre forskellige uddannelsesretninger, herunder: Københavns Erhvervsakademi (KEA) Bygningskonstruktøruddannelsen DTU Diplom- og civilingeniøruddannelserne Arkitektskolen Arkitektuddannelsen. Samlet set er det uddannelsesinstitutionernes vurdering, at op mod 375 studerende (måltal) per 30. juni 2015 har været gennem et uddannelsesforløb. 3 Det har været et mål for projektet, at 50 procent af de nyuddannede indenfor relevante byggefag er i stand til at arbejde på basis af den digitale infrastruktur. Målsætningen er næppe nået ved projektets afslutning, idet der ikke foreligger dokumentation for, hvor mange studerende der har kompetencer til CCS på et bestemt niveau. Omvendt gælder det, at uddannelsesinstitutionerne planlægger at gennemføre (og til dels har gennemført) obligatorisk deltagelse i moduler om digitale klassifikationssystemer, herunder undervisning i CCS. Samtidig skal det bemærkes, at alle tre uddannelsesinstitutioner fortsat vil gennemføre forløb med fokus på klassifikationssystemer, og der er således god grund til at antage, at de samarbejder, der er etableret gennem projektet, har fungeret som en kickstarter for udbredelsen af CCS på uddannelsesinstitutionerne. 4 I tabellen nedenfor beskrives de aktiviteter, der er gennemført på de tre uddannelsesinstitutioner i løbet af projektperioden. Her bør det bemærkes, at institutionerne også har gennemført aktiviteter rettet mod udvikling af lærernes faglighed, ligesom der er udarbejdet undervisningsmateriale og kompendier til fremtidig brug. Det er derfor vurderingen, at projektet har bidraget til kapacitetsopbygning på de pågældende uddannelsesinstitutioner. 3 Opgjort på basis af interview med repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne. Fordeling: KEA = 75, DTU = 150 og Arkitektskolen = 150. Opgørelsen af dokumenterede deltagere fra bips per 31. maj 2015 viser, at 186 studerende har deltaget. 4 Det skal bemærkes, at der ved projektets opstart blev fastsat et måltal om, at 75 procent af deltagerne i læringsaktiviteter skulle deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Dette gælder dog ikke for de studerende. 12 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Uddannelsessted Aktiviteter målrettet studerende Øvrige aktiviteter Udfordringer KEA CCS er del af den tværfaglige opgave på 2. semester. BIM-uge på KEA, hvor Spine bliver præsenteret for alle 2. semesterklasser med efterfølgende workshop. De studerende skal CCS-kode i forbindelse med et projekt. Afholdt workshop støttet af EU s socialfond med efterfølgende evaluering, rapport og videomateriale. Workshop på lærernes pædagogiske dag med præsentation af nye tiltag indenfor CCS. Udviklet undervisningsmateriale. Der var mange fejl i CCS i starten. Der er modvilje mod udviklingen af systemet blandt nogle grupper. Behov for enighed om fremtidige satsninger blandt uddannelsesinstitutionerne. Opkvalificering af faglige team: Gennemgang af Spine i forbindelse med CCS-kodning i Revit. DTU DTU Lyngby, civilingeniøruddannelsen: Grundundervisning i Bygnings Informations Modellering (BIM) blev gennemført i forårssemestret 2014. Kurset BIM blev tilbudt alle tre studieretninger og havde et samlet antal studerende på 99. Kurset er på 5 ECTS-point og kører over 13 dage. Endvidere blev der udviklet nyt undervisningsmateriale vedrørende klassifikation og specielt CCS til kurserne. Der blev gennemført seks afgangsprojekter og fem eksamensprojekter, hvor CCS indgår som strukturerende element. Der er udarbejdet demomateriale og eksempler, der indgår i undervisningen. Der mangler en beskrivelse af, hvad CCS kan, og en afgrænsning af, hvad man kan bruge. Der er modstand i branchen, fordi man ikke er vant til at tænke informationsteknologisk. DTU Ballerup, diplomingeniøruddannelsen: På diplomingeniøruddannelsen har der i efteråret 2014 været afholdt to undervisningsforløb, der omhandler CCS. Der er gennemført kurser for 40 studerende på 4. semester. Kurset er også gennemført i foråret 2015, og tilvalgskurset BIM med 15 studerende. Tre studerende har i samarbejde med en rådgivende ingeniørvirksomhed gennemført et specialkursus. Arkitektskolen 12 undervisningsdage langt forløb målrettet samtlige bachelorstuderende (140 studerende i 2013). Alle elever på tredje år kommer gennem et forløb med fokus på BIM og CCS. Særligt fokus på Revit. Der er udarbejdet kompendiemateriale og kursusmateriale. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende for at afdække arbejdsprocessor i relation til CCS. Det kan være vanskeligt at motivere arkitektstuderende til at arbejde med klassifikation, idet mange har fokus på udvikling og de mere kunstneriske aspekter af byggeriet. 13 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

4. Projektets resultater I dette kapitel præsenteres resultaterne af den indsats, der er gennemført i projektperioden. Evalueringen viser, at målene vedrørende øget kendskab til CCS i store træk er nået, ligesom STARTprojekterne har fungeret som en kickstarter for udbredelse CCS i en række forskellige virksomheder, der dog fortsat er tilbageholdende med at implementere CCS. Deltagerne i projektets opkvalificeringsaktiviteter har generelt fået stort udbytte af deltagelsen. I starten af projektperioden opstillede bips en række succeskriterier for projektet. Succeskriterier er de hårde mål for projektet i forhold til gennemførelse af aktiviteter og resultater af aktiviteterne. Projektets implementeringsstrategi har haft tre trin, der har sigtet mod udvikling af 1) øget kendskab til CCS, 2) øget motivation for at anvende CCS og 3) hjælp til den nødvendige opkvalificering. Generelt er det vurderingen, at projektet i en vis udstrækning har nået de måltal, der blev sat op ved projektets start. Målene er i nogen grad nået på kendskabet til CCS og STARTprojekterne, og målene vedrørende udbyttet af de aktiviteter, der er gennemført i projektet, er nået. Målsætninger vedrørende øget motivation til at anvende CCS er dog langt fra indfriet. Der er således fortsat et stykke vej mod et decideret gennembrud for CCS som en naturlig del af byggeprocesserne. Udbredelsen afhænger i høj grad af, om der kan skabes tilstrækkelige incitamenter blandt alle led i værdikæden og særligt bygherrerne. Det er i vid udstrækning bygherrerne, der som kravstillere har afgørende betydning for udbredelse af CCS i byggeriet. En fortsat formidlings- og markedsføringsindsats af klassifikationssystemet over alle aktører og særligt overfor bygherrer er en central forudsætning for at opnå øget konkurrenceevne og produktivitet gennem digitalisering af byggeprocesserne. Derfor er der i fremtiden god grund til, at samarbejdet mellem byggeriets parter vedligeholdes og udvikles. Generelt er det vurderingen, at projektet med bips som organisatorisk omdrejningspunkt har fungeret som en god kickstarter for øget samarbejde om digitalisering af arbejdsprocesserne i byggeriet og opkvalificering af den fremtidige arbejdsstyrke. I de følgende afsnit beskrives det, hvordan projektets aktiviteter har påvirket kendskab, motivation og udbytte af de opkvalificeringsaktiviteter, der er gennemført i projektet. 14 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Tabellen nedenfor giver et overblik over projektets resultater i forhold til de måltal, der blev fastsat ved projektets start. Tabel 4.1. Oversigt over projektets resultater Målsætning Måltal Resultat Kendskab Motivation Udbytte 30 procent af regionens virksomheder har hørt om STARTprojekter. De 50 procent største virksomheder i regionen (det vil sige de to øvre fraktiler) indenfor de enkelte faggrupper har hørt om den digitale infrastruktur. Minimum 75 procent af de personer, der har kendskab til den digitale infrastruktur, er enige i, at den kan effektivisere byggeprocessen. Minimum 50 procent af de virksomheder, der har kendskab til den digitale infrastruktur, har planer om at anvende den indenfor de næste tre år. 80 procent af deltagerne i infomøder mener, at de har fået nyttig inspiration til deres udvikling. 80 procent af de virksomheder, der har deltaget i et STARTprojekt, er tilfredse med gennemførelsen af det. 80 procent af deltagerne i opkvalificeringsforløb, hvor uddannelsesinstitutioner og virksomheder har arbejdet sammen, oplever samarbejdet som frugtbart. 80 procent af deltagerne i STARTprojekter og åbne STARTkurser har fået hævet deres digitale kompetencer ifølge det individuelle evalueringsværktøj. 35 procent 37 procent 22 procent 30 procent 86 procent 5 86 procent 60 procent 60 procent 6 4.1. Øget kendskab til CCS Første skridt i udbredelsen af CCS er, at kendskabet til klassifikationssystemet udbredes til en langt større del af branchen og til alle led i værdikæden; det vil sige fra arkitekter og ingeniører til bygherrer og driftsansvarlige. Det er afgørende for realiseringen af potentialet i CCS, at hele værdikæden anvender CCS. Projektet har forsøgt at øge kendskabet til CCS gennem formidling og markedsføring i relevante netværk. Ved projektets opstart opsatte bips en række måltal for kendskabet blandt regionens virksomheder ved projektets afslutning. 5 Der er gennemført tre infomøder. Der er dog kun gennemført spørgeskemaundersøgelse på deltagerne i det første møde. Her angav 86 procent, at det havde fået nyttig inspiration gennem deltagelse i infomødet. 6 Blandt deltagerne i STARTprojekterne angiver 60 procent, at de i høj eller nogen grad har løftet deres kompetencer gennem deltagelse i STARTprojektet. 15 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Målene var, at: 7 30 procent af regionens virksomheder har hørt om STARTprojekter. De 50 procent største virksomheder i regionen (det vil sige de to øvre fraktiler) indenfor de enkelte faggrupper har hørt om den digitale infrastruktur. Som led i evalueringen er der gennemført en survey til byggevirksomhederne. I alt 393 virksomheder fra seks forskellige organisationer i byggeriet har besvaret surveyen. 8 4 ud af 10 virksomheder ligger i Region Hovedstaden. Surveyen viser, at 7 ud 10 byggevirksomheder har hørt om bips, jf. figur 4.1. Svarene viser, at virksomhederne altså har et relativt stort kendskab til foreningen bips. For Region Hovedstaden gælder det, at 75 procent af virksomhederne angiver, at de har hørt om bips. Figur 4.1. Kendskab til bips Har du hørt om bips? 2% 27% 70% Ja Nej Ved ikke 7 Ved opstarten var der desuden lagt op til, at der skulle gennemføres en supplerende survey rettet mod alle medarbejdere i byggevirksomhederne i Region Hovedstaden. Surveyen skulle afdække kendskabet blandt denne målgruppe. Som konsekvens af udfordringer med at skaffe kontaktoplysninger på medarbejderne i virksomheder er surveyen ikke gennemført. 8 Svarfordelingen indeholder risiko for en markant bias, idet de virksomheder, der kender til bips og CCS, vil være mere tilbøjelige til at deltage i surveyen. 16 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Virksomhedernes svarfordeling viser imidlertid også, at kun 31 procent af de adspurgte virksomheder kender til klassifikationssystemet CCS, jf. figur 4.2. For virksomhederne i Region Hovedstaden er andelen, der har hørt om CCS, dog på 37 procent, hvilket er 6 procentpoint mere end i hele landet. Projektets tre målgrupper; bygherrer, rådgivere og udførende/producenter har i meget forskellig grad kendskab til CCS. Som det fremgår af figuren nedenfor har bygherrerne i langt højere grad kendskab til CCS end de to øvrige målgrupper, og kun 9 procent af de udførende virksomheder/producenter har hørt om CSS. Blandt arkitekt- og ingeniørvirksomheder har næsten halvdelen hørt om CCS. Da det er bygherrerne, der kan stille krav om anvendelse af klassifikation er det positivt, at kendskabet her er relativt stort. Figur 4.2. Kendskab til CCS Har du hørt om CCS? (Hele landet) Har du hørt om CCS? (Region Hovedstaden) 6% 3% 63% 31% Ja Nej Ved ikke 60% 37% Ja Nej Ved ikke Har du hørt om CCS? (Bygherrer) Har du hørt om CCS? (Rådgivere) Har du hørt om CCS? (udførende/producenter) 6% 6% 9% 36% 64% Ja Nej 50% 44% Ja Nej Ved ikke 86% Ja Nej Ved ikke 17 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Hvis der udelukkende fokuseres på de større virksomheder med mere end 20 medarbejdere (de 50 procent største virksomheder i undersøgelsen), viser det sig, at disse har en lavere kendskabsgrad til CCS end den samlede population. Her er det kun 26 procent af virksomhederne, der har hørt om CCS, jf. figur 4.3. For de store virksomheder i Region Hovedstaden er andelen, der har hørt om CCS dog 37 procent. Projektet har imidlertid ikke nået sin målsætning om, at 50 procent af de større virksomheder i Region Hovedstaden kender til den digitale infrastruktur. Da der ikke har været gennemført en baselinemåling af kendskabet til CCS, er det vanskeligt at konkludere, at virksomhedernes kendskab er steget som følge af projektets tilstedeværelse. Ud fra en alt-andet-lige-betragtning er der imidlertid klare indikationer af, at byggevirksomhederne har øget kendskabet som følge af projektet, idet forhåndskendskabet var vurderet til at være lavt. Figur 4.3. Større virksomheders kendskab til CCS Har du hørt om CCS? (Hele landet) Har du hørt om CCS (Region Hovedstaden) 5% 3% 26% Ja Nej Ved ikke 60% 37% Ja Nej Ved ikke 69% 26 procent af de adspurgte virksomheder angiver, at de har hørt om STARTprojekterne, mens 2 procent har deltaget i et STARTprojekt, jf. figur 4.4. For Region Hovedstadens virksomheder er det imidlertid 30 procent af virksomhederne, der har hørt om STARTprojekterne, mens 5 procent har deltaget i et STARTprojekt. Svarfordelingen betyder, at i alt 35 procent har kendskab til STARTprojekterne, hvilket betyder, at projektets målsætning om en kendskabsgrad på 30 procent for virksomheder i Region Hovedstaden er nået. Der er således indikationer af, at projektet har haft påvirkning på kendskabet til både CCS og STARTprojekter. 18 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Figur 4.4. Kendskab til bips STARTprojekter Har du hørt om bips' STARTprojekter? (Region Hovedstaden) 62% 3% 5% 30% Ja, jeg har deltaget i et STARTprojekt Ja, jeg har hørt om STARTprojekterne Nej Ved ikke Har du hørt om bips' STARTprojekter? (Hele landet) 4% 2% 26% Ja, jeg har deltaget i et STARTprojekt Ja, jeg har hørt om STARTprojekterne Nej 67% Ved ikke Samlet set er det vurderingen, at kendskabet til CCS fortsat er relativt lavt blandt medarbejderne i Region Hovedstadens byggevirksomheder. Der er dog grund til at tro, at øget fokus på markedsføring, formidling og gennemførelse af kursus- og opkvalificeringsforløb kan bidrage til at øge kendskabet til CCS betragteligt. Selve udbyttet af deltagelse i STARTkurser og STARTprojekter beskrives i kapitel 4.3. 4.2. Motivation for at arbejde med CCS Udbredelse af CCS som effektivt system til informationsudveksling afhænger af, om alle led i værdikæden er motiveret for at implementere CCS som det foretrukne klassifikationssystem i arbejdsprocesserne. De potentielle effekter for eksempel øget produktivitet, øget konkurrenceevne og bedre samarbejde i værdikæden ved anvendelse af CCS kan kun realiseres, hvis alle led i værdikæden har klare ressourcemæssige incitamenter til at implementere CCS i arbejdsprocesserne. I den forbindelse spiller bygherrernes efterspørgsel på data og krav om klassifikation en afgørende rolle. Det er således bygherrernes krav, der kan fungere som katalysator for udbredelsen af CCS. Udbredelsen af CCS afhænger desuden af teknologiens modenhed. Er klassifikationssystemet egnet til integration med den software, der anvendes i branchen, og er brugervenligheden så god, at systemet opleves som produktivitetsfremmende og ikke som en administrativ byrde for medarbejderne. 19 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Flere ressourcepersoner peger på, at det er en klar ulempe for udbredelsen, at cuneco løbende laver om i koderne. Dette kræver meget vedligeholdelse og skaber i visse tilfælde forvirring blandt brugerne, ligesom det kan være vanskeligt for brugerne at finde ud af, hvilke informationsniveauer de skal bruge på de enkelte projekter. Blandt ressourcepersonerne er der bred enighed om, at øget brugervenlighed er en forudsætning for, at virksomhederne vil deltage i kompetenceudvikling, og uddannelsesinstitutionerne vil satse på uddannelsesforløb, der klæder de studerende på til at arbejde med CCS. Til trods for at enkelte koordinatorer i STARTprojekter og på uddannelsesinstitutionerne har oplevet udfordringer med teknologien, vurderer flere af de interviewede ressourcepersoner, at timingen i introduktionen har været god. Projektsekretariatet har imidlertid oplevet, at efterspørgslen efter teknologien og støtten til implementering og kompetenceudvikling har været mindre end forventet. Dette skyldes en udbredt forsigtighed i branchen, og det er vurderingen, at mange virksomheder afventer resultaterne af de implementeringsprocesser, der allerede er i gang. Langt størstedelen af virksomhederne er dog bevidste om, at der findes et klart behov for digitalisering af arbejdsprocesserne, jf. figur 4.5. Næsten tre ud af fire virksomheder oplever, at de i høj grad eller i nogen grad har behov for fokus på digitalisering. Figur 4.5. Virksomhedernes digitaliseringsfokus I hvilken grad har din virksomhed behov for øget fokus på digitalisering af arbejdsprocesserne? 22% 4%1% 50% 23% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Flere af de interviewede ressourcepersoner vurderer desuden, at den forsigtige efterspørgsel skyldes, at omkostningerne i første omgang ligger hos rådgiverne, der i mindre omfang kan se fordelene ved at anvende ressourcer på opbygning af informationsniveauer og kodning af bygningselementer. Det er væsentligt at være opmærksom på, hvor i værdikæden der skabes værdi. Flere repræsentanter for arkitekt- og designfasen gør opmærksom på, at der er store omkostninger forbundet med kodning i klassifikationssystemet 20 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

CCS omkostninger, der ikke nødvendigvis er dækket af bygherrerne. Samtidig opleves CCS i et vist omfang som en administrativ byrde, der ikke flugter med fagligheden i design- og udviklingsfasen. Denne oplevelse gælder særligt blandt arkitekter og i mindre grad blandt bygningskonstruktører og ingeniører. Samtidig fremhæver flere ressourcepersoner (herunder også en bygherre), at mange bygherrer endnu ikke er bevidste om, hvordan de kan anvende de data, der genereres i klassifikationssystemet og de fordele der er forbundet med at kunne tilgå data. 4.2.1. Virksomhedernes anvendelse af CCS Af de virksomheder, der har hørt om CCS, angiver op mod en tredjedel, at de i et eller andet omfang anvender CCS i opgaveløsningen, jf. figur 4.6. De fleste virksomheder anvender kun CCS i mindre grad, mens kun 2 procent angiver, at de i høj grad anvender CCS. Blandt de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, er udbredelsen af CCS således begrænset. Det er dog vanskeligt at estimere den reelle udbredelse af CCS på baggrund af surveyen. Figur 4.6. Virksomhedernes anvendelse af CCS I hvilken grad anvender din virksomhed CCS? 65% 4% 2% 13% 16% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 4.7. viser, indenfor hvilke områder virksomhederne anvender CCS. De virksomheder, der angiver, at de anvender CCS, bruger især CCS, når de arbejder med kodning af bygningsmodeller og ved dokumenthåndtering og areal- og rumdisponering. Kun få virksomheder anvender CCS i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsessystemer. Figur 4.7. Anvendelsesområder for CCS På hvilke områder har I anvendt CCS? Ved ikke Strukturering af data i virk. int. sys. Drift- og vedligeholdelsessystem Dokumenthåndtering Informationsniveauer Areal/rumdisponering Udtræk af data fra model Sammenhæng ml. tilbudsliste og bygn.model Sammenhæng ml. beskr. og bygn.model Sammenhæng ml. besk. og tilb.liste Strukturering af tilbudslister 21 Digitale kompetencer Kodning i byggeriet af bygningsmodel Evaluering 13% 21% 16% 37% 37% 34% 34% 21% 24% 18% 24% 63%

De byggevirksomheder, der kender til CCS, er desuden blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn om CCS. Af figur 4.8. fremgår det, at virksomhedernes kendskab til kvaliteterne ved CCS er meget begrænset, idet en overvejende del af virksomhederne har svaret Ved ikke ud for mange af udsagnene. Svarfordelingen viser imidlertid, at opfattelsen blandt virksomhederne er, at CCS: Giver overblik. Er et godt værktøj. Gør dataudveksling nemmere og mere entydig samt øger kvaliteten af data. Øger modellernes sporbarhed. Man skal passe på, at det [dokumentation i klassifikationssystemet] ikke bliver et krav. Byggebranchen er kendetegnet ved mange store, men også mange små virksomheder, der måske ikke kan løfte den digitale opgave ligesom de store. Surveydeltager Kilde: Bred virksomhedssurvey Gør mængdeudtrækningen nemmere. På den anden side er der også en markant andel af virksomhederne, der finder CCS ressourcekrævende, ligesom et fåtal af virksomhederne vurderer, at CCS er let og intuitivt, og at systemet kan gøre virksomhederne mere innovative og konkurrencedygtige. Især mindre virksomheder forventer, at ressourcekravene ved anvendelse af CCS ikke altid står mål med fordelene. Det skyldes både omkostningerne ved anskaffelse og vedligeholdelse af systemet og størrelsen på opgaver, der ofte følger virksomhedens størrelse. Den generelle svarfordeling og den meget store andel virksomheder, der har svaret Ved ikke, indikerer, at der er behov for et markedsførings- og formidlingsarbejde omkring fordelene ved CCS, ligesom der er et fortsat behov for at øge brugervenligheden. 22 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Figur 4.8. Virksomhedernes opfattelse af CCS Hvor enig er du i følgende udsagn? CCS giver et bedre overblik 2% 25% 5% 2% 65% CCS gør genbrugen af data fra P2P internt lettere 3% 22% 6% 2% 66% CCS gør genbrugen af andre parters data lettere 4% 23% 6% 2% 64% CCS gør dataudveksling mere entydig 3% 29% 5% 2% 60% CCS øger kvaliteten af data 4% 25% 7% 3% 62% CCS er let og intuitivt 1% 10% 20% 7% 63% CCS er fuldt kompatibelt 3% 16% 16% 2% 64% CCS er et godt værktøj 2% 30% 8% 2% 57% CCS er ressourcekrævende 8% 17% 9% 2% 64% CCS kan gøre virk. mere konkurrencedygtig 1% 13% 8% 8% 69% CCS kan gøre virk. mere innovativ 2% 10% 12% 8% 69% CCS kan effektivisere virk. Interne processer 1% 15% 8% 7% 69% CCS kan effektivisere byggeprocessen 1% 21% 6% 5% 67% CCS øger modellernes sporbarhed 3% 21% 3% 3% 71% CCS gør mængdeudtrækningen nemmere 3% 22% 4% 3% 69% CCS giver et bedre struktureret driftsmateriale 3% 18% 3% 3% 73% CCS giver et bedre struktureret udbudsmateriale 3% 18% 8% 3% 68% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Den brede survey til virksomhederne er suppleret med surveys til henholdsvis koordinatorer og medarbejdere i de virksomheder, der har deltaget i et STARTprojekt. Koordinatorerne i de virksomheder, der har deltaget i STARTprojekter, har generelt et mere positivt billede af kvaliteterne i CCS, jf. figur 4.9. Der er for eksempel bred enighed om, at CCS er et godt værktøj til klassifikation indenfor byggeri og drift, ligesom der er mange, der vurderer, at CCS er let og intuitivt at anvende. Svarene indikerer, at konkret erfaring med CCS giver mere positive tilkendegivelser vedrørende CCS potentiale for at skabe effektive arbejdsprocesser og dermed øget produktivitet. Samtidig viser svarfordelingen, at virksomheder med praksiserfaring med CCS, oplever CCS som markant mindre ressourcekrævende end virksomhederne, der indgår i det brede virksomhedssurvey. 23 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

Figur 4.9. STARTvirksomhedernes opfattelse af CCS Hvor enig er du i udsagnet? CCS giver et bedre overblik over rum og arealer 18% 32% 14% 9% 27% CCS gør genbrugen af data fra projekt til projekt internt i virksomheden lettere CCS gør genbrugen af andre parters data lettere (færre genindtastninger) 9% 14% 32% 32% 18% 5% 9% 5% 36% 41% CCS gør dataudvekslingen mere entydig 23% 36% 9% 5% 27% CCS øger kvaliteten af data 23% 45% 5% 5% 23% CSS er let og intuitivt at bruge CCS er fuldt kompatibelt med den software, virksomheden benytter CCS er et godt værktøj til klassifikation inden for byggeri og drift 5% 27% 23% 59% 36% 59% 14% 14% 14% 9% 5% 9% 14% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvor enig er du i udsagnet? CCS er meget ressourcekrævende (tid og økonomi), og investeringen kommer ikke tilbage (ROI) 9% 9% 27% 18% 36% CCS kan gøre min virksomhed mere konkurrencedygtig 14% 36% 9% 41% CCS kan gøre min virksomhed mere innovativ 32% 14% 5% 50% CCS kan effektivisere min virksomheds samlede, interne processer 5% 32% 5% 59% CCS øger modellernes sporbarhed 14% 27% 5% 55% CCS gør mængdeudtrækningen nemmere 9% 45% 14% 32% CCS giver et bedre struktureret driftsmateriale CCS giver et bedre struktureret og mere sammenhængende udbudsmateriale 5% 9% 41% 50% 5% 18% 50% 0% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvor enig er du i udsagnet? CCS kan bidrage til at effektivisere byggeriets samlede processer 14% 50% 5% 32% CCS kan bidrage til at effektivisere drift og vedligehold 9% 45% 5% 41% CCS kan bidrage til at effektivisere materialeindkøb 9% 41% 9% 41% CCS kan bidrage til at effektivisere udførelsesfasen 9% 50% 5% 36% CCS kan bidrage til at effektivisere udbud/tilbudsfasen 9% 59% 5% 27% CCS kan bidrage til at effektivisere projekteringsfasen 14% 55% 5% 27% CCS kan bidrage til at effektivisere programmeringsfasen 45% 18% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 24 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

4.2.2. Virksomhedernes digitaliseringsstrategier Af figur 4.10. fremgår det, at kun 30 procent af de virksomheder, der kender til CCS, vurderer, at de vil anvende CCS indenfor de næste tre år herunder 6 procent inden for det næste år. Projektets målsætning om, at 50 procent af virksomhederne ville forvente at anvende CCS indenfor tre år, er altså ikke nået. Samtidig tegner der sig et billede af, at en stor andel af virksomhederne ikke forventer at anvende CCS eller ikke ved, om de vil anvende CCS. Svarfordelingen indikerer, at anvendelsen af CCS ikke vil stige markant i de kommende år. Virksomhedernes forsigtighed understreges af, at op mod en tredjedel af virksomhederne ikke ved, om de vil anvende CCS i fremtiden. Figur 4.10. Virksomhedernes fremtidige anvendelse af CCS Forventer du, at din virksomhed vil anvende CCS i fremtiden? 29% 24% 18% 14% 10% 6% Ja, inden for de næste 3 år Ja, inden for de næste 5 år Ja, inden for det næste år Nej På et senere tidspunkt Ved ikke En markant andel (43 procent) af byggevirksomhederne angiver da også, at CCS i vid udstrækning kun vil indgå i virksomhedernes strategi, hvis samarbejdspartnerne (fx bygherrer eller entreprenører) stiller krav om, at CCS skal indgå i byggeprocessen, jf. figur 4.11. Denne tendens går igen i STARTprojekterne, idet omkring halvdelen af projekterne er igangsat med afsæt i, at bygherren har stillet krav om anvendelse af CCS i byggeprojektet. 40 procent af virksomhederne i STARTprojekterne angiver samtidig, at de i fremtiden kun vil anvende CCS, hvis en samarbejdspartner stiller krav herom. 25 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

69% 65% 59% 57% 57% 57% 56% Figur 4.11. CCS som digital udviklingsstrategi Indgår CCS direkte eller indirekte i din virksomheds udviklingsstrategi? 43% 30% 11% 9% 8% 13% Vi implementerer CCS Vi stiller krav til samarbejdspartnere Vi anvender CCS, hvis samarbejdsp. stiller krav Anvender CCS til at udv. prod. Anvender ikke CCS Ved ikke Virksomhederne er desuden blevet bedt om at angive, indenfor hvilke områder de har en strategi for den digitale udvikling. Generelt viser svarfordelingen, at en del virksomheder har strategier på en lang række områder, jf. figur 4.12. Det gælder særligt for arbejdsområder såsom arkivering, kvalitetssikring og projektstyring. Svarene viser, at virksomhederne er bevidste om den digitale udvikling. Figur 4.12. Virksomhedernes digitale strategi Inden for hvilke områder har din virksomhed en strategi for digital udvikling? 52% 49% 49% 48% 46% 32% 30% 23% 19% 15% 14% 4.3. Opkvalificering gennem projektet En centralt mål for projektet har været at opkvalificere en række medarbejdere og studerende til at kunne arbejde med CCS i fremtiden. I dette afsnit beskrives udbyttet af de opkvalificeringsaktiviteter, der er gennemført i projektet. Her fokuseres særligt på udbyttet af deltagelse i STARTprojekter og herunder udbyttet af deltagelse i CCS-grundkurserne. Behovet for opkvalificering understøttes af resultaterne af den brede virksomhedssurvey, der viser, at virksomhederne kun har få medarbejdere, der har kompetencer til at arbejde med CCS, jf. figur 4.13. En tredjedel af virksomhederne har ingen medarbejdere, mens næsten en tredjedel har en eller to medarbejdere, der har kompetencer til at arbejde med CCS. Svarene antyder, at der er god grund til at arbejde systematisk med opkvalificering af 26 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering

medarbejderne i byggeriet. En sammentælling af svarfordelingen nedenfor viser 9, at 425 medarbejdere har kompetencer til at arbejde med CCS. Projektet havde en målsætning om, at 700 medarbejdere kunne arbejde med CCS ved projektets afslutning. Målopfyldelsen er vanskelig at vurdere på baggrund af de tilvejebragte data, men der er klare indikationer på, at mere end 700 medarbejdere er i stand til at arbejde med CCS. Det skyldes, at langtfra alle virksomheder har svaret på surveyen. Figur 4.13. Medarbejdernes kompetencer til at arbejde med CCS Hvor mange medarbejdere i din virksomhed har kompetencer til at arbejde med CCS? 34% 31% 16% 9% 2% 2% 1% 1% 6% Virksomhederne peger da også på et markant behov for udvikling af eksisterende medarbejderes kompetencer i forhold til digitalisering af arbejdsprocesserne. Kun syv procent af alle virksomhederne har ikke behov for opkvalificering af de nuværende medarbejdere, jf. figur 4.14. Virksomhederne er desuden bevidste om, at den digitale omstilling kræver øget ledelsesmæssigt fokus og øget investering i udstyr. Figur 4.14. Virksomhedernes vej til digitalisering I forhold til digitalisering, i hvilken grad har din virksomhed behov for følgende: Øget ledelsesmæssigt fokus på digital omstilling 11% 42% 28% 13% 6% Øget investering i udstyr 7% 42% 33% 12% 6% Højtudd. medarbejdere m. digitale kompetencer 6% 24% 35% 24% 10% Rekruttering af nye medarbejdere 4% 28% 37% 24% 7% Kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere 14% 53% 22% 7% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 9 Tallet er fremkommet gennem en sammentælling, hvor gennemsnittet af antal medarbejder i hver svarkategori er ganget med antallet af forekomster. Fx har 19 virksomheder angivet, at de har 3-5 medarbejdere. Her er de 19 virksomheder ganget med fire medarbejdere, der er gennemsnittet i svarkategorien. Herefter er foretaget en sammentælling. 27 Digitale kompetencer i byggeriet Evaluering