Budget 2016 Budgetoverslag for årene 2017-2018-2019 Bemærkninger, Oversigter m.v. BRØNDBY KOMMUNE
BRØNDBY KOMMUNES Budget (Bemærkninger, oversigter m.v.) For Året 2016 samt Budgetoverslag for årene 2017, 2018 og 2019 80-11-15
4
5 INDHOLDSFORTEGNELSE side Investeringsoversigt... 9-16 Personaleoversigt... 17-21 Takstblade... 23-42 GENERELLE BEMÆRKNINGER Indledende bemærkninger... 43-85 Oversigt over pris- og lønstigninger... 86 SPECIELLE BEMÆRKNINGER DRIFT, herunder refusion 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltning... 91-108 01 Forsyningsvirksomheder m.v.... 109-122 02 Trafik og infrastruktur... 123-129 03 Undervisning og kultur... 130-166 04 Sundhedsområdet... 167-180 05 Sociale opgaver og beskæftigelse... 181-303 06 Administration m.v.... 304-337 ANLÆG 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltning... 341-352 01 Forsyningsvirksomheder m.v.... 353-354 02 Trafik og infrastruktur... 355-360 03 Undervisning og kultur... 361-365 04 Sundhedsområdet... 366-367 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v... 368-373 06 Administration m.v.... 374-378 RENTER 07 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.... 381-396 BALANCEFORSKYDNINGER OG FINANSIERING 08 Balanceforskydninger... 399-403 Indeks... 405-408
6
7 Nærværende budget for året 2016 og budgetoverslag for årene 2017, 2018 og 2019 er vedtaget af kommunalbestyrelsen ved 2. behandling den 14. oktober 2015. Brøndby kommunalbestyrelse, den 12. november 2015. P.k.v. Ib Terp / Anders Lou
8
9 INVESTERINGSOVERSIGT
10
12
13
14
15
16
17 PERSONALEOVERSIGT
18
19
20
21
22
23 TAKSTER
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43 GENERELLE BEMÆRKNINGER
44
45 Generelle bemærkninger Kommunalbestyrelsen godkendte den 11. februar 2015 tidsplan og retningslinjer for udarbejdelse af budget 2016-2019. Forudsætninger i det vedtagne budget (vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 14. oktober 2015): Personskat: Uændret personskat (24,50 %). Grundskyldpromille: Grundskyldspromille er uændret 20,50 i 2016. Dækningsafgiftspromiller: 10,25 på grundværdien af offentlige ejendomme (uændret, da satsen skal være det halve af grundskyldspromillen), 8,75 på forskelsværdi af offentlige ejendomme (uændret) og 9,70 på forskelsværdi af forretningsejendomme (nedsat fra 9,80). Driftsudgifter: Er på netto 2.572.099.000 kr. (hvoraf drift-service udgør netto 1.765.301.000 kr.). Anlægsudgifter: Er på netto 114.986.000 kr. inkl. ældreboliger og forsyningsvirksomheder. Salgsindtægter: Medtages ikke i budgettet medmindre bindende aftale foreligger. Lånoptagelse: Der optages lån til betaling af ejendomsskatter samt energibesparende foranstaltninger. Forrentning og afskrivning: Budgetteres i nødvendigt omfang ifm. takstberegninger. Afskrivninger føres i regnskabsøjemed i kommunens anlægskartotek. Pensionsforpligtigelser: Henlæggelser budgetteres ikke, men budgettet til tjenestemandspensioner er justeret i nødvendigt omfang. Hensat forpligtelse til tjenestemandspension justeres ifm. regnskabsaflæggelse. Budgetprocessen Baggrunden for det vedtagne budget var det administrativt udarbejdede budgetforslag for 2016-2019, som blev behandlet af fagudvalgene den 20. maj 2015 og af Økonomiudvalget den 3. juni 2015. Med Kommunalbestyrelsens godkendelse af det administrative budgetforslag den 10. juni 2015 så den finansielle balance i budgettet således ud: Den finansielle balance pr. 10.06.2015 (Budgetbilag III - før Økonomiaftalen for 2016) Mio. kr.( - = indtægt / overskud ) 2016 2017 2018 2019 Balance 62,724 73,713 26,057-3,862 På ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 26. august 2015 fremlagdes på ny budgetforslaget. I denne omgang var indholdet af aftalen om kommunernes økonomi 2015 (indgået mellem Regeringen og KL den 3. juli 2015) indarbejdet. Regeringsaftalen for 2016 Fredag d. 3. juli 2015 lykkedes det for Kommunernes Landsforening (KL) og den nye V-regering at opnå et forhandlingsresultat om Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Økonomiaftalen for 2016. Med indgåelsen af Økonomiaftalen for 2016 mellem KL og regeringen er de overordnede rammer for budgettet for 2016 fastlagt. Økonomiaftalen fastsætter således både størrelsen af bloktilskuddet, servicerammen og anlægsniveauet. Her gennemgås hovedpunkterne i og resultaterne af Økonomiaftalen for 2016, med fokus på de områder med konkrete økonomiske konsekvenser. Baggrund og rammer for årets aftale Afholdelsen af folketingsvalget og den efterfølgende periode med regeringsdannelse havde den konsekvens for kommunerne, at budgetlægningsprocessen blev sat i bero i en periode, i og med at der ikke var nogen regering for KL at forhandle økonomiaftale med. Normalt er det kutyme, at økonomiaftalen for det kommende år indgås primo/medio juni måned. I år blev forhandlingsforløbet mellem KL og den nye V-regering meget komprimeret, og aftalen/forhandlingsresultatet forelå, som nævnt, først i starten af juli. Der blev tale om et forhandlingsresultat, som primært forholdt sig til de mest overordnede dele af kommunernes økonomiske rammer, og altså i mindre grad til de enkelte fagområder mv. Det blev således også aftalt mellem KL og regeringen, at forhandlingsforløbet blev delt i to etaper, hvoraf første etape vedrører de overordnede
46 økonomiske rammer og centrale pejlemærker, mens anden etape udmønter pejlemærkerne for enkelte områder mere konkret. Omprioriteringsbidraget i 2016 og fremadrettet Hovedomdrejningspunktet for forhandlingerne var det, i det nye regeringsgrundlag, meget omtalte omprioriteringsbidrag, som foreskriver, at kommunerne hvert år skal frigøre 1 pct. af serviceudgifterne til omprioritering af regeringen (og folketinget) i forbindelse med økonomi- og finanslovsforhandlinger. 1 pct. af kommunernes samlede serviceudgifter svarer til ca. 2,4 mia. kr. (hvilket svarer til godt ca. 17,5 mio. kr. for Brøndby Kommune). I regeringsgrundlaget hedder det, at: Det er ( ) væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer via effektivisering. Derfor vil regeringen tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 ( ). I forhandlingerne lykkedes det for KL at få de 1,9 mia. kr. tilbageført direkte til kommunerne i 2016, således at servicerammen kun beskæres med 0,5 mia. kr. på landsplan i 2016, hvilket isoleret set er opgjort til en nedskrivning af Brøndby Kommunes serviceramme på 3,5 mio. kr. Det er forventningen fra KL s side, at der er tale om et afgørende kursskifte, som vil fortsætte i de kommende år. KL s bestyrelse har overfor regeringen gjort det klart, at det er regeringen, som må tage ansvaret for kursskiftet og konsekvenserne heraf. Regeringen har samtidig i økonomiaftalens tekst anerkendt, at kommunerne allerede i dag opererer med omprioritering af mindst samme størrelsesorden som omprioriteringsbidraget som følge af det løbende udgiftspres (f.eks. fra stigende plejeudgifter som følge af flere ældre borgere mv.). Som udgangspunkt er kommunen nødt til i de fremadrettede budgetlægninger at indtænke et beredskab til opfyldelse af en eventuel fuld effektuering af omprioriteringsbidraget uden nogen (eller med øremærket) tilbageførsel til kommunerne. Det vil, som omtalt ovenfor, i så fald dreje sig om årlige effektiviseringer/besparelser for ca. 17,5 mio. kr. i Brøndby Kommunes serviceudgifter. Som det har fremgået i medierne, er den politiske situation på Christiansborg omkring kommunernes økonomi omgærdet af en større usikkerhed end set i flere år. Der er mange forskellige meldinger om tilførsel af flere midler til specifikke områder samt om omlægninger af udligningssystemet mv. Således er der også nogen usikkerhed omkring omprioriteringsbidragets fremtid. Overordnede resultater af årets aftale i øvrigt Nedenfor gennemgås en række af de overordnede elementer/resultater i Økonomiaftalen for 2016, med fokus på de områder, som har konkrete økonomiske konsekvenser. Ekstraordinært finansieringstilskud igen-igen i 2016 Regeringen og KL er endnu engang blevet enige om, at kommunerne har behov for et ekstraordinært finansieringstilskud pga. den lave likviditet i visse kommuner. Det ekstraordinære finansieringstilskud, er i 2016 fastsat til 3,5 mia. kr., hvoraf de 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes økonomiske grundvilkår. Dette er i praksis udmøntet med fordelingsnøgler, hvor 1 mia. kr. fordeles efter strukturelt underskud, og 1 mia. kr. fordeles efter beskatningsgrundlag. De resterende 1,5 mia. kr. fordeles efter befolkningstal. Til trods for, at Brøndby Kommune ikke kan siges at være i likviditetsvanskeligheder, så tilgodeser de opstillede kriterier Brøndby, således at kommunen isoleret set modtager 19,7 mio. kr. i 2016 som følge af den ekstraordinære finansiering. At en kommune har likviditetsvanskeligheder kan i sagens natur lige såvel skyldes uansvarlig økonomisk politik og/eller dårlig økonomistyring, som det kan være forårsaget af dårlige rammevilkår. Dette er formentlig årsagen til, at regeringen ser sig nødsaget til at fordele det ekstraordinære finansieringstilskud efter rimeligt objektive kriterier. Brøndby Kommune har til eksempel svære strukturelle-økonomiske rammevilkår, men en solid likvid beholdning. Ældremilliarden overgår til bloktilskuddet Regeringen og KL er enige om, at ældremilliarden, der i 2014 og 2015 har været udmøntet som en driftsindtægt efter puljeansøgning, fra og med 2016 overgår til at være en del af bloktilskuddet (og dermed servicerammen) til fri disponering. Ifølge økonomiaftalens tekst, skal dette ses som et udtryk for, at regeringen vil arbejde for, at priori-teringer af de kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer, som lægger bindinger på kommunernes muligheder for at prioritere frit. Anlægsniveau i 2016 ingen anlægsramme, men krav om koordinering Der er i økonomiaftalen opnået enighed om et anlægsniveau på 16,6 mia. kr. i 2016. Dette er en beskæring af anlægsniveauet med 0,9 mia. kr. i forhold til 2015, hvor der var aftalt et anlægsniveau på 17,5 mia. kr., og 2014, hvor anlægsniveaet var aftalt til 18,1 mia. kr. Dette ligger i forlængelse af budskaberne fra den tidligere SR-
47 regering om en normalisering af kommunernes anlægsniveau i takt med tiltagende fremgang i økonomien og beskæftigelsen. Det er aftalt, at der ikke er nogen anlægsramme/anlægsloft for anlægsudgifterne i 2016, men det fremgår af økonomiaftalens tekst, at der skal ske en gensidig koordinering mellem kommunerne med det formål, at budgettet for anlægsudgifter tilpasses det aftalte niveau. Men formelt set er der ikke en andel af kommunale bloktilskuds udbetaling, som er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte anlægsniveau. I henhold til loven kan finansministeren gøre op til 1 mia. kr. betinget af, at anlægsudgifterne i budgettet modsvarer aftalen. Sanktionsmekanismerne gælder stadigvæk for serviceudgifterne Sanktionsmekanismerne vil stadigvæk være gældende i 2016, for så vidt angår serviceudgifterne. Det vil sige, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud til kommunerne kun vil komme til udbetaling, såfremt de serviceudgifter, som kommunerne budgetterer med i 2016, ligger på niveau med (eller under) den aftalte ramme for serviceudgifterne servicerammen. Brøndby Kommunes andel af 3 mia. kr. er ca. 18,5 mio. kr. For anlægsudgifterne er der, som nævnt, ikke aftalt en anlægsramme/et anlægsloft, men der er givet politisk håndslag om en gensidig koordinering af anlægsbudgetterne imellem kommunerne. Omkring skatteudskrivningen er de eksisterende sanktionsmekanismer stadigvæk gældende. Skattepulje og skatteramme Således er der også enighed mellem regeringen og KL om, at der med Økonomiaftalen for 2016 forudsættes en uændret kommunal skatteudskrivning for kommunerne under ét. Der er dog mulighed for, at der igen kan ske skatteforhøjelser i nogle kommuner indenfor en samlet ramme på 200 mio. kr., såfremt der sker modsvarende skattenedsættelser i andre kommuner. Det samlede kommunale skattetryk (målt som skatteprovenu) skal altså være uændret eller nedsat. Der skal ansøges til ministeriet for at få del i rammen for skatteforhøjelser. Beslutter nogle kommuner at hæve skatten, og sker der ikke en tilsvarende nedsættelse af skatten i andre kommuner, vil alle kommuner blive ramt af den kollektive del af skattesanktionen. Dog vil kommuner, som er blevet godkendt til en andel af skatterammen, blive friholdt fra den individuelle sanktionsandel. For at understøtte, at en omstilling i skatterne kan finde sted, hvis den skulle være nødvendig og at der kan opnås enighed kommunerne imellem vil der igen i 2016 blive etableret en tilskudsordning til kommuner, som nedsætter skatten. Puljen er på 200 mio. kr. og finansieres af staten. 6 Det nære sundhedsvæsen nær sundhed Det nære sundhedsvæsen har været på dagsordenen i de seneste økonomiaftaler, og således også i aftalen for 2016. Regeringen og KL ønsker, at der skal skabes en bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og de øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Man er derfor enige om, at der i samarbejde med Danske Regioner skal igangsættes et udvalgsarbejde, som har til formål at udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. Servicerammen på landsplan Brøndby Landsplan Opr. vedt. budget 2015 (15-pl) 1.740.363 234.511.061 Fra budget 2015 til aftale 2015 1.212 163.261 Aftale 2015 (15-pl) 1.741.575 234.674.322 Korrektioner før pl-fremskrivning (15-pl) Ændrede pl-forudsætninger i 2015 (bl.a. sfa. O.15) -11.952-1.610.500 Beredskabssammenlægning, effektivisering -173-25.000 Korrektioner før pl-fremskrivning (15-pl) i alt -12.124-1.635.500 Aftale 2015 inkl. korrektioner før pl-fremskrivning (15-pl) 1.729.450 233.038.822 Pl-fremskrivning 2015-2016 i pct. 1,6% 1,6% Pl-fremskrivning 2015-2016 i i 1.000 kr. 27.671 3.728.621 Aftale 2015 inkl. korrektioner efter pl-fremskrivning (16-pl) 1.757.121 236.767.443 Korrektioner efter pl-fremskrivning (16-pl) Omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt, fratrukket tilbageførsel på 1,9 mia. kr. (på landsplan) -3.473-468.000 "Ældremilliarden" ind i bloktilskuddet 6.905 1.000.000 Digitaliseringsprojekter -60-8.738 Regulering vedr. samtaleterapi, fra aktivitetsbestemt medfinansiering til service 78 11.300 DUT, skæv profil, tidligere aktstykker -666-96.520 DUT, aktstykke 2015 (lov- og cirkulæreprogram) 1.210 175.400
48 Korrektioner efter pl-fremskrivning (16-pl) i alt 3.994 613.442 Serviceramme (serviceudgifter), total 1.761.115 237.380.885 DUT-nøgle, Brøndby Kommune 0,690% Andel af serviceudgifter på landsplan i budget 2015, Brøndby Kommune 0,742% For nærmere, teknisk gennemgang af beregningerne vedr. servicerammen henvises til budgetbilagene fremlagt undervejs i budgetlægningen, Brøndby Kommunes ansøgninger om særtilskud i 2016 Brøndby Kommune har efter ansøgning fået tildelt flg. særtilskud i 2016: 19-puljen til kommuner i hovedstadsområdet, der særlige økonomiske vanskeligheder: 11,000 mio. kr. 17-pulje til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer: 7,100 mio. kr. Finansiel balance frem mod endelig budgetvedtagelse Den finansielle balanceforelagt ØU d. 26.08.2015 (Budgetbilag IV - efter Økonomiaftalen for 2016) Mio. kr.( - = indtægt / overskud ) 2016 2017 2018 2019 Balance 45,642 93,856 83,828 66,591 Ved 1. behandlingen af budgettet d. 16. september 2015 (Budgetbilag V) så den finansielle balance således ud, inkl. indarbejdelse af Borgmesterens ændringer: Den finansielle balance pr. 16.09.2015 inkl. Borgmesterens ændringer (Budgetbilag V) Mio. kr.( - = indtægt / overskud ) 2016 2017 2018 2019 Balance 2,726 99,540 116,379 91,837 Det var således dette forslag, de politiske partiers ændringsforslag skulle rette sig imod. Frist for indsendelse af ændringsforslag til budgetforslaget fra partierne var sat til den 5. oktober 2015 kl. 08.00. Kommunalbestyrelsens 2. behandling samt budgetvedtagelse fandt sted den 14. oktober 2015. Den finansielle balance inden 2. behandlingen udviste, jf. Budgetbilag VI, som forelagdes Kommunalbestyrelsen den 14. oktober 2015, flg.: Den finansielle balance pr. 14.10.2015 - inden afstemning om partiernes ændringsforslag (Budgetbilag VI) Mio. kr.( - = indtægt / overskud ) 2016 2017 2018 2019 Balance 4,821 101,497 118,840 94,265 Efter afstemningen om partiernes ændringsforslag på kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober 2014 samt tekniske tilretninger i kommunens økonomisystem ser den finansielle balance i det endelige budget således ud: Den finansielle balance efter den endelige budgetvedtagelse den 14.10.2015 Mio. kr.( - = indtægt / overskud ) 2016 2017 2018 2019 Balance 31,669 104,594 118,991 94,527 Rammestyring og serviceudgifter Af økonomiudvalgets retningslinjer for budget 2016-2019 fremgår, at der sker en intern rammestyring af kommunens serviceudgifter. Som følge heraf, har Centralforvaltningen primo 2015 beregnet en serviceramme for 2016 for udvalgene, med udgangspunkt i serviceudgifterne 2015 fremskrevet med pris- og lønstigninger, demografiske ændringer, KB-beslutninger samt lovændringer. Denne ramme skal overholdes, og udvalg, der overskrider rammen, bør finde besparelser der modvirker dette. Rammen er blevet korrigeret frem mod den endelige budgetvedtagelse bl.a. ifm. lov- og cirkulæreprogram og indgåelse af økonomiaftale for 2016. Opgjort pr. oktober 2015 lyder kommunens serviceramme for 2016 på 1.761 mio. kr. De samlede drifts/serviceudgifter for Brøndby Kommune udgør i budget 2016 1.765 mio. kr., hvilket betyder, at servicebudgettet overskrider rammen med ca. 4 mio. kr. Pris- og lønskøn og prognoser m.v. Generelt er anvendt Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn fra juni måned 2015.
49 Til brug for budgetlægningen er bl.a. anvendt befolkningsprognosen fra ultimo marts 2015, der er en fremskrivning af kommunens folketal pr. 1. januar 2015 indtil år 2025. Danmarks Statistiks prognose er benyttet overordnet til en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed (fertilitet), dødelighed og flytninger. Til budgettering af skat, tilskud og udligning er hovedsageligt benyttet seneste skøn fra Kommunernes Landsforening (Tilskudsmodellen, august/september 2015) over vækst i udskrivningsgrundlag, grundværdier m.m. Tilskud og udligning I det kommunale udligningssystem foretages en nettoudligning, hvor kommunen får tilskud såfremt de beregnede udgifter overstiger de beregnede indtægter. Udligningen sker ikke fuldt ud; på landsplan reguleres der med 61 %, og i hovedstadsområdet med yderligere 27 %. Der kan læses nærmere om de enkelte udlignings- og tilskudsordninger i de specifikke bemærkninger. Udligningen er afhængig af skatteindtægterne, hvor aktieindkomster ikke indgår i kommunernes skattegrundlag. Kommunerne kan som tidligere år - vælge: o Selvbudgetteret skattegrundlag, udligning og andel af statstilskud m.m. o Kommunen kan vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der som hovedregel ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning og andel af statstilskud m.m., idet eventuelle efterfølgende reguleringer betales af eller tilfalder staten. Statsgarantien, der kan vælges for ét år ad gangen, indebærer således et tilbud om fuld statsgaranti på de kommunale finansieringsposter, som afhænger af kommunens udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantiordningen, vil udligning og andel af statstilskud m.m. svare til de udligningsbeløb der udmeldes af Social- og Indenrigsministeriet hvert år senest den 1. juli. Anvendes eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal der foretages "selvbudgettering" af de dele af udligning og andel af tilskud, som vedrører skattegrundlag eller hvor skattegrundlaget indgår i beregningen. Generelt vil de kommuner der kan se frem til lavere vækstrate i udskrivningsgrundlaget end øvrige kommuner på landsplan, benytte statsgarantiordningen. Senest ved kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslaget i oktober skal der vælges budgetteringsmetode. Brøndby Kommune har valgt statsgaranti i 2016. Valget er baseret på skøn fra KL (særligt over udviklingen i udskrivningsgrundlag) samt befolkningsprognoser. For en nærmere gennemgang af analyserne, der ligger til grund for valget af statsgaranti, henvises til Underbilag C til Budgetbilag V (september 2015) For 2013 valgte kommunen statsgaranti, hvorfor kommunen ikke vil opleve efterreguleringer i 2016. Udskrivningsgrundlag mv. Benyttet ved budgetlægningen (Statsgarantiordningen) Budgetår Udskrivningsgrundlag - personskatter Udskrivningsprocent. Afgiftspligtige grundværdier Grundskyldspromille 2016 2015 5.313.873.000 5.231.363.000 24,5 24,5 7.682.468.000 7.455.760.000 20,5 20,5 2014 5.211.245.000 24,5 7.239.193.000 20,5 2013 5.170.490.000 24,5 6.863.139.000 21 2012 5.004.935.000 24,5 6.536.121.000 21 2011 4.906.727.000 24,5 6.623.751.000 21 2010 4.702.367.000 24,5 6.514.749.000 21 2009 4.549.367.000 24,5 6.125.871.000 20 2008 4.534.847.000 24,5 5.891.026.000 19
50 2007 4.457.740.000 24,47 5.682.000.000 19 Når man sammenligner udskrivningsgrundlag fra år til år, skal man være opmærksom på, at fald/stigninger i de kommunale udskrivningsgrundlag ikke kun er udtryk for ændringer i borgernes indkomster. Ændrede skatteregler eller ændringer i fordeling af skatteprovenu mellem kommuner, stat og regioner kan også påvirke det opgjorte udskrivningsgrundlag. Opgjorte udskrivningsgrundlag 2008-2013, jf. opgørelse i maj 2 år efter Udskrivningsgrundlag, i 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Brøndby Kommune 4.534.869 4.533.457 4.666.506 4.677.959 4.755.783 4.826.408 Årlig stigning i pct. -0,03% 2,93% 0,25% 1,66% 1,49% Hovedstadsområdet 286.741.546 289.009.495 309.916.576 314.101.736 324.551.717 334.681.339 Årlig stigning i pct. 0,79% 7,23% 1,35% 3,33% 3,12% Landet 743.131.020 743.501.899 789.838.200 798.927.939 824.231.809 845.358.858 Årlig stigning i pct. 0,05% 6,23% 1,15% 3,17% 2,56% Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2011-2016 Note: Udskrivningsgrundlag er evt. korrigeret for skattereformer m.m. tilbage i tiden, da de er opgjort med henblik på at beregne statsgarantien 3 år efter. Forventede udskrivningsgrundlag 2016-2019 i 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Statsgaranti 5.313.873 Kommunens forventning (baseret på kommunens og KL's skøn) 5.248.845 Budgetteret ifbm. Budget 2016 5.313.873 5.456.854 5.608.490 5.725.112 Budgetteret ifbm. Budget 2015 5.274.877 5.372.922 5.439.438 Budgetteret ifbm. Budget 2014 5.415.026 5.505.391 Budgetteret ifbm. Budget 2013 5.382.547 Beregning af statsgaranteret udskrivningsgrundlag (i 1.000 kr.) Budget 2016 Faktisk udskrivningsgrundlag 2013 (korrigeret for virkning af skattereformer) 4.826.408 Fremskrivning 2013-2016 (10,1 %) 487.467 Kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag 2016 5.313.877 Provenu af kommunal indkomstskat med udskrivningsprocent på 24,5 % 1.301.900 Kirkeskat i 1.000 kr. Budget 2016 Statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 3.627.586 Kirkeskatteprocent 0,80% Kirkelig ligning 29.021 Grundskyld (i 1.000 kr.) Afgiftspligtige grundværdier, med vurderinger kendt pr. september 2015* 7.682.468 Skatteprovenu ved grundskyldspromille 20,5 157.491 Dækningsafgift, offentlige ejendomme og erhvervsejendomme (i 1.000 kr.) Afgiftspligtige grundværdier, offentlige ejendomme 147.816 Skatteprovenu, 10,25 promille 1.515 Forskelsværdi, beregningsgrundlag offentlige ejendomme 332.891 Skatteprovenu, 8,75 promille 2.913 Forskelsværdi, beregningsgrundlag, erhvervsejendomme 5.084.771 Skatteprovenu, 9,7 promille 49.322
51 * Kan, i tilfælde af at der er ændrede vurderinger (eksempelvis ved klager), variere fra grundværdierne, der indgår i beregningen af de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Beskatningsgrundlag i 2016 (statsgaranterede tal, i hele kr.) Kommunens samlede beskatningsgrundlag* 6.120.532.000 Kommunens skønnede folketal pr. 1. januar 2016 35.451 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, kommunen 172.648 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, hovedstadsområdet 208.790 Beskatningsgrundlag pr. indbygger, landsgennemsnit 181.942 * Beskatningsgrundlag beregnes som udskrivningsgrundlag plus 2,8 % af afgiftspligtige grundværdier vedr. produktionsjord og 10,5 % af øvrige afgiftspligtige grundværdier (i Brøndby Kommune findes kun sidstnævnte grunde). Det blev besluttet at vælge statsgaranti i 2016. Skatteprocenten forbliver uændret på 24,5 %. Grundskyldspromillen er uændret 20,5 promille. De samlede driftsudgifter (brutto) i år 2016 udviser efter budgettets vedtagelse 3,232 mia. kr. og de samlede bruttoanlægsudgifter 133,2 mio. kr. Kassebeholdningen budgetteres formindsket med 31,7 mio. kr. i 2016, når der indregnes forventet lånoptagelse. Budgetbalancen i 2016 for hele den kommunale virksomhed udgør 3,461 mia. kr. Der budgetteres med et forventet samlet personaleforbrug på 2.886 personer i 2016, svarende til en samlet lønudgift på 1,283 mia. kr. Takstblade Iht. "Lov om kommunernes styrelse" fastsættes betaling for ydelser til borgerne og betalingens størrelse af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgettets vedtagelse. De enkelte takster og taksternes størrelse fremgår af de særlige takstblade. Tidsfrister Iht. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (nr. 1024 af 1. september 2015) skal Økonomiudvalget udarbejde budgetforslag til Kommunalbestyrelsen senest 15. september, og Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgetforslaget skal foretages senest 15. oktober. Foranlediget heraf har behandlingen af budgettet for 2016-2019 fundet sted således: Økonomiudvalgets budgetforslag til kommunalbestyrelsen: 9. september 2015 Kommunalbestyrelsens 1. behandling: 16. september 2015 Kommunalbestyrelsens 2. behandling: 14. oktober 2015 Bevillingsniveau Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer, og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Begrebet bevillingsniveau knytter sig til detaljeringsgraden af den styring, som budgettets opdeling i bevillinger er udtryk for. Det er gennem sit valg af bevillingsniveau, at Kommunalbestyrelsen fastlægger rækkevidden af den dispositionsfrihed, som er overladt bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på vegne af kommunalbestyrelsen. Bevillingsniveauet vil være af betydning for bevillingshaverens muligheder for i løbet af budgetåret at foretage omplaceringer af budgetbeløb. Der kan f.eks. være tale om omplaceringer mellem omkostningssteder, grupperinger eller arter. Herudover er bevillingshaverens dispositionsfrihed yderligere bestemt af hvilke betingelser og forbehold, der måtte være anført i budgetbemærkningerne eller i kommunens Principper for økonomistyring (Kasse- og
52 regnskabsregulativ). Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende bevillingsniveauer gældende fra 1992: Generelt: - Drifts- og finansielle konti: Funktion 2. niveau og dranst - Anlægskonti: Omkostningssted Undtagelser: - Lønninger kan kun budgetomplaceres efter foregående godkendelse af Økonomiudvalget, se dog afsnittet om Ny Løn og lønsumsstyring. - Kommunalbestyrelsen har godkendt rammebevillinger indenfor Teknik- og Miljøudvalget samt dele af Social- og Sundhedsudvalgets, Børneudvalgets samt Idræts- og Fritidsudvalgets område. Bruttobevillingsprincippet fastholdes, idet afvigelser herfra fastlægges efter konkret beslutning. En nettobevilling vil i givet fald indebære, at nettosummen af udgifter og indtægter udgør bevillingen, som igen betyder at uventede indtægter f.eks. kan anvendes til at dække merudgifter. Med en bruttobevilling skal ikke budgetlagte indtægter principielt tillægsbevilliges. Endvidere er det besluttet, at budgettet skal indeholde såvel en bevillingsoversigt som en budgetrapport. Decentralisering og rammestyring Bevillinger afgives altid af Kommunalbestyrelsen og i reglen til Økonomiudvalget eller et af de stående udvalg. Dette forhindrer imidlertid ikke, at der kan udlægges budgetansvar til institutioner eller andre administrative enheder. Dvs. der overføres kompetence til f.eks. at omplacere budgetbeløb indenfor rammen, overføre overskud eller gøre brug af en nettobevilling. Definitionen af rammen kan variere fra enhed til enhed, men udgifter som enheden kan påvirke hører naturligt inden for rammen. Rammestyring for en enhed / område kræver kommunalbestyrelsens godkendelse. Ny Løn og lønsumsstyring Med indførelse af Ny Løn i 1998 eksisterer der ikke længere udtømmende regler for, hvor meget den enkelte ansatte skal have i løn, idet princippet i Ny Løn er, at alene grundlønnen er aftalt centralt. Den enkeltes endelige løn og vedkommendes fremtidige lønudvikling skal aftales lokalt i den enkelte kommune. Denne decentralisering af løndannelsen fra det centrale aftaleniveau til det lokale niveau skabte behov for yderligere decentralisering fra borgmester-/kommunaldirektør-/personalechefsniveau til forvaltningschefniveau og videre til den enkelte afdelings- og institutionsleder. Ny Løn udspringer af ønsket om større fleksibilitet og individualisering af løndannelsen kombineret med ønsket om ændret lederadfærd i personalerelaterede forhold. På denne baggrund var det oplagt, at forlade den tidligere tætte normeringsstyring og overgå til lønsumsstyring. Efter en 3-årig forsøgsperiode besluttede Kommunalbestyrelsen den 10. april 2002, at lønsumsstyring fremover skal være de principper hvorefter lønbudgettet udarbejdes og styres på. Lønsumsstyring er således et ledelsesinstrument i Brøndby Kommune på alle forvaltningsområder. Reglerne fremgår af Regler for lønstyring efter indførelse af Ny Løn dateret 21. marts 2002. I forbindelse med vedtagelsen af lønsumsstyringsreglerne er ansvaret og kompetencen til forhandling og administration af løn delegeret til Borgmesteren, der samtidig har videredelegeret kompetencen til forvaltningscheferne, hver for deres administrationsområde. Forvaltningscheferne kan delegere kompetencen til ledere i organisationen. I givet fald skal beslutning herom foreligge skriftligt og være Centralforvaltningen og Personaleafdelingen bekendt. Inden for et bevillingsområde/bevillingsniveau kan forvaltningschefen foretage budgetomplaceringer. Barselsfond Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået aftale om etablering af en udligningsordning vedr. adoptions- og barselsorlov. Ordningen skal være etableret i kommunerne pr. 1.januar 2007. Som følge af dette har Brøndby Kommune oprettet en barselsfond pr. 1. januar 2007 i Personaleafdelingens regi.
53 Formålet med fonden er, at områder med medarbejdere på barsel, får tilført 80 % af forskellen mellem medarbejderens løn og de dagpengerefusioner der ydes til området. Det svarer ca. til at der er 90 % dækning for en medarbejder der går på barsel, og dermed skulle der gerne ske en vis ligestilling i forhold til mænd og kvinder. Finansieringen af barselsfonden sker ved, at der foretages en generel nedskrivning af lønbudgetterne. Såfremt der måtte være over- eller underdækning i fonden kan det komme på tale at regulere i finansieringen i det efterfølgende år, da fonden som udgangspunkt skal hvile i sig selv. Personaleafdelingen står for den praktiske afvikling af refusioner fra barselsfonden til områderne. Tjenestemandspensioner Der er under funktion 06.52.72 afsat budget til tjenestemandspensionister. Ved udgangen af 2014 modtog 314 personer tjenestemandspension. Herudover modtog 33 personer kommunal understøttelse (gammel pensionsordning for personer, der havde tjent kommunen over 15 år, og som ikke var berettiget til tjenestemandspension). Kommunens udgift til tjenestemandspensioner forventes at udgøre 36,503 mio. kr. i 2016. Brøndby Kommune har genforsikret alle ansatte tjenestemænd født efter 1947. Genforsikring af tjenestemandsansatte Budget til udgifterne til genforsikringspræmier er afsat under funktion 06.52.72. Kommunens udgifter til genforsikringspræmier forventes at udgøre 15,048 mio. kr. i 2016. Kommunen følger anbefaling fra Sampension om at afregningssatsen for 2016 er 38,10 %. Vi skulle herved opnå at afvikle den størst mulige andel af pensionsforpligtigelsen i den periode hvor tjenestemanden er ansat, samtidig med at der spares maksimalt op på vores bonuskonto i pensionsselskabet. Der er pr. 31,12.2014 ansat 92 genforsikrede tjenestemænd i Brøndby Kommune og 1 ikke-genforsikret. Rengøring i Brøndby Kommune Brøndby Kommunes rengøring er decentraliseret til de enkelte institutioner både administrativt, økonomisk og ledelsesmæssigt. Centralforvaltningen varetager rengøringen på administrationsområderne samt i de bygninger, som Kultur, Idræt, Fritid bruger. Det samlede rengøringsareal er ca. 150.000 kvadratmeter.
54
55 Regeringen KL Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer. Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed. Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2016. Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at omprioriteringsbidraget i så fald omfatter hele den offentlige sektor, idet regeringen klart har tilkendegivet, at den vil prioritere sundhed. De årlige omprioriteringsbidrag forudsættes hvert år genudmøntet i de årlige økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger. Regeringen har tilkendegivet, at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra 2016. Regeringen anerkender, at kommunerne i budgetlægningen vil operere med samlede omprioriteringer af mindst samme størrelsesorden for at håndtere det løbende udgiftspres. Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet følgende vedrørende kommunernes økonomi for 2016: Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Regeringen og KL er enige om, at kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Der er enighed om, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Regeringen og KL er enige om, at der fastsættes et ekstraordinært finansieringstilskud 1
56 Regeringen KL Kommunernes økonomiske rammer for 2016 på 3½ mia. kr. i 2016, hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Regeringen har fremsat lovforslag om at stramme vilkårene for asylansøgere. Kommunerne står fortsat over for at skulle modtage og integrere et betydeligt antal flygtninge og familiesammenførte. På den baggrund er regeringen og KL enige om, at såvel det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. samt investeringstilskuddet på 125 mio. kr. videreføres i 2016. Der er forudsat en uændret kommunal skattefastsættelse for kommunerne under ét. Der er dog enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som nedsætter skatten i 2016. Tilskudsordningen finansieres af staten. Rammer for realisering af omprioriteringsbidraget Løbende effektivisering er en central målsætning for både regeringen og kommunerne. Det er et lokalt ansvar at sikre de nødvendige effektiviseringer, hvorfor regeringen vil understøtte kommunernes frihed til at tilrettelægge effektiviseringer efter lokale forhold. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne allerede er langt i budgetlægningen for 2016. Der er derfor enighed om at sikre hensigtsmæssige rammer for kommunernes realisering af omprioriteringsbidraget over de kommende år: Regeringen ønsker at bevare en stærk decentral offentlig sektor med et stærkt politisk lederskab. Kommunerne spiller således en stor rolle i forbindelse med reformer og fornyelsen af den offentlige service. Det bærende princip for samarbejdet mellem stat og kommuner skal fortsat være mål- og rammestyring. Regeringen og KL vil drøfte principperne herfor i september 2015. Regeringen vil arbejde for, at prioriteringer af de kommunale velfærdsområder ikke sker i form af puljer eller med bindinger på kommunernes muligheder for at prioritere. Der er i forlængelse heraf enighed om at omlægge tilskuddet til ældreområdet på 1 mia. kr. årligt fra finanslovsaftalen for 2014 til bloktilskuddet fra 2016. Det vil spare kommunerne for bureaukrati og samtidig styrke kommunernes mulighed for prioritering af midlerne. Regeringen og KL vil fortsætte dialogen og samarbejdet om effektivisering af den kom- 2
57 Regeringen KL Kommunernes økonomiske rammer for 2016 munale økonomi. Omprioriteringsbidraget indebærer en bredere effektiviseringstilgang med større frihed til at gennemføre konkrete tiltag i den enkelte kommune frem for mere enkeltstående analyser, som ikke tager tilstrækkelig højde for kommunale forskelle. Regeringen og KL vil i september 2015 drøfte konkrete forslag til markante regelforenklinger mv., der giver kommunerne de fornødne styrings- og prioriteringsmuligheder, herunder bl.a. liberalisering af planloven samt forenkling af beskæftigelseslovgivningen mv. Regeringen og KL er enige om i efteråret 2015 at drøfte størrelsen på grundkapitalindskuddet fra 2017 og frem. Regeringen og KL er endvidere enige om, at der i efteråret 2015 skal gennemføres en analyse af, hvilke statslige opgaver der med fordel kan overflyttes til Udbetaling Danmark. Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen for at forenkle og fokusere midlerne og vil inden for disse rammer drøfte de funktionelle regioners rolle i erhvervsfremmeindsatsen med kommunerne. Det nære sundhedsvæsen En fremtidig effektiv ressourceudnyttelse på sundhedsområdet kræver et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor almen praksis og kommunerne har mulighed for at aflaste sygehusvæsenet. De nære sundhedstilbud bør tilpasses til den nye sygehusstruktur, så overbelægninger på de medicinske afdelinger undgås. Det er således afgørende, at færdigbehandlede patienter hurtigt kommer tilbage til hverdagen. Der skal endvidere skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Regeringen og KL er enige om, at der sammen med Danske Regioner igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. 3
58 Regeringen KL Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Boks 1 Hovedelementer i kommunernes økonomi for 2016 (2016-pl) Der indføres et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til 2019. Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. Kommunernes serviceramme vil dermed udgøre 237,4 mia. kr. i 2016 inklusive en omlægning af ældremilliarden og reguleringer i medfør af DUT mv. Der er i 2016 fastsat et balancetilskud med henblik på at sikre balance mellem de samlede udgifter og indtægter for kommunerne under ét. Der ydes derudover et ekstraordinært tilskud i 2016 på 3½ mia. kr. Heraf fordeles 1½ mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Regeringen og KL er enige om at udmønte 125 mio. kr. i 2016 til investeringer i kommunerne i forbindelse med modtagelsen og integration som følge af et ekstraordinært antal flygtninge og familiesammenførte i kommunerne. Der ydes endvidere et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2016 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Der er i 2016 taget højde for det ekstraordinære løft på 600 mio. kr. med henblik på at imødegå lokale udfordringer, der følger af folkeskolereformen. Dermed udgør kommunernes bloktilskud mv. 74,0 mia. kr. i 2016. Endvidere afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der fastsættes en særtilskudspulje på 300 mio. kr. i 2016, heraf 50 mio. kr., jf. den politiske aftale om refusion og udligning. I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes overholdelse af den fastsatte serviceramme i budgetterne for 2016. Kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr. Kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter er i overensstemmelse hermed. Der udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2016 til et løft af de fysiske rammer i folkeskolen, daginstitutioner og på ældreområdet. Som led i tilpasningen af anlægsniveauet frisættes kommunerne fra bindinger i forbindelse med udmøntningen af kvalitetsfondsmidlerne. Der afsættes lånepuljer på i alt 0,8 mia. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) samt til investeringer med et effektiviseringspotentiale. Halvdelen finansieres af staten. Det er forudsat, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Niveauerne 4
59 Regeringen KL Kommunernes økonomiske rammer for 2016 er inklusive konsekvenserne af refusionsomlægningen, og de skønnede udgifter er således betinget af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, der implementerer refusionsomlægningen. Der er forudsat en uændret skaffefastsættelse i 2016 for kommunerne under ét. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Regeringen og KL er enige om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2016 nedsætter skatten. Tilskudsprocenten kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2016, 50 pct. i 2017 og 2018 og 25 pct. i 2019. Tilskudsordningen finansieres af staten. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 200 mio. kr., nedsættes tilskudsprocenten. 5
60
61 Regeringen KL Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015 Nyt kapitel 25.09.2015 1. Indledning Kommunerne har de senere år bidraget positivt til genopretningen af dansk økonomi. Samtidig har kommunerne påtaget sig et stort ansvar for at udvikle den fælles velfærd, herunder som led i implementeringen af flere store reformer samt via en vedvarende indsats for at effektivisere opgaveløsningen. Stramme økonomiske rammer stiller også i de kommende år store krav til en effektiv offentlig sektor. Regeringen er optaget af, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre ressourcer og derved skaber rum til prioritering på tværs af sektorer. I juli 2015 drøftede regeringen og KL kommunernes økonomiske rammer for 2016. I forlængelse af forhandlingsresultatet har regeringen og KL drøftet, hvorledes samarbejdet om effektivisering og regelforenklinger kan understøtte kommunernes styrings- og prioriteringsmuligheder og en bedre ressourceudnyttelse. 2. Mål- og rammestyring Regeringen og KL er enige om, at en stærk decentral offentlig sektor er en forudsætning for en velfungerende borgernær service, som er tilpasset lokale behov og ønsker. Tilsvarende kræver det en stærk decentral sektor at omstille og nytænke serviceproduktionen på de store borgernære serviceområder. Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og at det bærende princip for samarbejdet er mål- og rammestyring. Det er således et kommunalpolitisk ansvar at gennemføre tværgående prioriteringer på de kommunale områder, og det er et statsligt ansvar at sikre rammebetingelserne for de lokale prioriteringer. Regeringen og KL er enige om en række principper for god decentral styring, jf. boks 1 og bilag 1. Principperne revitaliserer og fornyer de tidligere principper fra aftale om kommunernes økonomi for 2014. Herved sættes rammerne for et tæt samarbejde om omstilling, nytænkning og effektivisering af den offentlige sektor, som er en fælles udfordring på tværs af myndighe-
62 der og niveauer i den offentlige sektor. Regeringen og KL er enige om gensidigt at støtte og arbejde for de aftalte principper. Boks 1 Principper for kommunal-statsligt samarbejde Tydeligt lokalt ansvar og opbakning til lokale prioriteringer. 1. Tydeligt opgave- og budgetansvar. 2. Styring på mål og resultater. 3. Politisk ansvar og decentralt råderum til tværgående prioriteringer. 4. Enkeltsager løses konkret. 8. Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor. 5. Decentralt ansvar for implementering af reformer. 6. Samarbejde om nytænkning og effektivisering. 7. Viden er grundlaget. 3. En effektiv kommunal sektor Kommunerne arbejder med at effektivisere og omstille den kommunale velfærdsproduktion. Kommunerne har gennem de senere år formået at gennemføre en markant modernisering og effektivisering, som har sikret en bedre ressourceudnyttelse. Kommunerne vil også i de kommende år arbejde målrettet med at effektivisere og omstille velfærdsproduktionen. KL og kommunerne igangsætter i 2015 et flerårigt effektiviserings- og styringsprogram, hvor kommunerne i fællesskab vil udvikle og understøtte tiltag til en bedre ressourceudnyttelse, pege på nye velfærdsløsninger for borgerne samt identificere regelbarrierer, som KL vil drøfte med regeringen. Programmet vil konkret have til formål at udvikle anbefalinger til nye effektiviserings-, styrings- og prioriteringsmuligheder på de store sektorområder, understøtte udbredelsen af disse, fx via nøgletal, samt dokumentere kommunernes arbejde med at forbedre ressourceudnyttelsen. Regeringen og KL vil samarbejde om at forbedre de kommunale styrings- og prioriteringsmuligheder. Regeringen vil således aktivt understøtte kommunernes arbejde med omstillinger via regelforenklinger og øget kommunalpolitisk styrings- og prioriteringsrum, der skaber mulighed for at prioritere kerneopgaver. Ligeledes vil regeringen og KL fortsætte samarbejdet om tiltag på fx digitaliserings- og indkøbsområdet. Med aftalen fra juli 2015 er regeringen og KL enige om, at der fremadrettet er behov for en bredere effektiviseringstilgang end tidligere. Parterne vil som led heri aftale konkrete tiltag, som vil tage udgangspunkt i kommunale ønsker til regelændringer, fællesoffentlige initiativer mv. i de kommende års økonomiforhandlinger.
63 Regelforenklinger og afbureaukratisering Med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med at effektivisere og omstille velfærdsproduktionen, således at ressourcerne anvendes, hvor de skaber størst værdi for borgere og virksomheder, vil regeringen blandt andet tage initiativ til følgende regelforenklinger: Bedre rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats ved revision af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Bedre rammer for kommunernes planlægning med en forenkling af planloven Understøttelse af et effektivt offentligt indkøb med den ny udbudslov Nye frikommuneforsøg Revision af serviceloven For at styrke dialogen mellem staten og kommunerne etableres der i perioden 2016 til 2019 et samarbejde for styring og regelforenkling med deltagelse af KL, Social- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriet. I forbindelse hermed drøftes løbende forslag, som KL og kommunerne rejser i forlængelse af det fælleskommunale effektiviserings- og styringsprogram, og derigennem skal der over tid analyseres styrings- og regelforenklingstiltag på alle de store kommunale sektorområder. Samarbejdet skal samtidig sikre koordination af igangsatte analyser og initiativer. Regelforenkling på beskæftigelsesområdet Regeringen og KL er enige om, at reglerne på beskæftigelsesområdet bør være enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne. Det skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle nuværende regler. Et vigtigt element i dette arbejde er gennemskrivningen af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdet med en forenkling og sanering af lov om aktiv beskæftigelsesindsats bør hvile på en solid og gennemarbejdet analyse, hvor såvel kommunale erfaringer som ekstern ekspertise inddrages. Regeringen inddrager KL i dette arbejde, herunder som bidragsyder med eksempler på de uhensigtsmæssigheder kommunerne oplever ved den nuværende regelpraksis. Regeringen vil ligeledes inddrage KL i det videre arbejde med at udarbejde forslag til en konkret model for anvendelse af e-indkomst mv. på kontanthjælpsområdet med henblik på sikre en mere enkel, effektiv og ensartet administration. Herudover er regeringen og KL enige om at drøfte mulighederne for yderligere regelforenklinger på beskæftigelsesområdet. Bedre rammer for planlægning Et vigtigt element i at sikre de bedste betingelser for vækst og udvikling i alle dele af Danmark er fokus på at fjerne de barrierer, der i dag hindrer fremgang i såvel landdistrikterne som i byerne. Derfor forventer regeringen i efteråret at præsentere en samlet strategi for vækst og udvikling i hele Danmark. Strategien skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling. Regeringen og KL er enige om, at planloven i dag sætter en række unødige begrænsninger og hæmmer mulighederne for udvikling og vækst. Det gælder blandt andet i det åbne land, i