Verden omkring os, 2 & 3. periode, nr. 41 Lærer: DH Antal timer: 36 Formålet med undervisningen At eleverne får et udvidet kendskab til verden omkring dem. At eleverne får kendskab til hvordan samfundet er bygget op og hvilke problematikker der er aktuelle i samfundet. At eleverne bliver bevidste om hvordan nyhederne bliver behandlet og vinklet i forhold til hvilket medie de bliver bragt i. Undervisningens indhold: I dette fag vil vi fordybe os i det der sker i verden omkring os. Vi vil gå i dybden med de aktuelle nyheder vi møder i de forskellige medier samt se på hvordan de forskellige medier vælger at vinkle deres nyhedsstof. Aktuelle samfundsproblemer Miljø og bæredygtighed Sociale uligheder Samfundsgrupper Uligheden i verden Naturkatastrofer Politik Verden med et historisk perspektiv Nyhedsgenren præsenteret i forskellige medier Nettet - hvad giver det af udfordringer? Undervisningsmetoder i hele forløbet: Undervisningen vil foregå i 2 x 1½ time, her vil de eleverne ikke alle deltage i begge undervisningslektioner, grundet matematik, dette betyder, at der skiftes emne henover pausen. Der vil blive arbejdet individuelt og i grupper, støttet op af fælles undervisning. Men det bestræbes at det er elevernes lyst til at tilegne sig ny vinde, der er styrende for hvilke emner vi arbejder med. Hver lektion starter med at vi ser dagens nyheder og at vi undersøger hvad de andre medier har fokus på. Herefter vil vi arbejde med små afgrænsede emner, dog kan dagens nyheder blive styrende for undervisningen, hvis det har relevans for eleverne. Filosofiske, kulturelle, samfundsmæssige og historiske perspektiver er en stor del af dette fag. Etik og moral er naturlige elementer, når vi ser på det der sker i verden omkring os.
Der evalueres løbende, for at sikre at eleverne får et bedre kendskab til verden og det samfund de lever i.
Almen fødevarehygiejne på gul og Lilla hold Lærer : Jette Larsen Antal timer: 27 nr. 31 og 42 Formål: At eleverne tilegner sig viden om diverse bakterier og mikroorganismer, hygiejneregler og regler om madhåndtering i storkøkkener. At eleverne kan bestå prøven i Almen Fødevarehygiejne, certifikatuddannelsen, så de bliver i stand til, på lovlig vis at arbejde i storkøkkener og i andre fødevarevirksomheder. Indhold: Forskellige typer mikroorganismer Begrænsning af mikroorganismernes vækst Sygdomsfremkaldende bakterier og heraf følgende sygdomsforløb Egenkontrol Råvare og deres opbevaring Det varme- og det kolde køkken Anretning og servering Behandling af madrester Rengøring og desinfektion Personlig hygiejne Undervisningsmetoder og arbejdsform: Med udgangspunkt i elevernes praktiske arbejde i køkkenet, arbejdes der både praktisk og teoretisk med de forskellige delemner. Eleverne arbejder i grupper, og der vil være emner der behandles som klasseundervisning. Eleverne arbejder på PC og der laves små forsøg. Der arbejdes med æstetiske og naturvidenskabelige perspektiver. Eleverne arbejder løbende med små opgaver og test på nettet. Faget afsluttes med en skriftlig og mundtlig prøve, tilrettelagt ud fra Fødevaredirektoratets retningslinjer.
Almen fødevarehygiejne på gul og Lilla hold Lærer : Jette Larsen Antal timer: 27 nr. 31 og 42 Formål: At eleverne tilegner sig viden om diverse bakterier og mikroorganismer, hygiejneregler og regler om madhåndtering i storkøkkener. At eleverne kan bestå prøven i Almen Fødevarehygiejne, certifikatuddannelsen, så de bliver i stand til, på lovlig vis at arbejde i storkøkkener og i andre fødevarevirksomheder. Indhold: Forskellige typer mikroorganismer Begrænsning af mikroorganismernes vækst Sygdomsfremkaldende bakterier og heraf følgende sygdomsforløb Egenkontrol Råvare og deres opbevaring Det varme- og det kolde køkken Anretning og servering Behandling af madrester Rengøring og desinfektion Personlig hygiejne Undervisningsmetoder og arbejdsform: Med udgangspunkt i elevernes praktiske arbejde i køkkenet, arbejdes der både praktisk og teoretisk med de forskellige delemner. Eleverne arbejder i grupper, og der vil være emner der behandles som klasseundervisning. Eleverne arbejder på PC og der laves små forsøg. Der arbejdes med æstetiske og naturvidenskabelige perspektiver. Eleverne arbejder løbende med små opgaver og test på nettet. Faget afsluttes med en skriftlig og mundtlig prøve, tilrettelagt ud fra Fødevaredirektoratets retningslinjer.
Projekt 4. periode nr. 43 Lærer: DH Antal timer: 13,5 Formålet med undervisningen At eleverne øver sig i denne arbejdsform. Her kan eleverne få mulighed for at fordybe sig i et emne inden for de fag de har haft i løbet af året, der interesserer dem og de kan få mulighed for at trække på den erfaring de har gjort sig i OSO ugen. Undervisningens indhold: Eleverne udvælger et emne og fordyber sig i dette. Emnerne kan være i forhold til fremtiden, ernæringslære, hygiejne, 1. hjælp, dansk, matematik, ung og på vej, studieparathed, kostfag mv. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Eleverne arbejder selvstændigt eller i mindre grupper med et emne der interesserer dem, de arbejder hen imod en fremlæggelse og de får løbende vejledning For mange elever er den en udfordring at udvælge og afgrænse et emne som man skal fremlægge, vi ønsker at give eleverne en mulighed for at træne denne til tider diffuse arbejdsform, da flere af dem vil stifte bekendtskab med den i deres fremtidige studie. Eleverne fremlægger og vi diskutere arbejdet og oplevelsen
Hold: Lilla, Kostfag, ernæringslære og institutionskøkken. Antal timer: 244,5 Nr. 44, 48, 50 Lærer: AW Formålet med undervisningen: At eleverne tilegner sig færdigheder og rutiner i fremstilling af sund og varieret kost til hverdag og fest. De opnår en bred forståelse for sunde kostvaner og viden om, hvordan nutidens livsstilssygdomme undgås. Eleverne får kendskab til kostvaner i Danmark og andre kulturer verden over, og de danner egne holdninger til kostvanernes udvikling gennem de sidste årtier. Eleverne får kendskab til og forholder sig til faktorer som kvalitet, miljø og økonomi, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen fremtidig husholdning, samt at de bliver i stand til et begrundet valg omkring hvordan de vil leve deres fremtidige Mad-liv. Også forskellen på at lave mad til få og mange mennesker, - forskellen på at arbejde i et institutionskøkken eller et almindeligt køkken. Dette udføres i praksis. Eleverne får forståelse for sammenhængen mellem god køkkenhygiejne og levnedsmiddelforgiftninger. De tilegner sig viden og færdigheder, så de kan behandle fødevarer efter lovens bestemmelser, og dermed undgå forurening af maden og dermed følgende madforgiftninger. Eleverne føler sig rustet til at gå op til afgangsprøve i hjemkundskab og til at aflægge prøve til Hygiejnecertifikat. Undervisningens indhold:
Ernæring: Der tages udgangspunkt i de energigivende stoffer fedt protein og kulhydrat. Her arbejdes med deres virkning og evt. skadevirkninger på kroppen fejlernæring overvægt m.m. der ses på produktvalg og kostsammensætning, før nu og i fremtiden, emnet belyses fra flere vinkler. Der arbejdes med ernæring gennem hele skoleåret, i relation til de enkelte emner der arbejdes med. Tilberedningsmetoder: Som baggrund for den videre praktiske undervisning i faget, gennemgås de tilberedningsmetoder der er relevante for egen husholdning. Dvs metoder omkring koge stege bage. Ligeledes arbejdes der med forberedelse af råvarer, så de er klar til brug, - herunder brug af redskaber og køkkenets maskiner. Her tænkes på såvel almindelige køkkenmaskiner, men også på store institutionsmaskiner, som eleverne også skal gøres fortrolige med. Råvarernes vej fra producent til tallerken: Vi arbejder med forskellige råvarer. Der ses på produktionsformer, både konventionelle og økologiske prøvesmagninger og prisberegninger. Produkternes forarbejdningsgrad halv- og helfabrikata kontra hjemmeproduceret. Vi ser på tidsforbruget, indhold, tilsætningsstoffer pris og kvalitet. Der arbejdes med de enkelte råvares næringsforhold, opbevaringskrav og anvendelsesmuligheder. Årstidens sunde hverdagsmad det grønne køkken: Eleverne arbejder med både, for dem, kendte og nye hverdagsretter, det være sig både frokostmiddagsretter og sunde fastfood tilbud. De udvider deres kendskab til, og brug af forskellige frugter og grønsager. Vi sætter fokus på det grønne - anvendelse- smag ernæring sæson og pris.
Mad og gæster mad til højtiderne: Eleverne arbejder her med lidt finere madlavning, de øver menusammensætninger borddækning takt og tone. Endvidere undersøger de traditioner ved de forskellige højtider, og udviklingen af disse, i nyere tid. Vi laver festmenuer julemad, fastelavns- og påskemad. Fremmed mad Middelhavs lande: Eleverne vælger hvilke lande de gerne vil arbejde med finder frem til landets madkultur vigtige råvare og særkende. De sammenholder forskellene til dansk madkultur. De planlægger og laver mad. Det går i fisk: Eleverne skal besøge fiskehandleren og handle fisk hos denne kommer hjem og evt. filetere fisken. Derefter laves nogle hurtige, lækre og enkle retter med fisk. Der snakkes om fordelene ved at spise fisk og hvilke næringsstoffer man får ud af det. Institutionskøkken: Eleverne kommer også i skolens institutionskøkken en gang om ugen. De kommer til at prøve kræfter med fremstilling af mad til mange mennesker. De kommer til at arbejde i små hold, små stationer, hvor de skal lære at håndtere alle de opgaver, som der er i køkkenet. Varmt køkken koldt køkken grovkøkken (forberedelse af grøntsager) bagning menu planlægning opvask servering og borddækning De skal være med til at fremstille alle dagens måltider, som der serveres på skolen. Det er formiddagsservering frokost aftensmad og mellemmåltider. De skal gøres fortrolige med alle de opgaver, som der er i et storkøkken. De skal lære at arbejde med store maskiner og store portioner, som er kendetegnende for institutionskøkkendrift. Også egenkontrol skal eleverne introduceres for.
Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der arbejdes i små eller større, variable, grupper. Grupperne har ofte planlægnings- eller projektopgaver de arbejder praktisk og selvstændigt. Andre emner behandles som klasseundervisning med selvstændige opgaver og små forsøg, fulgt op af samtale og dialog. Emnerne ses i et meget bredt perspektiv som historisk og kulturelt æstetisk og skabende perspektiv, natur- og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Mundtlige fremlæggelser, projektfremlæggelser praktiske opgaver, samtale og skriftlige opgaver. Målpinde som evaluering efter hvert emne.
Ung og på vej/ privatøkonomi 3. periode nr: 45 Lærer: DH Antal timer: 13,5 Formålet med undervisningen At eleverne bliver mere bevidste om hvordan de sikre sig en god start på voksenlivet, at de får øjnene op for hvilke faldgrupper der kan være i forhold til køb/ leje af lejlighed, forbrugslån, forsikringer samt at de får forståelse for at også de har et ansvar i forhold til at passe på miljøet. Undervisningens indhold: Privatøkonomi At flytte hjemmefra At leve på en bæredygtig måde Faldgrupper i voksenlivet Undervisningsmetoder i hele forløbet: Undervisningen vil bestå af øvelser og teori, de vil være medbestemmende i forhold til indhold og emner, som de mangler viden om udfra ovenstående punkter. Eleverne vil arbejde individuelt og i grupper og der vil være diskussioner på klassen. Det er svært at flytte hjemmefra og det er der mange af vores elever der skal, det tilstræbes at eleverne får en bred viden om mange af de ting man skal kende til, når man flytter hjemmefra, således, at de bliver bevidste om hvad de har krav på og hvor faldgrupperne er. Vi evaluerer mundtligt i slutningen af perioden
It og studieteknik 1. periode nr. 46 Lærer: DH Antal timer: 18 Formålet med undervisningen IT At eleverne får det nødvendige kendskab og fortrolighed med PCens muligheder samt at de bliver bekendte med hensigtsmæssig informationssøgning på nettet, samt hvordan man udvælger og vurderer det materiale der kommer frem under søgningen. Studieteknikker At eleverne får et kendskab til hvad det kræver af dem, at være studerende at de får træning i at lave læsegrupper og at de øver sig i forskellige notat og læseteknikker således, at de bliver bedre rustet til at lave lektier i en ellers trav hverdag. Undervisningens indhold: IT Mail Word og andre programmer Informationssøgning og udvælgelse Etik og moral på nettet, mobilen mv. Dit liv på internettet Studieteknikker Læsegrupper Planlægning af lektielæsning Hvad gør jeg, når jeg ikke gider? Studielog Læseteknikker Notatteknik Målsætning og udførsel Undervisningsmetoder i hele forløbet: Som udgangspunkt præsenteres eleverne for en teoretisk side, som de efterfølgende skal arbejde med i undervisningen i form af øvelser. Der er i dag et stort frafald fra ungdomsuddannelserne i dette fag forsøger vi at gøre eleverne mere parate i forhold til de krav de vil møde på en ungdomsuddannelse. Vi evaluerer løbende mundtligt
Studieparat 2. periode nr. 47 Lærer: DH Antal timer: 9 Formålet med undervisningen At gøre eleverne bevidste om hvad det vil sige at være studieparat og hvad konsekvensen kan være, hvis man ikke selv træner bevidst i at blive det. Undervisningens indhold: Vi arbejder med begrebet studieparathed, denne deles ind i personlige, sociale og faglige kompetencer og vi ser på hvad der skal til for at eleverne får deres drømmejob. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Eleverne arbejder individuelt og dette støttes op af fælles teori og diskussioner Der er i dag mange elever der falder fra ungdomsuddannelserne, da de ikke er studieparate og det er noget vi i dette fag forsøger at gøre eleverne bevidste om. Der evalueres mundtligt
Hold: Lilla, Kostfag, ernæringslære og institutionskøkken. Antal timer: 244,5 Nr. 44, 48, 50 Lærer: AW Formålet med undervisningen: At eleverne tilegner sig færdigheder og rutiner i fremstilling af sund og varieret kost til hverdag og fest. De opnår en bred forståelse for sunde kostvaner og viden om, hvordan nutidens livsstilssygdomme undgås. Eleverne får kendskab til kostvaner i Danmark og andre kulturer verden over, og de danner egne holdninger til kostvanernes udvikling gennem de sidste årtier. Eleverne får kendskab til og forholder sig til faktorer som kvalitet, miljø og økonomi, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen fremtidig husholdning, samt at de bliver i stand til et begrundet valg omkring hvordan de vil leve deres fremtidige Mad-liv. Også forskellen på at lave mad til få og mange mennesker, - forskellen på at arbejde i et institutionskøkken eller et almindeligt køkken. Dette udføres i praksis. Eleverne får forståelse for sammenhængen mellem god køkkenhygiejne og levnedsmiddelforgiftninger. De tilegner sig viden og færdigheder, så de kan behandle fødevarer efter lovens bestemmelser, og dermed undgå forurening af maden og dermed følgende madforgiftninger. Eleverne føler sig rustet til at gå op til afgangsprøve i hjemkundskab og til at aflægge prøve til Hygiejnecertifikat. Undervisningens indhold:
Ernæring: Der tages udgangspunkt i de energigivende stoffer fedt protein og kulhydrat. Her arbejdes med deres virkning og evt. skadevirkninger på kroppen fejlernæring overvægt m.m. der ses på produktvalg og kostsammensætning, før nu og i fremtiden, emnet belyses fra flere vinkler. Der arbejdes med ernæring gennem hele skoleåret, i relation til de enkelte emner der arbejdes med. Tilberedningsmetoder: Som baggrund for den videre praktiske undervisning i faget, gennemgås de tilberedningsmetoder der er relevante for egen husholdning. Dvs metoder omkring koge stege bage. Ligeledes arbejdes der med forberedelse af råvarer, så de er klar til brug, - herunder brug af redskaber og køkkenets maskiner. Her tænkes på såvel almindelige køkkenmaskiner, men også på store institutionsmaskiner, som eleverne også skal gøres fortrolige med. Råvarernes vej fra producent til tallerken: Vi arbejder med forskellige råvarer. Der ses på produktionsformer, både konventionelle og økologiske prøvesmagninger og prisberegninger. Produkternes forarbejdningsgrad halv- og helfabrikata kontra hjemmeproduceret. Vi ser på tidsforbruget, indhold, tilsætningsstoffer pris og kvalitet. Der arbejdes med de enkelte råvares næringsforhold, opbevaringskrav og anvendelsesmuligheder. Årstidens sunde hverdagsmad det grønne køkken: Eleverne arbejder med både, for dem, kendte og nye hverdagsretter, det være sig både frokostmiddagsretter og sunde fastfood tilbud. De udvider deres kendskab til, og brug af forskellige frugter og grønsager. Vi sætter fokus på det grønne - anvendelse- smag ernæring sæson og pris.
Mad og gæster mad til højtiderne: Eleverne arbejder her med lidt finere madlavning, de øver menusammensætninger borddækning takt og tone. Endvidere undersøger de traditioner ved de forskellige højtider, og udviklingen af disse, i nyere tid. Vi laver festmenuer julemad, fastelavns- og påskemad. Fremmed mad Middelhavs lande: Eleverne vælger hvilke lande de gerne vil arbejde med finder frem til landets madkultur vigtige råvare og særkende. De sammenholder forskellene til dansk madkultur. De planlægger og laver mad. Det går i fisk: Eleverne skal besøge fiskehandleren og handle fisk hos denne kommer hjem og evt. filetere fisken. Derefter laves nogle hurtige, lækre og enkle retter med fisk. Der snakkes om fordelene ved at spise fisk og hvilke næringsstoffer man får ud af det. Institutionskøkken: Eleverne kommer også i skolens institutionskøkken en gang om ugen. De kommer til at prøve kræfter med fremstilling af mad til mange mennesker. De kommer til at arbejde i små hold, små stationer, hvor de skal lære at håndtere alle de opgaver, som der er i køkkenet. Varmt køkken koldt køkken grovkøkken (forberedelse af grøntsager) bagning menu planlægning opvask servering og borddækning De skal være med til at fremstille alle dagens måltider, som der serveres på skolen. Det er formiddagsservering frokost aftensmad og mellemmåltider. De skal gøres fortrolige med alle de opgaver, som der er i et storkøkken. De skal lære at arbejde med store maskiner og store portioner, som er kendetegnende for institutionskøkkendrift. Også egenkontrol skal eleverne introduceres for. Undervisningsmetoder i hele forløbet:
Der arbejdes i små eller større, variable, grupper. Grupperne har ofte planlægnings- eller projektopgaver de arbejder praktisk og selvstændigt. Andre emner behandles som klasseundervisning med selvstændige opgaver og små forsøg, fulgt op af samtale og dialog. Emnerne ses i et meget bredt perspektiv som historisk og kulturelt æstetisk og skabende perspektiv, natur- og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Mundtlige fremlæggelser, projektfremlæggelser praktiske opgaver, samtale og skriftlige opgaver. Målpinde som evaluering efter hvert emne.
Service og kundekontakt, 4. periode nr. 49 Lærer: DH Antal timer: 14 Formålet med undervisningen At eleverne får et kendskab til hvad service er og hvordan man skaber en god kundekontakt samt hvordan vi påvirker hinanden og hvilke psykologiske faktorer der spiller ind. Undervisningens indhold: Service kunden har altid ret Hvordan tager jeg mig bedst ud i forhold til kunderne Når kunden er vred konflikthåndtering Hvad sker der hvis betjeningen er uhøflig Undervisningsmetoder i hele forløbet: Eleverne vil blive præsenteret for en teoretisk del opfulgt af forskellige øvelser, herunder vil de også blive introduceret til forumteater. Mange elever ønsker at arbejde i servicebranchen og det er derfor vigtigt at de får et kendskab til, hvad de selv kan gøre for at skabe et godt og succesfuldt forhold til deres kunder. Vi evaluere mundtligt
Hold: Lilla, Kostfag, ernæringslære og institutionskøkken. Antal timer: 244,5 Nr. 44, 48, 50 Lærer: AW Formålet med undervisningen: At eleverne tilegner sig færdigheder og rutiner i fremstilling af sund og varieret kost til hverdag og fest. De opnår en bred forståelse for sunde kostvaner og viden om, hvordan nutidens livsstilssygdomme undgås. Eleverne får kendskab til kostvaner i Danmark og andre kulturer verden over, og de danner egne holdninger til kostvanernes udvikling gennem de sidste årtier. Eleverne får kendskab til og forholder sig til faktorer som kvalitet, miljø og økonomi, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen fremtidig husholdning, samt at de bliver i stand til et begrundet valg omkring hvordan de vil leve deres fremtidige Mad-liv. Også forskellen på at lave mad til få og mange mennesker, - forskellen på at arbejde i et institutionskøkken eller et almindeligt køkken. Dette udføres i praksis. Eleverne får forståelse for sammenhængen mellem god køkkenhygiejne og levnedsmiddelforgiftninger. De tilegner sig viden og færdigheder, så de kan behandle fødevarer efter lovens bestemmelser, og dermed undgå forurening af maden og dermed følgende madforgiftninger. Eleverne føler sig rustet til at gå op til afgangsprøve i hjemkundskab og til at aflægge prøve til Hygiejnecertifikat. Undervisningens indhold:
Ernæring: Der tages udgangspunkt i de energigivende stoffer fedt protein og kulhydrat. Her arbejdes med deres virkning og evt. skadevirkninger på kroppen fejlernæring overvægt m.m. der ses på produktvalg og kostsammensætning, før nu og i fremtiden, emnet belyses fra flere vinkler. Der arbejdes med ernæring gennem hele skoleåret, i relation til de enkelte emner der arbejdes med. Tilberedningsmetoder: Som baggrund for den videre praktiske undervisning i faget, gennemgås de tilberedningsmetoder der er relevante for egen husholdning. Dvs metoder omkring koge stege bage. Ligeledes arbejdes der med forberedelse af råvarer, så de er klar til brug, - herunder brug af redskaber og køkkenets maskiner. Her tænkes på såvel almindelige køkkenmaskiner, men også på store institutionsmaskiner, som eleverne også skal gøres fortrolige med. Råvarernes vej fra producent til tallerken: Vi arbejder med forskellige råvarer. Der ses på produktionsformer, både konventionelle og økologiske prøvesmagninger og prisberegninger. Produkternes forarbejdningsgrad halv- og helfabrikata kontra hjemmeproduceret. Vi ser på tidsforbruget, indhold, tilsætningsstoffer pris og kvalitet. Der arbejdes med de enkelte råvares næringsforhold, opbevaringskrav og anvendelsesmuligheder. Årstidens sunde hverdagsmad det grønne køkken: Eleverne arbejder med både, for dem, kendte og nye hverdagsretter, det være sig både frokostmiddagsretter og sunde fastfood tilbud. De udvider deres kendskab til, og brug af forskellige frugter og grønsager. Vi sætter fokus på det grønne - anvendelse- smag ernæring sæson og pris.
Mad og gæster mad til højtiderne: Eleverne arbejder her med lidt finere madlavning, de øver menusammensætninger borddækning takt og tone. Endvidere undersøger de traditioner ved de forskellige højtider, og udviklingen af disse, i nyere tid. Vi laver festmenuer julemad, fastelavns- og påskemad. Fremmed mad Middelhavs lande: Eleverne vælger hvilke lande de gerne vil arbejde med finder frem til landets madkultur vigtige råvare og særkende. De sammenholder forskellene til dansk madkultur. De planlægger og laver mad. Det går i fisk: Eleverne skal besøge fiskehandleren og handle fisk hos denne kommer hjem og evt. filetere fisken. Derefter laves nogle hurtige, lækre og enkle retter med fisk. Der snakkes om fordelene ved at spise fisk og hvilke næringsstoffer man får ud af det. Institutionskøkken: Eleverne kommer også i skolens institutionskøkken en gang om ugen. De kommer til at prøve kræfter med fremstilling af mad til mange mennesker. De kommer til at arbejde i små hold, små stationer, hvor de skal lære at håndtere alle de opgaver, som der er i køkkenet. Varmt køkken koldt køkken grovkøkken (forberedelse af grøntsager) bagning menu planlægning opvask servering og borddækning De skal være med til at fremstille alle dagens måltider, som der serveres på skolen. Det er formiddagsservering frokost aftensmad og mellemmåltider. De skal gøres fortrolige med alle de opgaver, som der er i et storkøkken. De skal lære at arbejde med store maskiner og store portioner, som er kendetegnende for institutionskøkkendrift. Også egenkontrol skal eleverne introduceres for. Undervisningsmetoder i hele forløbet:
Der arbejdes i små eller større, variable, grupper. Grupperne har ofte planlægnings- eller projektopgaver de arbejder praktisk og selvstændigt. Andre emner behandles som klasseundervisning med selvstændige opgaver og små forsøg, fulgt op af samtale og dialog. Emnerne ses i et meget bredt perspektiv som historisk og kulturelt æstetisk og skabende perspektiv, natur- og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Mundtlige fremlæggelser, projektfremlæggelser praktiske opgaver, samtale og skriftlige opgaver. Målpinde som evaluering efter hvert emne.
PtE mad til mennesker/pte Sosu Studie og erhverv/praktik Antal timer: 28/1 uge Nr. 51, 132 Lærere: AO Formålet med undervisningen: Formålet med undervisningen er, at eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Undervisningens indhold: Introduktion, - fælles oplæg omkring erhverv, uddannelse og arbejde. Uddannelsesplan er en naturlig fortsættelse af dette. Undervisningen vil i et vist omfang målrettes det konkrete forløb, eleven er tilmeldt på skolen henholdsvis Mad til Mennesker og Sosu, således at eleven opnår kendskab til de forskellige uddannelsesretninger, der findes indenfor området. I praktikken tilstræbes det ligeledes, at eleven finder et praktiksted, der er relevant i forhold til det aktuelle forløb. Erhvervspraktik forberedes, - eleven finder et egnet praktiksted, laver aftale om mødetid, påklædning mm. Eleven oplever arbejdsdagen på den aktuelle arbejdsplads. Eleven skal strukturere dagen i forhold til at smøre madpakke, stå tidligt op, komme af sted og møde til tiden evt. ved hjælp af offentlig transport. Strukturen gælder ligeledes fritid og pligter efter endt arbejdsdag. I praktikugen er der sat en dag af til elevens forberedelse af praktikken sammen med vejlederen, hvorefter eleven er i praktik i op til fire dage. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Undervisningen tager udgangspunkt i elevens ønsker for fremtiden. Det er vigtigt, at eleven vedkender sig, at det er mit liv min fremtid, hvorfor er der også plads til individuelle samtaler sammen med skolens vejleder.
Eleven arbejder individuelt i forhold til uddannelsesplan og erhvervspraktik. Undervisningen vil desuden foregå fælles på klassen og i grupper. Hver elev deltager i udskolingsmøde med indkaldelse af følgende aktører: UU vejleder, sagsbehandler, forældre/plejeforældre og kontaktlærer. Formålet er at forberede / afklare eleven på skiftet fra Vordingborgskolen til fremtidig uddannelse. Samfundsmæssigt, demokratisk og politisk, vise ansvar og engagement. Eleven evaluerer på praktikugen egne oplevelser / erfaringer. Systematiseret viden gives videre til alle på klassen. Den vigtigste evaluering ses ved, at eleven træffer valg/ beslutning i forhold til fremtiden ved tilmelding til ungdomsuddannelse i det kommende år.
Dansk uden afgangsprøve gul & lilla Antal timer: 91,5 Nr: 52 Lærer: TG Formålet med undervisningen: Formålet med undervisningen i dansk er at øge evnen til at forstå og anvende dansk i dagligdagen, samt bruge sproget i samspil med andre.. At fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningens indhold: Eleverne vil blive præsenteret for forskellige litterære tekster, både ældre og nyere. Der arbejdes med anden fiktion herunder film. Enkelte artikler og reklamer vil eleverne også bliver repræsenteret for. Der skal arbejdes med skriftlig fremstilling og grammatik. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og ressourcer, og opgaverne vil tilrettelæges herefter. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, opgave og problemløsning, hvor eleverne arbejder på klassen, individuelt og i grupper. Eleverne vil også skulle fremlægge på klassen.
Samfundsmæssige Kulturelle Historiske Personlige Etiske Der evalueres mundtlig efter hvert emne. Løbende gennem skoleåret vil der være forskellige prøver i retstavning, læsning, skriftlig fremstilling og grammatik.
Dansk med afgangsprøve, inkl. OSO Antal timer: 129, 6 dage Nr. 53 Lærere: DH Formål: Formålet med undervisningen er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningens indhold og metode: Eleverne præsenteres for et bredt udvalg at ældre og nyere skøn og faglitterære tekster. Der arbejdes med anden fiktion bl.a. film og kunstbilleder. Af sagtekster vægtes essays, artikler, reklamer. Eleverne træner forskellige mundtlige fremstillingsformer i forskellige situationer og sammenhænge, både individuelt og i grupper. Det vægtes at mundtlige fremstillinger både kan være strukturerede og improviserede. Argumentation og dokumentation fremhæves som meget væsentlige i både mundtlig og skriftlig fremstilling. Eleverne arbejder med forskellige skriftlige udtryksformer hvor genreforståelse og kommunikationsformen er et vigtigt element. Der arbejdes med større og mindre opgaver, hvor fokus er på forskellige områder så som form, indhold og layout. Procesorienteret skrivning, sproglære og grammatik indgår som en vigtig del. Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt med analyse, fortolkning, vurdering og perspektivering. Eleverne læser 1 hovedværk i form af en roman (hvis FSA 2) samt med en film som hovedværk. Der læses bl.a. temaer som identitet, eventyr i forskellige former, familien i tekster, essay som genrer. Der eksamineres i henhold til gældende bekendtgørelse. Perspektiveringsmulighederne er mange. Filosofiske, kulturelle, samfundsmæssige og historiske perspektiver er en nødvendig del af danskundervisningen. Etik og æstetik er naturlige elementer både når eleverne arbejder med deres egne og andres produkter. Der selvevalueres efter hvert tema, så eleverne kan vurdere, om det de har fået med også svarer til deres forventninger og arbejdsindsats.
Fag: OSO Formålet med undervisningen: Jf. Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. kl. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givet emne, der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af brobygning eller andet som måtte være indeholdt i denne plan. Undervisningens indhold: Eleven beslutter i samarbejde med dansklæreren og studie- og erhvervsvejledningerne emne og indhold i forhold til uddannelsesplanen Eleven vælger brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer Eleven vælger kilder og materialer Eleven udarbejder et konkret produkt, inden for de rammer som skolen giver mulighed for. Eleven vælger udtryksform Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Arbejdet med opgaven kan foregå individuelt eller i samarbejde mellem to eller flere elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med deres uddannelsesplaner. Ansvar og engagement. Samfundsmæssigt, politisk og kulturelt samt menneskesyn. Eleverne afleverer et konkret produkt og vælger selv om de vil fremlægge. Opgaven vurderes med en udtalelse, og hvis eleven ønsker det, en karakter. At min. 90 % af klassen får afklaret fremtiden i form af beslutning om uddannelse /erhverv
Introuge nr. 127 Lærere: HT MD SR DH AW AO TG JL Timer: 33,25 Formål: At give eleverne et optimalt grundlag for et udbytterigt skoleår. At eleverne, inden for de respektive kernegrupper, bliver introduceret for hinanden, kernelærerne og øvrigt personale. At eleverne får etableret starten til et socialt netværk hinanden imellem. At de kommer rundt på skolens areal og i miljøet omkring skolen, og bliver trygge herved. At eleverne bliver indført i skolens faciliteter, muligheder, tilbud, leve- og samværsregler, ugeskema, m.v Indhold: Leve- og samværsregler, øvrige husregler, elevskemaer, vagtplaner m.v. gennemgås og forevises. Der gives introduktion / instruktion i rengøring på områderne. Der laves aktiviteter, der er med til at ryste flokken sammen. Der foretages ture rundt i byen, konkurrencer, smålege og fælles hygge Der laves aktiviteter, der er med til at give eleverne den fornødne tryghed til at færdes på egen hånd på skolen. Der foretages valg til fælles valgfag, idræt og fritidsfag. Mixgrupperne bliver etableret og eleverne mødes i grupperne med deres mixlærere til fælles samvær hygge og opgaveløsninger. Der er en fælles tur til Funpark Falster, hvor alle elever og lærere leger - konkurrerer og har hyggeligt samvær med hinanden. Der er fælles aftenaktiviteter for alle. Undervisningsmetoder i hele ugen: Der vil være information / instruktion på kerneholdene Af sociale initiativer vil der være besøg på hinandens værelser, samarbejdsøvelser, lege og konkurrencer og tid til snak med hinanden. Evalueringsform: Mundtlig i plenum på holdene og på lærermøde.
Blåt, Gult og Lilla Temauge om Holland Antal timer: 13,5 Nr: 128 Lærere: DH, AW og HT Formålet med undervisningen: At eleverne får kendskab til kulturelle, geografiske og samfundsmæssige forhold i Holland. At eleverne stifter bekendtskab med det hollandske køkken og lærer at tilberede enkelte traditionelle retter. At eleverne får et forhåndskendskab til steder og begivenheder, de vil komme i kontakt med på turen. Undervisningens indhold: Eleverne får gennem forskellige medier et indblik i Hollands natur og kultur derunder madkultur. De skal ud fra opskrifter fremstille forskellige traditionelle retter/måltider. Eleverne vil stifte bekendtskab med hollandsk kunst og malere især Van Gogh og Hollands rolle under 2. verdenskrig med fokus på Anne Frank og hendes liv i baghuset. Desuden vil eleverne få mulighed for at studere kort og sætte sig yderligere ind i det, de kan opleve på turen. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes med klasse-, gruppe- og individuel undervisning i klasselokaler og værksteder og i køkkenet. Alle elever skal deltage i fremstilling og spisning af hollandsk mad. Der vil blive undervist teoretisk på mindre hold, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig i forskellige emner om Holland, så de er forberedte på mødet med den hollandske kultur og befolkning på studieturen i efteråret 2012. Kulturelt, historisk og samfundsmæssigt. Der evalueres mundtligt
Studietur til Amsterdam Antal timer: 1 uge Nr: 129 Lærer: HT, MS, MD, AW, DH, JL & TG Formålet med undervisningen: At eleven får forståelse for at identificere sig med omverdenen, først og fremmest Europa. At eleverne opnår kendskab til Amsterdams ungdomskultur, madkultur samt historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold. At eleverne oplever samværet med kammerater og lærere i et andet land. At eleverne får kendskab til anden møntenhed ved div. indkøb samt gøre sig forståelig på engelsk. Undervisningens indhold: Inden afrejse vil eleverne i en temauge sætte fokus på Amsterdam i et husholdnings- og håndarbejdsmæssigt perspektiv, således at de opbygger et forhåndskendskab til det land og den by, de skal besøge. På selve rejsen skal eleverne besøge Van Gogh og Anna Frank s museum, besøge et diamant sliberi, tage på kanalrundfart og se Ajax Stadion. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Før rejsen vil eleverne deltage i klasseundervisning, gruppe- og pararbejde, hvor de bliver præsenteret for et udbud af aktuelle emner, herunder valuta, kortlæsning, I køkkenet skal der fremstilles hollandsk mad. Samfundsmæssig Kulturel Historisk Demokratisk Politisk Ansvar Der evalueres mundtligt og skriftligt, hvor hver elev giver sin vurdering af turen til Amsterdam.
10.kl. Studie og erhverv Antal timer: 14,5 + brobygning + praktik Nr. 27,130,135 Lærere: KM Formålet med undervisningen: At eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Undervisningens indhold: Introduktion - fælles oplæg omkring erhverv, uddannelse og arbejde. Uddannelsesplan er en naturlig fortsættelse af dette. Erhvervspraktik forberedes, - eleven finder et egnet praktiksted, laver aftale om mødetid, påklædning mm. Brobygning: At eleven deltager på en uddannelsesinstitution efter eget valg. Tilbuddene ligger fra Nykøbing F i syd til Næstved i nord. Eleven oplever en uddannelse på det aktuelle uddannelsessted. Hverdagen skal samtidig rumme ændringer som madpakke, stå tidligt op, komme til tiden med offentlig transport, samt have en fritid efter hjemkomst. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: I undervisningen tages udgangspunkt i elevernes ønsker for fremtiden. Det er vigtigt, at eleven vedkender sig, at det er mit liv min fremtid, derfor er der også plads til personlige samtaler, som holdes individuelt på vejlederens kontor. Eleven arbejder individuelt i forhold til uddannelsesplan og erhvervspraktik. I forlængelse af planlægningen af praktik, vil eleven arbejde i sin praktik i en uge 5 dage svarende til ca. 30 35 timer.
Eleven vil i brobygning deltage i ca. 20 25 timer pr. uge. Hver elev deltager i udskolingsmøde med følgende aktuelle aktører: UU vejleder, sagsbehandler, forældre / plejeforældre og kærnelærer. Formålet er at forberede / afklare eleven på skiftet fra Vordingborgskolen til fremtidig uddannelse. Samfundsmæssigt, demokratisk og politisk, vise ansvar og engagement. Eleven evaluerer på praktikugens oplevelser / erfaringer. Systematiseret viden gives videre til alle på klassen. Den vigtigste evaluering ses ved at eleven træffer valg/ beslutning i forhold til fremtiden ved tilmelding til ungdomsuddannelse i det kommende år. Parat til uddannelse / erhverv.
Temauge: Billeder på verden nr. 131 Lærer: JM, MD; DH Antal timer: 13,5 Formålet med undervisningen: At eleverne får et indblik i hvordan billeder påvirker den måde vi opfatter verden på. Samt får et kendskab til skabelsen af forskellige billedformer. Undervisningens indhold: Det være sig: film, kortfilm, levende og frosne reklamer, kunstbilleder, fotografier mv. Undervisningsmetoder i hele forløbet: Der arbejdets i grupper i forskellige workshops om skabelsen af forskellige billedmæssige udtruyk. Vi bliver bombarderet med billeder og meget af det vi ser opfatter vi ubevidst, men vi bliver påvirket af det, det er vigtigt at vi bliver bevidste om denne påvirkning og at vi ved hvilke virkemidler der bruges for at påvirke os og vores synspunkter Der evalueres mundtligt i slutningen af ugen, hvor eleverne fremviser de produkter de har lavet i løbet af ugen
PtE mad til mennesker/pte Sosu Studie og erhverv/praktik Antal timer: 28/1 uge Nr. 51, 132 Lærere: AO Formålet med undervisningen: Formålet med undervisningen er, at eleven får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Eleven arbejder med og oplever i praksis egne muligheder i forhold til personlige styrker og svagheder i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Undervisningens indhold: Introduktion, - fælles oplæg omkring erhverv, uddannelse og arbejde. Uddannelsesplan er en naturlig fortsættelse af dette. Undervisningen vil i et vist omfang målrettes det konkrete forløb, eleven er tilmeldt på skolen henholdsvis Mad til Mennesker og Sosu, således at eleven opnår kendskab til de forskellige uddannelsesretninger, der findes indenfor området. I praktikken tilstræbes det ligeledes, at eleven finder et praktiksted, der er relevant i forhold til det aktuelle forløb. Erhvervspraktik forberedes, - eleven finder et egnet praktiksted, laver aftale om mødetid, påklædning mm. Eleven oplever arbejdsdagen på den aktuelle arbejdsplads. Eleven skal strukturere dagen i forhold til at smøre madpakke, stå tidligt op, komme af sted og møde til tiden evt. ved hjælp af offentlig transport. Strukturen gælder ligeledes fritid og pligter efter endt arbejdsdag. I praktikugen er der sat en dag af til elevens forberedelse af praktikken sammen med vejlederen, hvorefter eleven er i praktik i op til fire dage. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Undervisningen tager udgangspunkt i elevens ønsker for fremtiden. Det er vigtigt, at eleven vedkender sig, at det er mit liv min fremtid, hvorfor er der også plads til individuelle samtaler sammen med skolens vejleder.
Eleven arbejder individuelt i forhold til uddannelsesplan og erhvervspraktik. Undervisningen vil desuden foregå fælles på klassen og i grupper. Hver elev deltager i udskolingsmøde med indkaldelse af følgende aktører: UU vejleder, sagsbehandler, forældre/plejeforældre og kontaktlærer. Formålet er at forberede / afklare eleven på skiftet fra Vordingborgskolen til fremtidig uddannelse. Samfundsmæssigt, demokratisk og politisk, vise ansvar og engagement. Eleven evaluerer på praktikugen egne oplevelser / erfaringer. Systematiseret viden gives videre til alle på klassen. Den vigtigste evaluering ses ved, at eleven træffer valg/ beslutning i forhold til fremtiden ved tilmelding til ungdomsuddannelse i det kommende år.
Påsketema på lilla og blåt hold Antal timer: 14 nr. 141 og 143 Lærere: SR, HT, JL, DH, AO, AW Formål med undervisningen: At eleverne får en forståelse for og indsigt i påskens traditioner og betydning i det danske samfund samt får udfoldet deres kreative evner via fremstilling af diverse påskepynt. Eleverne skal opnå viden om en traditionel påskefrokost samt fremstillingen af denne. Undervisningens indhold: Der arbejdes både teoretisk og praktisk. Der vil blive undervist i forskellige traditioner for påskepynt, som eleverne skal fremstille. Eleverne vil blive introduceret for forskellige lege relaterende til påsken. Eleverne fremstiller en traditionel påskefrokost med alt, hvad der dertil hører. Undervisningsmetoder og arbejdsformer: Oplæg og efterfølgende opgaveløsning. Samfundsmæssigt og kulturelt. Mundtlig evaluering.