Beskrivelse af byggeprocessen

Beskrivelse af byggeprocessen I dette kapitel beskrives byggeprocessen med de faser, opgaver og systemer der skal udføres i et byggeprojekt. Der gives også en beskrives af samarbejdsformerne OPP og partnering samt af styringsværktøjet Lean Construction 2.1 Faseinddeling... 20 2.1.1 Organisering i faserne... 22 2.2 Valg af entrepriseform og udbudsform... 23 2.2.1 Totalentreprise... 24 2.2.2 Hoved- og storentreprise... 24 2.2.3 Fagentreprise... 25 2.3 Beskrivelser... 26 2.4 Offentligt-Privat Partnerskab... 27 2.4.1 Offentligt-Privat Partnerskab ved byggeprojekter... 27 2.5 Partnering... 29 2.6 Lean Construction... 32 2.6.1 Lean Production... 32 2.6.2 Lean Construction... 32 2.6.3 Planlægningen af byggeriet... 33 2.6.4 Lean Construction i forhold til et traditionelt byggeri... 34 2.6.5 Lean Construction i udlandet... 34 19

2.1 Faseinddeling 2.1 Faseinddeling Et byggeprojekt er en kæde af opgaver/beslutninger der skal gennemføres for, at byggeriet kan tages i brug. Bygherren skal blandt andet konstatere, at der er behov for en udbygning eller nybygning, bygherren skal derefter tage initiativ til at udarbejde et programoplæg og så videre. Der er mange opgaver der skal gennemføres, derfor kan byggeriet opdeles i forskellige faser der har hver sine opgaver. Der er grundlæggende fire faser i et byggeprojekt, jf. figur 2.1, disse er program-, design-, udførelses- og driftsfaserne. Som det fremgår af figur 2.1 består de enkelte faser af forskellig organisationer og opgaver. figur 2.1. Procesforløb for byggeprojektet. [5, side 4] For at detaljere procesforløbet yderligt kan designfasen opdeles i en forslags- og projekteringsfase. Opdelingen har baggrund i opgaver der skal udføres i faserne, jf. figur 2.2. De to forslag, et dispositionsforslag og et projektforslag, udføres i en forslagsfase. I en projekteringsfase kan for- og hovedprojektet projekteres. 20

2 Beskrivelse af byggeprocessen figur 2.2. Opgaver der blandt andet skal udføres i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet. [Appendiks B, side 2] De forskellige opgaver, der er vist på figur 2.2 har forskellige detaljeringsgrader, idet byggeprogrammet er en beskrivelse af bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, miljømæssig og byggetekniskkvalitet, økonomi og tid. Byggeprogrammet må normalt ikke indeholde byggetekniske løsninger, hensigtsmæssige løsninger kan dog tillægges en vis vægt ved programmets udformning [6, side 24]. Det efterfølgende dispositionsforslag er en skitsering af de krav og ønsker der er opstillet i byggeprogrammet. Projektforslaget er stadig et skitseforslag, i dette forslag angives eksempelvis dimensioner på de enkelte konstruktionsdele, samt et eksempel på en byggetekniskløsning. I forprojektet projekteres projektet færdig til myndighedsgodkendelse. De detaljetekniske løsninger mangler fortsat. Efter myndighedsgodkendelsen kan projektet færdigprojekteres til et hovedprojekt. På figur 2.3 er de fire faser, der blev angivet på figur 2.1, opdelt til seks faser, hvor designfasen er opdelt i en forslagsfase og projekteringsfase. Der er ligeledes indført en licitation, dette er gjort for at indikere, at der inden udførelsen påbegyndes afholdes en licitation. Projekteringsfasen kan afsluttes når hovedprojektet er projekteret, der vil dog ofte forekomme projekteringsopgaver i forbindelse med udførelsen. Eksempelvis hvis der forekommer en bygherreændring, fremkommer en uoverensstemmelse mellem flere projekterende der kræver en konstruktiv ændring eller hvis en fagentreprenør skal detaildimensionere dennes entreprise. Et eksempel på en detaildimensionering under udførelsesfasen kunne være ved facadearbejder, hvor fagentreprenøren har en specialviden vedrørende udformningen. 21

2.1 Faseinddeling Programfasen Primære involverede Bygherre Forslagsfasen Arkitekt Projekteringsfasen Ingeniør & Arkitekt Licitation Udførelsesfasen Entreprenør Driftsfasen Bruger Projekteringsstart Byggestart Aflevering Tidsforløb figur 2.3. Faseinddeling af byggeprocessen med angivelse af opgaver i de enkelte faser. Licitationen kan afgives enten som et sendt udbud, det vil sige på baggrund af forprojektet eller hovedprojektet, eller som et tidligt udbud på baggrund af byggeprogrammet, dispositionsforslag eller projektforslag. På figur 2.3 er det tidlige udbud illustreret ved den stiplede forlængelse af licitationen. Ved en totalentreprise afgives der tilbud typisk på baggrund af byggeprogrammet eller dispositionsforslaget. På figur 2.3 er der ved tidslinien indsat de hovedopgaver der udføres inden udførelsesfasen kan påbegyndes. Til højre på figur 2.3 er de primære aktører i de enkelte faser angivet, hvor det er bygherren der primært har ansvaret for at byggeprogrammet udarbejdes. Bygherren har den mulighed at han kan entrere teknisk bistand til udarbejdelsen af byggeprogrammet. I forslagsfasen er det primært arkitekterne, der skal udarbejde to forslag, en forudsætning for vellykkede forslag er, at der fremkommer input fra eksempelvis bygherren, ingeniørerne, landskabsarkitekten med flere. I projekteringsfasen inddrages ingeniørerne mere til endelig projektering af projektforslaget. Entreprenørerne inddrages i projekteringen i tilfælde af det tidlige udbud. I udførelsesfasen er det primært de enkelte entreprenører der skal udføre det projekterede projekt. 2.1.1 Organisering i faserne Tidligere blev det beskrevet, at et byggeprojekt er opdelt i flere faser, samt at der til hver fase tilhører en organisation. I dette projekt arbejdes der primært med faserne: program-, forslags-, projekterings- og udførelsesfaserne. På figur 2.4 er vist et eksempel på hvorledes aktørerne i de enkelte faser kan organisere sig. 22

2 Beskrivelse af byggeprocessen Udførelsesfasen Evt. bygherrerådgiver Projekterings fasen Forslagsfasen Programfasen figur 2.4. Eksempel på et organisationsdiagram for et byggeprojekt. I hver af faserne udpeges der en leder af organisationen. I forslagsfasen og projekteringsfaserne kan der udpeges én leder af begge faser. På denne måde kan der sikres en symmetri gennem hele projekteringsfasen. I udførelsesfasen kan der eksistere flere organiseringsmuligheder, med byggeledere på flere niveauer. Ved eksempelvis en fag- eller storentreprise vil Byggeleder 1 have ansvaret for den daglige ledelse af byggeriet. Byggelederen vil også kunne have ansvaret for det faglige tilsyn. Ved en hovedentreprise vil Byggeleder 1 have ansvaret for det faglige tilsyn og være leddet mellem hovedentreprenøren og projekteringslederen. Byggeleder 2, der typisk er hovedentreprenørens projektleder, vil have ansvaret for den daglige ledelse af hovedentreprenørens underentreprenører, dette er illustreret med den stiplede linie i figur 2.4 for udførelsesfasen. 2.2 Valg af entrepriseform og udbudsform I den juridiske organisering arbejdes der med fire forskellige entrepriseformer. I den juridiske organisation tages der ikke hensyn til samarbejdsformen og dennes sammensætning, idet samarbejdsformen kan være forskellig fra den juridiske organisation. Eksempelvis kan partnering benyttes uafhængigt af den juridiske organisation og entrepriseform. Der arbejdes med entrepriseformerne: Totalentreprise Hovedentreprise Storentreprise Fagentreprise I den efterfølgende afsnit beskrives entrepriseformerne hver for sig, med hensyn til den juridiske organisation, inddragelse af entreprenør i projektering og licitation. 23

2.2 Valg af entrepriseform og udbudsform 2.2.1 Totalentreprise Hvis bygherren vælger totalentreprise som udbudsform, overtager entreprenøren projekteringen, fra enten afslutningen af byggeprogrammet, dispositionsforslaget eller projektforslaget. Totalentreprenøren overtager dermed projekteringsansvaret fra bygherren, med hensyn til materialevalg og konstruktionsvalg, med mindre andet er anført i udbudsmaterialet. [6, side 32] På figur 2.5 er der vist et eksempel hvorledes den kontraktlige organisation kan sammensættes ved en totalentreprise. Her har bygherren kontrakt med en programleder der skal assistere bygherren i udarbejdelsen af byggeprogrammet. Programlederen kan have assistance af eventuelt arkitekter og ingeniører, repræsenteret ved den stiplede linie på figur 2.5. Bygherren kan ligeledes entrere med en bygherrerådgiver til, at assistere sig gennem hele byggeprocessen. Efter licitationen vil bygherren have en kontrakt med den vindende totalentreprenør, vedrørende projekteringen og udførelsen af byggeprojektet. Totalentreprenøren har typisk i forbindelse med sit tilbud indgået aftaler med arkitekter og ingeniører, disse varetager dermed også projekteringen af det endelige projekt. Til udførelsen vil totalentreprenøren indgå aftaler med diverse underentreprenører af de forskellige arbejder. figur 2.5. Eksempel på kontraktlig organisation ved en totalentreprise. Licitationen ved en totalentreprise vil typisk afholdes således, at det økonomiske mest fordelagtige tilbud vinder. Dette medfører at bygherren i dennes byggeprogram skal opstille hvilke kriterier han vægter og selve vægtningen. 2.2.2 Hoved- og storentreprise Vælger bygherren at udbyde byggeprojektet i hoved eller storentreprise, har bygherren typisk afgivet styrings- og koordineringsansvaret for projekteringen og udførelsen til en af rådgiverne. Dette kan være en totalrådgiver. I udførelsesfasen arbejder den koordinerende ledelse kun med en eller enkelte hoved-/storentreprenører. Ved en hovedentreprise har bygherren kontrakt med en hovedentreprenør, der har ansvaret for udførelsen af byggeriet ved hjælp af dennes underentreprenør, jf. figur 2.6 der er et eksempel på den kontraktlige organisation ved en hovedentreprise. Ved en storentreprise har bygherre kontrakt med enkelte storentreprenører, eksempelvis en bygningsentreprise, vedrørende opførelsen af bygningen, og en installationsentreprise der installerer alle installationerne. På figur 2.7 er der vist et eksempel på den kontraktlige organisation for en storentreprise med to storentreprenører. 24

2 Beskrivelse af byggeprocessen figur 2.6. Eksempel på kontraktlig organisation ved en hovedentreprise. figur 2.7. Eksempel på kontraktlig organisation ved en storentreprise. Gældende for begge entrepriseformer er, at bygherren her kontrakt med rådgiverne i form af arkitekter og ingeniører med flere. Bygherren kan også entrere med en bygherrerådgiver om at yde bistand byggeprocessen igennem, dette er repræsenteret ved den stiplede linie på figur 2.6 og figur 2.7. Licitationen i forbindelse med en hoved- eller storentreprise kan enten foregå som tidligt eller sent udbud, typisk benyttes der sent udbud ved disse entrepriseformer. Ved et tidligt udbud vil entreprenøren/entreprenørerne medvirke i projekteringen. Hvornår inddragelsen af entreprenøren/entreprenørerne vil forekomme, afhænger af om bygherren eller de projekterende vil medtage entreprenørens erfaringer i projekteringen. Desto tidligere entreprenøren/entreprenørerne inddrages i projekteringen, desto mere usikkerhed vil entreprenørens tilbud forekomme, idet grundlaget for tilbudsafgivningen er foretaget på et mere spinkelt grundlag. Ved et sent udbud afgiver entreprenøren/entreprenørerne tilbud på det færdige hovedprojekt. Et tilbud afgivet på hovedprojektet vil forekomme mere sikkert, idet de faktuelle mængder kan angives. Ved eksempelvis ventilationsarbejdet kan det forekomme, at entreprenøren har projekteringen med i dennes tilbud. Vinderen af licitationen vil typisk blive afgjort på baggrund af den billigste pris, eventuelle afvigelser kan forekomme i form af alternative løsningsforslag. 2.2.3 Fagentreprise Styrings- og koordineringsansvaret for både projekteringen og udførelsen vil typisk afholdes af en af rådgiver, eksempelvis en totalrådgiver. Ved en fagentreprise har koordineringslederen ansvaret for koordineringen af alle fagentreprenørerne, både tidsplanlægning og koordinering af byggepladsen og leverancer. Et eksempel på bygherrens kontraktlige organisation er vist på figur 2.8, hvoraf det fremgår at organiseringen af rådgiverne er den samme som for hoved- og storentreprise. Ved en fagentreprise har bygherren, i modsætning til de øvrige entrepriseformer, kontrakt med alle involverede entreprenører i byggeprojektet. Projektet opdeles ved en fagentreprise i det samme antal entrepriser, der ønsker fagentreprenører. Dette kræver, at entrepriserne kan afgrænses meget nøjagtig, for at undgå problemer i grænseområderne mellem entrepriserne. 25

2.3 Beskrivelser figur 2.8. Eksempel på kontraktlig organisation ved en fagentreprise. Licitationen bliver typisk afholdt som sent udbud, det vil sige på baggrund af hovedprojektet eventuelt forprojekt. Ved ventilationsentreprisen kan det forekomme, at entreprenøren har projekteringen med i dennes tilbud. Vinderen af licitationen vil typisk blive afgjort på baggrund af den billigste pris, eventuelle afvigelser kan forekomme i form af alternative løsningsforslag. 2.3 Beskrivelser bips beskrivelsesværktøj er blevet en fælles national de facto standard for strukturen og indholdet af de beskrivelser, der benyttes i en byggesag. Foreningen bips, byggeri - informationsteknologi - produktivitet samarbejde, er en medlemsdrevet, non profit forening, bestående af byggebranchens virksomheder. Foreningen bips blev dannet d. 26. marts 2003, som en sammenlægning af BPS, ibb og IT-Bygge Net. bips arbejder med at udarbejde de facto standarder indenfor: Beskrivelsesværktøjer: o Beskrivelses Struktur, beskrivelsesanvisninger og basisbeskrivelser CAD-værktøjer: o Lagstruktur, CAD-manual, tegningsstandarder I dette afsnit beskrives udelukkende beskrivelsesværktøjet, hvor formålet med de facto standarden er en klarere kommunikation mellem de projekterende og de udførende, med henblik på en større produktivitet og bedre kvalitet. bips beskrivelsesværktøj arbejder med en beskrivelsesstruktur for et projektmateriale som følger: Byggesagsbeskrivelse Arbejdsbeskrivelse Tegninger Tidsplaner Tilbudslister Hvor denne beskrivelse af bips beskrivelsesværktøj alene omhandler byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser. Byggesagsbeskrivelsen er det dokument der indeholder de betingelser og retningslinier der er fælles for alle arbejder/entrepriser i en byggesag. Arbejdsbeskrivelserne angiver arbejdets omfang, betingelser, retningslinier, samt forskrifter for arbejdets materialer, udførelse og kontrol. Til byggesagsbeskrivelsen og en del af arbejdsbeskrivelserne er der udarbejdet en basisbeskrivelse, der skal fungere som standard for beskrivelsen. Til at underbygge basisbeskrivelsen skal der til hver beskrivelse udarbejdes en projektspecifik beskrivelse, der sammen med basisbeskrivelsen udgør den samlede beskrivelse. 26

2 Beskrivelse af byggeprocessen [24] 2.4 Offentligt-Privat Partnerskab Fra d. 1. januar 2004 har alle statslige bygherrer forpligtet sig til at undersøge mulighederne for at byggeprojektet kan opføres i Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). OPP er en samarbejdsform mellem det offentlige og private konsortier vedrørende design, anlæg, drift og finansiering af offentlige bygge- og anlægsprojekter. [25] OPP dækker over en række forskellige modeller, der skal forbedre både anlæg og drift af offentlige bygge- og anlægsopgaver. Modellen kan bruges til alle typer samarbejde mellem offentlige og private. I denne beskrivelse behandles kun OPP for byggeprojekter. Fordelene ved OPP kan opdeles i nedenstående: De private aktørers innovation, viden og erfaring inddrages i alle projektets faser. Det optimerer design, anlægs- og facility management processer, og det reducerer de samlede projektomkostninger De private aktører har økonomisk incitament til at levere en behovsfokuseret ydelse. Betaling til de private aktører er således afhængig af levering af ydelser efter den aftalte kvalitet og mængde Der er en hensigtsmæssig risiko- og ansvarsfordeling og dermed optimering af de offentlige og private kompetencer så disse bedst muligt supplerer hinanden De private aktører har endvidere økonomisk incitament til hurtigere levering [25] 2.4.1 Offentligt-Privat Partnerskab ved byggeprojekter Formålet med OPP er, at de forskellige opgaver ved bygge- og anlægsprojekters design, finansiering, drift og vedligeholdelse udbydes som en samlet opgave, eller som pakker af opgaver. Det offentlige kan ved OPP-projekter følge byggeprocessen passivt, hvorved det offentlige kan koncentrere sig om at få det optimale bygværk. OPP har flere versioner. Den version der beskrives her bliver det offentlige lejer i stedet for bygherre, og giver dermed afkald på rollen som beslutningstager primært med hensyn til detaljer i projektet. OPP er en mellemting mellem traditionel offentlig drift og privatisering. OPP kan defineres som en offentlig tjeneste der udvikles og/eller drives af private (eller i samarbejde med det offentlige) efter forespørgsel fra det offentlige. Der sker således en fordeling af risici mellem den private og den offentlige sektor. OPP er et af de mange forslag den foregående regering kom med, der skulle medvirke til at forbedre effektiviteten og produktiviteten i den danske byggesektor. Den nuværende regering har sat yderligere fokus på OPP, som en af de primære muligheder til at skabe forbedringer. En koncession er som udgangspunkt en form for OPP. Koncession defineres på følgende måde: Der er tale om en koncession, når projektet finansieres ved brugerbetaling eventuelt med offentlige tilskud, men hvis den bestillende myndighed betaler størstedelen af projektomkostningerne, er der tale om en offentlig bygge- og anlægskontrakt, og ikke en koncession. [7, 2000] Erhvervs- og Byggestyrelsen har defineret OPP ud fra følgende tre betingelser: Substantiel privat finansiering. Kobling af finansiering, design, etablering og drift i et samlet udbud. 27

2.4 Offentligt-Privat Partnerskab Systematisk økonomisk funderet deling af risici mellem offentlig og private deltager. De nævnte betingelser er ikke endelige, men kan tilpasses det aktuelle projekt. Derudover bør alle både private og offentlige parter være opmærksomme på, at principperne kan bruges i andre tilfælde. [8] Den private deltagelse må ikke blive et mål i sig selv, men skal betragtes som en mulighed for at opnå effektiviseringsgevinster, kvalitetsforbedringer, øget brugertilfredshed og gevinster ved nye finansieringsformer. På figur 2.9 er angivet en mulig opbygning af et OPP-samarbejde. figur 2.9. Opbygningen af et OPP-samarbejde. [9] Byggeriet finansieres af det private konsortium, hvorved flere offentlige instanser ser dette som en mulighed for at nedskære anlægsbudgettet. Det kræves af Erhvervs- og Byggestyrelsen at lejeren (det offentlige) skal deponere anlægsbeløbet, således at der ikke kun afsættes lejen i driftsbudgettet, jf. Appendiks L Interviewreferat med Ib Steen Olsen Erhvervs- og Byggestyrelsen. Regeringen opdeler de måder, hvorpå det offentlige uddelegerer byggeopgaver, i samlet eller opdelt udbud samt graden af kontraktstyring, jf. figur 2.10. figur 2.10. Figuren giver en oversigt over, hvordan regeringen overordnet klassificerer de nye samarbejdsformer i forhold til traditionel entrepriseformer. [10] Regeringen har en målsætning, der forpligter alle statslige bygherrer til at undersøge om fremtidige byggeprojekter skal udføres som OPP-projekter. 28

2 Beskrivelse af byggeprocessen Regeringen vil forpligte de statslige bygherrer til i relevant om fang at foretage en systematisk vurdering af, om byggeriet bør gennem føres som et OPP. For at opfylde denne målsætning, vil Erhvervs- og Byggestyrelsen fremsætte kravet i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse behandles ved nærværende projekts aflevering, men forventes at træde i kraft d. 1. januar 2005. Derudover arbejdes der med en vejledning, med tilhørende værktøjer, til gennemførelse af en systematisk vurdering af muligheden for benyttelse af OPP ved de enkelte projekter. Udover vurderingen af mulighederne for OPP, skal der foretages en totaløkonomisk vurdering af om et lokalebehov afhjælpes bedst ved køb, leje eller ny byggeri. [10] 2.5 Partnering Partnering betegnes som et vigtigt ledelsesredskab ved nuværende og fremtidige byggeprojekter. Mange entreprenører og rådgivere bruger megen tid på at forberede deres medarbejdere til at arbejde partnerskabsrettet. [10] Det primære ved at udføre et projekt i partnering er, at alle involverede parter sidder med ved bordet hele vejen igennem forløbet. Parterne forpligter hinanden meget tidligt i byggefasen og arbejder med en fælles økonomi og værdigrundlag, som gør, at alle har interesse i, at projektet gennemføres ud fra en fælles målsætning. En god partnering kan være med til at eliminere voldgiftssager, ansvarsforflygtigelse og budgetter, der skrider. Martin Schøtt, Direktør Projekt Management, Carl Bro gruppen I henhold til Byggeriets Evaluerings Center arbejdsgruppe for partnering, arbejdes der med følgende definition for partnering: Præambel: Baggrunden for partnering er ønsket om, at skabe et transparent forretningsmiljø og at optimere byggeprocessen og produktet ved at etablere et samarbejde baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, rådgiver og entreprenør. Definition: Begrebet "partnering" anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt når dette gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. Uddybning: Fælles aktiviteter kan være kick-off-seminarer, workshops m.v. Et væsentligt element her er drøftelse og fastlæggelse af de 29

2.5 Partnering specifikke fælles målsætninger, som de involverede parter kan blive enige om for det pågældende projekt. Fælles økonomiske interesser kan være baseret på aftaler om fordeling af (økonomiske) risici og gevinster mellem parterne, herunder incitamenter for opnåelse af mål, som er af væsentlig betydning for det pågældende projekt. [11, side 7] Partnering i byggebranchen tager udgangspunkt i et udvidet samarbejde imellem bygherre, entreprenør og de enkelte rådgivere. Partnering adskiller sig fra de traditionelle samarbejdsformer ikke alene ved, at de indgåede aftaler er anderledes, men forudsætter også en anden holdning hos de implicerede parter, både i virksomhederne og hos alle de personer, der skal gennemføre et projekt i partnering. [12, side 2] Partnering sætter projektet i centrum og bygger på en fælles målsætning og åben kommunikation. En partnering proces handler om, at kvalitativt byggeri skabes i et tillidsfuldt samarbejde mellem virksomheder og mennesker, hvis faglige ekspertiser supplerer hinanden i alle projektets faser. Ved at alle indgår som partnere fra begyndelsen, sikrer man ikke bare en fælles viden om projektet. Man får også mulighed for i fællesskab at forme projektets pris, som fastlægges på et tidligt tidspunkt i forløbet, og forbliver inden for den aftalte ramme. Derudover sparer bygherren den tid, han i en traditionel byggeproces ville have brugt på en licitation af projektet. [26] Holdningen hos de parter, der indgår i partneringsamarbejdet, skal også indvirke på forholdet til de aktører i byggesagen, der ikke er omfattet af den indgåede partneringaftale. Således må forholdet mellem hovedentreprenøren, der indgår i partneringsamarbejdet, og underentreprenøren, der ikke gør det, være præget af åbenhed, fælles målsætning og undgåelse af suboptimering. [12, side 2] En egentlig fuldt udbygget partneringmodel giver for alle parter de største fordele og kan bruges, hvor alle forudsætninger er optimale: byggeriet grunden økonomien de deltagende firmaer de involverede medarbejdere med flere Hvis der er ydre forhold eller andre omstændigheder, der gør, at man ikke ønsker at tage skridtet fuldt ud, kan enkeltelementer i modellen benyttes i forbindelse med anvendelse af de traditionelle entrepriseformer. Jo mere man fjerner sig fra en egentlig partneringmodel, jo mindre vil aftalegrundlaget understøtte de holdninger, der er med til at skabe fordelene ved anvendelse af partnering. [12, side 2] Partnering er først og fremmest kendetegnet ved samarbejdet mellem de mennesker, virksomhederne stiller til rådighed for løsning af den fælles opgave, og adfærden reguleres mere af holdninger end af regler. Samarbejdet om projektet bliver som i en virksomhed. Denne virksomhed har en målsætning, der styres mod opfyldelse af. [12, side 4] 30

2 Beskrivelse af byggeprocessen Partnering er også karakteriseret ved, at projektets forudsætninger, muligheder og økonomi successivt, men systematisk konkretiseres, og at der parallelt hermed sker en tilsvarende konkretisering af de involverede parters forpligtelser i sagen. [12, side 4] I partnering projekter lægges det op til, at der er besparelser på både tid og økonomi. I partnering er alle partnerne med fra starten af projektet, og udvikler dette sammen. Når projektet ligger fast, er økonomien også på plads, i modsætning til et traditionelt byggeprojekt, hvor prissætningen først begynder når projektet er fastlagt. Det fremtrædende samarbejdselement i partnering gør, at byggetiden bliver kortere frem for et traditionelt projekt. Den økonomiske besparelse ligger primært på to områder. Ved at inddrage alle parter og få disse til at samarbejde, kan processerne effektiviseres. De rigtige løsninger findes tidligere, dermed spares der på omkostningerne. Den anden besparelse ligger i at alle partnere overholder de budgetter, der er aftalt i den programfase. [26] På figur 2.11 er der vist en illustration fra en NCC folder vedrørende partnering, hvoraf det fremgår at bygherren vil kunne spare både tid og penge ved at lade byggeriet udføre i partnering. Ved en partnering vil hele licitationsfasen kunne afskaffes, idet alle aktører udvælges tidligt og af en omgang. Ligeledes vil økonomien kunne fastlåses i form af en targetpris, hvor alle aktører har interesse i at overholde denne prissættelse. figur 2.11 I partnering er alle projektets partnere med fra starten og udvikler projektet sammen. Når projektet ligger fast, er økonomien også på plads. I traditionelle samarbejdsformer begynder prissætningen først, når projektet er fastlagt. Det forlænger byggetiden. Det fremtrædende samarbejdselement i partnering gør også byggetiden kortere. [26] 31

2.6 Lean Construction 2.6 Lean Construction Lean Construction er et styringsredskab, der kan bruges til alle former for byggerier. Konceptet er specielt egnet til byggeprojekter, der er komplekse, ikke-veldefinerede, økonomisk pressede eller tidsmæssigt pressede. Lean Construction har grundlag i produktionsfilosofien Lean Production, der blev introduceret af ingeniøren Ohno. 2.6.1 Lean Production Ingeniøren Ohno, der var ansat af Toyota, havde en filosofi om at effektivisere bilindustrien. Dette skulle gøres ved at fokusere på produktionssystemet som en helhed, og ikke kun fokusere på den enkelte delproduktion hver for sig. Lean Production har udgangspunkt i TQM og en reduktion af maskinomstillingstiderne. Ohno opstillede en række krav: Fremstilling af en bil, der imødekommer den enkelte kundes ønsker. Hurtig levering. Intet lager. Lean Production er et koncept, der løbende udvikles, dog er grundprincipperne ovenfor stadig de samme. Produktionsfilosofien omfatter følgende punkter: Identifikation og levering af merværdi til kunden: Skær alt væk, der ikke øger værdien. Tilrettelæggelse af produktionen i et løbende flow. Udvikling af produktet til det fuldkomne og etablering af et arbejdsflow i overensstemmelse med planerne via stop af produktionslinien, pull og spredning af information og beslutningstagning. Stræben efter det perfekte: Levering efter ordre af et produkt, der lever op til kundens forventninger, og som ikke fordrer opretholdelse af lager. [13, side 2 5] 2.6.2 Lean Construction Det er blevet diskuteret meget om en produktionsfilosofi kunne overføres til byggeriet, idet byggeprojekter er kendetegnet af at være unikke og komplekse indenfor design og udførelsen. Byggeprojekterne er også kendetegnet af store variationer i design og der er tids- og planlægningspres. Generelt er et byggeprojekt forskelligt fra projekt til projekt og dermed ikke nogen mængde produktion, som det ses i produktionsindustrien. Ideerne bag Lean Production er blandt andet omgående levering af projektet til kundens tilfredshed og et minimalt spild i produktionsfasen. Lean-styringen af et byggeri adskiller sig fra en traditionel styring af byggeriet, fordi Lean: arbejder med et sæt af veldefinerede mål for leveringsprocessen, sigter mod at give bygherren maksimalt værdi allerede på projekteringsstadiet, planlægger produkt og proces parallelt og omfatter produktionskontrol fra start til slut i projektet. [13, side 6] I forbindelse med Lean Construction er der syv forudsætninger eller strømme der skal opfyldes før en aktivitet kan udføres, disse er: 32

2 Beskrivelse af byggeprocessen Indre strømme 1. Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet. 2. De foregående arbejder skal være afsluttet. Ydre strømme 3. De ydre omstædigheder skal være i orden. Ressource strømme 4. Materiellet skal være til stede. 5. Materialerne skal være til stede. 6. Mandskabet skal være til stede. 7. Informationerne i form af tegninger og beskrivelser skal foreligge. [14, side 184] Disse syv strømme kan illustreres som vist på figur 2.12. Materialer Mandskab figur 2.12. Illustration over de syv forudsætninger ved Lean Construction. [15, side 3] Hvis alle syv forudsætninger er opfyldt, kan opgaven betegnes som værende en sund aktivitet, og dermed kan opgaven udføres. I et byggeprojekt fokuseres der ofte kun på aktiviteter der forekommer direkte i byggeprocessen, og ikke selve processen omkring et byggeprojekt. Dette medfører, at der bruges ressourcer på de ikke værdiskabende aktiviteter, og dermed forringes værdien af byggeriet, enten i form af dårligere byggeri eller at aktørernes økonomi forringes. [14, side 184] 2.6.3 Planlægningen af byggeriet Udover at sikre det planlægningsmæssige grundlag for sunde aktiviteter, er det opgaven at få hele teamet/sjakket til at fungere og samarbejde. For at sikre de sunde aktiviteter og det gode samarbejde, kan følgende opgave udføres af den ansvarlige leder for processtyringen: Varetage procesledelsen og proceskoordineringen på byggepladsen o Afholdelse af formandsmøder (arbejdsplanlægning) og nødvendig deltagelse i entreprisemøder (produktionsplanlægning). o Tidsplanlægning i form af en rullende planlægning. o Forhindringslister eller afklaringslister. o Byggeplads- og leveranceplanlægning i samarbejde med fagentreprenører. Opfølgning på projektafklaringer, således dette ikke bliver brandslukning. [15, side 5] 33