Det Lokale Beskæftigelsesråds studietur til Berlin 23. 24. oktober 2012 Efter ønske fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune var der arrangeret studietur til Berlin d. 23. 24. oktober 2012. Formålet med turen var at få inspiration til rådets arbejde ved at høre om erfaringerne med indsatsen i Tyskland. Tyskland og Danmark står med sammenlignelige udfordringer indenfor centrale områder som langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed. 10 af rådets 13 medlemmer deltog i turen. Desuden deltog relevante ledere og konsulenter fra Jobcenter Aalborg og en konsulent fra LO. Turen var arrangeret af Jobcenter Aalborg med meget velvillig assistance fra for Bundesagentur für Arbeit, Berlin-Brandenburg. Turen bød på oplæg fra ledere og eksperter fra Bundesagenturet samt ledere af to jobcentre fra bydele i Berlin. Generelt om arbejdsmarkedet i Tyskland samt organisation mv. Velkomst ved Hr. Raum fra direktionen for Bundesagentur für Arbeit, Berlin-Brandenburg. Regionen har 25 jobcentre under sig, heraf 12 i Berlin, og har i alt 11.000 medarbejdere. Region Berlin-Brandenburg har den højeste ledighed i Tyskland med en ledighedsprocent på 13. Herefter fortalte Hr. Andresen, ekspert ved Bundesagentur für Arbeit, om 3 emner: A. Udviklingen på arbejdsmarkedet B. En præsentation af Bundesagentur für Arbeit C. De væsentligste udfordringer i de kommende år 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet Tyskland er på 10 år gået fra, at være Europas syge mand til at være Europas økonomiske lokomotiv. Udviklingen i de seneste 10 år har været markant, og tyskerne kan til tider også selv undre sig over, at det går så godt. Ledigheden toppede i 2005 med 13 %, og er frem til i dag faldet til 7 % på landsplan. Der kan peges på flere grunde til denne udvikling: 1. En reform af Bundesagentur für Arbeit i 2005 Hartz-reformen som resulterede i ændrede ydelser, redskaber og struktur. Generelt blev ydelserne sænket og der er kun mulighed for høj ydelse i et år. De ledige er som følge heraf mere villige til at tage et job. 2. En god konjunkturudvikling. Det er en forudsætning at jobbene er der, ellers ville initiativerne ovenfor under punkt 1 være chikane. 3. Virksomhederne har under finanskrisen rationaliseret, hvilket har givet en øget brug af vikarer og dermed er der skabt en del jobs med lave lønninger.
4. Den demografiske udvikling med færre i arbejdsstyrken. Nogle steder er der nu mangel på arbejdskraft. Tyskland oplever et stigende behov for højt-kvalificerede, mens der er stigende arbejdsløshed for ikkefaglærte. Cirka 50 % af de ledige er ufaglærte i alderen 40 50 år. Hartz-reformen er den mest gennemgribende sociale reform i Tyskland siden 2. verdenskrig. Der var tale om meget hårde nedskæringer i ydelserne. Hr. Andresen vurdering var, at prisen for Hartz-reformen er, at mange i dag arbejder i meget dårlige jobs, forstået på den måde, at de er i jobs, hvor lønnen er så ringe, at den er svær at leve af. Rigtigt mange arbejder i vikar-jobs. Det vurderes, at 1 mio. arbejder i denne type jobs i Tyskland. Intentionen var at hjælpe virksomhederne i spidsbelastningsperioder, men virksomhederne har reelt brugt generelt at sænke lønomkostningerne. Vikarbureauerne arbejder under tariffen. Hverken i Tyskland eller Danmark er der via lovgivning fastsat en mindste løn. Forskellen er dog, at i Danmark er organisationsprocenten meget højere. Reelt er der i Tyskland kun i 10 brancher, at der findes en mindsteløn. I mange regioner er arbejdsgiverne helt trådt ud af overenskomsterne. For de beskæftigede, hvor indkomsten er så lav, at man ikke kan leve af den, går staten ind og supplerer op til Hartz-satsen. Hartz-satsen er beregnet på et eksistensminimum. 1 mio. beskæftigede modtager således supplerende ydelser fra Jobcentrene. Selv om der er muligheder for at indklage arbejdsgivere, der ikke betaler en rimelig løn, sker det i praksis aldrig. Hr. Andresen erkender, at det er kontroversielt emne, da målet jo må være at beskæftigede kan leve af deres løn. Generelt oplever man i Tyskland en stigende erhvervsfrekvens (pt. 71 %), men det er dog stadig en udfordring, at mange kvinder og ældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. De mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet (i job) får hjælp nu via en præventiv indsats (training on the job), således at de er rustet til et eventuelt nyt tilbageslag i økonomien. Mange ældre er på vej i pension især i det tidligere Østtyskland, hvor arbejdsmarkedet er præget af store strukturelle problemer. Virksomhederne har svært ved at rekruttere faglærte og langvarigt uddannede. Mange med en uddannelse er de sidste år flyttet fra det tidligere Østtyskland til det vestlige tyskland. En anden udfordring er, at mange mennesker i Tyskland er så dårligt uddannede, at de ikke kan få arbejde, hvor de kan tjene nok. Ledigheden blandt akademikere er på (3-4 %), mens den for ufaglærte i nogle områder er på 25 %. Et andet problem har været, at virksomhederne under krisen bortrationaliserede 40-50 årige, og som alle ved er det svært at efteruddanne over 50 årige. Set i bakspejlet er det udfordring, at mange virksomheder også bortrationaliserede de ældre faglærte uden senere at uddanne unge faglærte. Der er erfaring for, at praksisnær uddannelse er bedst, mens uddannelse langt fra arbejdsmarkedet kan virke negativt, også for arbejdsløse og særligt for unge. Desuden er motivation essentielt. Der er i arbejdsmarkedspolitikken i princippet de instrumenter, der er behov for, men hvis de unge kommer med for mange negative erfaringer kan man ikke tilbyde dem uddannelse. Det er et problem, at der formelt ikke er koordinering mellem uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet. Uddannelsesområdet er et
delstatsanliggende og de er principielt imod regulering, hvilket der ifølge Hr. Andresen er behov for. Det er således i det nuværende system vanskeligt at vise de unge i skolerne, hvilke muligheder der er på arbejdsmarkedet. Det er en langsommelig proces at få udbygget dette samarbejde. Den tyske arbejdsmarkedsmodel har et to delt ydelsessystem. Støtte 1 på højest 70 % af lønnen udbetales af 176 statslige agenturer og kan modtages i et år (med undtagelser). Ret til støtte 1 kan genoptjenes, således giver 12 måneders beskæftigelse ret til 6 måneders ydelse. Støtte 2 er en ydelse på 374 Euro om måneden + husleje. Her skal den ledige dokumentere et behov for støtte. Støtte 2 administreres af ca. 450 jobcentre, hvoraf hovedparten er et samarbejde mellem Bundesagenturet og kommunen, mens 110 jobcentre er rent kommunale. Ledige, der modtager støtte 1 (ca. 900.000), er markant tættere på arbejdsmarkedet end ledige, der modtager støtte 2 (ca. 2 mio.). Pensionsalderen stiger i de kommende år fra 65 til 67 år. 2. Bundesagentur für Arbeit Bundesagentur für Arbeit beskæftiger i alt ca. 100.000 personer. Opgaverne er: Rådgivning Formidling og integration på arbejdsmarkedet Grundsikring for arbejdssøgende Udbetaling og beregning af ydelser Statistik og gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet Målene for Bundesagenturet er at Forbedre rådgivningen og integrationen på arbejdsmarkedet Arbejde virkningsorienteret og bruge midlerne fornuftigt Opnå høj kundetilfredshed Medarbejderne skal motiveres og uddannes Overordnet set er den tyske arbejdsmarkedsindsats organiseret med en central enhed i Nürnberg og 10 regionale enheder, der varetager beskæftigelsesindsatsen i den pågældende region (der typisk består af flere delstater). Styringen er opbygget med følgende fokus: Midler skal bruges effektivt virkning og videnskabelighed Gennemsigtighed Decentralt ansvar der opstilles målsætninger til hvert agentur og anvendes resultatløn Benchmarking pga. statistiske sammenligninger mellem jobcentre pba. klynger (15 i alt) 3. Udfordringer på arbejdsmarkedet de kommende år Udfordringerne på arbejdsmarkedet de kommende år Den demografiske udvikling Stigende efterspørgsel efter faglærte i 2025 vil der mangle ca. 6 mio. i arbejdsstyrken
Efterspørgslen efter højtuddannede stiger beskæftigelsen for akademikere er steget 25 % mens den er faldet for ufaglærte En strukturel ændring af arbejdsmarkedet sektoren for tjenesteydelser udvides, mens industrien er i tilbagegang. Tyskland har generelt klaret sig godt gennem finanskrisen, da der internationalt er stor efterspørgsel efter tyske produkter. Indsatsen mod langtidsledighed Hr. Lenke, leder af Jobcenter Berlin, Friedrichshain-Kreuzberg, som er en af 12 bydele i Berlin, orienterede om indsatsen mod langtidsledighed. Området har 660 medarbejdere, og var tidligere delt mellem Øst- og Vestberlin. Hr. Lenke er leder af jobcentret. Jobcentrets opgaver er: Tilmelding Rådgivning, opkvalificering og formidling Beregning og udbetaling af ydelser Behandling af klager og afgørelser I Tyskland findes såkaldte 1 Euro- jobs, hvor den ansatte får (nu) 1½ Euro i timen. Målgruppen er ledige, der modtager Støtte 2, og der suppleres op af jobcentret. Udfordringen ved 1 Euro-jobs er at de ledige finder sig tilpas med jobbene og glemmer at være arbejdssøgende. Derfor kan man kun få 1 Euro-job i 2 år. Der skelnes mellem om man kan arbejde tre timer om dagen, hvis ikke indstilles man til pension. I bydelen Friedrichshain-Kreuzberg er der 60.000, der får ydelser fra jobcentret, hvilket er ca. 25 % af områdets beboere. Heraf er 17.491 arbejdsløse (Støtte 1), mens 42.218 får Støtte 2, fx fordi lønnen ikke er høj nok til at dække leveomkostningerne, eller til kvinder med små børn (der er store udfordringer med at få tilstrækkelige antal pladser på børnepasningsområdet i Tyskland, hvilket resulterer i en lavere erhvervsfrekvens blandt kvinder). Jobcentret giver desuden støtte til: Flytning Udgifter ved jobsøgning Ledige, der har manglende skoleafslutning eller erhvervsuddannelse, utilstrækkelige kvalifikationer Ledige, der har manglende erhvervserfaring Etablering af selvstændig virksomhed Gæld, afhængighed, hjemløse mv. Arbejdet med at administrere grundsikring (Dagpenge 2) er meget kompliceret og kræver mange ressourcer.
Som følge af en høj ledighed i Berlin har Bundesagentur für Arbeit taget initiativ til projekt Berlineroffensiven. Der er ansat flere medarbejdere, således at hver formidler nu har gennemsnitligt 100 ledige, hvor det gennemsnitlige antal på landsplan er 150 ledige. Samtidigt har man ændret strategien, så der er særlige teams, der kun har med de ledige tættest på arbejdsmarkedet at gøre og endvidere er teamene brancheopdelte. Erfaringerne hidtil er at arbejdsløsheden er faldet og integrationen på arbejdsmarkedet er forbedret væsentligt. Jobcentret har de samme redskaber til rådighed som i Danmark: opkvalificering, formidling, jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed Hr. Trostmann, leder af Jobcenter Marzahn-Hellersdorf orienterede om indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed i bydelen. Bydelen har ca. 250.000 indbyggere. Området har 14,4 % arbejdsløshed blandt unge (15 25 år), mens andelen i Berlin er 13,4 % og 5,9 % på landsplan. Området har i 2011 fået ny bydels-borgmester, som har opstillet en vision om, at i 2016 skal ungdomsarbejdsløsheden være afskaffet. Alle interessenter er gået sammen om at opstille en masterplan for indsatsen, som skal implementeres fra 2013. Rammebetingelserne for masterplanen er: Den demografiske udvikling (færre på arbejdsmarkedet) Stabil økonomisk situation positiv vækst i Berlin Mangel på faglært arbejdskraft Bredspektret og stort udbud af uddannelser Samarbejde med kompetente partnere Masterplanen indeholder 3 handlingsfelter: Tiltag i henhold til den tyske arbejdsmarkedspolitik (alm. beskæftigelsesmæssige foranstaltninger). En opsøgende indsats, hvor jobcentret går ud i skolerne for at orientere de unge om mulighederne efter skolen. Målgruppen er 8. og 9. klasser samt deres forældre. Målene er at bistå eleverne i valg af erhverv ved at give dem et billede af hvad en uddannelse / et job består i via erhvervspraktik. Der er oprettet Machpoints, som er et samarbejde mellem jobcentret og amtet. De fungerer som et centralt sted, hvor alle elever kan henvende sig med henblik på formidling af praktik. Desuden stillers der viden om uddannelser til rådighed. Et princip om aktivering frem for ydelse for nyledige unge. Alle unge, der henvender sig for at få ydelse, præsenteres for et strakstilbud:
o Arbejde for dem der har uddannelse og/eller erhvervserfaring iværksættes opkvalificeringsforanstaltninger. o Uddannelse, fx forberedelseskurser. o Aktivering og orientering 100 stående pladser med henblik på afklaring. Inspiration fra turen, der arbejdes videre med I forlængelse af studieturen har der været en dialog med Region Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland om iværksætterstøtte til ny-uddannede akademikere. Region Nordjylland har udarbejdet et forslag til et regionalt initiativ for støtte til dimittender, der ønsker at blive iværksættere inden for brancher i vækst. Forslaget er pt. til høring blandt regionens erhvervschefer.