Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Relaterede dokumenter
SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Hele Danmarks. efterskole

Skole. Politik for Herning Kommune

Lær det er din fremtid

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Længe leve mangfoldigheden

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Længe leve mangfoldigheden

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Forord. Læsevejledning

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

I Assens Kommune lykkes alle børn

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhængende Børnepolitik

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel oktober 2011 og

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus

Virksomhedsplan for 2014

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Skoleleder på Låsby Skole

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Evaluering af ressourcepædagoger

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej Farsø

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Red Barnets Strategi For den frivillige indsats

Indhold. Dagtilbudspolitik

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Forventninger til divisionsledelserne

Børne- og Ungepolitik

Indholdsfortegnelse. Hvad siger Samarbejdsaftalen om kompetenceudvikling? INSPIRATION: Kompetenceudvikling ved omstilling & forandring

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Integrationspolitik

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

(Endelig vedtaget 20. dec og med virkning fra 1. aug. 2014)

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Mål og Midler Ungdomsskoler

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Inklusionsundersøgelsen

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusion i Hadsten Børnehave

Aftale Skovsgård Børnehave

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Transkript:

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende tidspunkt var vi simpelthen mere elitære og velfungerende, end vi kunne leve med.

Mangfoldighed i efterskolen inklusion i efterskolen efterskolens ansvar Efterskolerne er åbne for alle unge uanset læringsforudsætninger, social, kulturel eller økonomisk baggrund. Mangfoldighed er en ressource på den enkelte efterskole såvel som i efterskoleformen generelt. Efterskolerne arbejder inkluderende i forpligtende fællesskaber og med udgangspunkt i den enkelte skoles værdigrundlag. Alle unge og voksne oplever at være værdifulde medlemmer af efterskolens fællesskaber og bidrager aktivt i både undervisning og samvær. På efterskolerne er inklusion en løbende og gensidig udviklingsproces i relationerne de unge imellem, og mellem unge og voksne. Efterskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Alle unge, uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger, indgår i læringsog dannelsesprocesser med dette sigte. Et efterskoleophold inkluderer til noget opholdet ses aldrig isoleret, men derimod som en del af den enkeltes dannelses- og uddannelsesforløb. Efterskolen er som institution i samfundet medansvarlig for, at samfundet er inkluderende og muliggør alles deltagelse. 3

Veje til inklusion i efterskolen > Efterskolen rekrutterer fra en bred elevgruppe. > Efterskolen sikrer sig en grundig optagelsesproces i samarbejde med de unge, deres forældre og øvrige relevante parter. > Efterskolen sikrer en balance mellem skolens og medarbejdernes ressourcer og kompetencer og de inklusionsmæssige udfordringer. > Efterskolen arbejder på at skabe chancelighed for alle unge i forhold til uddannelse og arbejde uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger og behov. > Efterskolen arbejder med en vifte af tiltag, målrettet henholdsvis den enkelte elev og den samlede elevgruppe. > Efterskolen organiserer det inkluderende arbejde i en klar og balanceret rolle- og ansvarsfordeling mellem ressourcepersoner, teams og hele medarbejdergruppen. > Efterskolen baner vejen for de unges fortsatte inklusion gennem samarbejde med relevante parter i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. 4 > Efterskolerne arbejder strategisk med inklusion i forhold til ledelse, organisering og kompetenceudvikling.

Vores elever er ens og samtidig lige så forskellige. 5

Inklusionsundersøgelse af efterskolerne I sommeren 2013 igangsatte Efterskoleforeningen undersøgelsen Status på efterskolernes inklusionsarbejde. Undersøgelsen danner afsæt for foreningens fremtidige tiltag i arbejdet med mangfoldighed og inklusion. Undersøgelsen var med fokus på de almene efterskoler og viser, at over 80% af skolerne ønsker at arbejde med inkluderende tiltag og enkeltintegrerede elever. 6 Undersøgelsen viser også, at det er vidt forskelligt, hvorvidt og hvordan skolerne arbejder strategisk med inklusion. Modellen her til højre illustrerer de forskellige tilgange til inklusion på efterskolerne.

7

Kommende tiltag fra Efterskoleforeningen 8 Efterskoleforeningens medlemmer er altid velkomne til at henvende sig i sekretariatet for rådgivning om den strategiske, pædagogiske og administrative udvikling af inklusionen på efterskolerne. Efterskoleforeningen arbejder med en række konkrete initiativer indenfor det brede inklusionsfelt i de kommende år. Initiativerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra inklusionsundersøgelsen om at øge netværksdannelsen blandt skolerne samt formidle viden om bl.a. inklusionstilbud, særlige støttetiltag og kommunalt samarbejde. Udover de nedennævnte indsatser, vil vi løbende formidle tilbud fra konsulenter, kursusarrangører og andre aktører på området. Den inkluderende efterskole I foråret 2014 igangsættes projektet Den inkluderende efterskole. Projektet vil danne ramme for op til 8 efterskolers udvikling af det inkluderende arbejde gennem læringspartnerskaber mellem efterskoler, tilbud om konsulentrådgivning og kursusvirksomhed. I projektet uddannes efterskolefolk til at agere ressourcepersoner for efterskolernes arbejde med inklusion fremover. Projektet er støttet af FUSA-midler via Kompetencesekretariatet. Samarbejde med kommuner om udsatte unge Efterskoleforeningen er gået i gang med at etablere samarbejder med udvalgte kommuner om udsatte unge. Samarbejderne skal bestå i, at kommuner og efterskoler får fastlagt rammer og gensidige forpligtelser omkring udsatte unges ophold på efterskoler. En samarbejdsaftale er allerede på plads med Københavns Kommune. Denne forventes udrullet i foråret 2014.

Kurser og konferencer Efterskoleforeningen udvikler løbende kurser og konferencer med fokus på mangfoldighed og inklusion. Temaer som udsatte unge, sårbare unge, grønlandske unge, dansk som andetsprog m.m. er på tegnebrættet. Efterskoleforeningen informerer via nyhedsbreve og hjemmeside. Vi tror ikke på Paradise Hotel, hvor man kan stemme nogen hjem og dømme nogen ude. På vores skole vil vi lave plads til alle. Og for at kunne det har vi sat en masse i værk. Læs mere på: www.efterskoleforeningen.dk/ inklusion 9

10 En vigtig del af vores måde at lave skole på er at signalere mangfoldighed og at signalere, at mangfoldighed skaber værdi.

Vi er fantastisk gode til at være sammen med eleverne og Fantastisk dårlige rent administrativt. Vi skal bare være bedre til dokumentationen. 11

Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H. 2. 1463 København K Telefon 33 12 86 80 www.efterskoleforeningen.dk En vigtig del af vores måde at lave skole på er at signalere mangfoldighed og at signalere, at mangfoldighed skaber værdi. Design: Kabus / Tryk: Rosendahls