PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2014-2017



Relaterede dokumenter
Samlet for Teknik- og Miljøudvalget

Samlet for alle udvalg

Samlet for alle udvalg

Budgetopfølgning 2/2013

Samlet for Økonomi- og Planudvalget

Samlet for alle udvalg

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Samlet for Økonomi- og Planudvalget

Attraktive dag-, fritids- og klubtilbud

Budgetopfølgning 1/2012

Ændringsforslag til budget

Politikområde Implementeringsplan / serviceforringelser

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Budget Analyse udvidet.

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

På denne baggrund kan den interne omstillingspulje anvendes til f.eks. at udskyde nogle af effektiviseringerne i 2016.

Økonomicentret. 12. oktober Forventet regnskab pr. 31. juli 2009

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget

Budgetopfølgning 2/2012

Beskrivelse af opgave, Budget

Overførsler Ved Økonomi- og Aktivitetsrapport 1 søges om at overføre uforbrugte budgetbeløb fra 2009 til Der søges om tre typer overførsler:

Ændringsforslag til Budget i henhold til hovedoversigt III af 15. september 2011

Den politiske aftale om budget

2. forventet regnskab - Serviceudgifter

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Budgetopfølgning 2009 januar vurdering. Ændrede budgetforudsætninger.

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

BUDGET Afsnit: SOCIALUDVALG Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: FORELØBIGT UDKAST

Budgetopfølgning pr. 1. august 2008 Samlet oversigt over beløb til udvalgsbehandling. Plejefamilier, opholdssteder m.v. for børn og unge

25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Social- og Sundhedsudvalget

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej Charlottenlund

Ændringsforslag til budget

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK

Samlet for Teknik- og Miljøudvalget

Vurderingen fra Jobcentret er, at der skal etableres mellem 80 til 100 seniorjob i Assens Kommune i 2013.

Notat vedrørende borgere godkendt til fleksjob.

Økonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni Beskæftigelsesudvalget

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0, Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750

Idéoplæg (må fylde max 1 side udfyld så meget du kan) Forslagsnummer. Udvalg Overskrift Beskrivelse - Beskriv idéen, så andre kan forstå den

Bilag 2 noter til overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2013 til efterfølgende år

Tværgående effektiviseringsforslag budget

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Oversigt over tekniske ændringer i alt Supplerende tekniske ændringer

Specielle bemærkninger til budget pr. politikområde

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl.

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den Aarhus Kommune

Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen ift. det skøn, der blev anvendt ved budgetvedtagelsen

Notat om indførelse af Flextrafik

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Du vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder

Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg

Beskæftigelsesudvalget

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I SSU

Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.

Serviceudgifter Pædagogisk psykologisk rådgivning

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

ocial- og Sundhedsudvalget

3.1a Initiativbeskrivelse

Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo december Beskæftigelsesudvalget. Økonomi og Analyse

Referat fra møde i OmrådeUdvalg for det tekniske område

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Kontraktbilag med social klausul vedrørende elever/praktik

Center for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Spareforslag MTM 1

- heraf modpost på andre udvalg 0 0 Udvalget ekskl. modposter 0 0

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG

BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE SOCIAL OG HANDICAP BUDGETOPFØLGNING 31. AUGUST 2011

Sygebesøg i Region Sjælland

Social- og sundhedsudvalget

Budgetønske Oversigt over bidrag til råderumspulje

Økonomivurdering 2. kvartal 2018

Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Egne borgere Mulighed for besparelser Bemærkninger. Pris pr. enhed/serviceniveau

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

Valgprogram

Bilag 1: Udmøntning af budgetforlig vedr. budget Tabel 1: Driftsønsker uden for rammen (i 1000kr) Skole

REFERAT BYRÅDET. den i Byrådssalen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript:

Tekst der beskriver forslaget 2014 2015 2016 2017 Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Organisationstilpasning 750 750 750 750 Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse -600-600 -600-600 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse 500 500 500 500 Styrket rådgivning i anlægssager -500-500 -500-500 Omlægning af byggesagsgebyrer -500-500 -500-500 Forlig mellem Kombit og KMD 169 0 0 0 1.03 Tværgående områder Sundhedsordning * 600 600 600 600 Ergo- og fysioterapeuter mv. * 500 500 500 500 Arbejdsulykker -700-700 -400 0 Øget elevoptag -2.500-2.500-2.500-2.500 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser 1.000 1.000 1.000 1.000 Mindreforbrug på rengøring 8.385 8.385 8.385 8.385 Samlet for Økonomi- og Planudvalget 7.104 6.935 7.235 7.635 Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og miljø Gate 21 fra partner til medlem 280 280 280 280 Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet 17 17 17 17 Renovering og etablering af belægninger og læskure 400 400 400 400 Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse 0 0 0 0 Samlet for Teknik- og Miljøudvalget 697 697 697 697 I 1.000 kr. 2014-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG 15.08.2013

Tekst der beskriver forslaget 2014 2015 2016 2017 Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler Flere 10. klasses elever i eget tilbud 500 500 500 500 Privatskolers SFO - opsigelse af aftale om særtilskud 800 1.200 1.200 1.200 PPR 550 550 550 550 3.02 Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år Distriktsstruktur i dagtilbud reducering med 1 distriktsleder 259 559 559 559 Frokostordning resterende midler i 2014 1.000 0 0 0 3.03 Forebyggelse og anbringelse Greve Familiecenter - Reducerede driftsmidler 400 400 400 400 3.04 Forebyggelse og anbringelse Gadeteam 550 550 550 550 Samlet for Børne- og Ungeudvalget 4.059 3.759 3.759 3.759 Kultur- og Fritidsudvalget 4.01 Kultur Greve Kommunale Musikskole, styrkelse af det rytmiske musikmiljø -700-970 -1.140-1.140 Åbning af Museum for Danmark 1914-1918 -200 0 0 0 Innovationscamp 2014-200 0 0 0 4.02 Fritid Mellemkommunal refusion 40 40 40 40 Handicapidræt -90-90 -90-90 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Forældrebetaling fritidsklubber 623 623 623 623 Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget -527-397 -567-567 I 1.000 kr. 2014-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG 15.08.2013

Tekst der beskriver forslaget 2014 2015 2016 2017 Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og handicap Hjemløsestrategi 0 0 0 0 Besparelse på forsorgshjem og krisecentre 100 100 100 100 Lokal døgndækning som alternativ til eksterne midlertidige botilbud 710 710 710 710 Merudgifter til voksne, Servicelovens 100 400 400 400 400 Rammebesparelse på PPV 350 350 350 350 Specialpædagogisk bistand til voksne 354 93 93 93 Kapacitetsudvidelse af hjælpemiddeldepoter -110 0 0 0 5.03 Hjemmepleje Færre ældre end forudsat i befolkningsprognose 2.600 1.400 1.100 1.100 Kvalitetsudviklingspuljen 300 300 300 300 Lukning af café på Møllehøj og Nældebjerg 850 850 850 850 Udbud af madservice 0 300 300 300 Konkurrenceudsættelse af hjemmepleje i distrikt Syd 500 1.000 1.000 1.000 5.04 Sundhed Genoptræningsenheden 300 300 300 300 Liggedage 800 800 800 800 Samlet for Social- og Sundhedsudvalget 7.154 6.603 6.303 6.303 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesudgifter Reduktion i antal løntilskudspladser til forsikrede ledige 551 551 551 551 6.02 Aktivitetstilbud Frivillige mentorer -100 0 0 0 Team Succes -185 0 0 0 Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 266 551 551 551 Samlet for kataloget 18.753 18.148 17.978 18.378 I 1.000 kr. 2014-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Organisationstilpasning Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 101.08.01.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Organisationstilpasning 750 750 750 750 I alt 750 750 750 750 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-2.300 750-1.550 33 Budget 2015-2.300 750-1.550 33 Budget 2016-2.300 750-1.550 33 Budget 2017-2.300 750-1.550 33 Byrådet besluttede i juni 2013 at tilpasse organisationen. Som følge heraf nedlægges vicekommunaldirektørstillingen og 1 centerchefstilling for Center for Byråd & Ledelse. Samtidig oprettes 1 stilling som sekretariatschef, ½ stilling som borgerrådgiver og ½ juriststilling. Hertil kommer overenskomstsmæssigt behov for lønjustering som følge af en mindre direktion samt forhandling af centerchefløn som følge af centersammenlægning. Målgruppe Den administrative ledelse og organisation. Fordele og ulemper Fordelen er, at forslaget følger principperne i organisationstilpasningen. Med en yderligere tilpasning af organisationen, hvor antallet af centre reduceres fra 8 til 7 følger en reduktion i antallet af centerchefer. I samme forbindelse er det vurderet, at direktionen også skal reduceres i antallet af medlemmer, fra 4 til 3 medlemmer. Begge stillingsnedlæggelser medfører behov for enten oprettelse af andre stillinger eller lønjustering, jf. beskrivelsen under indhold og baggrund. Ulempen er, at et færre antal topledelsesstillinger alt andet lige øger presset på ledelsesgruppen. Afledte konsekvenser Ingen yderligere Der kan spares 0,750 mio. og implementering kan ske med virkning fra 1. januar 2014.

sforslag til 2014-17 Kontrol af leverandørers overholdelse af Politik for konkurrenceudsættelse Økonomi og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Admininstration Center for Økonomi & It Forslagsnummer: 101.08.02.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Stikprøvekontrol af leverandørers overholdelse af -600-600 -600-600 Politik for konkurrenceudsættelse I alt -600-600 -600-600 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 0-600 -600 100 Budget 2015 0-600 -600 100 Budget 2016 0-600 -600 100 Budget 2017 0-600 -600 100 Greve Kommune har i sin politik for konkurrenceudsættelse opstillet en række principper for valg af leverandører. Det drejer sig bl.a. om, at leverandørerne skal overholde gældende regler om arbejdsmiljø, samarbejds- og sikkerhedsudvalg mv. overholde internationale konventioner (FN s menneskerettighedserklæring mv.) udvise social ansvarlighed (dvs. oprette elev- og praktikstillinger samt flex- og skånejobs) udvise miljømæssig ansvarlighed Principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse ligger til grund for kommunens egne udbud. Det vil sige, at der i udbuddet indgår krav om, at leverandøren overholder internationale konventioner som f.eks. FN s menneskerettighedserklæring, og ILO-konvention nr. 94 om løn- og ansættelsesforhold. Hvor det er relevant i forhold til udbuddets indhold, bliver der ligeledes stillet krav om, at leverandørerne udviser miljømæssig og social ansvarlighed. Ifølge Politik for Konkurrenceudsættelse kan en aftale mellem en leverandør og Greve Kommune opsiges, hvis leverandøren eller dennes underleverandør ikke lever op til principperne. Hidtil er leverandørernes overholdelse af Politik for Konkurrenceudsættelse blevet behandlet på statusmøder mellem leverandører og Greve Kommune. Møderne er blevet afholdt efter behov. Forslaget betyder, at der fremover afsættes midler til systematisk stikprøvekontrol af, om kommunens leverandører overholder Politik for konkurrenceudsættelse. Det vil sige, at leverandørerne fremover ved en strikprøvel konkret skal kunne dokumentere deres overholdelse af

internationale konventioner samt kommunens krav om miljømæssig og social ansvarlighed. Opgaven kan enten løses ved at ansætte en medarbejder eller ved hjælp af eksterne eksperter. Det skal tilføjes, at Greve Kommune gennemfører en del udbud igennem SKI eller Fælles Udbud Sjælland. I disse sammenhænge indgår der generelle krav om overholdelse af internationale konventioner, regler om arbejdsmiljø osv. Her kan Greve Kommune ikke umiddelbart indarbejde specifikke krav til uddannelsespladser mv. Målgruppe Forslaget berører de leverandører, Greve Kommune har kontrakt med, idet de fremover skal kunne dokumentere, at de overholder kommunens Politik for konkurrenceudsættelse. Fordele og ulemper Forslagets fordel er, at Greve Kommune fremadrettet vil kunne dokumentere, at kommunens leverandører overholder internationale konventioner samt udviser ansvarlig adfærd ifht. mijømæssige og sociale forhold mv. Forslaget kan have betydning for resultatet af kommunens udbudsprocesser, idet det f.eks. kan være forbundet med meromkostsninger at indarbejde specifikke krav til uddannelsespladser eller andet. Hvis en virksomhed f.eks. skal løfte en uddannelsesopgave i forbindelse med afgivelse af et tilbud, må det forventes, at udgiften til denne opgave indregnes i tilbuddet, som på den måde risikerer at blive dyrere. Derudover kan krav om social og miljømæssig ansvarlighed indebære en risiko for, at visse dele af markedet udelukkes fra at afgive tilbud. For eksempel kan mindre lokale håndværksvirksomheder trække sig fra en udbudsproces, hvis de ikke kan løfte krav om uddannelsespladser i et udbud. Derved reduceres konkurrencen, hvilket igen kan påvirke udbuddets økonomiske slutresultat negativt. Afledte konsekvenser Hvis Greve Kommune fremadrettet skal foretage systematisk stikprøvekontrol af leverandørernes overholdelse af principperne angivet i Politik for Konkurrenceudsættelse, vil det kræve, at det konkret fremgår af kontrakten, hvilke principper leverandøren skal overholde. For eksempel skal det fremgå af kontrakten, hvor mange uddannelsespladser en leverandør skal oprette/have. Derudover skal det fremgå af kontrakten, hvordan leverandøren skal dokumentere dette, og hvilke sanktioner der kan iværksættes, hvis leverandøren ikke overholder kravet. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: 101.08.03.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsætte skattefri befordringsgodtgørelse for 500 500 500 500 kørsel i egen bil fra høj sats til lav sats I alt 500 500 500 500 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-2.700 500-2.200 44 Budget 2015-2.700 500-2.200 44 Budget 2016-2.700 500-2.200 44 Budget 2017-2.700 500-2.200 44 Som led i Kommunens samlede klimastrategi indgår det, at medarbejdernes transport i og udenfor arbejdstiden skal foregå så CO 2 venligt som muligt. Ved at benytte de kommunale puljebiler i højere grad end hidtil til transport i arbejdstiden, sikres en mere CO 2 venlig transport samtidigt med, at CO 2 udledningen gøres styrbar. Den kommunale vognpark, der stilles til rådighed for de ansatte, udgøres af A++ biler, dvs. biler, der kører langt på literen, og hvor CO2 udledningen er kendt og dermed styrbar. Det er ikke muligt at styre CO2 udledningen, når medarbejdere kører arbejdsmæssigt i egne biler. Modsat den kommunale vognpark er den private vognpark sammensat af en mangfoldighed af biler, både nye og ældre, hvorfor den samlede CO2 udledning her fra alt andet lige vil være højere end ved kørsel udelukkende i A++ biler. Forslaget tager udgangspunkt i, at man nedsætter den skattefri befordringsgodtgørelse for alle medarbejdere og kørte kilometer til laveste takst, som i 2013 er kr. 2,13. Flere kommuner har allerede reduceret omkostningerne ved at gå fra høj sats til lav sats på alle kilometre. Målgruppe Ansatte i Greve Kommune, der kører arbejdsmæssig kørsel i egen bil. Fordele og ulemper Forslaget har følgende fordele: Flytter arbejdsmæssig transport i egen bil til de kommunale biler, og reducerer herved CO 2 udledningen Optimerer udnyttelsen af den kommunale bilpark.

og følgende ulemper: Mindre tilbøjelighed i forhold til at benytte egen bil til arbejdsmæssig transport, reducerer fleksibilitet for medarbejdere. Afledte konsekvenser Forslaget indebærer ikke serviceforringelser. Bilparken skal udvides med 15 biler for at imødekomme det udvidede behov for kørsel i puljebiler. Forslaget kræver implementering af elektronisk flådestyringssystem. Et træk på tværs af hele Greve kommune, på konto arten Befordringsgodtgørelse høj takst viser, at der i: 2011 er udbetalt kr. 2,5 mio. kr. for 734.241 kilometer svarende til 3,41 pr. kørt kilometer. 2012 er udbetalt kr. 2,3 mio. kr. for 679.278 kilometer svarende til 3,45 pr. kørt kilometer. Ved gennemførelse af forslaget vil der kunne tilføres kommunekassen 0,5 mio. kr. ud fra følgende kalkulation: Anslåede kørte km. 700.000: Ved udbetaling til høj takst, 3,82 kr. Ved udbetaling til lav takst, 2,13 kr. Difference Opnormering af bilpark med 15 biler, for at imødekomme det øgede behov for kørsel i puljebiler Gevinstrealisering til kommunekassen Udbetalt beløb (afrundet): 2,7 mio. kr. 1,5 mio. kr. 1,2 mio. kr. 45.000,00 x 15 = 0,7 mio. kr. 0,5 mio. kr. Effektiviseringen opnås ved at gevinstrealisere på arten Befordringsgodtgørelse høj sats med 1,2 mio. kr./2,7 mio. kr. = 44 %. Forslaget vil kunne implementeres med 100 % med virkning pr. 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Styrket rådgivning i anlægssager Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: 101.08.04.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Styrket rådgivning i anlægssager -500-500 -500-500 I alt -500-500 -500-500 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 0-500 -500 100 Budget 2015 0-500 -500 100 Budget 2016 0-500 -500 100 Budget 2017 0-500 -500 100 Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i 2012 2013 været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning. Rådighedsbeløbet frigives samlet i januar således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden, og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur.

Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til 1200 timer ud af de 1927 timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. En række anlægsprojekter vil kunne kunne økonomisk reduceres, da de ikke længere skal indeholde økonomi til køb af ekstern rådgivning. Subsidiært får man mere anlæg for de samme penge. Dette vil fx gælde anlæsopgaver som afsfaltudbud, renovering af broer og tunneller, genopretningsarbejder på skolernes udearealer m.fl. Besparelsen på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunstofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer indenfor en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse indenfor de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Den mulige besparelse på anlægsprojekter vurderes i alt væsentigt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi, idet det dog bør overvejes i stedet blot at få mere anlæg for de samme penge. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med anættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt i projektansættelsesperioden og vil dermed belaste servicerammen. Forslaget vil kunne implementeres med virkning fra 1. januar 2014 BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Omlægning af byggesagsgebyrer Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Teknik & Miljø Forslagsnummer: 101.08.05.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Nedsættelse byggesagsgebyrer carporte -450-450 -450-450 Manglende P/L fremskrivning af -50-50 -50-50 byggesagsgebyrer I alt -500-500 -500-500 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 3.000-500 2.500 17 Budget 2015 3.000-500 2.500 17 Budget 2016 3.000-500 2.500 17 Budget 2017 3.000-500 2.500 17 I forbindelse med vedtagelsen af byggesagsgebyrer for 2012 blev gebyrerne væsentligt hævet i forhold til gebyrerne for 2011. Gebyrerne blev hævet, idet en registering af udgifter og indtægter for årene 2009 og 2010 viste, at gebyrerne kunne hæves. I henhold til byggelovgivningen kan der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling, men kommunerne må ikke tjene på byggesagsbehandlingen. Energistyrelsen offentliggør byggesagsgebyrerne for landets kommuner. Det fremgår af oversigten, at Greve Kommune ligger i den øvre ende af byggesagsgebyrerne. Administrationen skal derfor foreslå, at gebyrene for carporte nedsættes til 650,- kr. samt at gebyrerne for 2014 fastsættes på 2013 prisniveau, således at de ikke bliver pris- og lønfremskrevet. Målgruppe Hvis forslaget gennemføres, vil det betyde en mindre udgift for borgeren til opførelse af bygninger. Den skattefinanserede indtægt til byggesagsbehandlingen vil til gengæld falde. Fordele og ulemper en vil bevirke færre klager over gebyrets størrelse end tidligere. Der er især modtaget klager over gebyret på carporte og udhuse, som for 2013 er på 4.061 kr.

Det skal bemærkes, at de nuværende gebyrer ikke medfører, at der er overskud på byggesagsbehandlingen. For 2012 var der således en indtægt på 2.084.000 kr og en udgift på ca. 5.700.000 kr. Udgiften er beregnet som lønudgiften ved byggesagsbehandlingen tillagt 90 % (90 % er sat ud fra en ministeriel anbefaling heraf) til kontorhold, It, assistance fra andre afdelinger, ledelse mv. Det skal bemærkes, at indtægten for 2012 var mindre en forventet, idet der blev behandlet langt færre byggesager. Afledte konsekvenser Forslaget vil bevirke en mindreindtægt for kommunen. Forslaget kan implementeres fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Forlig mellem Kombit og KMD Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Økonomi & It Forslagsnummer: 101.08.06.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forlig mellem Kombit og KMD 169 0 0 0 I alt 169 0 0 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-15.830 169-15.661 1 Budget 2015-15.830 0-15.830 0 Budget 2016-15.830 0-15.830 0 Budget 2017-15.830 0-15.830 0 Forlig mellem Kombit og KMD Det fælleskommunale it-selskab Kombit har i maj 2013 indgået forlig med KMD. Forliget sikrer kommunerne en række fordele i forhold til leveringen af en række KMD nøglesystemer på itområdet, som først vil blive konkurrenceudsat i 2017. Som en del af forliget sænker KMD priserne for en række systemer pr 1. januar 2014 med 8 %, svarende til en varig prisnedsættelse på i alt ca. 100 mio. kr. for alle landets kommuner under et på de systemer, der er underlagt transitionsaftalen (TSA-aftalen), og som derfor er underlagt monopollignede forhold. Dertil kommer en rabat på 5 % på en række nærmere definerede ydelser. Forliget sikrer desuden større gennemskuelighed i afregningen med KMD og indeholder principper, der skal lette kommunernes mulighed for at vælge andre leverandører på området, når der sker en konkurrenceudsættelse på de områder, hvor KMD hidtil har haft et monopol på leveringen af itsystemer. Der vil desuden blive udbetalt 55 mio. kr. fra KMD til Kombit, som et engangsbeløb. Det vides ikke, om beløbet vil blive udbetalt til de enkelte kommuner eller blive anvendt til it-projekter i Kombit-regi. Greve Kommune betaler i 2013 ca. 15,86 mio. kr. for KMD-kontrakten. I 2012 var der et merforbrug på kontrakten på 3,5%. Det er et typisk træk, at udgiftsudviklingen på KMD-kontrakten stiger mere end den almindelige pris- og lønudvikling, pga. aktivitetsstigninger på it-systemerne.

Ud fra foreløbige opgørelser fra KMD over størrelsen af rabatten i 2014 kan der forventes en mindreudgift på 300.000 kr. i forhold til det nuværende. Der er her forudsat en aktivitetsstigning på ca. 2 % udover den almindelige prisudvikling. Udbud af Microsoft licenser Der er gennemført et udbud af Microsoft licenser i regi af FællesUdbud Sjælland, hvor også kommuner fra andre regioner har deltaget. I alt har 29 kommuner deltaget. Der er gennemført en beregning i fire af de deltagende kommuner, der viser en gennemsnitlig besparelse på 30 mio. kr. for alle kommuner under ét, når beregningen udbredes til også at omfatte de øvrige 25 kommuner. Greve Kommune er ikke en af de fire kommuner, der har indgået i beregningen. Konsekvensen af udbuddet for Greve Kommune er en merudgift på 130.977 kr. årligt. I 2012 var der udgifter til licenser på 282.000 kr. på skoleområdet og 607.156 kr. til licenser i administrationen til eksisterende serverlicenser. Der blev endvidere indkøbt nye licenser for 327.512 kr. Disse dækker nye it-brugere (i alt 154) og er ikke tilkøb af nyt Microsoft software, men rettigheden til at tilgå fx mail og Mit Greve. De samlede udgifter i 2012 udgjorde således 1.216.668 kr. Licensudgifter for nye it-brugere i 2014 er ukendt og kan først opgøres i oktober/november 2014, så derfor antages den samme stigning i 2014 som i 2012 i dette notat. Som et resultat af udbuddet skal Greve Kommune betale 1.020.133 kr. årligt i aftalens treårige løbetid samt estimeret 327.512 kr. for nye it-brugere; i alt 1.347.645 kr. årligt. Når der ikke opnås en besparelse, skyldes det, at priserne antageligt er reduceret på rettigheden til at opgradere klientprodukterne den såkaldte Software Assurance. Software Assurance giver mulighed for at opgradere fx Office kontorpakken og Windows styresystemet, uden at skulle generhverve licenserne til produkterne. Udgifter til Software Assurance på klientprodukterne blev sparet væk i 2007. Besparelsen på KMD aftalen udgør i 2014 0,3 mio. kr. og merudgiften til licenser 0,131 mio. kr. Der er således en difference på 0,169 mio. kr., der kan indgå i prioriteringrummet. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Sundhedsordning Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.08.01.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Sundhedsordning -1.400-1.400-1.400-1.400 Nedsat sygefravær 2.000 2.000 2.000 2.000 I alt 600 600 600 600 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 0 600 600 100 Budget 2015 0 600 600 100 Budget 2016 0 600 600 100 Budget 2017 0 600 600 100 Der udbydes sundhedsordninger, som har valideret effekt på sygefraværet i visse faggrupper, særligt medlemmer af Pension Danmark, som typisk har hårdt fysisk arbejde. En ordning indeholder behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør på 123 sundhedscentre, såfremt lidelsen er arbejdsrelateret. Behandlingsstedet vil maksimalt ligge 30 km væk fra arbejdsplads eller bopæl. Endvidere stilles der telefonisk psykologhjælp og misbrugsrådgivning til rådighed. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk behandling mv. vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Det skal dog nævnes, at Greve Kommune i forvejen tilbyder en del af de nævnte ydelser samt at sundhedssystemet også stiller ydelser til rådighed. Ulemperne er, at der skal foretages en forholdsvis betydelig gevinstrealisering, hvilket påvirker det lokale råderum. Gevinstrealisering på 1,5 mio. kr. er tidligere foretaget som følge af ønsket om at nedbringe sygefraværet, og det blev foretaget som en grønthøster. Samtidig er der ikke en valideret effekt på alle medarbejdergrupper. Langt de fleste medarbejdergrupper i Greve Kommune arbejder ikke med hårdt fysisk arbejde. Endelig er det på anmodning undersøgt, om en behandling vil kunne havde forsikringsmæssig betydning. En journal hos behandler er udelukkende et mellemværende mellem den enkelte medarbejder og behandler, men ved en

helbredsbedømmelse skal der angives korrekte oplysninger, og en medarbejder vil med sin underskrift på, at der er modtaget behandling, samtidig give det aktuelle forskrings- /pensionsselsskab ret til at indhente journal hos behandler. Afhængigt at det enkelte forsikrings- /pensionsselskab kan det have betydning, herunder om behandlingen alene var af forebyggende karakter. Afledte konsekvenser Administration af ordningen afhængigt af opkrævningsmetode. Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres 2,0 mio. kr. for at finansiere sundhedsordningen. Ordningen kan iværksættes med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Ergo- og fysioterapeuter mv. Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.08.02.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Ergo- og fysioterapeuter mv, herunder mobile -500-500 -500-500 Mindre sygefravær 1.000 1.000 1.000 1.000 I alt 500 500 500 500 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 0 500 500 100 Budget 2015 0 500 500 100 Budget 2016 0 500 500 100 Budget 2017 0 500 500 100 For at forebygge nedslidning og behandle arbejdsrelaterede lidelser etableres en ordning, hvor medarbejdere, der visiteres af ledere kan få undersøgt og behandlet en arbejdsrelateret lidelse. Ordningen kan eventuelt - helt eller delvist - etableres i samarbejde med Træningsenheden, hvor der aktuelt afprøves forløb for medarbejdere med arbejdsrelaterede lidelser. Ordningen etableres, så der er en medfinansiering fra den lokale arbejdsplads analogt til den økonomiske konstruktion, som Økonomi- og Planudvalget har besluttet vedrørende psykologhjælp til medarbejdere i Greve Kommune. Målgruppe Alle medarbejdere. Fordele og ulemper Fordelene er, at forebyggelse af nedslidning og lindring af problemer via fysioterapeutisk mv. behandling og træning vil skabe bedre trivsel for den enkelte medarbejder og sandsynligvis mindre sygefravær, der har positiv effekt for både den enkelte, gruppen og opgaveløsningen. Ved at anvende ressourcer via Træningsenheden, vil Greve Kommunes lokalemæssige ressourcer blive udnyttet. Ulemperne er, at der sandsynligvis skal foretages en gevinstrealisering ud over den lokale medfinansering, hvilket påvirker det lokale råderum. Afledte konsekvenser Administration af ordningen.

Forslaget forudsætter, at der gevinstrealiseres/sker medfinansiering på 1,0 mio. kr. til at finansiere ordningen. Ordningen kan iværksætte med virkning fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Arbejdsulykker Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.08.03.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Arbejdsulykkesforløb -700-700 -400 0 I alt -700-700 -400 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014 0-700 -700 100 Budget 2015 0-700 -700 100 Budget 2016 0-400 -400 100 Budget 2017 0 0 0 0 Nedbringelse af arbejdsulykker er et kompleks område, fordi antallet af ulykker er et nøgletal for mange samspillende forhold. Et forløb vil dels skulle fokusere på flere indsatsområder og dels forankres lokalt i hele personalegrupper, hvilket er ressorucekrævende med professionel bistand. Indsatsområderne kan kort beskrives som: Kultur/adfærd, beredskab (nærved-hændelser, hjælpemidler, teknikker mv.), faglighed/kompetencer og ledelse. AT åbnede den 1. august 2013 en først-til-mølle pulje (kan max søges om 1 mio) til 50% refusion af arbejdsmiljørådgivningsudgifter til særlige risikogrupper og her søges allerede i indeværende år om forhåndsgodkendelse til refusion i 2014-2016. Puljen søges med et mål om 50% nedbringelse af ulykkesantallet i 2020. Greve Kommune har ansøgt puljen den 1. august 2013, og det formodes derfor at chancen for at være kommet først-til-møllen er god. Målgruppe Medarbejdere indenfor Arbejdstilsynets risikogrupper samt skoler, SFO er og specialinstitutioner (hvor statistikken også viser et antal ulykker, der berettiger en indsats). Fordele og ulemper Fordelene er ved et lokalt ulykkesforløb er dels en styrket arbejdsmiljøkultur, der foruden at bidrage til nedbringelse af ulykkesantallet også vil styrke den generelle arbejdsmiljøkultur på de deltagende arbejdspladser dels færre menneskelige omkostninger forbundet med arbejdet samt muligvis på længere sigt en nedbringelse af udgifterne til arbejdsulykkesområdet. Ulempen er at der ikke er en tydelig årsag-virkning sammenhæng, som betyder en vis usikkerhed på den målbare effekt samt at ganske få (af den samlede mængde) arbejdsulykker bærer hovedparter af udgifterne, så en egentlig besparelse er vanskelig at forudsige. Greve Kommune har et lavt antal ulykker sammenlignet med andre kommuner og gevinsten kan være vanskeligt at høste, fordi de lavthængende frugter er plukket tidligere.

Afledte konsekvenser Et betragteligt ressourcetræk såvel lokalt som centralt til forløbet. Forudsat en 50% finansiering fra AT (får svar efteråret 2013) og godkendelse af indeværende forslag kan forløbet ift. dagtilbud og ældreområde (Arbejdstilsynets målgruppe) påbegyndes primo 2014 (slut 2015). Derudover skal den del af forløbet, der målrettes skoler og SFO (ultimo 2014-2016), 100% internt finansieres, fordi området ikke er Arbejdstilsynets målgruppe. Hvis det i processen viser sig, at tilsagnet fra AT ikke gives, vil forløbet skulle gennemføres 100% internt finansieret, og der vil således blive behov for at søge yderligere midler end ovenstående. I det omfang forløbet bidrager til nedbringelse ikke bare af arbejdsulykker men også omkostningerne til samme, kan tet til arbejdsulykker på længere sigt muligvis holdes på status quo frem for med de fremskrivninger, der beskrives i aktuarberegningerne for arbejdsulykkesområdet. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Øget elevoptag Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Byråd & Ledelse Forslagsnummer: 103.08.04.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Yderligere elevoptag -2.500-2.500-2.500-2.500 I alt -2.500-2.500-2.500-2.500 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-12.022-2.500-14.522 21 Budget 2015-12.022-2.500-14.522 21 Budget 2016-12.022-2.500-14.522 21 Budget 2017-12.022-2.500-14.522 21 Greve Kommune er samfunds- og lovgivningsmæssigt forpligtet til at bidrage til uddannelse af elever/modtage praktikanter. Greve Kommune har løbende besluttet central finansiering af visse elevuddannelser, bl.a. via DUT-midler. Endvidere er dele af uddannelsesforpligtelsen afhængig af kvotetildeling. Aktuelt er følgende antal elever under uddannelse eller i praktik i Greve Kommune. 161 uddannelsespladser i alt heraf 17 lønnede praktikpladser for studerende på mellemlange videregående uddannelser og 9 EGU elever. Resten (135) er elever med uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Overenskomst EGU - elever( individuelle forløb) 9 LOV OM ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE Pædagogstuderende i lønnet praktik 11 OVERENSKOMST FOR DAGINST.PÆDAGOGER IT Support elev 2 OVERENSKOMST FOR HÅNDVÆRKERE Kontorelever 12 OVERENSKOMST FOR KONTOR-OG IT-PERSONALE PAU elever (pædagogisk assistent) 33 OVERENSKOMST FOR PÆDAGOGMEDHJÆLPERE Gartnerelever 2 OVERENSKOMST FOR SPECIALARBEJDERE M.FL Tandkliniassistent elev 1 OVERENSKOMST VEDR. TANDKLINIKASSISTENTER

Pædagogstuderende i lønnet praktik 4 OVK. FOR SOCIALPÆD.M.FL. V. DØGNINST. Sundhedsplejersker i lønnet praktik periodevis 2 OVK. FOR SYGE- OG SUNDHEDSPLEJERSKER MM. SOSU elever ( hjælper og assistent) 85 OVK. VEDR.SOCIAL-OG SUNDHEDSPERSONALE Målgruppe De fleste arbejdspladser Fordele og ulemper Fordele er, at ved yderligere elevoptag kan Greve Kommune bidrage yderligere til at uddanne typisk unge borgere. Ulempen er, at det vil kræve yderligere finansiering at etablere elvepladser. Afledte konsekvenser Det skal afdækkes, hvor der kan etableres yderligere egnede elevpladser, som Greve Kommune kan blive godkendt til. Administration og uddannelse af meroptaget. Af skemaet fremgår de centrale ter til elevuddannelser. Iværksættelse af forslaget vil til dels afhænge af i hvilket omfang og hvor hurtigt Greve Kommune kan blive godkendt som elevuddannelsessted. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center for Økonomi & It Forslagsnummer: 103.08.05.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Forretningsmæssig investering: Styrket fokus på indkøbsanalyser - lønudgift til controller -500-500 -500-500 - besparelse 1. 500 1.500 1.500 1.500 I alt 1.000 1.000 1.000 1.000 Alle beløb er i 1.000 kr. (2013-priser) i 1.000 kr. (2012-priser) Korrigeret Budget 2012 0 1.000 1.000 100 Budget 2013 0 1.000 1.500 100 Budget 2014 0 1.000 1.500 100 Budget 2015 0 1.000 1.500 100 Indkøbsfunktionen har stort fokus på konkurrenceudsættelse af både varekøb og tjenesteydelser, hvor formålet er at opnå besparelser på kommunalt niveau. Indkøbsområdet er kendetegnet ved, at de største gevinster ved konkurrenceudsættelse opnås den første gang, et område konkurrenceudsættes. Ved efterfølgende genudbud kan der stadig opnås gevinster, men de vil som regel være mindre. Greve Kommunes centrale Indkøbsfunktion har eksisteret siden 2003, og kommunen har i perioden opnået store besparelser. Der arbejdes fortsat på at udbyde kommunens køb af varer og tjenesteydelser, men potentialet ved de enkelte udbud er mindre. Lovgivningen betyder dog, at når der er tale om indkøb større end lovgivningens tærskelværdier, så skal konkurrenceudsættelsen gennemføres, uanset om det vil indebære en gevinst eller ej. Indkøbsfunktionen har fortsat fokus på at optimere de eksisterende indkøbsaftaler samt identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes, men muligheden for at opnå besparelser reduceres på sigt. For at indkøbsområdet også fremadrettet kan bidrage positivt til Greve Kommunes samlede økonomi er det derfor vigtigt, at fokus i de kommende år også rettes mod nærmere analyse af kommunens indkøb. Greve Kommune tager i efteråret 2013 et nyt indkøbsanalysesystem i brug, som analyserer kommunens indkøb på baggrund af en kode knyttet til hver enkelt vare og ikke på baggrund af den samlede faktura. Det foreslås, at tilføre Indkøbsfunktionen en ny ressource, således at systemets mange analysemuligheder kan udnyttes fuldt ud. For det første vil et grundigere kendskab til kommunens konkrete indkøb gøre det muligt at opnå bedre udbud på eksisterende aftaler. Det kan 1

ske ved, at analyserne viser, at kommunen har et større indkøb end forventet (volumen), eller ved at analyserne viser, at kommunen køber en mindre del af aftalens sortiment, som der så kan aftales en bedre pris på (sortimentsoptimering). For det andet vil analyserne også kunne hjælpe med at identificere nye områder, der kan konkurrenceudsættes. For det tredje vil systemet øge mulighederne for at følge op på, hvilke leverandører institutionerne benytter, hvorved Indkøbsfunktionen får mulighed for at følge op på institutionernes overholdelse af de indgåede indkøbsaftaler. Hvis ikke institutionerne køber ind på de rigtige aftaler, kan det betyde, at de køber for dyrt ind. For det fjerde bliver det også muligt at undersøge, om leverandørerne overholder de aftaler, der er indgået. For eksempel kan det undersøges, om en given vare overholder den aftalte pris, og hvis det ikke er tilfældet, skal det ændres, og kommunen kompenseres. Alt i alt er der tale om en række omfattende analyser, som Indkøbsfunktionen i dag ikke har ressourcer til at udarbejde. Ved at tilføre en ressource vil der kunne sættes fokus på en række analysemuligheder, der fremadrettet vil styrke Greve Kommunes indkøbsprocesser både i selve udbudsprocessen og i den efterfølgende opfølgning af de indgåede aftaler alt sammen forhold der vil indebære nye besparelser for Greve Kommune. Fordele og ulemper Forslagets fordel er først og fremmest en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. i 2014 og frem. Forslaget kan træde i kraft 1. januar 2014 2

sforslag til 2014-17 Mindreforbrug på rengøring Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Teknik & Miljø Forslagsnummer: 103.08.06.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Mindreforbrug på rengøring 8.385 8.385 8.385 8.385 I alt 8.385 8.385 8.385 8.385 Alle beløb er Korrigeret Budget Budget 2014-30.960 8.385 22.575 27 Budget 2015-30.960 8.385 22.575 27 Budget 2016-30.960 8.385 22.575 27 Budget 2017-30.960 8.385 22.575 27 Center for Teknik og Miljø har udbudt renrøgningen og vinduespoleringen af kommunes institutioner. De godkendte tilbud har vist, at der vil være en mindre udgift til rengøring og vinduespolering fremover. Det nuværende kvalitetsniveau er bibeholdt, så Center for Teknik og Miljø forudser ingen negavitve konsekvenser af mindreforbruget. Afledte konsekvenser Ingen

sforslag til 2014-17 Gate 21 fra partner til medlem Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.08.01.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Gate 21 fra partner til medlem 280 280 280 280 I alt 280 280 280 280 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-315 280-25 89 Budget 2015-315 280-25 89 Budget 2016-315 280-25 89 Budget 2017-315 280-25 89 Siden 2011 har Greve Kommune været partner i Gate 21, et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling. Som partner i Gate 21 kan kommunen stille forslag til projekter til gennemførelse i partnerskabet samt indgå i relevante projekter formuleret af partnerkredsen. Projekterne faciliteres og drives af Gate 21, der ligeledes varetager den eksterne funding. Som partner er kommunen desuden repræsenteret i Gate 21s borgmesterforum. Som alternativ til et partnerskab kan kommunen tegne et medlemskab. Som medlem af Gate 21 er der mulighed for at indgå i tværgående netværk, deltage i allerede definerede projekter og præsentere projektideer for Gate 21s partnere to gange årligt. Greve Kommuner deltager aktuelt og frem til primo 2014 i Gate 21 s partnerskabsprojektet Formel M, hvor tiltag til CO2 reducerende mobilitets- og transportløsninger afprøves både på rådhuset og i erhvervsvirksomhederne. Målgruppe Kommunens klima- og energiindsats. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Forslagets overvejende ulempe er, at kommunen, ved at overgå fra et partnerskab til et medlemskab, mister muligheden for at øve direkte indflydelse i Gate 21 samarbejdet. Forslaget har derved betydning for Greve Kommunes muligheder for at påvirke de OPI-projekter (Offentlig Privat Innovation), der

iværksættes og drives i Gate 21 regi med henblik på at udvikle, afprøve og demonstrere løsninger på de klimaudfordringer, kommunerne står med, fx indenfor transport, klimatilpasning, erhvervssamarbejde og udvikling af byrum. Der er i 2014 og overslagsårene afsat 0,315 mio. kr. til finansiering af partnerskabet. Et medlemskab koster 25.000 kr. årligt. Forslaget kan implementeres fra 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Undlade ekstern certificering af kvalitetsstyringssystemet Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.08.02.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Undlade ekstern certificering af 17 17 17 17 kvalitetsstyringssystemet I alt 17 17 17 17 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-17 17 0 100 Budget 2015-17 17 0 100 Budget 2016-17 17 0 100 Budget 2017-17 17 0 100 Hvis regeringen beslutter, at kvalitetsstyringsloven ikke længere skal være gældende (beslutning er foreløbig sat til ikrafttrædelse 1. juni 2013), behøver natur- og miljøadministrationen ikke længere have et eksternt certificeret kvalitetsstyringssystem. Målgruppe Natur- og miljøadministrationen i Center for Teknik & Miljø. Fordele og ulemper Ulemperne er, at systemet er implementeret, og at der skabes merværdi ved, at systemet kontrolleres af udefra kommende instanser, som bl.a. kan fortælle hvilke gode løsninger, andre kommuner har lavet, hvilket Greve Kommunes medarbejdere og dermed borgere og virksomheder får direkte nytte af. Afledte konsekvenser Det skal vurderes hvilket niveau, kvalitetsstyringssystemet skal lande på, hvis systemet ikke længere skal eksternt bedømmes. Skal systemet ikke falde fra hinanden, skal administrationen fortsat lægge ressourcer i at holde det ved lige. Det vurderes, at systemet skaber merværdi i forhold til ensartet håndtering af arbejdsopgaverne, fx i situationer, hvor en medarbejder under ferie/sygdom ikke har den faglige kompetence til at løse en konkret opgave. Her sikrer kvalitetsstyringssystemet, at opgaven håndteres efter gældende regler og god forvaltningsskik. Hvis kvalitetsstyringsloven ikke længere vil være gældende, vil kontrakten med eksternt certficeringsbureau kunne ophæves allerede i 2013.

sforslag til 2014-17 Renovering og etablering af belægninger og læskure Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.08.03.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer 400 400 400 400 I alt 400 400 400 400 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-400 400 0 100% Budget 2015-400 400 0 100% Budget 2016-400 400 0 100% Budget 2017-400 400 0 100% Medio september 2012 modtog Greve Kommune orientering om 2. behandling af 2013-2016 for Trafikselvskabet Movia med Greve Kommunes drifts på området. Analysen viste et mindreforbrug i kommunens udgifter til Kollektiv trafik i 2012 og i overslagsårene på henholdsvis 1,2 mio.kr. i 2012, 1,8 mio. kr i 2013, 1,5 mio. kr. i 2014, 1,6 mio. kr. i 2015 og 1,6 mio. kr. i 2016. På baggrund af mindreforbuget blev det vedtaget, at en del af mindreforbruget skulle afsættes til renovering og etablering af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer fordelt med 200.000 kr. i 2013 og 400.000 kr. årligt i 2014, 2015 og 2016. Målgruppe Brugerne af den kollektive trafik. Fordele og ulemper Forslagets fordel er en umiddelbar reduktion i 2014 og overslagsår. Afledte konsekvenser Der vil ikke ske en udbedring af belægninger og læskure ved stoppesteder samt køreplanændringer. Forslaget kan gennemføres fra 2014 og frem.

sforslag til 2014-17 Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og Miljø Teknik & Miljø Forslagsnummer: 201.08.04.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Hævelse af takster ifm. skadedyrsbekæmpelse 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-329 0-329 Budget 2015-350 0-350 Budget 2016-370 0-370 Budget 2017-390 0-390 Greve Kommunes kommunale rottebekæmpelse skal sendes i udbud i 2013 med start 1. januar 2014. I den forbindelse kunne serviceniveauet hæves, således at udbuddet også indeholder rottebekæmpelse med bl.a. Wisetraps i kloaknettet i boligområder, specielt der hvor antallet af rotteanmeldelser er stigende. Målgruppe Den ekstra rottebekæmpelse vil være til gavn for boligejere, som bor i byzone eller områder, som har karakter af byzone fx Kildebrønde Landsby, da kloaknettet her fungerer som transportvej og rotterne spredes. Fordele og ulemper Det bliver muligt, med et højere serviceniveau, at bekæmpe rotterne, før de kommer op på jorden, hvor borgerne kan se dem. Hvis Greve Kommune skal rotterne til livs, kræver det dog også, at borgerne renoverer deres kloakledninger, således at spredningen kan forhindres til nye områder. Afledte konsekvenser Dialogen med rottebekæmpelsesfirmaet vil ændre sig fra bekæmpelse til forebyggelse, hvilket kan spare ressourcer i administrationen til påbud om udbedring af utæt kloak, men til gengæld skal administrationen opstarte en dialog med bekæmpelsesfirmaet omkring placering af fælder på baggrund af allerede indkomne anmeldelser i kommunens webbaserede rottesystem. Administrationen korrigerer årligt tet på rottebekæmpelse, på baggrund af årets udgifter. Dvs. at opkrævningen via ejendomsskemaet svarer til det forventede forbrug det kommende år

med baggrund i administrationens timeforbrug, udgifter til drift af den webbaserede rotteløsning, samt den forventede stigning i lønnen hos rottebekæmpelsesfirmaet. I forbindelse med at bekæmpelsen af rotter skal i udbud i løbet af 2013, og hvis den ekstra service skal ydes borgerne i kommunen, vil bekæmpelsen sandsynligvis blive dyrere, end den er i dag. Greve Kommune har i 2013 hævet beløbet til rottebekæmpelse med ca. 70 tkr., da lovgivningen er blevet ændret, hvilket har betydet, at kommunen har skullet investere i et webbaseret rottemodul, som borgerne kan indberette observationer af rotter i. Denne investering er nu gennemført, så på ejendomsopkrævningen for 2014 skulle rottebekæmpelsen egentlig sættes ned igen afhængig af det udbud der gennemføres. Med dette forslag fastholdes tet i stedet uændret. Ændres opkrævningen ikke, vil der sandsynligvis være et ekstra beløb til ekstra service på rottebekæmpelsen, med den nuværende takst på ejendomsopkrævningen. Udbuddet forventes afsluttet inden ejendomsopkrævningen sendes ud i november 2013, således at en eventuel stigning i rottebekæmpelsesprisen, kan indgå i beregningen på ejendomsoplysningsskemaet for 2014. Det nye udbud vil gælde fra 1. januar 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Flere 10. klasses elever i eget tilbud Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: 301.08.01.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Flere 10. klasses elever indskrives i Greve 500 500 500 500 Kommunes 10. klasses tilbud i kommende skoleår. De økonomiske konsekvenser undersøges. I alt 500 500 500 500 Alle beløb er Budget 2014 500 Budget 2015 500 Budget 2016 500 Budget 2017 500 Korrigeret I de senere skoleår har en stor gruppe af elever til 10. klasse søgt tilbud udenfor kommunen. Den udenbys søgning har langt overvejende været til Solrød 10. klasse. I indeværende skoleår 2012-2013 er der således 84 elever fra Greve tilmeldt tilbuddet i Solrød, mens der er 62 elever tilmeldt Greves eget tilbud. Fremadrettet forventes en ændring i elevernes søgemønster. Greve Kommune har indviet ny bygning til 10. klasse på Rådhusholmen, og der satses fortsat på 1:1 it-strategien, hvor hver elev i 10. klasse har en ipad til deres brug i hele skoleåret. Pr. 24.4.2013 viser tallene for ansøgningerne til 10. klasse, at der er 101 elev tilmeldt det lokale tilbud, mens der er 57 elever med bopæl i Greve, der er tilmeldt tilbuddet i Solrød. Sidstnævnte giver en difference på 27 elever færre, der har søgt udenbys, sammenlignet med indeværende år. Tallene viser, at der for nuværende samlet set er en større søgning til 10. klasse til kommende skoleår. Greve Kommune afregner KL s takst for mellemkommunale betalinger for eleverne i Solrød. Til kommende år er taksten 64.820 kr. Ved 100-110 elever i Greves eget tilbud opgøres udgiften til 45.000 kr. pr. elev. Der er således en nettodifference på ca. 20.000 kr. pr. elev ved elevtallene for 2013-2014.

Ved 27 færre elever i Solrød skal kommunen afregne 1.750.140 kr. mindre til mellemkommunale betalinger. Grundet det øgede elevtal til Greves eget tilbud skal dette tilføres ca. 1.200.000. Samlet set vil kommunen anslået have en mindre udgift til 10. klasse på 500.000 kr. Målgruppe 10. klasse Fordele og ulemper Fordele: Ved en procentuel fordeling af eleverne, hvor flere elever søger Greve 10. klasse frem for udenbys, vil kommunens udgift samlet set falde. Afledte konsekvenser Se fordele. De mellemkommunale betalinger opgøres pr. 5.9. 2013, og besparelsen vil have fuld effekt i 2014. BUDGETOPLÆG 2 15.08.2013

sforslag til 2014-17 Privatskolers SFO opsigelse af aftale om særtilskud Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Folkeskoler Dagtilbud & Skoler Forslagsnummer: 301.08.02.14 Drift/anlæg/finansiering: Drift Privatskolers SFO opsigelse af aftale om 800 1.200 1.200 1.200 særtilskud I alt 800 1.200 1.200 1.200 Alle beløb er Korrigeret Budget 2014-1.345 800-545 10,8 Budget 2015-1.345 1.200-145 89,2 Budget 2016-1.345 1.200-145 89,2 Budget 2017-1.345 1.200-145 89,2 Greve kommune indgik den 1. august 2008 aftale med Greve Privatskole og Hundige Lilleskole om et særligt driftstilskud for børn der benytter privatskolernes SFO. Tilskuddet udgør i 2013 5.712 kr. pr. år pr. barn i SFO og ydes sideløbende med det statsbidrag kommunen betaler pr. elev fra barnet starter i privatskolen pr. 1. august. Byrådet har den 28. maj 2013 besluttet - at aftalerne om særligt tilskud til de to lokale privatskolers drift af SFO opsiges den 31. juli 2013 med virkning pr. 1. maj 2014 - at det særlige tilskud bibeholdes for de børn, der starter tidligt i SFO i perioden 1. maj til 31. juli - at de økonomiske konsekvenser indgår i 2014-processen Målgruppe Greve Privatskole og Hundige Privatskole, samt forældre til børn der benytter de to privatskolers SFO. Fordele og ulemper Fordele: Greve Kommune vil opnå en besparelse, som ikke vil berøre det kommunale serviceniveau.