Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 -
Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg Omkostninger pr. FE (grovfoder) Omkostningerne ved at producere grovfoder indbefatter: stykomkostninger energi til markmaskiner maskinstation vedligeholdelse af markmaskiner afskrivning af markmaskiner forrentning af markmaskiner arbejdsløn for markarbejde (incl. eget arbejde) jordleje (eventuel hektarstøtte modregnes) Det betyder, at omkostningerne pr. FE er beregnet som lagt på lager. Foderenhederne er udtrykt i nettofoderenheder, dvs. de foderenheder, der placeres på foderbordet. Omkostningerne til lagring og udfodring er således ikke med i det, der normalt betragtes som produktionsomkostninger pr. FE. (Lager- og udfodringsomkostninger er derimod medtaget under kapacitetsomkostninger, stald). I pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold 2001 på side 39 i figur 4 er der beregnet omkostninger pr. FE grovfoder med udgangspunkt i resultater fra 1999 fra 26 studielandbrug. Det fremgår, at de gennemsnitlige grovfoderomkostninger har andraget 91øre/FE, og at 25 % af bedrifterne har produceret grovfoder til mindre end 77 øre/fe. Disse beløb er benyttet til beregning af henholdsvis gennemsnit og de bedste i tabel 1. - 56 -
Tabel 1. Teoretisk eksempel på "bundlinieøkonomi" Produktionsomfang: 100 årskøer med opdræt (stor race) 550.000 FE grovfoder Økonomisk oversigt: (alle beløb i 1.000 kr.) Dækningsbidrag minus kapacitetsomk. mark Gennemsnit De bedste Forskel 550.000 FE "sælges" til køer til 90 øre 495 495 0 550.000 FE produceres (91 og 77 øre/fe) -501-424 77 DB for 100 køer (10672 og 12328 kr/ko) 1067 1233 166 Dækningsbidrag minus kapacitetsomk. mark i alt 1061 (1304) (243) Kapacitetsomkostninger, stald Energi 44 41-3 Vedligeholdelse 87 77-10 Forsikringer 16 17 1 Diverse 25 19-6 Afskrivninger 194 147-47 Arbejdsløn (incl. eget arbejde) 486 397-89 Finansieringsomk. (incl. forrentning af egenkapital) 350 300-50 Kapacitetsomkostninger, stald i alt 1202 (998) (-204) "Resultat på bundlinien" -141 (307) (448) Eksemplet er teoretisk. Den vandrette forskel mellem gennemsnit og de bedste er meget realistisk. Hvorvidt de kan opsummeres lodret, er der ikke dokumenteret belæg for. Kommentarer til de enkelte punkter: se teksten. Dækningsbidrag for køer med opdræt I pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold 2001 på side 30 i tabel 16 er det vist, at det gennemsnitlige dækningsbidrag på 116 konventionelle bedrifter med produktionsregnskab blev 10.672 kr./ko med opdræt af stor race. Dette beløb er benyttet til beregning af gennemsnit i tabel 1. Den bedste fjerdedel af disse besætninger opnåede 12.328 kr./ko, hvilket fremgår af tabel 17 på side 31. De 12.318 kr./ko er benyttet til de bedste. Forskellen mellem disse 2 beløb skyldes forskelle i en lang række faktorer såsom mælkeydelse, foderudnyttelse, mælkepris, foderpris (excl. eget grovfoder, der i alle tilfælde er fastsat til 90 øre/fe) med mere. Det vil ikke blive behandlet her. Energi, forsikringer, vedligeholdelse, diverse og afskrivninger Sammenhængen mellem kapacitetsomkostninger og produktionsomfanget er analyseret på basis af 8.500 regnskaber fra år 2000 i regnskabsdatabasen. Sammenhængen er stor. Således kan den statistiske model forklare 88% af variationen i kapacitetsomkostningerne (Der henvises til udsendelse af 17. januar 2002 fra Landskontoret for Driftsøkonomi Kapacitetsomkostningernes sammenhæng med produktionsomfang ). Der er analyseret for gennemsnitstal og for et gennemsnit på de bedrifter, der set i forhold til deres produktionsomfang har haft de laveste omkostninger. Beløb pr. årsko af stor race for henholdsvis gennemsnit og laveste tredjedel er vist nedenfor. Disse beløb er benyttet til beregningerne i tabel 1. - 57 -
Gennemsnit Laveste tredjedel Energi 442 406 Vedligeholdelse 867 771 Forsikringer 162 166 Diverse omkostninger 253 188 Afskrivninger 1.941 1.467 Arbejdsløn (stald) I de 2 regneark Økonomisk Overblik og Grovanalyse Arbejdsforbrug opereres med normtimeberegninger set i forhold til produktionsomfanget. Eksempelvis beregnes normtimetallet for 100 køer med opdræt således: konstant pr. bedrift 250 timer 100 køer a 32 timer 3.200 timer I alt normtimer 3.450 timer Af en ikke publiceret undersøgelse af timeindsatsen på 89 mælkeproduktionsbedrifter i år 2000 med omkring 150 årskøer fremgår det, at bedrifterne i gennemsnit har brugt ca.110% af normen. Den laveste femtedel ligger på lidt over 80%. På baggrund heraf er der lavet følgende beregninger til tabel 1: Gennemsnit: 3.450 timer x 110% x 128 kr./time = 485.760 kr. De bedste: 3.450 timer x 90% x 128 kr./time = 397.440 kr. Finansieringsomkostninger (stald) Der er forudsat et kapitalgrundlag på 5 mio. kr. til mælkekvote, bygninger, besætning og beholdninger. Med en gennemsnitlig rente på 7% bliver finansieringsomkostningerne 350.000 kr. Det forudsættes, at de bedste kan nøjes med at betale 6% i gennemsnit (eller 300.000 kr.). Sammenfald mellem gode præstationer på flere områder Når forskelle mellem bedrifter (gennemsnit og de bedste) skal forklares, henvises som oftest til god og dårlig driftsledelse. En ofte anvendt forklaring er: De gode driftsledere gør de rigtige ting, og de gør tingene rigtigt. Ud fra ovennævnte teoretiske opstilling er der ikke belæg for at opsummere forskelle på flere områder. Det er derimod hensigten at åbne øjnene for den store forskel, der er mellem en gennemsnitsindsats og det, de bedste præsterer set på det enkelte område. Og samtidig understrege, at der er mange indsatsområder, hvor der kan opnås forskellige økonomiske resultater. Det er således ikke nok blot at producere billigt grovfoder (med høj kvalitet). Det giver et positivt bidrag; men mange andre forhold skal også være i orden. Flere undersøgelser antyder dog kraftigt, at der ofte er sammenfald mellem gode præstationer på flere områder. Dette kan der blandt andet læses om i artiklen Mange bække små gør en god driftsleder, som har været bragt i Danske Mælkeproducenter i maj 2001. Den gengives her til yderligere fordybelse i emnet. - 58 -
Mange bække små..... gør en god driftsleder! Forskellen mellem god og mindre god driftsledelse ligger gemt i mange små detaljer, der imidlertid tilsammen kan blive til meget store indtjeningsforskelle. For at blive en god driftsleder må man være i besiddelse af både talent, motivation og træningsflid. At blive en god driftsleder er en proces, som man nødvendigvis må arbejde med - sammen med sin(e) rådgiver(e). Her skal man især være opmærksom på opfølgning og overvågning. Spredning i den samlede økonomi I løbet af de sidste 10 år er antallet af bedrifter med mælkeproduktion faldet fra omkring 19.000 til ca. 9.000 stk. Derfor kunne man måske forvente, at spredningen i de økonomiske resultater ville formindskes. Men nej, tværtimod er spredningen større end nogensinde. I tabel 1 er 2.348 konventionelle malkekvægsbedrifter med stor race opdelt i fem lige store grupper efter resultat til kapital- og arbejdsaflønning i 1999. Størrelsesøkonomiske forhold er bortelimineret, inden udvælgelsen til de fem grupper er foretaget. På trods heraf er der stor spredning mellem grupperne. Til kapital- og arbejdsaflønning var der således ca. 300.000 kr. mere i gruppe 5 end i gruppe 1. Men hvor ligger forskellene? For det første var dækningsbidraget godt 200.000 kr. større i gruppe 5 end i gruppe 1. Dertil kommer ca. 70.000 kr. mindre i kontante kapacitetsomkostninger og knap 30.000 kr. i formindskede driftsmæssige afskrivninger. Oven i det hele er finansieringsomkostningerne i gruppe 5 ca. 50.000 kr. mindre, hvilket bringer det samlede resultat fra landbruget op på 360. 000 kr. mod bare 9.000 kr. i gruppe 1. Tabel 1. Kvægbedrifter opdelt efter stigende indtjening, 1999 *) Gruppe 1 2 3 4 5 Antal køer 64,9 67,3 67,6 70,5 69,0 Antal ha 76,4 73,6 72,7 74,1 68,3 - - - - - - Beløb i 1.000 kr. - - - - - - Dækningsbidrag 949 1.041 1.083 1.173 1.156 Kapacitetsomkostninger ekskl. løn 364 350 336 327 293 Driftsmæssige afskrivninger 193 184 180 187 165 Til kapital- og arbejdsaflønning 392 507 567 659 698 Lønomkostninger 81 84 82 88 85 Finansieringsomkostninger 302 294 274 283 253 Resultat fra landbruget 9 129 211 288 360 *) 470 konventionelle bedrifter med stor race i hver af de fem grupper. Spredning i dækningsbidragene Til trods for, at produktionsomfanget kun varierer lidt mellem grupperne, er der stor forskel på de opnåede dækningsbidrag. Der er ikke på ejendommene foretaget intern opdeling af dækningsbidraget. Men ved at forudsætte samme fodereffektivitet i besætningen og samme foderenhedspris for indkøbt foder er der i tabel 2 opstillet et groft overblik over, hvorledes dækningsbidragene er fordelt. Dækningsbidragene i salgsafgrøderne er forholdsvis sikkert beregnet. Spredningen her er beskeden; men gruppe 5 har opnået det højeste dækningsbidrag pr./ha trods lavere kornudbytte. Udbytterne i grovfodermarkerne er meget groft beregnet. De anførte forudsætninger om samme fodereffektivitet og ens foderpriser gør, at der kan være en vis usikkerhed. Men de meget store forskelle mellem grupperne harmonerer godt med tilsvarende resultater i produktionsregnskaberne. Det beregnede grovfoderudbytte i gruppe 5 er ca. 44 % højere og dækningsbidraget ca. 2.000 kr./ha større end i gruppe 1. - 59 -
Den anvendte gruppeudvælgelse, hvor størrelsesøkonomiske forskelle er fjernet, har ud over omtrent ens produktionsomfang også resulteret i, at mælkeydelsen pr. årsko næsten er konstant grupperne imellem. Det er dækningsbidraget derimod ikke!!! Gruppe 5 har præsteret 2.800 kr./årsko eller 17 øre/kg EKM mere end gruppe 1. Tabel 2. Grovanalyse af dækningsbidraget. (Forudsat samme fodereffektivitet og pris/fe for indkøbt foder). Gruppe 1 2 3 4 5 Salgsafgrøder: Antal ha 23,7 23,1 21,5 20,6 16,8 Kornudbytte, hkg/ha 54 54 52 51 47 Beregnet DB, kr./ha 6.300 6.100 6.400 6.500 6.800 Grovfoder: Antal ha 47,7 45,7 46,6 48,8 47,5 Beregnet udbytte, FE/ha 5.000 6.100 6.400 6.700 7.200 Beregnet DB, kr./ha 3.100 4.000 4.300 4.600 5.000 Malkekøer: Antal årskøer 64,9 67,3 67,6 70,5 69,0 Mælkeydelse, kg EKM/årsko 7.295 7.532 7.552 7.772 7.652 Beregnet DB, kr./årsko 9.000 9.800 10.100 10.600 10.800 Beregnet DB, kr./kg EKM 1,23 1,30 1,34 1,39 1,41 Spredning - driftsledelse Normalt forklares den store spredning i resultaterne med forskelle i driftsledelse. Men hvad er god driftsledelse? Ja, som det fremgår af ovennævnte spredningsanalyser, er der ikke bare et enkelt sted at pege på. Derimod er det summen af en masse mindre forskelle, der alle peger i én retning. Her viser grovanalyserne store forskelle i dækningsbidrag på grovfoder og malkekøer. Men der er også væsentlige forskelle i kontante kapacitetsomkostninger, driftsmæssige afskrivninger og finansieringsomkostninger. Og alle går i samme retning og ender op i en forskel på 350.000 kr. på bundlinien mellem de to ydergrupper. Andre undersøgelser og beregninger foretaget af Produktionsøkonomigruppen Kvæg på Landbrugets Rådgivningscenter har vist samme billede. Det gælder således også, når der analyseres på de biologiske faktorer. Det er mange bække små, der til slut (på bundlinien) bliver til en meget stor å. God driftsledelse karakteriseres ved, at der er taget vare på såvel store som små opgaver. Herved sikres, at både daglige handlinger og strategiske beslutninger trækker i den rigtige retning i forhold til opstillede mål og visioner. Det er der nogle, der evner, mens andre ikke kan få det til at fungere nær så godt. Men er det at være en god driftsleder noget, man bare er født med? Eller kan/skal det læres gennem surt slid? Efter min vurdering er det med driftsledelse akkurat som med en idrætsudøver: Et vist medfødt talent må kombineres med motivation til træning og udvikling, hvis man skal opnå gode resultater. Hvordan bliver jeg en bedre driftsleder? Igen kan vi lære af idrætsudøveren. Først måler han sin præstation - Hvor højt kan jeg springe?. - Dernæst sammenligner han sin præstation med andres eller med normer - Hvor højt springer de andre? eller Hvad er normalt for mit køn og alderstrin?. - Så sætter han sig et mål - Om tre måneder vil jeg springe 10 cm højere!. - Måske hyrer han en træner, der lærer ham, hvad der skal til for at springe højere - Du skal lære én ting ad gangen. - I fællesskab finder de ud af, hvilken detalje det er bedst at begynde med - Dit tilløb skal være buet; så du kan sætte af, når du løber parallelt med overliggeren. - Træneren overvåger det nye forsøg, og følger op på detaljen, til den sidder fast. Så startes der på en ny detalje - Stræk højre ben ved passage af overliggeren". - Idrætsudøveren har brug for, at træneren kan instruere ham rent praktisk. Men han har også brug for at blive rost, når detaljen lykkes. - 60 -
Billedet af idrætsudøveren skal selvfølgelig overføres til driftslederen og hans rådgiver(e); men princippet er ikke til at tage fejl af. Der, hvor det desværre ofte halter i dagligdagen, er efter min vurdering opfølgning og overvågning. Kan man som driftsleder rette fejl uden at blive overvåget og fulgt op på? I hvert fald ikke altid. Moralen er, at man som driftsleder må forvente/forlange en opfølgning og overvågning i de tilfælde, hvor der skal rettes væsentlige fejl. Som det fremgår af eksemplet med højdespringeren er det afgørende for at opnå forbedringer, at der tages udgangspunkt i den unikke, individuelle situation. Dette gælder selvfølgelig også ved udvikling af driftslederegenskaberne. Man må blandt andet være opmærksom på, at der er store forskelle i de krav, der stilles til driftslederen, alt eftersom der er tale om en enkeltmandsbedrift eller en bedrift med flere ansatte. Det indebærer således også, at man ved investering i store udvidelser af produktionen på bedriften må være opmærksom på, at kravene til driftsledelsesegenskaber kan ændre sig fundamentalt. Den gode og den onde cirkel Også læringsprocessen som driftsleder kan sammenlignes med læringsprocessen hos idrætsudøveren. Oplever idrætsudøveren, at træningen af en detalje giver positive resultater, er det med til at give motivation til at fortsætte. Han kan mærke, at det nytter, og får øget motivation til at fortsætte træningen. Han stoler fuldt og fast på sin træner og glæder sig til at høre, hvor han kan sætte ind i næste omgang. Han udvikler sig - kommer ind i den gode cirkel. Desværre kan det også gå modsat. Typisk går der så mange ting galt, at det ikke er til at bestemme sig til, hvilken fejl der først skal rettes. Idrætsudøveren prøver i første omgang at ændre tilløb, men bliver ikke ved længe nok til at få resultater. Så prøver han 2-3 andre ting lige efter hinanden, uden at det får effekt. Han lytter kun med et halvt øre til træneren - ja, det kan ende med, at han skyder skylden for de manglende resultater på træneren. Træneren taber også sin motivation - begge synes sikkert, at de spilder deres tid. Til sidst mister idrætsudøveren sin selvtillid, synes, at alt er håbløst, og det kan ende med endnu dårligere resultater end før. Hvad med dig selv? Hvordan har du det selv med driftsledelse? Ønsker du at blive en bedre driftsleder? Så er nøgleordene: Talent Motivation Træning Brug dig selv og din(e) rådgiver(e) i en aktiv proces. Så skal du nok blive bedre til at springe op på de økonomiske højder. - 61 -