Aalbrg Nærbane - passagerernes benyttelse g tilfredshed Maj 2004
Aalbrg Nærbane - passagerernes benyttelse g tilfredshed Maj 2004 Dkument nr.: 3.0 Udgivelse: maj 2004 Udarbejdet: LM Kntrlleret: PBA/LM Gdkendt: PBA/LM TetraPlan A/S Krnprinsessegade 46 E 1306 København K Telefn 33 73 71 00 Telefax 33 73 71 01 E-mail: tetraplan@tetraplan.dk Hmepage: www.tetraplan.dk SE: 20604182
Aalbrg Nærbane Sammenfatning Aalbrg Nærbane mellem Lindhlm g Skørping blev åbnet 14. december 2003. På den eksisterende nrd-sydgående banestrækning er der etableret nye standsningssteder i: Aalbrg Vestby, Skalbrg, Svenstrup g Støvring. Lindhlm statin blev indviet 15. december 2002. Nærbanesystemet består i dag af et egentligt nærbanetg hver time mellem Skørping g Lindhlm g af et IC-tg København Aalbrg/Lindhlm hver time. Trafikstyrelsen, DSB, Aalbrg Kmmune g Nrdjyllands Trafikselskab har ønsket en analyse af de passagermæssige knsekvenser af g passagerernes tilfredshed med Aalbrg Nærbane krt efter åbningen. Derfr blev der nsdag d. 24 marts 2004 gennemført en tælling af nærbanens passagerer. Samtidig blev der uddelt spørgeskemaer til en repræsentativ del af passagererne. Passagerer med Aalbrg Nærbane På analysedagen blev der fretaget 2760 rejser med Aalbrg nærbane (ekskl. rejser ud ver nærbanen til/fra Aalbrg statin). Af disse rejser var: 57% interne rejser på strækningen mellem Lindhlm g Skørping. Heraf havde 73% Aalbrg Statin sm det ene endepunkt 25% reginalrejser til/fra statiner nrd fr nærbanen 18% reginal- g fjernrejser til/fra statiner syd fr nærbane Den nye nærbane bliver vervejende anvendt til rejser mellem nærbanens egne statiner. Men gså rejsende til g fra banestrækninger uden fr nærbanen har fået frdele ved reginal- g fjernrejser med reginal- g IC-tg. Det gælder især rejsende med relatin til Aalbrg Vestby g Lindhlm. Fra disse statiner er der relativt mange sm rejser til statiner nrdpå, men gså til statiner syd fr Skørping. Samlet set har den nye nærbane, tre måneder efter den blev åbnet i sit fulde mfang, dagligt skabt 1.250-1.700 nye tgrejser. Det svarer til 0,4 0,5 mi. nye tgrejser per år. De fretagne skøn frud fr nærbanens etablering pegede på lidt under en mi. nye tgpassagerer per år. Den endelige passagereffekt af nærbanen kan først vurderes m t-tre år, når beflkningen i mrådet har haft mulighed fr at agere på de ændrede transprtmuligheder. Til sammenligning har Lindhlm statin pnået en frdbling af passagertallet i løbet af et år, hvilket kun delvis kan tilskrives, at der er åbnet yderligere nye nærbanestatiner. Et andet eksempel
2 der tyder på et yderligere passagerptentiale er, at Støvring hvr der er 6.200 indbyggere på nuværende tidspunkt har væsentlig færre passagerer end en gammel statinsby sm Skørping, der har 2.600 indbyggere. Hvem er passagererne g hvrdan rejste de før? På en hverdag er ca. 90% af brugerne persner sm er i beskæftigelse eller studerende. I verensstemmelse hermed er 84% af de rejsende på vej til/fra arbejde eller uddannelsessted. Nærbanepassagererne er i gennemsnit 32 år. De fleste br i Nrdjyllands Amt g størstedelen rejser dagligt eller flere gange m ugen med Aalbrg Nærbane. Undersøgelsen er gennemført krt tid efter åbningen af nærbanen, g dermed har langt de fleste en erindring m, hvrdan de ville have fretaget en tilsvarende rejse før åbningen af Aalbrg Nærbane. Trafikspringet, dvs. rejser der er pstået pga. nærbanens etablering, udgør under 1% af alle rejser. Nærbanens brugere er således vervejende persner, sm gså tidligere har fretaget den samme rejse bare på en anden måde: 12% angiver at de tidligere ville have benyttet bil. Heraf angiver halvdelen, at de gså kunne have valgt andre transprtmåder end bil. 44% angiver at de tidligere ville have benyttet bus. Heraf angiver en femtedel, at de gså kunne have valgt andre transprtmåder end bus. 36% angiver de ville benytte andre statiner, heraf angiver en tiendedel, at de måske ville have gjrt nget andet. 25% ville have rejst med tg på samme måde tidligere, kun 2% af disse angiver andre alternativer. Det er altså lykkedes at tiltrække bilister til Aalbrg Nærbane, idet mindst 6% g højest 12% af banens nuværende brugere tidligere ville have brugt bil på en tilsvarende rejse. Mindst 35% g højest 44% af nærbanens brugere er tidligere busbrugere. 32%-36% ville tidligere have benyttet Aalbrg Statin eller Skørping statin i stedet fr de nye nærbanestatiner. Nærbanens betydning fr skift g rejsetid Fr brugerne af nærbanen har det nye transprttilbud samlet set betydet færre skift i det kllektive transprtsystem: 17% har fået færre g 12% har fået flere skift. Det er især brugerne af Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg der har fået færre skift. På Svenstrup g Skørping statiner er der ngenlunde lige mange der har fået flere g færre skift. Fra Støvring er der nu samlet set, flere der skifter ftere. Rejsetiden er alt i alt frkrtet fr nærbanens brugere. 60% har fået krtere rejsetid g 17% har fået længere. Man skal ved frtlkningen af disse tal være pmærksm på, at rejsende mellem Aalbrg Statin g statiner udenfr nærbanen ikke indgår i undersøgelsen. Særligt rejsende fra Lindhlm, Skalbrg g Svenstrup har fået betydelige rejsetidsreduktiner. På de gamle statiner (Aalbrg Statin g Skørping) er der flere passagerer der er påført rejsetidsfrlængelser, end der er passagerer der har pnået rejsetidsfrkrtelser.
3 Brugernes tilfredshed Brugerne er generelt tilfredse med det nye kllektive transprtilbud i mrådet, frstået sm kmbinatinen af busser g tg: 46% mener den kllektive transprt samlet set er blevet bedre mens 17% mener at den er blevet værre. Utilfredsheden retter sig vervejende md ændringer i bustrafikken: 34% mener bustrafikken er blevet værre g kun 10% at den er blevet bedre. Tgtrafikken er der derimd vervejende tilfredshed med: 56% mener den er blevet bedre g kun 10% at den er blevet værre. Sidstnævnte er især rejsende mellem Aalbrg g Skørping, der med nærbanen har fået stp undervejs på de nye mellemstatiner. Tilfredsheden ytrer sig frskelligt på de frskellige statiner. Svenstrup g Støvring er karakteriseret ved en meget høj tilfredshed med tgene g mvendt en meget str utilfredshed med busserne. I Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg er synspunkterne knap så markante hverken fr bus eller fr tg. Passagerer fra Aalbrg Statin g Skørping er de mest utilfredse hvilket kan hænge sammen med, at mange herfra er påført frlænget rejsetid. Der er vervejende tilfredshed med statinerne - især de nye. 82% er alt i alt tilfredse med statinerne g deres indretning. Støvring får den højeste tilfredshedsscre på dette spørgsmål g Skørping få den laveste. Fleste utilfredse tilkendegivelser finder man i spørgsmålet m skiltning g infrmatin samt i spørgsmålet m ventefaciliteter fr busser. Samlet set færreste utilfredse tilkendegivelser får man i spørgsmål m adgangsfrhld, belysning g cykelparkering. Brugernes tilfredshed/utilfredshed kmme gså til udtryk i at en fjerdedel har valgt at skrive skriftlige kmmentarer. Det er mange i en undersøgelse af denne type. Der kmmenteres på statinsindretning, hvr der er frskellige ønsker til knkrete frbedringer. Bussernes nye køreplaner g krdinering med tgene er gså nget der kmmenteres. Endelig går en del kmmentarer på tgenes drift g indretning. Statinsplande Statinsplandenes udbredelse er analyseret, g vist i figuren nedenfr pdelt på tætbyen g frstad/statinsbyer. Kurven i tætbyen er identisk med den man har fundet i andre større byer. Tæt ved statinen er ikke egentlige rejsemål, da statinsfrplads mm. pfylder et vist areal. De fleste passagerer kmmer i en afstand af 200-400 meter fra statinen, men der er gså mange passagerer helt p til 900 meter væk. Herefter sker et hastigt fald.
4 250 Respndenter pr. kmxkm 250 Respndenter pr. kmxkm 200 150 Tætby Lindhlm, Aalbrg V, Aalbrg Banegård 200 150 Frstad/statinsby Skalbrg, Svenstrup, Støvring, Skørping 100 100 50 50 0 0-99 m 200-299 m 400-499 m 600-699 m 800-899 m 1000-1099 m 1200-1299 m 1400-1499 m 1600-1699 m 1800-1899 m 2000-2999 m 4000-4999 m 0 0-99 m 200-299 m 400-499 m 600-699 m 800-899 m 1000-1099 m 1200-1299 m 1400-1499 m 1600-1699 m 1800-1899 m 2000-2999 m 4000-4999 m Respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand mellem statin g udgangpunkt/bestemmelsessted I statinsbyerne/frstaden er kurvefrløbet nget anderledes. Her er der rejser med udgangspunkt/mål tæt ved statinerne, hvrefter der sker et fald. Kurven tpper igen mkring 300-400 meter. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, der kan sammenlignes hermed. En nærmere frklaring på kurvens frløb kræver en nøjere granskning af lkalisering af byfunktiner. En frklaring kan være, at i mange af de pågældende statinsbyer ligger byens hvedstrøg i en afstand af ca. 300 meter fra statinen.
5 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Baggrund... 6 1.2 Frmål med passageranalysen... 8 1.3 Metde... 8 1.4 De deltagende parter... 8 1.5 Rapprtens indhld... 8 2. Dataindsamling... 9 2.1 Spørgeskemaundersøgelse... 9 2.2 Gennemførelse... 10 2.3 Stikprøve... 11 2.4 Behandling af spørgeskemaer... 11 3. Tællinger g beregninger af passagertal... 13 3.1 På- g afstigertælling på Aalbrg Nærbane... 13 3.2 Beregninger af passagertal... 14 3.3 Tidligere passagervurderinger af Aalbrg Nærbane... 18 4. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse... 19 4.1 Hvem benytter Aalbrg Nærbane?... 19 4.2 Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane... 20 4.3 Ændret rejsemønster... 21 4.4 Tilfredshed med busser, tg g statiner... 23 5. Statinsplande... 27 5.1 Statinsplande... 27 5.2 Afstande g transprtmidler til/fra nærbanen... 30 6. Statinsvis beskrivelse... 31 6.1 Lindhlm statin... 32 6.2 Aalbrg Vestby... 34 6.3 Aalbrg Statin... 36 6.4 Skalbrg... 38 6.5 Svenstrup... 40 6.6 Støvring... 42 6.7 Skørping... 44 Bilag Bilag A: På- g afstigertællinger Bilag B: Spørgeskema Bilag C: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen pdelt på statiner Bilag D: Afstand til/fra statin pdelt på transprtmidler g statiner Bilag E: Skriftlige kmmentarer fra spørgeskemaundersøgelsen
6 1. Indledning 1.1 Baggrund Aalbrg Nærbane mellem Lindhlm g Skørping blev åbnet 14. december 2003. På den eksisterende nrd-sydgående banestrækning er der etableret nye standsningssteder i: Aalbrg Vestby, Skalbrg, Svenstrup g Støvring. Lindhlm statin blev indviet 15. december 2002. På figur 1.1 er banen g statinerne vist. Nærbanesystemet består af et nærbanetg hver time i dagtimerne mandag-lørdag mellem Skørping g Lindhlm g af IC-tget København Aalbrg/Lindhlm (- Frederikshavn) hver time. På enkelte frbindelser er der skift i Aalbrg. De syv statiner på nærbanen - Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalbrg, Aalbrg H, Aalbrg Vestby g Lindhlm - betjenes således med tg hver halve time, dg kun med tilnærmede ½ times intervaller. Udnyttelse af fjerntg til nærbanebetjening er begrundet i begrænsning af kapaciteten på strækningen Hbr-Aalbrg af signaltekniske årsager, hvrfr det ikke har været muligt at etablere et selvstændigt nærbanesystem med halvtimesdrift. Rejsetiden fra/til Aalbrg er frlænget 5-6 minutter fr fjerntgene, til gengæld har de nye statiner fået direkte fjerntg. Fra 2005 indføres et separat lyntgssystem København Aalbrg Lindhlm. Frmålet med Aalbrg Nærbane er at styrke den kllektive trafik. Nærbanen skal samtidig være et pålideligt, hurtigt g bekvemt alternativ til bilen g de køer, der kan være på vejene i myldretiderne. Der er tilstræbt en gd sammenhæng mellem nærbanen g bussystemet, ligesm der er tilstræbt gde adgangsfrhld fr fdgængere, cyklister g bilister. Åbningen af nærbanen har betydet en større mlægning af især de reginale busser. En række reginale busruter er mlagt så bussen nu kører direkte til nærbanestatinerne. Åbningen af nærbanen har gså betydet en reduktin i busdriften, hvilket kan have medført frringede rejsevilkår fr ngle passagerer.
7 Lindhlm Ålbrg Vestby Aalbrg Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping Figur 1.1 Aalbrg Nærbane. Linieføring g statiner.
8 1.2 Frmål med passageranalysen Trafikstyrelsen, DSB, Aalbrg Kmmune g Nrdjyllands Trafikselskab har ønsket en analyse af de passagermæssige knsekvenser af Aalbrg Nærbane krt efter åbningen. De hvedspørgsmål undersøgelsen skal belyse er: Antallet af passagerer med nærbanen Oplande til nærbanestatiner hvr kmmer passagererne fra? Hvem er nærbanens passagerer, med hvilke frmål rejser de g hvrdan ville de have rejst, hvis de ikke kunne benytte Aalbrg Nærbane? Knsekvenser i frm af krtere/længe rejsetid eller flere/færre skift Passagerernes tilfredshed med den nye kllektive trafikbetjening, de nye statiner g den ændrede busbetjening Disse g en række andre spørgsmål er det kun muligt at få svar på ved at spørge passagerer, der benytter Aalbrg Nærbane. Svarene er interessante sm pfølgning på etableringen af Aalbrg Nærbane g sm viden fr justeringer. Men det er gså et interessant vidensgrundlag ved fremtidige planer fr reginal g lkal tgtrafik i Danmark, herunder evt. vervejelser m åbning af nye statiner. 1.3 Metde Der er gennemført en spørgeundersøgelse i frm af skemaer sm tgpassagerer selv har udfyldt. Spørgeskemaerne blev uddelt på statiner til så mange påstigere sm muligt. Uddelingen fandt sted nsdag d. 24. marts 2004. Der blev i alt uddelt ca. 1100 spørgeskemaer, hvraf ca. 550 er blevet returneret. Samtidig blev på- g afstigere på alle tgafgange talt på hver af nærbanens statiner. Aalbrg kmmune fretg den samme dag en tælling af buspassagerer på de fire nærbanestatiner sm er beliggende i kmmunen: Lindhlm, Aalbrg V., Skalbrg g Svenstrup. 1.4 De deltagende parter Trafikstyrelsen, DSB g Aalbrg Kmmune/NT har betalt fr analysens gennemførelse. DSB har desuden sm en del heraf, med hjælp af analysefirmaet Dansk Markedsanalyse A/S, gennemført påstigertællinger g uddeling af spørgekrt. TetraPlan A/S har bistået ved tilrettelæggelse af analysen g databehandling af spørgeskemaer. 1.5 Rapprtens indhld I kaptitel 2 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 3 beskrives resultater fra passagertællinger. Kapitel 4 rummer en beskrivelse af de verrdnede resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Herefter kmmer i kapitel 5 en beskrivelse af statinsplande til nærbanestatinerne. Endelig følger i kapitel 6 en statinsvis beskrivelse af undersøgelsens resultater.
9 2. Dataindsamling 2.1 Spørgeskemaundersøgelse På samtlige af nærbanens statiner blev der d. 24. marts 2004 mellem kl. 6.00-22.00 uddelt spørgeskemaer til påstigere i begge retninger (dvs. incl. Lindhlm fr rejser nrdpå g Skørping fr rejser sydpå). Der er uddelt skemaer til så mange passagerer sm muligt, dg ikke til passagerer sm tidligere på dagen allerede havde mdtaget et. Passagererne har returneret skemaerne pstalt, afleveret til DSB persnale eller afleveret i pstillede indsamlingskasser på nærbanestatinerne. Alle på- g afstigere på statinerne blev talt af det samme persnale sm uddelte spørgeskemaer. I de tidligste mrgentg g seneste aftentg gennemførte tgpersnalet tællingen. I bilag A er gennemførelse g resultater fra tællingen beskrevet nærmere. Det benyttede spørgeskema er vist i bilag B. Hvert skema har et unikt nummer i øverste højre hjørne. Der er udleveret sammenhængende nummerserier på de enkelte statiner, således at det er muligt efterfølgende at identificere, hvr et skema er blevet udleveret. Spørgeskemaet indehlder spørgsmål m den aktuelle rejse, sm respndenten var i gang med, da spørgeskemaet blev udleveret: Udgangspunkt g bestemmelsessted, stedfæstet på adresse Benyttede statiner: Udgangsstatin, evt. skiftestatin g slutstatin Til- g frabringertransprtmidler, frmål, tidsfrbrug Alternative transprtmuligheder Alternativer, hvis Aalbrg Nærbane ikke var åbnet Betydningen af Nærbanen fr antal skift g rejsetid Spørgeskemaet indehlder gså spørgsmål m Aalbrg Nærbane generelt: Hyppighed i brug Vurdering af Nærbanens betydning fr den lkale kllektive transprt Tilfredshed med elementer i tgbetjeningen
10 Tilfredshed med elementer i busbetjeningen Tilfredshed med den statin hvr skemaet blev udleveret Spørgeskemaet indehlder gså spørgsmål m respndenten: Køn, alder, beskæftigelse g bpælskmmune. Desuden var det muligt at skrive skriftlige kmmentarer. 2.2 Gennemførelse Vejret var fint fr årstiden g tgdriften frløb med enkelte undtagelser tilfredsstillende på undersøgelsesdagen. I tabel 2.1 er vist Trafikstyrelsens pgørelse ver regulariteten d. 24. marts 2004 g i periden 1. januar - 31. marts 2004. Regulariteten måles sm andelen af tg med under fem minutters frsinkelse. Det kan knstateres, at de fleste tg på analysedagen har kørt tilfredsstillende. Set i en længere peride 1. januar - 31. marts 2004 har nærbanetget Lindhlm-Skørping kørt meget tilfredsstillende, mens IC-tgene pfylder pstillede regularitetsmål. Tabel 2.1 Opgørelse ver regulariteten,målt sm andel af tg der er under fem minutter frsinkede, på Aalbrg Nærbane nsdag 24. marts 2004 1. januar - 31. marts 2004 Ankmster i alt Frsinkede tg Regularitet Regularitet Nærbanetgs ankmst Lindhlm sydfra Nærbanetgs ankmst Skørping nrdfra* IC-tgs ankmst Aalbrg sydfra IC-tgs ankmst Skørping nrdfra 13 1 (10 min.) 92% 97% 19 0 100% 97% 18 8** 55% 87% 20 1 95% 85% * udver nærbanetg incl. visse andre reginaltg **i de aktuelle tilfælde frsinkelser på 5-10 min., t tg dg hhv. 15 g 32 min. Tællingerne frløb i det stre hele tilfredsstillende se bilag A. En undtagelse var Aalbrg Statin, hvr det har været nødvendigt at fretage en mtælling nsdag d. 21. april 2004. Tælletal fr Aalbrg Statin er i de følgende tabeller fra denne mtælling. Uddeling af spørgeskemaer fandt gså planmæssigt sted på alle statiner med undtagelse af Aalbrg Statin, hvr der blev uddelt en mindre andel end frventet. Dette anses dg ikke fr prblematisk, da størstedelen af nærbanens brugere er blevet tilbudt et spørgeskema på ud- eller hjemrejse fra en af banens øvrige statiner.
11 2.3 Stikprøve Der blev uddelt i alt ca. 1100 spørgeskemaer. Heraf er der returneret 552 brugbare skemaer. Ca. 350 blev indsamlet på nærbanens statiner på selve tælledagen. De resterende blev returneret med pst i dagene umiddelbart efter undersøgelsen. En returprcent på 50 af uddelte spørgeskemaer må anses fr at være pænt i denne type af undersøgelse. Svarprcenter, målt sm returnerede brugbare spørgeskemaer i frhld påstigere, er vist statinsvis i tabel 2.2. Man skal her være pmærksm på, at mange rejsende på Aalbrg Nærbane ptræder sm påstigere t gange på ud g hjemtur men reelt ikke er ptentielle respndenter mere end én gang. Samlet set må det derfr siges, at undersøgelsen har ramt en meget str del af målgruppen. Den lave svarprcent på Aalbrg Statin anses ikke fr prblematisk, idet langt de fleste fra nærbanen med relatin til Aalbrg har mdtaget et spørgeskema på et andet tidspunkt af dagen på en anden af nærbanens statiner. Tabel.2.2 Talte påstigere, returnerede brugbare spørgeskemaer samt svarprcent defineret sm brugbare skemaer i frhld til påstigere Brugbare Statin Påstigere Spørgeskemaer* Svar % Skørping 435 86 20% Støvring 249 77 31% Svenstrup 171 73 43% Skalbrg 81 32 40% Aalbrg Vestby 413 124 30% Lindhlm 249 75 30% I alt ekskl. Aalbrg Statin 1482 467 32% Aalbrg Statin** 2809 77 3% *Der er 8 respndenter med usikker stedfæstelse af påstigerstatin **Alle passagerer, incl. rejsende til/fra statiner udenfr Aalbrg Nærbane 2.4 Behandling af spørgeskemaer De indkmne spørgeskemaer er blevet indtastet i en ACCESS database. Alle plysninger m statiner er kdet efter DSB s statinsnummerering. Oplysninger m anvendte busser til g fra statinerne er kdet til en simpel pdeling i bustyper: Bybusser, reginalbussser, X-busser g busser der betjener andre statiner end nærbanens. De præcise adresser fr rejsens udgangspunkt g bestemmelsessted blevet stedfæstet i frm af gekder, hvis adresserne er beliggende i Nrdjyllands Amt. Udenfr Nrdjyllands Amt er fretaget en kdning af adresser på pstnumre.
12 Det har været muligt at stedfæste: Fra adresser: 342 i Nrdjylland, 6 udenfr Nrdjylland, 204 ikke plyst/fundet Til adresser: 317 i Nrdjylland, 44 udenfr Nrdjylland, 191 ikke plyst/fundet Både Til g fra adresse: 253 i Nrdjylland, 42 ind/ud af amtet, 257 uden begge adresser Samlet betyder det, at der er sket en stedfæstelse af fra-adresser fr 63% af spørgeskemaerne, til-adresser fr 65% g både til g fra adresser fr 53%. Grunden til at der er et frhldsvis strt frafald er, at en del persner slet ikke plyser adresser. Det største frafald sker imidlertid pga. kravet m præcis stedfæstelse, idet mange angiver ufuldstændige adresser. Andelen af stedfæstede adresser er pæn sammenlignet med andre tilsvarende undersøgelser. Antallet er gså tilstrækkeligt til de plandsanalyser, de danner grundlag fr. På baggrund af stedfæstelsen er afstande mellem udgangspunkt-afrejsestatin, ankmststatin-bestemmelsessted, udgangspunkt-bestemmelsssted samt statinstatin beregnet i GIS. Det har medført en del fejlpretning i data, i tilfælde med ulgiske afstandskmbinatiner fr den enkelte respndent. En hyppigt frekmmende fejlkilde er, at der byttes m på fra g til adresser såvel i spørgsmål på statinsniveau sm i spørgsmål m udgangspunkt g bestemmelsessted. Ved fejlpretningen er taget udgangspunkt i, at tgrejsen fr praktisk taget alle respndenter starter der, hvr spørgeskemaet er udleveret. Nærbanens statiner benyttes sjældent til mstigning mellem tg (frekmmer kun fr t respndenter). Det har derfr været muligt at henføre næsten alle besvarelser til en påstigerstatin på nærbanen. Efter fejlpretning er data, incl. plysninger m afstande, verført til SPSS til videre fejlpretning g databehandling. Desuden er de gegrafiske plysninger verført til MapInf med henblik på krtptegninger. Det er valgt ikke at vægte materialet fra spørgeundersøgelsen. Svarprcenterne på nærbanestatinerne er frhldsvis ens, hvrfr det ikke vil ændre væsentligt på det samlede resultat, at der fretages en vægtning fr disse statiner. Fr spørgeskemaerne fra Aalbrg Statin er ca. halvdelen fra rejsende til/fra nærbanen g ca. halvdelen fra rejsende til statiner udenfr nærbanen. Ved frtlkning af data fra Aalbrg Statin skal man være pmærksm på, at stikprøven herfra er anderledes end fr de øvrige statiner. Ved frtlkning af samlede tal skal man være pmærksm på, at der fra Aalbrg Statin er enkelte interview fra rejsende, der ikke skal til/fra nærbanestatiner. Dette vurderes ikke at have str indflydelse på de samlede tal g knklusiner.
13 3. Tællinger g beregninger af passagertal 3.1 På- g afstigertælling på Aalbrg Nærbane I tabel 3.1 er vist nøgletal fra på- g afstigertællinger. Der er en nærmere beskrivelse i bilag A. Tællingen fandt sted d. 24. marts 2004 fr alle andre statiner end Aalbrg Statin, hvr tallene stammer fra d. 21. april 2004. Der er talt ca. 3.200 på- g afstigere på nærbanestatinerne (ekskl. Aalbrg). Skørping g Aalbrg Vestby var de t statiner, der blev mest benyttet. Skalbrg blev mindst benyttet. På Aalbrg Statin var der ca. 5.550 passagerer, hvraf 90% benyttede tg med standsning på de nye nærbanestatiner g 10% benyttede tg uden standsning på de nye nærbanestatiner. 20% af passagererne på Aalbrg Statin rejser til eller fra nærbanens øvrige statiner g 80% rejser til eller fra statiner udenfr nærbanen. Tabel 3.1 Daglige antal passagerer i januar g marts 2004 Trsdag d. 22. januar 2004 Onsdag d. 24. marts 2004 Afstigere Påstigere I alt Skørping 874 364 435 799 Støvring 493 212 249 461 Svenstrup 382 182 171 353 Skalbrg 166 71 81 152 Aalbrg Vestby 870 553 413 966 Lindhlm* 579 223 249 472 I alt 3364 1605 1589 3203 Aalbrg Statin** 2747 2809 5556 Heraf til/fra nærbanen*** 1135 *Lindhlm åbnede ét år før de øvrige statiner. I januar 2002 blev talt 278 daglige passagerer **Tal fra 21. april 2004 ***Beregnet ud fra kendskab til statins OD fra spørgeundersøgelsen Tal fra en tælling der blev gennemført i januar måned 2004 er gså vist i tabel 3.1. Passagertallene i marts er på de fleste statiner en anelse lavere end i januar måned, hvilket det dg ikke er muligt at tlke sm en egentlig tendens. Der er tale
14 m små frskelle, der f.eks. kan have en sammenhæng med lkale aktiviteter g vejrfrhld på tælledagene. Det kan gså have en sammenhæng med, at banen i januar havde en nyhedsværdi, der kan have fået ngle til at benytte lejligheden til i sig selv at gøre en tur ud af at afprøve banen. Endvidere har flere frmentlig benyttet cykel i marts end i januar. 3.2 Beregninger af passagertal Fra passagerinterviewene, sm beskrives i næste kapitel, kendes rejsemønstret ( OD-matricen ) fr nærbanens passagerer se bilag C, spørgsmål 1. De samlede rejsestrømme kan beregnes ved at pregne rejsemønstret, sm det kendes fra interviewene, til de samlede påstigertal fr hver enkelt statin. Interviewene fra uddelingen på Aalbrg Statin indgår ikke i beregningen, men det antages at antallet af afrejser til nærbanestatiner fra Aalbrg Statin er lig med antallet af ankmster fra nærbanestatiner, g at rejsemønstret er det samme, blt i mdsat retning. Ligeledes antages at der er lige så mange rejser fra nærbanestatiner til statiner udenfr nærbanen, sm der er den anden vej. Med disse antagelser finder man de hvedstrømme der er vist på figur 3.1. Hvis man definerer en nærbanepassager sm en persn der står på g/eller af på en af nærbanens statiner (excl. rejser ud ver nærbanen til/fra Aalbrg Statin) finder man følgende nøgletal fr analysedagen: Der blev fretaget ca. 2760 rejser med Aalbrg Nærbane, heraf var 57% interne rejser, 25% havde relatiner til statiner nrd fr nærbanen g 18% havde relatiner til statiner md syd. Der blev fretaget 1560 rejser internt på banen, heraf havde 73% Aalbrg Statin sm udgangspunkt eller endemål. I tabel 3.2 er vist antallet af rejser mellem de frskellige nærbanestatiner g mellem nærbanestatiner g andre statiner. Tabel 3.2. Antal rejser på en hverdag mellem nærbanestatiner g mellem nærbanestatiner g andre statiner Lindhlm Aalbrg Vestby 34 Aalbrg Statin 27 34 Skalbrg 16 22 36 Svenstrup 29 94 136 0 Støvring 16 62 316 11 13 Skørping 42 57 598 15 21 21 Statiner syd fr Nærbanen 60 213 x 66 42 52 70 Statiner nrd fr Nærbanen 269 373 x 0 14 0 40 Aalbrg Vestby Aalbrg Statin Skalbrg Svenstrup Støvring Skørping
15 Statiner nrd: 700 Mellem nærbanestatiner g statiner nrd fr Lindhlm Lindhlm Ålbrg Vestby Aalbrg Skalbrg Interne rejser: 1560 Svenstrup Mellem nærbanestatiner: 425 Mellem nærbanestatiner g Aalbrg: 1135 Støvring Skørping Statiner syd: 500 Mellem nærbanestatiner g statiner syd fr Skørping Figur3.1. Passagermæssige hvedstrømme fr Aalbrg Nærbane på tælledagen. Nærbanestatiner er alle statiner på strækningen ekskl. Aalbrg Statin
16 Antallet af nye tgpassagerer kan beregnes ud fra interviewene, idet antallet af persner der angiver de alternativt ville have benyttet andre transprtmidler eller måske slet ikke have rejst kendes. Mindst 46% g højest 62% af passagererne ville, hvis de ikke kunne benytte nærbanen, i stedet køre i bil, cykle, tager bus eller slet ikke være rejst jf. tabel 4.3. Beregnet herudfra finder man at den nye nærbane, tre måneder efter den blev åbnet, dagligt har skabt 1.250-1.700 nye tgrejser. Det svarer til 0,4 0,5 mi. nye tgrejser per år. I figur 3.2 er vist en ptegning af nærbanepassagerernes rejserelatiner ved indenamtsrejser i Nrdjylland. Krtet viser relatinen mellem rejsernes udgangspunkt g bestemmelsessted, sm det er identificeret i spørgeundersøgelsen. Sm det fremgår af krtet fretages langt de fleste rejser i en krridr tæt ved jernbanen. Tællingerne i marts/april 2004 indikerer, at ngle af de passagerer sm tidligere benyttede Aalbrg Statin, nu benytter de nyåbnede nærbanestatiner: Aalbrg Vestby g Lindhlm. Det daglige passagertal fr Aalbrg statin, sm i april 2004 er talt til 5.556, kan fr april 2002, jfr. Bilag A, skønnes til ca. 6.400 på- g afstigere. Det tyder på at ca. 800 passagerer, 13 % af Aalbrgs passagertal, er flyttet til de nye statiner. Samtidig viser tællingen dg gså, at af- g påstigertallet er vkset (ca 9 %) fr de tre statiner samlet set i frhld til Aalbrg statin i 2002, til i alt 6.977 passagerer. Overflytning fra Aalbrg statin til andre nærbanestatiner i denne størrelsesrden bekræftes af beregningen vist i tabel 3.3 der viser at i alt 405 påstigere på de nye nærbanestatiner ud fra spørgeskema-undersøgelsen har benyttet andre statiner før nærbanens åbning. Brtset fra Støvring (hvr Skørping frmentlig har været anvendt) kan der kun være tale m at Aalbrg statin har været anvendt. Med antagelse m et tilsvarende afstigerantal er ca. 800 passagerer verflyttet fra Aalbrg statin til de nye nærbanestatiner. De verflyttede passagerer udgør tilsvarende ca. 35 % af de nye nærbanestatiners passagerer. Tabel 3.3 Beregning af verflytninger fra Aalbrg Statin til andre statiner Andel påstigere sm har benyttet andre statiner (spm. 8) Påstigere i alt Påstigere sm skønnes tidligere at have benyttet Aalbrg statin Lindhlm 50 % * 249 125 Aalbrg Vestby 50% 413 207 Skalbrg 41% 81 33 Svenstrup 9% 171 15 Støvring 10% 249 25 I alt 35% 1163 405 * jfr. fdnte kap. 6.1
Figur3.2. Rejserelatiner. Udgangspunkt g bestemmelsessted 17
18 3.3 Tidligere passagervurderinger af Aalbrg Nærbane I frbindelse med beslutningen m Aalbrg Nærbane fretges ngle vurderinger af passagermængder på længere sigt, når niveauet g rejsemønsteret har stabiliseret sig. Det vil nrmalt ikke være før, der er gået et 2-3 år efter ibrugtagningen af et nyt infrastrukturanlæg af denne karakter. Disse skøn baseredes især på aktuel pendlingsstatistik 1. De prindeligt fretagne skøn frud fr banens etablering pegede på lidt under en mi. nye passagerer per år. Nærværende analyse er gennemført kun tre måneder efter nærbanens åbning. Der må altid frventes ngen indsvingstid, hvrfr det på nuværende tidspunkt er fr tidligt at vurdere, m de prindelige frventninger til passagertal kan nås. Til sammenligning har Lindhlm statin pnået en frdbling af passagertallet i løbet af et år, hvilket kun delvis kan tilskrives, at der er åbnet yderligere nye nærbanestatiner. Et andet eksempel der tyder på et yderligere passagerptentiale er, at Støvring hvr der er 6.200 indbyggere på nuværende tidspunkt har væsentlig færre passagerer end en gammel statinsby sm Skørping, der har 2.600 indbyggere. På tælletidspunktet var busdriften endnu ikke fuldt mstillet til den nye situatin, hvrfr der kan frventes yderligere verflytninger fra bus til tg 2. 1 Banestyrelsen g DSB. Udmøntning af jernbaneaftalens Nærbanepulje mm. Oplæg m etablering af nærbane i Aalbrg-mrådet. 15.6.2000. 2 I begyndelsen af april skete en større busmlægning bl.a. ved Svenstrup statin. Passager på Svenstrup blev talt d. 21. april 2004, hvr der var 491 af- g påstigere. Det er en stigning på 40% i frhld til tællingen d. 24. marts 2004.
19 4. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse I dette kapitel er en samlet beskrivelse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, idet de enkelte statiner beskrives nærmere i kapitel 6. Det er valgt ikke at vægte materialet. Ved frtlkning af resultaterne skal man derfr være pmærksm på, at der ptræder en mindre andel af besvarelser fra Aalbrg Statin end fra de øvrige statiner. Bilag C indehlder en udskrift af resultater pdelt på statiner. Ved frtlkningen af disse tabeller skal man være pmærksm på, at der er tale m en frhldsvis lille stikprøve, g tallene derfr visse steder dækker ver meget få respndenter. 4.1 Hvem benytter Aalbrg Nærbane? I tabel 4.1 er vist prfilen fr en nærbanepassager. Der er en ligelig frdeling af kvinder g mænd. Størstedelen af brugerne er i arbejde, men studerende udgør gså en betragtelig del af passagergrundlaget. Den gennemsnitlige bruger er mkring 30 år lidt ver målt sm middelværdi g lidt under målt sm median. Størstedelen af brugerne er lkale idet de er bsat i Nrdjyllands Amt. Trefjerdedele bruger banen én eller flere gange m ugen. Tabel 4.1 Karakteristika ved brugerne af Aalbrg nærbane Køn Mand 50% Kvinde 50% Beskæftigelse I arbejde Studerende, lærling skleelev Ude af erhverv Andet Alder Middelværdi Median Bpælsamt Nrdjylland Udenfr Nrdjylland Hyppighed i brug af Nærbanen Dagligt Flere gange m ugen Sjældnere 52% 37% 2% 9% 32 27 95% 5% 56% 19% 25%
20 Sammenlignes disse karakteristika med en typisk kundeprfil fr en DSB rejsende, der benytter tg indenamts på Fyn eller Jylland i 2001 (før Arrivas vertagelse af visse strækninger), ser man at: Der er en mere ligelig frdeling af mænd g kvinder på Aalbrg Nærbane end man nrmalt ser. Kvinder udgør øvrige steder ca. 60% af passagerunderlaget. Der på Aalbrg Nærbane er en frhldsvis større andel af persner i arbejde end man nrmalt ser. På Aalbrg nærbane er det 52% på de øvrige baner er det 41%. Dette pvejes af en frhldsvis færre studerende/lærlinge/elever. De udgør 37% i denne undersøgelse g 49% på andre indenamtsrejser på Fyn g i Jylland. Alder pgøres ikke præcist i vennævnt undersøgelse, g aldersprfilen kan ikke umiddelbart sammenlignes. Brugerne på Nærbanen er hyppigere brugere end tgpassagerer generelt på indenamtsrejser i mrådet, hvr 65% rejser én eller flere gange m ugen. Samlet kan man dg sige at passagerprfilen i stre træk ligner den der kendes fra tilsvarende tgstrækninger, med enkelte mindre afvigelser, der i et vist mfang kan skyldes at undersøgelsen på Aalbrg Nærbane baseres på et begrænset datamateriale g kun er gennemført fr en hverdag. 4.2 Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane I tabel 4.2 er vist centrale karakteristika ved de rejser der fretages med Aalbrg Nærbane. Nærbanepassagerer fretager frhldsvis sjældent et tgskifte. Fr de knap 10% der gør det, finder det i trefjerdedele af tilfældene sted på Aalbrg Statin. Gang er det dminerende til- g frabringertransprtmiddel benyttet i mere end halvdelen af til- g frabringerturene. Cykel g bus benyttes gså hyppigt til g fra nærbanen. Kun en mindre del af passagererne benytter bil, når de skal til g fra tget. Størstedelen af rejserne har arbejde eller uddannelse sm rejsefrmål. Dette skal frtlkes i lyset af at undersøgelsen er gennemført på en hverdag. Knap en fjerdedel af passagererne angiver, at hvis de ville kunne de benytte bil til rejsen. Sammenlignet med DSB s kundeprfil fr indenamtsrejser i Jylland g på Fyn finder man at: Bilrådigheden er lidt større på Aalbrg Nærbane, idet kun 17% på de øvrige baner har bilrådighed til den tur de aktuelt udspørges m Pendlingsrejser, sm samlet betegnelse fr arbejds- g uddannelsesrejser, udgør en relativ str andel af rejserne på Aalbrg Nærbane, hvilket kan skyldes, at der på Aalbrg Nærbane alene er indsamlet data fr en hverdag. På de øvrige baner udgør pendlingsrejserne 68%, erhvervsrejserne 4% g fritidsrejserne 29%.
21 Tabel 4.2 Karakteristika ved rejser med Aalbrg Nærbane Tgskifte Ja Nej Transprtmiddel til/fra statin Går Cykel/knallert Bus Bil Andet Hvis der benyttes bus, type Bybus, til/fra nærbanen Reginalbus, til/fra nærbanen X-bus, til/fra nærbanen Bus til/fra statiner udenfr nærbanen Rejsefrmål Arbejde Uddannelse Besøg Indkøb Andet Samlet rejsetid Middelværdi Median Bilrådighed på denne rejse Ja Nej 9% 91% 52% 22% 17% 7% 2% 41% 34% 1% 24% 53% 31% 6% 6% 4% 54 min. 45 min. 23% 77% 4.3 Ændret rejsemønster Undersøgelsen fandt sted ca. tre måneder efter nærbanens åbning. De fleste passagerer må frmdes at have en erindring m hvilke alternativer, de havde før banens åbning. Der er spurgt direkte m, hvad respndenterne ville have gjrt på en rejse sm den der aktuelt spørges m, før Aalbrg Nærbane blev åbnet. Der er tilladt fleres svarmuligheder. Svarfrdelinger er vist i tabel 4.3, hvr man ser: Trafikspringet, passagerer sm ikke ville have rejst, er kun på 1%, hvilket er i verensstemmelse med at størstedelen af rejserne har uddannelse g arbejde sm frmål. Trafikspringet i weekenden, hvr der er et større element af fritidsaktiviteter, er frmentlig større. Lidt under halvdelen af nærbanens passagerer havde tidligere bus sm alternativ. Det er i særlig grad passagerer fra de nye statiner syd fr Aalbrg, hvr der er sket stre mlægninger i bustrafikken, sm nu benytter tget. En femtedel af disse tidligere busbrugere angiver, at de gså kunne have fretaget rejsen på andre måder end med bus. Mindst 35% g højest 44% af nærbanens nuværende passagerer kmmer således fra busserne.
22 Det er lykkedes at tiltrække en del tidligere bilister. 12% af nærbanens brugere angiver, at de tidligere havde bil sm fører eller passager sm alternativ. Halvdelen af disse angiver at de gså har andre alternativer end bil. Mindst 6% g højest 12% af nærbanens nuværende passagerer er således verflyttet fra bil. En tredjedel 3 af de adspurgte ville tidligere bruge andre statiner. Det er vervejende passagerer, der nu benytter Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg, der tidligere ville have benyttet Aalbrg Statin. 32-36% af nærbanens passagerer er således tidligere brugere af især Aalbrg g i mindre grad Skørping, sm nu har fået nye påstigningsmuligheder. En fjerdedel har uændret rejsemønster, de ville have rejst på samme måde sm nu. Ikke verraskende drejer det sig vervejende m passagerer fra Aalbrg Statin g Skørping. Tabel 4.3 Rejseændringer sm følge af Aalbrg Nærbane Alternativ hvis ikke nærbanen var åbnet? Ville have brugt bus Ville have brugt bil* Ville have cyklet Ville have brugt andre statiner Rejst sm nu Ville ikke have rejst I alt 44%, heraf med andre alternativer 19% 12%, heraf med andre alternativer 51% 5%, heraf med andre alternativer 20% 36%, heraf med andre alternativer 11% 25%, heraf med andre alternativer 2% 1% 111% Fået flere eller færre skift Færre skift Flere skift Fået krtere eller længere rejsetid Krtere rejsetid Længere rejsetid 17% 12% 49% 28% *Krrigeret fr at enkelte har både bil sm fører g bil sm passager sm alternativer Ved frtlkning af svar på spørgsmålet m ændringer i rejsevilkår i frm af færre/flere skift g krtere/ længer rejsetider, skal man være pmærksm på at stikprøven fra Aalbrg Statin er betydelig mindre end fr de øvrige statiner. Fr skift er betydningen begrænset, da der er et næsten ufrandret skiftemønster fr påstigere på Aalbrg Statin. Derimd undervurderes det, hvr mange der er pålagt længere samlet rejsetid. Af tabel 4.3 fremgår at: 17% af nærbanens passagerer har fået færre skift end tidligere. Det er især brugerne af Lindhlm, Aalbrg Vestby g Skalbrg der har 3 Idet det antages, at respndenter der på Lindhlm har svaret rejst på samme måde sm nu før åbningen af Lindhlm ville have benyttet Aalbrg Statin
23 nytte af det nye transprttilbud. Alle disse steder er der flere respndenter sm nu har færre skift, end der er sm har fået flere skift. På Svenstrup g Skørping er der ngenlunde lige mange, der får færre sm der får flere skift. På Støvring derimd er der samlet set flere sm har fået en frringelse i frm af flere skift. På alle de nye nærbanestatiner tilsammen har 60% fået krtere rejsetid g 17% har fået længere. Særligt rejsende fra Lindhlm, Skalbrg g Svenstrup har fået betydelige rejsetidsreduktiner. På de gamle statiner (Aalbrg Statin g Skørping) er der flere passagerer der er påført rejsetidsfrlængelser end der er passagerer der har pnået rejsetidsfrkrtelser. 4.4 Tilfredshed med busser, tg g statiner I figur 4.1 er vist svarene på spørgsmålet m tilfredshed med den kllektive trafik alt i alt, med busbetjeningen g med tgbetjeningen. Af figuren fremgår: Samlet set er de fleste tilfredse med den kllektive trafik efter åbningen af nærbanen. 46% mener den er blevet bedre eller meget bedre g 17% mener den er blevet værre eller meget værre. Utilfredsheden retter sig vervejende md ændringer i bustrafikken. 34% mener bustrafikken er blevet værre eller meget værre g kun 10% mener den er blevet bedre eller meget bedre. En frhldsvis str andel har svaret ved ikke eller hverken eller hvilket afspejler, at ikke alle er berørte af busmlægningerne. Der er vervejende tilfredshed med tgbetjeningen, idet 56% mener den er blevet bedre eller meget bedre. 10% angiver at den er blevet værre eller meget værre. Sm nævnt tidligere dækker dette tal ver at rejsende der er påført en rejsetidsfrlængelse er underrepræsenteret i materialet. Den kllektive trafik er alt i alt blevet Busbetjeningen er blevet Tgbetjeningen er blevet Meget værre Værre Hverken eller Bedre Meget bedre Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.1 Svarfrdeling på spørgsmålet m den kllektive trafik er blevet bedre eller dårligere?
24 I figur 4.2 er svarfrdelinger vist fr spørgsmålet m tilfredshed med frskellige frhld på nærbanen. Nærbanens brugere er vervejende tilfreds med: Rejsetiden med banen, sm 70% udtrykker at være tilfredse eller meget tilfredse med Antallet af afgange i dagtimerne, hvr 70% giver udtryk fr at være tilfredse eller meget tilfredshed Nærbanens brugere er mindre tilfredse med: Overhldelse af køreplanen, sm 24% er utilfredse eller meget utilfredse med Antallet af afgange på ydertidspunkterne, hvr 17% giver udtryk fr utilfredshed På spørgsmålet m tilfredshed med afgange i weekenden vælger mange at angive ved ikke eller hverken eller frmentlig frdi de ikke har behv fr g/eller erfaring med nærbanen lørdag g søndag. Rejsetid på nærbanen Overhldelse af køreplanen Antal afgange i weekenden Antal afgange i tidlig mrgen/aften Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Antal afgange i dagtimerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.2 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld på Nærbanen Tilfredshed på Aalbrg Nærbane kan sammenlignes med tilfredsheden på tilsvarende baner. DSB beregner tilfredshedsscres ved at tildele følgende værdier: meget utilfreds=1, utilfreds=2, hverken/eller=3, tilfreds=4, meget tilfreds=5, ved ikke indgår ikke i beregningerne. Tilfredshedsscres beregnes sm simpelt gennemsnit af svarfrdelinger. I bilag C er tilsvarende scres beregnet fr denne undersøgelse. I tabel 4.4 er vist scres fra DSB s såkaldte Kundebarmeter, fr sammenlignelige baner: Svendbrgbanen g Odense-Middelfart fra marts måned 2004. Tilfredsheden med Aalbrg Nærbane ligner på disse sammenlignelige parametre den, man finder på andre tilsvarende baner.
25 Tabel 4.4 Tilfredshedsscre i marts 2004 Svendbrg Banen Odense- Middelfart Aalbrg Nærbane Tgenes rettidighed 3,40 3,69 3,42 Rejsetid 3,86 3,80 3,87 Frekvens alle tider Frekvens hverdag Frekvens aften Frekvens weekend 3,73 3,54 3,86 3,61 3,44 I figur 4.3 er svarfrdelinger vist fr spørgsmålet m tilfredshed med frskellige frhld vedrørende busdriften efter åbningen af nærbanen. I samtlige spørgsmål er der mkring 40% der angiver ved ikke g 15% der angiver hverken-eller. Dette er en afspejling af, at mange ikke har behv fr eller erfaring med at benytte busserne i nærbanens pland. Blandt dem sm svarer på spørgsmålene finder man vervejende tilfredshed med: Rejsetiden med busser, verhldelse af køreplanen samt antallet af afgange i dagtimerne. Man finder derimd vervejende utilfredshed med: Krdinering med tgenes køreplan, antal afgange i weekenden g antal afgange m aftenen. Krdinering med tgenes køreplan Rejsetid med busser Overhldelse af køreplanen Antal afgange i weekend Antal afgange aften (efter 19:30) Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Antal afgange i dagtimer 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.3 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld vedrørende busdriften I figur 4.4 er vist de samlede besvarelser vedrørende tilfredshed med statiner på nærbanen såvel nye sm gamle. I kapitel 6 beskrives de enkelte statiner hver fr sig. Der er vervejende tilfredshed med statinerne, idet 82% alt i alt er tilfredse med frhldene. Der hvr der anes en utilfredshed er i spørgsmålet m
26 skiltning g infrmatin, hvr 17% udtrykker utilfredshed. Ventefaciliteter ved busser er et andet mråde, hvr der spres en vis utilfredshed, idet 16% giver udtryk fr at være utilfredse med frhldene. Blandt busbrugerne vil andelen af utilfredse være højere, idet mange har svaret ved ikke på dette spørgsmål, da de ikke benytter busser. Belysning, adgang til perrn g indretning af perrn er mråder hvr der spres en gennemgående tilfredshed med frhldene. Sm det beskrives i kapitel 6 er der dg statiner, hvr gså disse frhld kritiseres. Der udtrykkes en større grad af tilfredshed med cykelparkeringsfaciliteter end med bilparkeringsfaciliteter. Den persnlige sikkerhed g tryghed Belysning Indretning af perrn Adgang til perrn Ventefaciliteter ved busser Skiltning g infrmatin Mulighed fr bilparkering Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller tilfreds Meget tilfreds Ved ikke Mulighed fr cykelparkering Statinen alt i alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4.4 Svarfrdeling på spørgsmål m tilfredshed med frhld vedrørende statiner
27 5. Statinsplande 5.1 Statinsplande I figur 5.1 er ud fra adressekdningen af spørgeskemaerne fretaget en ptegning af, hvr i plandet brugerne kmmer fra, g hvr de skal hen. I de tilfælde hvr flere persner har angivet samme adresse ptræder de kun med én prik på krtet. Alle tilfælde af sådanne sammenfald er beliggende i Aalbrg midtby, hvr der i frvejen er tæt med prikker. Der skelnes ikke mellem m lkaliteten er rejsens udgangspunkt eller bestemmelsessted. Optegninger med tilsyneladende frkerte farver i frhld til placeringen kan rumme enkelte rejser sm det ikke har været muligt at fejlprette, men de kan gså være udtryk fr et faktisk rejsemønster. På krtet ser man at: I de mindre selvstændige statinsbyer - Svenstrup, Støvring g Skørping udgør hele byen et pland fr nærbanen Statinerne Aalbrg Vestby g Aalbrg Statin har verlappende gegrafiske plande, steder hvr begge statiner er lige attraktive Lindhlm har vervejende sit pland i den sydvestlige del af Nørresundby, g benyttes kun i begrænset mfang af rejsende til andre dele af bymrådet Aalbrg Statin har det største pland, med en del passagerer der anvender bus til/fra statinen Der er frskelle statinerne imellem i spørgsmålet m, hvr langt væk fra statinen passagererne kmmer. Der er frskel på statinsplande i tætbymråder g statiner i selvstændige bymråde. Fr at få et billede af plandenes udstrækning er der fretaget en psplitning i: Tætbymråder: Aalbrg Statin, Aalbrg Vestby g Lindhlm Frstad/statinsby: Skalbrg, Svenstrup, Støvring g Skørping I figur 5.2 g 5.3 er vist ptegninger af hvr langt fra statinerne passagerer tiltrækkes. På y-akserne er vist antallet af respndenter per km 2 (passagertæthed) g på x-akserne er vist luftlinieafstand fra statinerne.
Figur 5.1 Udgangspunkter g bestemmelsessteder i nærbanestatinernes plande. Prikkerne repræsenterer ca. en tiendedel af alle rejser med nærbanen. 28
29 Tætby Lindhlm, Aalbrg V., Aalbrg 250 Respndenter pr. kmxkm 200 150 100 50 0 0-99 m 100-199 m 200-299 m 300-399 m 400-499 m 500-599 m 600-699 m 700-799 m 800-899 m 900-999 m 1000-1099 m 1100-1199 m 1200-1299 m 1300-1399 m 1400-1499 m 1500-1599 m 1600-1699 m 1700-1799 m 1800-1899 m 1900-1999 m 2000-2999 m 3000-3999 m 4000-4999 m 250 Figur 5.2 Tætby. Antal respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand til benyttet nærbanestatin ved på- eller afstigning Frstad/statinsby Skalbrg, Svenstrup, Støvring, Skørping Respndenter pr kmxkm 200 150 100 50 0 0-99 m 100-199 m 200-299 m 300-399 m 400-499 m 500-599 m 600-699 m 700-799 m 800-899 m 900-999 m 1000-1099 m 1100-1199 m 1200-1299 m 1300-1399 m 1400-1499 m 1500-1599 m 1600-1699 m 1700-1799 m 1800-1899 m 1900-1999 m 2000-2999 m 3000-3999 m 4000-4999 m Figur 5.3 Frstad/statinsby. Antal respndenter pr. arealenhed sm funktin af luftlinieafstand til benyttet nærbanestatin ved på- eller afstigning
30 I tætbyen ser man at passagertætheden tpper i en afstand på 200-400 meter fra statinen. Tæt på statinerne, g i særlig grad Aalbrg Statin, er der relativt få egentlig rejsefrmål. Fr at kmme til arbejdspladser g indkøbsteder skal man i en vis afstand. Tætheden af rejsende er relativt mindre i afstandsbåndet fra 400-900 meter end fra 200-400 meter, men der er dg frtsat en pæn passagertæthed. Først efter 900 meter sker en hurtig udtynding i statinernes passagerunderlag. Figur 5.2 viser en afstandssammenhæng, der er fundet ngenlunde tilsvarende i andre undersøgelser i strbymråder 4. I frstad g statinsbyerne har plandet en anden karakter. Statinerne har ikke sm i tætbyen samme mangel på rejsemål meget tæt på statinen. Det skal dg bemærkes, at når kurven tpper snært ved statinen, dækker det ver relativt få respndenter g et beskedent areal i udsnittet tæt ved statinen. Få respndenter med mål tæt ved statinen giver sig, målt på denne måde, udtryk i en høj tæthed. Kurven falder hurtigt fra 100-300 meter, hvrefter den stiger i en afstand på 300-400 meter fr herefter at falde igen. Der findes ikke sammenlignelige undersøgelser fra andre danske statiner af tilsvarende karakter, hvrfr det er vanskeligt at sige, m der er tale m et genkendeligt eller et unikt mønster. Frklaringen på udviklingsfrløbet kræver en nøjere granskning af lkalisering af byfunktiner. En frklaring kan være at man i en afstand efter 300 meter nrmalt vil være ved byernes hvedstrøg. 5.2 Afstande g transprtmidler til/fra nærbanen Fr brugerne af nærbanens statiner er der i gennemsnit 1,6 kilmeter mellem rejsens udgangspunkt eller bestemmelsessted til nærbanestatinen. Det dækker ver at ngle brugere har meget lange afstande, hvilket ses af at medianen ligger på 0,7 kilmeter. I tabel 5.1 er vist hvr langt brugerne kmmer fra g hvilke transprtmidler de benytter til g/eller fra nærbanestatinen. Ikke verraskende ser man at gangturene er de krteste, idet de nrmalt ligger under en kilmeter. Cykelturene er en anelse længere på mkring en kilmeter. Selv bilturene er frhldsvis krte såvel i de tilfælde hvr respndenten selv kører sm de tilfælde, hvr han eller hun bliver kørt af andre. Busturene er de længste på i gennemsnit 4,5 kilmeter g med en median på 2,7 km. Se bilag D fr en statinsvis beskrivelse af sammenhæng mellem afstande fra statin g benyttede transprtmidler. Tabel 5.1 Afstand fra statin g til/frabringertransprtmiddel Til fds Cykel eller knallert Bil sm fører Bil sm passager Bus Alle Middelværdi km. 0,8 1,3 1,8 3,7 4,5 1,6 Median km. 0,5 0,9 1,0 1,3 2,7 0,7 4 F.eks. fr de københavnske S-tg. Kilde: Hans Ege Jørgensen. Tilbringergegrafi ved S-tgsstatiner. Materiale til TØF knference 2.-4. ktber 1995.
31 6. Statinsvis beskrivelse På de følgende sider er en beskrivelse af karakteristika ved de frskellige statiner på Aalbrg Nærbane. Der vises fr hver enkelt statin: Krt der zmer ind på statinerne, med ptegning af hvr i plandet rejsende kmmer fra eller skal til. Hver prik repræsenterer ca. en tiendedel af rejser til/fra statinen. Ved flere end én registreret rejse til/fra samme destinatin er der kun ptegnet én prik. Alle lkaliteter med flere registreringer er beliggende i Aalbrg tætby. Det drejer sig vervejende m uddannelsessteder. Tabeller ver til g fra hvilke statiner rejserne går. Her skal man være pmærksm på, at summer kan afvige en smule fra tabel 3.1 pga. beregningsmetde g afrunding. Fr Lindhlm, Aalbrg Vestby, Skalbrg g Svenstrup er der angivet passagertal fr busserne, målt sm sum af på- g afstigere. Tallene er fra Aalbrg Kmmunes tælling, der fandt sted samme dag sm undersøgelsen af nærbanen. Krt beskrivelse af undersøgelsens hvedresultater fr statinen. Udpluk af passagerkmmentarer fra passagerer der har mdtaget spørgskrt på statinen. I bilag E findes en udskrift af samtlige passagerkmmentarer pdelt på statiner.