Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram Rapprt Oplæg til knceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.9 Labratriefunktiner Versin 1 09.01.2009
Indhldsfrtegnelse 1. Kmmissrium... 1 2. Tidsplan g arbejdsgruppens sammensætning... 2 3. Fysisk samling g fællesfunktiner fr labratrie-specialerne... 2 4. Samarbejde mellem kliniske labratrier g frskningslabratrier... 5 5. Decentrale labratrieenheder i de enkelte faglige fællesskaber... 6 6. Lgistik g prøvetransprt fr labratrierne... 7 7. Arbejdsmiljømæssige udfrdringer ved indretning af labratrier... 8 8. Særlige udfrdringer vedr. frskning, udvikling g undervisning... 9
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram 1. Kmmissrium Regin Midtjyllands krav g frventninger til udfrmningen af DNU er beskrevet i rapprten Mål g rammer fr Det Nye Universitetshspital I Århus, marts 2007 (bilag til knkurrencematerialet). Endvidere er der udarbejdet en rapprt Anbefaling fra Masterplanarbejdsgruppen vedrørende labratriespecialerne, september 2006. Den tværgående arbejdsgruppe vedr. labratriefunktiner har til pgave at udrede den bygningsmæssige rganisering af labratriespecialerne i DNU, herunder specielt: Fysisk samling g fællesfunktiner fr labratriespecialerne Decentrale labratriefunktiner i de enkelte faglige fællesskaber Der lægges vægt på, at arbejdsgruppen arbejder visinært med inddragelse af nye ideer kmbineret med erfaringer fra eksisterende løsninger. Med udgangspunkt i venstående baggrundsmateriale g beslutninger i Prjektafdelingen skal arbejdsgruppen drøfte g kmme med frslag til: Fysisk samling - hvilke labratriefunktiner skal placeres sammen. Fysisk samling g fællesfunktiner fr labratriespecialerne hvilke fællesfunktiner skal planlægges. Dimensinering g rumtyper i de enkelte fællesfunktiner fr labratriespecialerne. I samarbejde med den tværgående arbejdsgruppe fr universitets-, frskningsg undervisningsfaciliteter undersøges mulighederne fr samarbejde mellem kliniske labratrier g frskningslabratrier, fælles udnyttelse af specialudstyr g faciliteter i øvrigt. Arbejdsgruppen skal endvidere kmme med frslag til Decentrale labratrieenheder i de enkelte faglige fællesskaber, herunder prøvetagningsenheder, decentrale analysestatiner, pint f care testing, decentralt dept fr bldprdukter. Frslag til dimensinering g rumtyper i de enkelte decentrale enheder. Lgistik g prøvetransprt fr labratrierne. Hvad er der af arbejdsmiljømæssige udfrdringer ved indretning af labratrier? Særlige udfrdringer fr frskning, uddannelse g undervisning vedrørende labratrier. I det følgende fremlægges resultaterne af arbejdsgruppens arbejde. Det bemærkes at ngle punkter i kmmissriet først vil kunne drøftes meningsfyldt, når arbejdet i brugergrupperne fr de enkelte labratrieafdelinger er kmmet længere, dvs. når der freligger pgørelser ver de enkelte labratriers nuværende labratriefunktiner/- arealer g frslag til dimensinering (udkast til delfunktinsprgrammer). Når disse freligger, vil det krdinerende arbejde (den tværgående arbejdsgruppe) skulle suppleres på de mråder hvr der i denne rapprt er åbne punkter. 1 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram Efter arbejdsgruppens sidste møde er der udarbejdet rapprtudkast g dette er udsendt til kmmentering til arbejdsgruppens deltagere. Der er mdtaget 2 svar, det ene med frslag til ngle mindre krrektiner. Disse er indarbejdet i rapprten. 2. Tidsplan g arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har hldt 3 møder i periden september-nvember 2008. Deltagere i arbejdsgruppen Navn Titel Afdeling Svend Ellermann Eriksen Ldn. Overlæge Klinisk Mikrbilgisk afd. Bdil Graugaard Ldn. Bianalytiker Klinisk Immunlgisk afd. Niels Tørring Kemiker Klinisk Bikemisk afd., SKS Lene Dam Christensen Afd. Bianalytiker Klinisk Bikemisk afd., SKS Betina Sørensen Overlæge Klinisk Immunlgisk afd. Hlger Møller Overlæge Klinisk Bikemisk afd., AS Karin Hartung Ldn. bianalytiker Klinisk Bikemisk afd., AS Lne Sunde Overlæge Klinisk Genetisk afd. Eigil Kjeldsen Overlæge Hæmatlgisk afd. R Peter Ottsen Ldn. Overlæge Patlgisk Institut Trben Ørntft Prfessr Klinisk Bikemisk afdeling, SKS Claus Thmsen Frmand - Lægefaglig Prjektafdelingen chef Birgitta Bælum Fuldmægtig Prjektafdelingen Peter Werling Sygehusplanlægger RG-DNU Niels-Arne Kjærgaard Sygehusplanlægger RG-DNU Anne Underhaug Arkitekt RG-DNU 3. Fysisk samling g fællesfunktiner fr labratriespecialerne 3.1 Fysisk samling - hvilke labratriefunktiner skal placeres sammen. Følgende enheder vil indgå i et kmmende labratriefællesskab: De klinisk bikemiske afdelinger samles i en fælles KBA DNU KMA klinisk mikrbilgisk afdeling KIA klinisk immunlgisk afdeling Patlgisk institut (2 lkaliteter i dag, men en rganisatin) Klinisk Genetisk afdeling Hæmatlgisk afdelings labratrier: Immunhæmatlgisk Labratrium g Cancer Cytgenetisk Labratrium Bibank 2 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram Vedr. MOMA, sm aktuelt planlægges af SKS g AS, har arbejdsgruppen ønsket præciseret, hvrdan det indgår i planlægningen. MOMA skal ses sm et center med rutine diagnstik, en frsknings/udviklingsdel g et cre-center g elementerne vil derfr indgå i frskellige mråder af DNU. 3.2 Fysisk samling g fællesfunktiner fr labratriespecialerne hvilke fællesfunktiner skal planlægges Udgangspunktet fr det kmmende labratriefællesskab er de enkelte labratriespecialers faglighed. Labratrielkaler g labratrieudstyr i de enkelte specialer er tilpasset specialets pgaver, g det vil gså være det grundlæggende princip ved nyindretning af labratrierne i nye lkaler i DNU. Ved en fysisk samling vil det frtsat være sådan, at hvedparten af labratrierne er specialespecifikke. Men ngle faciliteter vil med frdel kunne indrettes sm fællesfunktiner. Samlkaliseringen vil givet fremme en allerede igangværende tendens til øget samarbejde. Der er enighed i arbejdsgruppen m at følgende mråder kan indgå sm fællesfunktiner: fælles prøvemdtagelse fælles IT-netværk i frbindelse med alle samarbejdsflader fælles transprtsystem fr prøver fælles celledyrkning g substratfremstilling vaskefunktin/ sterilisatin samt destruktin auditrier g mødelkaler kantine fælles bibank, vævsbank mv. (gså nævnt venfr under samlkalisering) Arbejdsgruppen har drøftet g vurderet at samling af de mængdemæssigt stre analysevluminer med frdel kan ske i fælles mråder, så der kan drages frdele af rbtteknlgi, lgistiske leveringssystemer g andre strdriftsfrdele. Gruppen gør pmærksm på, at en str del af udstyrsvlumen frtsat vil være placeret i de afdelingsspecifikke mråder, hvr specialanalyserne frtsat vil fregå. Planlægningsprcessen er, at labratriebehvet freløbig pgøres fr hver enkelt afdeling (i de enkelte afdelingsbrugergrupper), g at det efterfølgende drøftes m ngle af labratrierne kan være fælles. ad fælles analyselabratrium cntra labratriefaciliteter i specialerne: Der er pbakning til en fælles udnyttelse af analysemaskiner, men det behøver ikke betyde, at der generelt skal være et fælles analyselabratrium. Analysemaskiner kan stå i de enkelte labratrier hs de stre brugere, men være til rådighed fr alle. Et strt antal analyser gennemføres i autmatiske systemer i rene prduktinsfrløb. Disse kan med frdel lægges et fælles sted fr 3 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram prduktin. Det kan være et fælleslkale, hvr autmatiseret prøvefrdeling sikrer, at prøver går i de rette maskiner, g hvr svarene går til rette fagpersner i labratriemrådet til brug fr kmmenteret svar. Fagspecifikke analyser skal fregå i de enkelte afdelinger. Autmatiserede prduktinslabratrier bør ligge tæt på den fælles prøvemdtagelse. De mfatter bl.a. de autmatiserede KBA-analyser (kemi g hæmatlgi). Behvet herudver pgøres i afdelingsbrugergrupperne Til de plistede fællesfunktiner har arbejdsgruppen bl.a. følgende bemærkninger: ad fælles prøvemdtagelse: Der skal i det nye hspital være en hensigtsmæssig indsamling g distributin af prøver. En fælles prøvemdtagelse der mdtager g distribuerer prøver fra såvel interne sm eksterne kunder bør indgå i det nye hspital. Nærhed til de stre analysemaskiner vil være en frdel. ad fælles IT-netværk: Det vil bl.a. give mulighed fr at registrere prøverne ét sted. Det kan gså danne basis fr at arbejde md en øget krdinering af svarafgivelsen g af kmmunikatinen med rekvirenterne. ad fælles transprtsystem: Skal føre prøverne til den fælles prøvemdtagelse, men der skal gså være mulighed fr transprt direkte til de enkelte labratrier Skal gså dække den eksisterende del af sygehuset. Det er et prblem, der kan udløse ekstra vagthld, hvis der ikke bliver et tilstrækkeligt transprtsystem, f.eks. rørpst, i den eksisterende bygning. Brugergruppen peger på at transprtsystemet (fr prøver) har afgørende betydning fr behvet fr decentrale labratrier. ad fælles celledyrkning samt substratfremstilling behvet pgøres i de enkelte afdelingsbrugergrupper, men der vil være tale m både central (fælles) g decentral celledyrkning. ad fælles vaskefunktin g destruktin vaskefunktin kan tænkes rganiseret sm fælles servicefunktin fr labratrierne med pgaver i fælles vaskelkaler g decentrale pgaver i de enkelte labratrier destruktin vedrører prblematisk affald, inkl. fælles henfaldsrum (fr hele sygehuset) 4 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram ad fælles auditrier g mødelkaler møde- g uddannelseslkaler på afdelingsniveau større lkaler på fællesskabsniveau bl.a. auditrier med plads til 250 300 persner der skal være lkaler til kliniske knferencer lunge hvr man kan mødes ufrmelt på tværs af specialer ad fælles bibank g vævsbank pfølgning ved rådgivergruppen (RG) Arbejdsgruppen har taget initiativ til at afdække behvet i alle sygehusets afdelinger (v/trben Ørntft). De freløbigt indkmne svar skal suppleres g bearbejdes i den videre planlægning. Det er i arbejdsgruppen bemærket, at der er frskellige krav vedr. patientsamtykke g vedr. indretning fr diagnstiske bibanker, frsknings bibanker g vævsbanker. På samme vis kan der fra centralt hld kmme krav m særlig håndtering af vævsprøver, sm kan imødekmmes i en fælles funktin. 3.3 Dimensinering g rumtyper i de enkelte fællesfunktiner fr labratriespecialerne I afdelingsbrugergrupperne fr de enkelte labratrier udarbejdes delfunktinsprgrammer i første mgang inkl. de funktiner, sm er freslået samlet sm fællesfunktiner i det kmmende labratriefællesskab. Det freslås at dimensineringen af de enkelte fællesfunktiner først fretages, når delfunktinsprgrammerne fr labratrieafdelingerne freligger, idet det frudsættes at det ikke fører til arealtilvækst, men at der evt. kan spares areal på grund af fællesfunktiner. Opgaven færdiggøres således i fråret 2009 under planlægningen af de faglige fællesskaber. 4. Samarbejde mellem kliniske labratrier g frskningslabratrier I samarbejde med den tværgående arbejdsgruppe fr universitets-, frsknings- g undervisningsfaciliteter skal samarbejdsmulighederne mellem kliniske labratrier g frskningslabratrier m fælles udnyttelse af specialudstyr g faciliteter i øvrigt undersøges. Krdineringen mellem de 2 brugergrupper er endnu ikke påbegyndt. Sm grundlag fr krdineringen skal der freligge pgørelse af de eksisterende labratrier g det fremtidige behv. Dette er under udarbejdelse i afdelingsbrugergrupperne. Krdineringen påbegyndes når disse pgørelser (freløbige delfunktinsprgrammer) 5 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram freligger. Opgaven færdiggøres således i fråret 2009 under planlægningen af de faglige fællesskaber. 5. Decentrale labratrieenheder i de enkelte faglige fællesskaber 5.1 Decentrale labratrieenheder i de enkelte faglige fællesskaber, herunder prøvetagningsenheder, decentrale analysestatiner, pint f care testing, decentralt dept fr bldprdukter. En prøvetagningsenhed i hvert af de faglige fællesskaber (blk) g i det diagnstiske hus Prøvetagningsenheden dimensineres fr alle ambulante prøvetagninger fr blkkens patienter, inkl. rum til ambulante EKG-ptagelser. Prøvetagningsenheden er desuden base fr de bianalytikere, der varetager prøvetagning på indlagte patienter i blkken. Prøvetagningsenhederne skal placeres i stueplan, tæt på indgangen fr blkkens ambulante patienter. Dimensineringen af de enkelte prøvetagningsenheder er fretaget i samarbejde med KBA. Beskrivelse g arealbehv er dkumenteret i et delfunktinsprgram fr decentrale labratriefunktiner sm udarbejdes af rådgivere g prjektafdeling i samarbejde med brugergruppe KBA. Pint f care test i alle sengeafsnit g decentrale hastelabratrier til intensivafdelinger g peratinsafdelinger Der planlægges pint f care test på alle sengeafsnit g afsættes et rum til dette. På intensivafdelinger g frmentlig gså på peratinsafdelinger planlægges rum med plads til udvidet pint f care test udstyr g analyseudstyr til hasteprøver (bldgas, elektrlytter mv.). Beskrivelse g arealbehv udarbejdes i samarbejde med brugergruppe KBA (delfunktinsprgram decentrale labratriefunktiner). Decentralt hastelabratrium i akutblkken, med (bikemisk) vagtberedskab Der freslås indrettet et hastelabratrium til de relevante bikemiske analyser g evt. andre analyser i frbindelse med akutmdtagelsen. Det vil være nødvendigt fr at sikre krt svartid til akutmdtagelsens patienter (en alternativ frsendelse med rørpst til det centrale labratrium ville ikke kunne hnrere kravet til hurtig diagnstik - inkl. det nødvendige tidsfrbrug til pakning g frsendelse, udpakning g prøvefrdeling mv.). 6 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram I frbindelse med hastelabratriet indrettes decentral bldudlevering til akutmdtagelsens patienter. Dette beskrives i samarbejde med brugergruppe klinisk immunlgi g indgår i delfunktinsprgram decentrale labratriefunktiner. Hasteanalyser g vagtberedskab i de centrale labratrier Vagtberedskab g hasteanalyser vil være i de centrale labratrieafdelinger, i tillæg til hastelabratriet i akutblkken. Det bemærkes at prøvetagning i vagttid evt. kan varetages af decentralt placerede bianalytikere (vagthld), f.eks. et vagthld placeret i børneafdelingen antal vagthld/placering undersøges nærmere i afdelingsbrugergrupperne. Evt. yderligere decentrale labratrier til ambulante patienter (bemandet i dagtid) g/eller yderligere hastelabratrier Fr at sikre hurtig svarafgivelse til ambulante patienter er der i dag decentrale labratrier i hæmatlgisk ambulatrium (THG) g i nklgisk ambulatrium (NBG). I DNU vil hæmatlgi ligge tæt på de centrale labratrier, nklgi langt fra. Behvet fr decentrale labratrier bl.a. i pædiatrien undersøges nærmere i samarbejde med brugergruppe KBA g beskrives i delfunktinsprgram fr decentrale labratriefunktiner. 5.2 Frslag til dimensinering g rumtyper i de enkelte decentrale enheder Arbejdsgruppen har indenfr de givne rammer ikke haft mulighed fr at frhlde sig til dette. Frslag til rum g dimensinering er påbegyndt i samarbejde med KBA rådgivere g prjektafdeling udarbejder i samarbejde med brugergruppe KBA et delfunktinsprgram fr alle decentrale labratriefaciliteter. I delfunktinsprgrammet indgår decentral bldudlevering i akutblkken, planlagt i samarbejde med brugergruppe klinisk immunlgi. 6. Lgistik g prøvetransprt fr labratrierne Sm nævnt under kmmentarer til fællesfunktiner vil det være meget væsentligt at der i DNU med stre interne afstande etableres et autmatisk system til prøvetransprt. Der vil frmentlig være tale m et rørpstsystem. Systemkrav g valg af system skal undersøges nærmere. Transprtsystemet skal føre prøverne til den fælles prøvemdtagelse eller direkte til prøvemdtagelser i de enkelte labratrier. F.eks. skal frysesnit til Patlgisk Institut ikke ver den fælles prøvemdtagelse, men direkte til Patlgi. Et andet eks. er at akutte patientbldprøver til bldtypeundersøgelse sendes direkte til KIA (bldtypelabratriet). Afsendelsen af prøverne sker fra den ambulante prøvetagningsenhed i hver blk (fagligt fællesskab) henhldsvis prøvetagningsenheden i det diagnstiske hus. Desuden fra samlesteder i sengemråderne, g fra intensivafdelinger, peratinsafdelinger mv. Det er meget væsentligt at transprtsystemet gså kmmer til at dække det eksisterende byggeri. 7 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram Arbejdsgruppen har blandt andet drøftet følgende kravspecifikatiner: Transprt skal ikke være en afgørende tidsmæssig faktr Systemet må ikke miste prøver Transprtsystemet skal kunne håndtere prøvetyper, sm ikke tåler rystelser. Arbejdsgruppen peger på, at der er behv fr at få udarbejdet nærmere kravspecifikatiner til transprtsystemet, g at der her medvirker repræsentanter fra labratrierne. 7. Arbejdsmiljømæssige udfrdringer ved indretning af labratrier En del af labratrierne kræver særlig indretning af hensyn til arbejdsmiljøet. Hertil hører f.eks. krav til ventilatinssystemer, laminar flw arbejdsbænke, sluser mv. Dette findes nrmalt beskrevet i frskrifter fr indretningen. En anden væsentlig udfrdring fr arbejdsmiljøet i labratrier er støj fra centrifuger, analyseudstyr mv. I labratrieindretningen kan det være hensigtsmæssigt at fretage rumadskillelse med samling af støjende udstyr i støjrum, g persnalearbejdspladser adskilt herfra (f.eks. med glasvæg mellem, så apparaturet kan vervåges). På samme måde kan det være et prblem at meget udstyr genererer varme. Arbejdsmiljømæssige gener skal mdvirkes ved ventilatin kmbineret med hensigtsmæssige rumadskillelser g rumstørrelser. På midtvejsseminaret blev rejst spørgsmålet, m autmatiserede labratrier i større rum kunne have negativ knsekvens fr arbejdsmiljøet. Sm grundprincip kan brugen af rbtter/autmatisering være med til at befri bianalytikerne fra gentagne arbejdsmmenter. Ved indretningen af autmatiserede labratrier (strrum) vil det være væsentligt at der tages højde fr, at der skabes et gdt arbejdsmiljø. En del af det gde arbejdsmiljø vil endvidere være at sikre, at kntrer placeres tæt på labratrierne, så transprttid begrænses g det tværfaglige samarbejde understøttes. 8 S ide
Helhedsplan DP 1.0 Overrdnet byggeprgram 8. Særlige udfrdringer vedr. frskning, udvikling g undervisning Arbejdsgruppen bemærker, at det er ønskeligt at have frskningslabratrierne tæt på de kliniske labratrier. Det bemærkes gså at en del af labratrierne benyttes såvel til rutinepgaver sm til frskning. I arbejdsgruppens drøftelse er rejst spørgsmålet m manglende adskillelse mellem frsknings- g rutinelabratrier kan give prblemer med akkreditering af rutinelabratrierne. Akkreditering stiller en række krav g begrænsninger. Dette er dg løst på ngle afdelinger (bl.a. Klinisk Bikemisk Afdeling), hvr frskningen er fuldt integreret. Rutinelabratrierne er akkrediteret. Man kan vælge ikke at akkreditere frskningslabratrierne, g de vil typisk ikke være akkrediteret. Man kan dg gdt benytte analyseudstyr i et frskningslabratrium til en klinisk analyse. Det kræver blt, at man laver et afvigelsesntat. Det frventes, at den udestående krdinering med den tværgående arbejdsgruppe vedr. frskning g undervisning vil afdække yderligere udfrdringer. Der vil desuden være en række nærhedsprincipper, der skal tages hensyn til mellem de frskellige labratrieafdelinger g frskningslabratrier. Dette håndteres inden fr rammerne af de faglige fællesskaber i fråret, hvr det freslås, at der nedsættes afdelingsfunderede frsknings-/labratriegrupper. 9 S ide