Kalorier på kaffeautomaten

Forebyggelse Kræftens Bekæmpelse Kalorier på kaffeautomaten - et pilotprojekt af situated information nudging Rapport af Hanne B. Scheller projektmedarbejder Forebyggelsesafdeling Fysisk aktivitet og Kost-gruppen

Resume På trods af ønsket om en mere sund livsstil, formår de færreste danskere at leve op til anbefalingerne til sund mad. Det afspejler sig i udviklingen af overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Nudging tager afsæt i, at vi vil det gode og sunde liv, men fejler i nogle af de mange valg vi bliver stillet overfor i dagligdagen. Selv om danskerne generelt har en stor viden om, hvad en sund livsstil indebærer, er det netop de fastgroede vaner eller lyststyrede handlinger, som er sværest at forandre. Ved forandringer i valgarkitekturen er projektet Kalorier på kaffeautomaten gennemført som et forsøg på at nudge brugere af kaffeautomater til at vælge mindre kalorierige drikke. I tre afdelinger på Kræftens Bekæmpelse blev der efter en baselineperiode opsat kaloriemærkninger og oplysningsplakater om kalorieindholdet i de forskellige kaffevarianter på og ved kaffeautomaten. Det valgte situated information -nudge, skulle forandre en vanemæssig handling til en reflekteret beslutningsproces. Dataindsamlingen om forandringer i medarbejdernes kaffeforbrug blev gennemført ved en objektiv aflæsning af det valgte antal kopper kaffe i tre undersøgelsesperioder. Spørgeskemaundersøgelser efter to af måleperioderne, skulle give et billede af medarbejdernes selvvurderede kaffeforbrug og deres reaktion på mærkningen. Resultaterne fra målingen viste, at der i én afdeling både skete et signifikant fald i højkalorie varianter til fordel for kalorielette og frie samt en signifikant reduktion i antal kalorier pr. kop, uagtet at næsten alle ansatte fra denne afdeling i spørgeskemaundersøgelsen angav, at de ikke havde ændret drikkevalg. I de andre to afdelinger kunne der ikke registreres en forandring i kaffeforbruget, hvilket svarede til svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Det konkluderes, at det valgte situated information -nudge for nogle ansatte har formået at forandre deres valg foran kaffeautomaten. Det kunne dog ikke afklares, hvorfor de ansatte forandrede deres kaffeforbrug. Interventionen har skabt opmærksomhed og en øget viden om kalorieindholdet i kaffevarianterne for alle ansatte. På grund af en mangelfuld kontrol over forsøgsfeltet og andre metodiske kritikpunkter var det umuligt at konkludere noget generelt på baggrund af resultaterne. Den anvendte forsøgsprotokol kan med fordel genbruges i settings, som ekskluderer de fejlkilder denne undersøgelse har påvist. Der er behov for flere undersøgelser af situated information i valgsituationer, for at potentialet af full disclosure kan afdækkes. 1

Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Om interventionen... 3 3. Formål og design... 4 3. Det objektivt målte kaffeforbrug... 5 4. Spørgeskemaundersøgelsen... 10 5. Konklusion... 13 6. Perspektivering... 14 7. Referencer... 15 Appendix A Situated information på og ved kaffeautomaterne... 16 Appendix B Justering for 2 færre arbejdsdage i datasættet... 22 Appendix C - Anvendt spørgeskema... 23 Appendix D Oversigt over respondenternes deskriptive data... 26 2

1. Indledning Størstedelen af danskerne har et udtalt ønske om at leve sundere, primært ved at spise sundere og dyrke mere motion (Mandag Morgen & Trygfonden, 2012). På trods af dette ønske formår de færreste danskere at leve op til anbefalingerne til sund mad, hvilket afspejler sig i udviklingen af overvægt og andre livsstilsrelaterede sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme (KRAM 2009). Befolkningen kan hjælpes til at træffe de rigtige og sunde valg for sig selv ved at samfundet designes på en mere hensigtsmæssig måde. Det handler således om at hjælpe mennesker til at gøre det, de selv ønsker at få ud af livet som populært kaldes for nudging. Nudging er et begreb, der dækker over en række metoder, hvis fællesnævner er at påvirke og dermed ændre menneskernes valg i en forudsigelig retning, vel at mærke uden at fratage dem det frie valg og uden brug af incitamentstyring (Guldborg Hansen, 2011). Ved for eksempel at ændre på valgarkitekturen, default settings eller anvende fuld disclosure af oplysninger om føde- og drikkevarer kan man være med til at gøre det sunde valg det nemme valg for brugerne. Nudging tager afsæt i, at vi mennesker gerne vil det gode og sunde liv, men fejler i nogle af de mange valg vi bliver stillet overfor i dagligdagen. Vi er ikke altid i stand til at reflektere og være bevidste omkring de valg, vi tager (Riis et al., 2010). En stor del af vores daglige beslutninger tages ved en slags mental automatpilot, som i høj grad er styret af vaner og fristelser (Riis et al., 2010). Selv om danskerne generelt har en stor viden om, hvad en sund livsstil indebærer, er det netop de fastgroede vaner eller lyststyrede handlinger, som er sværest at forandre (KRAM 2009). Tidligere har sundhed for de fleste været et individuelt anliggende, men danskerne er ikke længere afvisende overfor offentlige/private instansers indgriben i deres hverdag. Så længe det handler om at fremme sundheden i den brede befolkning, bakker danskerne op omkring nye reguleringer eller forandringer i valgarkitekturen, som hjælp til at tage de nemme og sunde valg i hverdagen (Mandag Morgen & Trygfonden, 2012). Ved forandringer i valgarkitekturen er projektet Kalorier på kaffeautomaten gennemført som et forsøg på at nudge brugere af kaffeautomater til at vælge mindre kalorierige drikke. 2. Om interventionen Undersøgelsen blev designet som et situated information -nudge ved, at der blev sat kaloriemærkater på trykknapperne for de forskellige kaffevarianter hængt en oplysningsplanche med kalorieindholdet i drikkevarerne ved automaten ophængt sammenligningsplancher med de kalorieholdige kaffevarianter fra automaten og andre fødevarer (jf. appendix A) Rationalet bag den valgte situated information -intervention er, at valget af kaffevarianten formodes at være en vanemæssig eller impulsiv handling. Nudget skulle bevidstgøre brugerne på forskellene i kalorieindholdet i de 3

forskellige valgmuligheder. Denne type nudge har til henblik at forandre et ureflekteret handlingsmønster til en reflekteret beslutningsproces uden at begrænse valgmulighederne i situationen. Dermed skulle brugernes forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg i den pågældende situation forandres. Undersøgelsen var et internt pilotprojekt i Kræftens Bekæmpelse med henblik på at afprøve, om en kalorieoplysning i daglige valgsituationer har betydning for brugernes valg. Erfaringerne fra projektet og dets resultater bidrager til en vurdering af værdien af situated information som nudge-strategi. 3. Formål og design Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om oplysningsplancher med kalorieindholdet på kaffeautomaternes drikkevarer påvirker medarbejdernes kaffevalg sammenlignet med deres kaffevalg, når disse oplysninger ikke er til stede. Opfølgningens formål var at undersøge mærkningens bæredygtighed over tid. Undersøgelsen var planlagt ud fra et todelt design, som indeholdt en objektiv måling af kaffeforbruget i automaterne og en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte. Den objektive måling gav et billede af, om og hvordan kaffeforbruget forandrede sig over måleperioderne. Spørgeskemaundersøgelsen afdækkede de ansattes subjektive kaffeforbrug, deres oplevelser af og holdninger til interventionen over tid. Spørgeskemaundersøgelsen kunne nuancere de målte forandringer i kaffeforbruget ved inddragelsen af de ansattes subjektivt målte kaffeforbrug. Undersøgelsesdesignet ses i figur 1. Baseline Intervention 1 Intervention 2 Uger 12-15 Uger 17-20 Uger 38-41 kalorier på automaten Afdelinger: SOL, PLI, DRIFT + kalorier på automaten Afdelinger: SOL, PLI, DRIFT Figur 1 Oversigt over undersøgelsens design og tidsplan Spørgeskema I + kalorier på automaten Afdelinger: SOL, PLI Spørgeskema II Første måleperiode var en fire ugers baselineundersøgelse, hvor de ansattes kaffeforbrug måltes uden mærkning. Efterfølgende blev kaloriemærkningen og plancherne opsat i de deltagende afdelinger. Anden måleperiode var en fire ugers måleperiode (Intervention 1) efterfulgt af den første spørgeskemaundersøgelse (Spørgeskema I). Efter første måleperiode blev afdelingerne bedt om at lade interventionen hænge på og ved automaten. Fire måneder senere gennemførtes en opfølgning med en fire ugers måleperiode med interventionen (Intervention 2) og en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse (Spørgeskema II). Inklusions- og eksklusionskriterierne for afdelingerne ses i figur 2. Medarbejderne kendte ikke til undersøgelsens formål ved Baseline eller Intervention 1, da det ellers vil kunne have påvirket deres valg ved kaffeautomaten. Efter Spørgeskema I var medarbejderne i opfølgningsperioden (Intervention 2) dog orienteret om formålet. 4

Inklusionskriterier Afdelinger med kaffeautomater med valgmuligheder indenfor specialkaffer: - DRIFT Driftsafdeling (16 ansatte) - SOL Skru ned for solen (28 ansatte) - PLI Patientstøtte & Lokal Indsats (22 ansatte) Eksklusionskriterier Afdelinger der i forvejen har haft fokus på kalorier/har haft kalorier sat på kaffeautomaten. Figur 2: Inklusions- og eksklusionskriterier for deltagende afdelinger i undersøgelsen 3. Det objektivt målte kaffeforbrug 3.1. METODE Dataindsamling I starten af hver måleperiode blev kaffeautomaterne i de deltagende afdelinger nulstillet og aflæst, mens kaffeforbruget blev registreret i slutningen af de fire ugers måleperioder (Baseline, Intervention 1 og Intervention 2). Følgende baggrundsdata blev registreret: Antal medarbejdere i afdelingen Antal feriedage, orlov og sygedage i afdelingerne ved Baseline Informationer omkring større møder med eksterne personer eller større begivenheder i afdelingerne, hvor kaffeautomaten er anvendt i afdelingen (dvs. uden forplejning fra kantinen) Baggrundsdata blev indsamlet som samlede tal for de enkelte afdelinger, og formålet var at kunne justere det objektive kaffeforbrug for antallet af personer, som benyttede kaffeautomaterne i de pågældende afdelinger og måleperioder. Desuden gav baggrundsdata mulighed for at undersøge, om der var store forskelle afdelingerne imellem, som gjorde dem usammenlignelige. Tabel 1 viser, at der ikke var nogen særlig forskel mellem afdelingernes fraværsdage til Baseline. SOL PLI DRIFT Total Antal arbejdsdage (total) 545 662 486,5 1693,5 Antal fraværsdage (total) 45 41 37 123 Fravær i % 12 % 16 % 13 % 14 % Tabel 1 - Fraværsdage ved Baseline (uger 12-15) Det blev forsøgt at indsamle data om større ændringer i personalegruppen i afdelingerne ud fra fraværsdage blandt de ansatte og eksterne besøgende. Det lykkedes dog kun delvist, og på grund af manglende op- 5

lysninger har det ikke været muligt at justere det observerede antal kopper kaffe og kalorieindtaget for antallet af brugere i alle undersøgelsesperioder. DRIFT-afdelingen og kaffeautomaten blev flyttet mellem Intervention 1 og Intervention 2, hvilket medførte større forandringer i antallet af eksterne besøgende. Derfor blev DRIFT-afdelingen ekskluderet i opfølgningsperioden (Intervention 2). Databehandling Databehandlingen blev foretaget med Microsoft Office Excel 97-2003 regneark og følgende optællinger blev foretaget: Antallet af kopper taget fra automaterne, totalt og inddelt efter kategori (kaloriefrie, lav-kalorie eller højkalorie), for alle perioder Antallet af drukket kalorier, totalt og inddelt efter kategori, for alle perioder Antallet af gennemsnitlig kalorieandel per kop, for alle perioder Fordelingen af kaffevarianter ud fra det samlede antal kopper kaffe, for alle perioder Da måleperiodens Intervention 1 havde to fridage er optællingerne justeret, ved at ovenstående optællinger blev justeret op til 20 dage for fire uger. Det gjorde tallene sammenlignelige med de andre to måleperioder og et eksempel ses i appendix B. Signifikansniveauer blev beregnet med χ 2 -testen. 3.2. RESULTATER Antal kopper kaffe og kalorier Antallet af kopper kaffe, opdelt efter kalorie-kategorier og det samlede antal kalorier fordelt på afdelingerne, kan ses i tabel 2. For alle afdelinger i alle perioder var de foretrukne valg kaloriefrie typer af kaffe eller kold/varm vand. Det samlede, gennemsnitlige kaffeforbrug for alle tre afdelinger er 1,7 kopper dagligt. Det samlede antal kopper forbrugt steg i DRIFT og SOL-afdelingen fra Baseline til Intervention 1, mens det samlede antal kalorier faldt. De fleste kalorier blev sparet på de høj-kalorieholdige drikkevarer fra automaten (optælling ikke vist). I PLI-afdelingen faldt det samlede antal kopper og tilsvarende antallet af kalorier. I opfølgningsperioden steg kaffeforbruget og antallet af kalorier i SOL- og PLI-afdelingen. Det samlede kaffeforbrug var i Intervention 2 for begge afdelinger større end ved Baseline, mens kalorieantallet kun oversteg Baseline i PLIafdelingen. 6

Drift Baseline Intervention 1 (uger 12-15) % (uger 17-20)* % kaloriefrie 851 85,1 932 86,5 - lav-kalorie 46 4,6 41 3,8 - høj-kalorie 103 10,3 105 9,7 - total 1000 100 1078 100 - Kcal. i alt 8456 7750 - Intervention 2 (uger 38-41) % SOL Baseline Intervention 1 Intervention 2 (uger 12-15) % (uger 17-20)* % (uger 38-41) % kaloriefrie 321 73,6 337 74,9 617 85,2 lav-kalorie 18 4,1 51 11,3 12 1,7 høj-kalorie 97 22,2 62 13,8 95 13,1 total 436 100 451 100 724 100 Kcal. i alt 7465 5223 6608 Baseline Intervention 1 Intervention 2 (uger 12-15) % (uger 17-20)* % (uger 38-41) % kaloriefrie 435 85,1 437 88,9 555 85,4 lav-kalorie 45 8,8 37 7,5 59 9,1 høj-kalorie 31 6,1 18 3,6 36 5,5 total 511 100 492 100 650 100 Kcal. i alt 2889 2115 3567 *justeret for 2 færre arbejdsdage se appendix B PLI Tabel 2 Kaffeforbruget i antal kopper i de tre perioder og procentfordelingen inddelt efter kalorie-kategorier og det samlede antal kalorier fordelt på afdelingerne Gennemsnitlige kalorieindhold per kop For at undersøge nudgets effekt på valget af den enkelte kop kaffe, blev det gennemsnitlige kalorieindhold per kop beregnet. Tabel 3 viser, hvordan kalorieandelen per kop har forandret sig over projektperioden. Kalorieindholdet per kop kaffe faldt signifikant for SOL-afdelingen fra Baseline til Intervention 1 og yderligere til Intervention 2 (beregninger ikke vist). Kalorieindholdet per kop kaffe ændrede sig ikke særligt i PLI- og DRIFTafdelingen. 7

Baseline (uger 12-15) Intervention 1 (uger 17-20) Intervention 2 (uger 38-41) DRIFT 8 7 --- SOL 17 12 9 PLI 6 4 5 Tabel 3 Gennemsnitlige kalorieindhold per kop i de tre perioder i de tre afdelinger (kcal/kop) Fordeling af kaffevarianter For at undersøge forandringen i kalorieindholdet per kop kaffe mere specifikt blev kaffeforbruget opdelt på de forskellige typer kaffe. Figurerne 4-6 viser den relative andel af kaloriefri, lav-kalorie og høj-kalorie kaffevarianter fordelt på afdelingerne. I DRIFT- og PLI-afdelingen er der ikke sket en forandring i interventionsugerne sammenlignet med Baseline. Figur 5 viser, at der i SOL-afdelingen skete et signifikant fald i andelen af høj-kalorie varianter i Intervention 1, som forstærkedes yderligere i Intervention 2 (P<0.00001), hvilket giver sig udslag i signifikant færre kalorier pr. kop. I PLI-afdelingen var både stigning i de kaloriefrie kaffevarianter fra Baseline til Intervention 1 og faldet tilbage til Baseline-fordelingen i Intervention 2 signifikant (se figur 6). Figur 4 Udvikling i forbruget af de tre kaffekategorier for DRIFT-afdelingen ved Baseline og Intervention 1 Figur 5: Udvikling i forbruget af de tre kaffekategorier for SOL-afdelingen ved Baseline, Intervention 1 og Intervention 2 8

Figur 6: Udvikling i forbruget af de tre kaffekategorier for PLI-afdelingen ved Baseline, Intervention 1 og Intervention 2 3.3. DISKUSSION Den største forandring skete i SOL-afdelingen med et signifikant fald i antallet af kalorierige kaffevarianter og i antal kalorier pr. kop i begge interventionsperioder. Det peger på, at kaloriemærkningen har haft en både umiddelbar og længerevarende effekt af på kaffeforbruget i SOL-afdelingen, men ikke i PLI- og DRIFT. Flere faktorer kan have indflydelse på den variation, der ses i kaffeforbruget og valg af kaffevarianter. Den vigtigste fejlkilde er, at antallet af kopper kaffe taget i automaten ikke nødvendigvis svarer til det indtagne antal kopper. Derudover var det umuligt at kontrollere individuelle forhold som tilsat mælk og sukker efter doseringen fra automaten. Derfor giver det objektivt målte kalorieindtag kun et billede af variantvalget, ikke senere tilførte ekstra kalorier. Andre fejlkilder er en stigning i temperaturen i måleperioderne, som kan have påvirket valget af varme drikke i kaffeautomaterne. Da middeltemperaturen steg mellem Baseline (8,2 C) til Intervention 1 (12,4 C), kan faldet i kaffeforbruget skyldes de lidt mildere temperaturer. Til Intervention 2 steg antallet af kopper kaffe, hvilket ikke kan forklares ud fra temperaturforskelle i Intervention 2 (12,7 C). Antallet af eksterne personer i afdelingen kan have påvirket resultaterne, da fejltællinger af eksterne personer i de tre afdelinger ikke kan afvises. Især den kraftige stigning i antallet af kopper kaffe i SOL og PLI-afdelingen i løbet af interventionsperioderne (tabel 1) sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden i oplysningerne om eksterne personer i afdelingerne. Det samme gælder for tilstedeværelsen af de ansatte i afdelingerne, hvor udelukkende sygedage blev registreret. Andet fravær, som fx udenbys møder, er ikke blevet registreret, hvorfor dette fravær ikke er med i analysen. Frafaldet af DRIFT-afdelingen har svækket spørgeskemaundersøgelsen og medført mulige systematiske bias i dataanalysen. Det har ikke været muligt at have kontrol over hele undersøgelsesfeltet (Robson, 1993, s. 97), hvorfor resultaterne skal interpreteres og bruges med forsigtighed. 9

4. Spørgeskemaundersøgelsen 4.1. METODE Dataindsamling Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført ved online-surveys, som blev sendt ud til de ansatte på de deltagende afdelinger efter begge interventionsperioder. Spørgeskemaerne indeholdt spørgsmål om respondenternes baggrundsoplysninger, deres normale kaffeforbrug og deres umiddelbare reaktion på og oplevelse af kaloriemærkningen. Desuden blev der indsamlet informationer om respondenternes egen sundhedsopfattelse, og åbne svarmuligheder gav respondenterne mulighed for at uddybe deres svar og kommentere på interventionen (se appendix C). Databehandling Spørgeskemaerne blev udviklet i Survey-Xact og analyseret i Excel. Analysen er primært en deskriptiv analyse af de enkelte spørgsmål og med mindre andet er angivet, er resultaterne præsenteret samlet for Spørgeskema I og Spørgeskema II. Da én afdeling ikke deltog i opfølgningen er alle resultater angivet som den relative andel af alle besvarelser, for at resultaterne er sammenlignelige. Kun spørgeskemaer med fulde besvarelser af spørgsmål 1-11 og 15 er inkluderet i analysen, da spørgsmålene 12-14 var valgfrie at besvare. Analysen af de valgfrie spørgsmål er udeladt, da besvarelsesprocenten var under 20 %. 4.2. RESULTATER Deskriptiv beskrivelse af deltagerne (spørgsmål 1-4) Størstedelen af respondenterne var kvindelige funktionærer over 30 år og 44 % arbejder i PLI-, 36 % i SOL- og 20 % i DRIFT-afdelingen. Spørgeskema I blev besvaret af 38 ansatte og Spørgeskema II af 31 ansatte. Sammenlignet med antallet af ansatte i de tre afdelinger har 77 % i PLI- og halvdelen af de ansatte i SOL- og DRIFT-afdelingen besvaret spørgeskemaet. Derfor er resultaterne ikke repræsentative for afdelingen i forhold til anbefalingerne om en ønsket besvarelsesprocent på mindst 80 % (Boolsen, 2008). En oversigt over respondenternes deskriptive data findes i appendix D. Selvvurderet gennemsnitlig kaffeforbrug (spørgsmål 5) De to spørgeskemaer viste, at der ikke skete nogen nævneværdig forandring i respondenternes selvvurderede daglige kaffeforbrug. 60 %angiver, at de drikker mellem 1-3 kopper kaffe dagligt, mens 6 % drikker flere. En tredjedel af respondenterne drikker ikke kaffevarianterne fra de opstillede automater. Det selvvurderede gennemsnitlige kaffeforbrug understøtter det objektivt målte kaffeforbrug i automaterne på 1,7 kopper/person/dag. 10

Opmærksomhed på kalorieoplysningen (spørgsmål 6) Efter Intervention 1 havde næsten alle respondenter (95 %) lagt mærke til kaloriemærkningen og plancherne ved kaffeautomaten. Opmærksomheden faldt med 8 % efter Intervention 2, som kan forklares med en tilvænning af mærkaterne og plakaterne. Da graden af opmærksomhed ikke er faldet markant, kan det dog også være et tilfælde. Kendskab til og reaktion på kalorieindholdet i drikkevarerne (spørgsmål 7-8) To ud af tre respondenter havde ingen eller i mindre grad kendskab til kalorieindholdet i kaffevarianterne før kaloriemærkningen. De resterende respondenter (28 %) angav at have et højt eller nogen kendskab til kalorieindholdet. Efter Intervention 2 steg et højt eller nogen kendskab til 35 %, mens ingen eller mindre kendskab faldt til 52 %. På trods af, at kun 2/3 del af respondenterne brugte kaffeautomaterne, har interventionen skabt opmærksomhed på kalorier i afdelingskøkkenerne. Figur 1 Selvvurderet kendskab til kalorieindhold i kaffevarianter før kaloriemærkningen på kaffeautomaten Tilsvarende kendskabet til kalorieindholdet har overraskelsesgraden over kalorieindholdet forandret sig i interventionsperioderne. Resultaterne ses i figur 2, som viser, at overraskelsesgraden hænger godt i tråd med opmærksomheden på mærkningen og kendskabet til kalorieindholdet. 11

Figur 2 Overraskelsesgrad over kalorieoplysningen på kaffeautomaten Forandringer af kaffeforbrug og begrundelser (spørgsmål 9-15) Størstedelen af respondenterne angav i begge spørgeskemaer at interventionen ikke har haft nogen indflydelse på deres valg af drikkevarer (spørgsmål 9), mens kun 8 % angav, at de nedsatte deres forbrug af kaffe fra automaten (spørgsmål 11). Begrundelserne for ikke at ændre kaffeforbruget ses i figur 3. På trods af den målte ændring i kaffevalget angav flere end 90 % af respondenterne fra SOL-afdelingen, at de ikke havde forandret deres kaffeforbrug i øvrigt med stort set samme begrundelser som de to andre afdelinger. Figur 3 Respondenternes begrundelser for ikke at ændre på valget af kaffevarianter efter kaloriemærkningen 13 % af alle respondenter benyttede sig af at udvide deres svar eller kommentere på spørgsmålet under Andet. Tre respondenter bruger automaten til kogende vand, da de enten drikker te eller instant kaffe. Tre respondenter var overraskede over det lave kalorieindhold i de kalorierige kaffevarianter, mens to respondenter udtrykte deres utilfredshed over, at kaloriemærkningen var opsat. Synes det er lidt utilstedeligt, at arbejdspladsen blander sig i kaffepausen på den måde. Der er jo ikke mange kalorier i fx en kakao - og hvorfor skal man påduttes dårlig samvittighed for dette (på et dagsforløb) fuldstændigt tilforladelige kalorieindtag?! Skulle mine vaner ændre sig, ville det være i retning af mere sukker på arbejdspladsen! (1. spørgerunde) Mener i øvrigt at man skal lade medarbejdernes små heller være i fred - kaffemaskinen er en institution i dansk arbejdsliv, et sted hvor man ånder ud - ikke får dårlig samvittighed (1. spørgerunde) I forhold til disse respondenter har interventionen ikke haft den tilsigtede effekt, men blev tværtimod anset som en indblanding i medarbejdernes sundhedsadfærd på arbejdspladsen. Selvom 82-89 % af medarbejderne be- 12

stræber sig på at spise og drikke sundt i dagligdagen (spørgsmål 15), var der alligevel en modstand imod mærkningen også på trods af at medarbejderne ikke var frataget valgfriheden i kaffeforbruget. 4.3. DISKUSSION Spørgeskemaundersøgelserne har formået at give et billede af, hvordan medarbejderne oplevede interventionerne. Medarbejdernes selvvurderede kaffeforbrug har delvis kunnet sammenlignes med det objektivt målte kaffeforbrug i automaterne i de tre afdelinger. Det er overensstemmelse mellem det målte og det selvrapporterede kaffeforbrug i PLI og DRIFT. I SOLafdelingen derimod viste den objektive måling et signifikant fald i de kalorierige kaffevarianter, selvom respondenterne i spørgeskemaet angav ikke at have forandret deres kaffeforbrug. Denne uoverensstemmelse kan skyldes det relativt lille antal besvarelser (50-77 % af alle ansatte), som er den vigtigste fejlkilde i spørgeskemaundersøgelsen. En anden mulighed er, at man ikke nødvendigvis er bevidst om, at man ændrer adfærd og hvorfor. Derfor kan det ikke udelukkes, at det valgte situated information -nudge har haft en indflydelse på de ansattes valg foran kaffeautomaten. Det kan dog ikke afklares med de indsamlede data, og der er behov for flere undersøgelser, som går i dybden med sådanne uoverensstemmelser. Spørgeskemaresultaterne viste, at de ansatte var blevet mere opmærksomme på mærkningen i Intervention 2, hvorfor plancherne og mærkningen har haft en læringseffekt. Denne effekt kunne genkendes i de ansattes selvvurderede kendskab til kalorieindholdet, som steg i løbet af interventionsperioderne. Medarbejdernes reaktion på kaloriemærkningen og plancherne er en vigtig læring, som skal medtænkes i fremtidige interventioner af samme karakter. Opfattelsen af, at situated information på kaffeautomater er en upassende indblanding i medarbejdernes pauser, er utilsigtet i forhold til nudgets effekt. Det bør derfor undersøges, om nudget skal tilpasses yderligere, især med fokus på mærkningens implementering på/i kaffeautomaten. Denne viden kan indhentes ved fokusgruppeinterviews eller anden brugerinddragelse. Da der ikke kunne indhentes informationer om afdelingernes sammensætning af de ansattes jobfunktion, alders- og kønsfordeling, er det muligt, at spørgeskemaresultaterne ikke er repræsentative for afdelingens sammensætning. Muligheden for at forskydningerne skyldes eksklusionen af DRIFT-afdelingen, og dermed er en systematisk fejl, kan ikke afvises. Situated informations -interventionen har ikke haft en effekt på medarbejdernes selvvurderede adfærd, men interventionen har skabt umiddelbar opmærksomhed på kalorieindholdet i kaffevarianterne. 5. Konklusion Undersøgelsen har været et forsøg på at undersøge effekten af en situated information -intervention på de ansattes vaner for valg af kaffevariant. Formålet med det interne pilotprojekt var at øge opmærksomheden og bevidstgørelsen om kalorieindholdet i de forskellige kaffevarianter i kaffeautomaterne på afdelingerne. Spørgeskemaresultaterne viste, at hovedparten af de ansatte i interventionsperioderne har været mere opmærksomme på kalorieindholdet i kaffevarianterne. Desuden har interventionen forbedret deres selvvurderede 13

viden om kalorier i kaffevarianterne, hvilket også kan beskrives som en læringseffekt af interventionen. Det objektivt målte forbrug har vist, at der i SOL-afdelingen er sket en signifikant forandring i de ansattes kaffeforbrug til flere kaloriefattige eller frie kaffevarianter og dermed til færre indtagne kalorier i interventionsperioderne. For de ansatte i denne afdeling har nudget muligvis formået at forandre deres ureflekterede handlingsmønster til en reflekteret beslutningsproces, hvilket ikke kunne understøttes af spørgeskemaresultaterne, men heller ikke kan afvises. I de andre to afdelinger kunne der ikke registreres en særlig effekt af interventionen på kaffeforbruget, hvilket spørgeskemaresultaterne bekræftede. Situated information -nudget har således formået at forandre nogle ansattes valg foran kaffeautomaten, men for lidt kontrol over forsøgsfeltet og andre metodiske kritikpunkter gør det umuligt at konkludere noget generelt på baggrund af resultaterne. Det har dog været muligt, at se en lille effekt på medarbejdernes kaffevalg og at skabe øget opmærksomhed på kalorieindholdet i kaffevarianter ved det valgte nudge. Der er behov for flere undersøgelser af situated information i valgsituationer, for at feltet om full disclosure kan afdækkes. Hvis det viser sig, at en kalorieoplysning på kaffeautomater har en ønsket effekt på valget af kaffevariant, er det muligt at samarbejde med kaffeautomat-leverandører om at indføre kalorieoplysninger på kaffeautomater, der stilles op i firmaer, på skoler osv. og dermed hjælpe den enkelte til at foretage den sunde valg. 6. Perspektivering Projektet har vist, at små interventioner som forandrer choise architecture i en valgsituation, kan øge opmærksomheden på energiindholdet i mad- og drikkevarer. Et fremtidigt studie, som tager højde for de beskrevne fejlkilder og confoundere, vil med fordel kunne anvende den samme undersøgelsesprotokol igen. En forbedring af spørgeskemaet eller en inklusion af et fokusgruppeinterview med de ansatte vil kunne kaste lys over flere problematikker, som denne undersøgelse ikke kan svare på. De manglende besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen ville med interviews kunne afdækkes i de enkelte afdelinger eller på tværs af afdelinger og respondenter. Dermed kan undersøgelsens repræsentativitet styrkes. En anden mulighed er at anvende protokollen i andre sammenhænge, hvor undersøgelsen ikke er afhængig af et bestemt antal af ansatte og deres medvirken i en periodebegrænset undersøgelse. Konferenceudbydere som Kollekolle har løbende mange deltagere, som udskiftes løbende. En mærkning af kaffemaskinen i et sådant setting vil gøre det muligt at indsamle data over en længere periode og mærkningen vil kunne foregå uden opmærksomhed fra deltagerne. Med en længere undersøgelsesperiode kan der justeres for forskellige vejrforhold. Det vil være muligt at overvåge/måle de forbrugte sukker- og mælkeprodukter efter valg af kaffevariant i automaten, da disse varer er tilgængelige enkeltvise og dermed målbare. 14

7. Referencer Boolsen M (2008). Spørgeskemaundersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København: Hans Reitzels Forlag. Guldborg Hansen P (2011). Vore valg kan designes. Inform 0411. Temanummer: Design for people. København: Danske Designere. Riis S, Selinger E & Whyte K (2010). Nudging utopia. FO Fremtidsorientering #01. København: Instituttet for Fremtidsforskning. Olsen, H. (2005). Fra spørgsmål til svar. Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. København: Akademisk forlag. Mandag Morgen & Tryg Fonden (2008). Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne. København: Mandag Morgen A/S. http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/ugeberetning.htm Robson, C (1993). Real world research: a resource for users of social research methods in applied settings, 3 rd ed. London: John Wiley & Sons Ltd. Hausman, D M & Welch, B (2010). Debate: To nudge or not to nudge* Jour Polit Phil 18 (1), pp. 123-136. Christensen, I M, Severing, M, Holmberg, T. et. Al (2009). KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 15

Appendix A Situated information på og ved kaffeautomaterne 16

Billede 1 og 2 Kaloriemærkning på trykknapperne til de forskellige kaffevarianter 17

Billede 3 Plakater med kalorieoplysninger nær kaffeautomaten 18

Billede 4 Plakat med kalorieoplysninger af kaffevarianter 19

20

Billede 5 og 6 Plakater med kalorieoplysninger af kaffeautomatvarianter, sammenlignet med andre fødevarer 21

Appendix B Justering for 2 færre arbejdsdage i datasættet (eksempel antal kopper kaffe) Intervention runde 1 (uger 17-20) 18 dage Drift % SOL % PLI % kaloriefrie 839 86,4 304 74,9 393 88,9 lav-kalorie 37 3,8 46 11,3 33 7,5 høj-kalorie 95 9,8 56 13,8 16 3,6 total 971 100 406 100 442 100 Intervention runde 1 (uger 17-20) 20 dage (justering) Drift % SOL % PLI % kaloriefrie 932 86,4 337 74,9 437 88,9 lav-kalorie 41 3,8 51 11,3 37 7,5 høj-kalorie 105 9,8 62 13,8 18 3,6 total 1078 100 451 100 492 100 22

Appendix C - Anvendt spørgeskema 1. Hvad er din alder? (1) 20-29 (2) 30-39 (3) 40-49 (4) 50-59 (5) 60-69 2. Hvad er dit køn? (1) Kvinde (2) Mand 3. Hvilken afdeling arbejder du i? (1) Driftsteknik/service (2) Skru ned for solen (3) Patientstøtte og Lokal indsats 4. Hvad er din jobfunktion? (1) Funktionær (2) Arbejder, faglært (3) Arbejder, ufaglært (4) Studerende (5) Praktikant (6) Andet: 5. Hvor mange gange dagligt plejer du at drikke en færdiglavet kop kaffe/kakao fra kaffeautomaten? (1) 0 (2) 1-3 (3) 4-6 (4) >6 23

6. Har du lagt mærke til, at der er kommet kalorieoplysninger op på og ved kaffeautomaten? (1) Ja (2) Nej 7. I hvilken grad kendte du til kalorieindholdet i de forskellige varianter inden skiltningen? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I mindre grad (4) Slet ikke 8. I hvilken grad blev du overrasket over kalorieindholdet? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I mindre grad (4) Slet ikke 9. Har dit forbrug ændret sig, efter der kom oplysninger om kalorier på og ved kaffeautomaten? (1) Ja (2) Nej 10. Hvorfor ikke? (marker gerne flere) (1) Jeg drikker de kaloriefattige varianter (2) Jeg drikker de kalorierige varianter (3) Jeg kendte godt kalorieindholdet i forvejen (4) Jeg drikker det, jeg bedst kan lide (6) Jeg drikker ikke kaffe/kakao fra automaten (5) Jeg er ligeglad med kalorieindholdet (8) Jeg drikker slet ikke kaffe/kakao (7) Andet: 24

11. Hvordan har dit forbrug ændret sig? (1) Mit forbrug er gået ned (2) Mit forbrug er gået op 12. Vælger du andre kaffe/kakao varianter nu, end du gjorde før? (1) Ja, jeg vælger de kaloriefattige varianter (2) Ja, jeg vælger de kalorierige varianter (3) Nej, jeg vælger samme type som før (4) Jeg er helt stoppet med at drikke kaffe/kakao fra kaffeautomaten (5) Andet: 13. I hvilken grad tror du, at du vil fastholde denne ændring fremover? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) I mindre grad (4) Ved ikke 14. Er det kalorieoplysningerne ved kaffeautomaten, der har fået dig til at ændre kaffe/kakaoforbrug? (1) Ja (3) Nej (4) Ved ikke 15. Hvor ofte bestræber du dig på at spise og drikke sundt? (1) Meget ofte (2) Ofte (3) En gang imellem (4) Sjældent (5) Aldrig Mange tak for din hjælp! 25

Appendix D Oversigt over respondenternes deskriptive data 1. runde Andel i % 2. runde Andel i % Alder (år) 20-29 14 36 13 42 30-39 8 21 4 13 40-49 7 18 6 19 50-59 6 15 5 16 60-69 4 10 3 10 Køn mand 12 31 6 19 kvinde 27 69 25 81 Afdeling SOL 14 36 13 42 PLI 17 44 18 58 DRIFT 8 21 0 0 Jobfunktion Funktionær 26 67 21 68 Studerende 11 28 9 29 Andet: 2 5 1 3 Total 39 100 31 100 Tabel C Oversigt over respondenternes deskriptive data, fordelt over spørgeskemarunde 1 og 2, angivet i faktuel og relativ andel (%). 26