Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældende efter endt revalidering kan forsørge sig selv og sin familie. Revalideringen skal derfor have et konkret erhvervssigte og kan bestå af fx omskoling, arbejdsprøvning, korte erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, uddannelse, optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere og hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Under revalideringen kan borgeren modtage revalideringsydelse, som svarer til højeste dagpengesats. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold. Revalidering er subsidiær i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Hvis en borger kan komme i beskæftigelse ved deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning, kan vedkommende ikke få tilbud om revalidering. Personkreds Hvorvidt en er omfattet af bestemmelsen om revalidering afhænger af et samlet skøn, som kommunen kan foretage inden for rammerne af loven. Begrænsninger i arbejdsevnen kan have mange forskellige årsager og kan skyldes fysiske, psykiske og/eller sociale faktorer. Uanset hvilke faktorer, der indgår, er det afgørende for vurderingen, hvorledes disse faktorer i det konkrete tilfælde påvirker arbejdsevnen. Der kan således ikke på forhånd angives bestemte faktorer, som i sig selv giver grundlag for revalidering. Udover betingelsen om nedsat arbejdsevne er det en betingelse for at få tilkendt revalidering, at der er en realistisk mulighed for, at denne hjælp vil kunne bringe en ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af ens erhvervsmæssige situation. Kommunen skal foretage en bred vurdering af, hvad der kan anses som et passende arbejde. Det er vigtigt at foretage en samlet vurdering i forhold til det almindelige arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder og i forhold til viften af tilbud i lov om aktiv beskæftigelse. Kommunen skal kun bevilge revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at en kan klare sig selv. Personer, der er under uddannelse, skal som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger. Fører revalidering til ordinært arbejde? I nogle kommuner giver det kun i de færreste tilfælde et job at deltage i et revalideringsforløb. Tværtimod ryger over halvdelen af dem, der gennemfører et revalideringsforløb i visse kommuner direkte på førtidspension, ledighedsydelse eller fleksjob. Der sker på trods af, at revalidering er tænkt som en indgangsdør til et ordinært job. I andre kommuner derimod har flere end halvdelen et
arbejde når revalideringen er forbi, og stort set ingen er røget på en varig ydelse som førtidspension eller fleksjob. Selv mellem sammenlignelige kommuner er der stor forskel på effekten af et revalideringsforløb. I Morsø var 57 procent af kommunens revalidender kommet på førtidspension, i fleksjob eller på ledighedsydelse allerede en måned efter, at de havde afsluttet et revalideringsforløb i løbet af perioden fra 2. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Kun 17,5 procent var kommet i arbejde eller startet på en uddannelse. I den sammenlignelige kommune Halsnæs var det næsten omvendt. Her var kun 2,1 procent af revalidenderne kommet på en varig ydelse som førtidspension en måned efter revalideringens afslutning, mens over halvdelen var kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. (Kilde: Agenda DA arbejdsmarkedspolitisk analyse 25. marts 2010) Kommunerne til venstre får deres revalidender i job, og kun i de færreste tilfælde får de førtidspension eller visiteres til fleksjob. Det bemærkes, at Furesø Kommune er blandt de 10 bedste kommuner til at få revalidender i ordinær beskæftigelse efter revalidering. Det gode resultat i Furesø Kommune er skabt ved at tilkende realistiske revalideringer, udarbejde brugbare jobplaner med den enkelte borger og følge op på den enkelte revalidend, således at der ydes støtte undervejs.
Kortlægning af revalidering i Furesø Kommune Status på revalideringer april 2010 i Furesø Kommune ser således ud: Aldersmæssig fordeling 18-24-årige 25-35-årige 35-50-årige 50-65-årige Kvinder 2 5 6 mænd 3 4 2 I alt 5 9 8 Der er altså 22 borgere i øjeblikket, som er i gang med en revalidering, og som modtager revalideringsydelse. Kvinder biologi bachelor 1 biologi kandidat 1 pædagog 3 pædagogisk assistent/medhælper 2 kontor 1 ingeniør 1 socialrådgiver 1 skolelærer jobplan under udarbejdelse 2 1 Mænd IT Universitetet 1 ejendomstekniker 1 arbejdsmand 1 landbrugsmedarbejder 1 teknisk uddannelse 1 socialrådgiver 2 kontormedhjælper 1 lastbilchauffør 1 Herudover er der 4 er der er omfattet af revalideringsreglerne, men som ikke modtager ydelse. socialrådgiver 1 skolelærer 1 fysioterapeut 1
DTU 1. år 1 Økonomiske vurderinger Ovenstående viser, at Furesø Kommunes revalideringer fører til ordinært job. Sammenlignet med andre kommuner viser det sig dog, at Furesø Kommune ikke i samme grad benytter denne mulighed. Furesø Kommune revaliderede sidste år 30 er, som var det laveste i sammenlignelig klynge. Selvom det ikke er muligt at se andelen af revalideringer i kommunen, således at kommunerne forholdsmæssigt kan sammenlignes, så er Furesø Kommunes lavt set i forhold til kommuner af samme størrelse og med sammenlignelige vilkår. Nedenstående opgørelse viser, hvad det vil koste Furesø Kommune såfremt man i langt højere grad benytter sig af revalidering. Opgørelsen viser en sammenligning med Fredensborg Kommune som størrelsesmæssigt er sammenligneligt. Fredensborg Kommune indgår i samme klynge som Furesø Kommune. Offentlige. Antal er og forløb Antal forløb Antal er Gnsn. forløb pr. Furesø 2009 31 30 1,0 Fredensborg 2009 146 142 1,0 Kommunale (kr./) Statslige (kr./) Offentlige (kr./) Furesø 2009 34.767,32 64.567,88 99.335,20 Fredensborg 2009 40.439,17 75.101,32 115.540,49 Kilde: Jobindsats.dk Furesø Kommune bruger således knap 35.000 kr. per i 2009. Det vil sige knap 1,1 million kr. samlet set til revalidering for Furesø Kommune i 2009. Til sammenligning brugte Fredensborg Kommune ca. 40.000 kr. per. Således i alt 5,8 million kr. måtte Fredensborg Kommune slippe i udgifter til revalidering i 2009.
Idet Fredensborg umiddelbart ikke skaber bedre resultater i forhold til at få borgere i beskæftigelse, så vurderer forvaltningen, at Furesø Kommunes indsats på revalideringsområdet er både økonomisk rentabelt samtidig med at Furesø Kommune skaber gode resultater ved indsats med andre og billigere beskæftigelsesmæssige muligheder. Ligeledes vurderer forvaltningen, at det er væsentligt, at de revalideringsforløb som sættes i gang også betyder beskæftigelse på ordinære vilkår. Furesø Kommune vurderer, at revalidering som redskab er en god måde at bringe borgere tilbage på arbejdsmarkedet, men at der ligeledes har været god succes ved brug af kapitel 10,11,12 jf. lov om aktiv beskæftigelsespolitik, mentorordninger under beskæftigelseslovgivningen, samt ved at gøre brug af SU-styrelsens mulighed for socialpædagogisk støtte og lignende foranstaltninger jf. Serviceloven.