STRUKTURPLAN Erhvervsområde nord for omfartsvejen, Brande 2007
BAGGRUND 3 PLANLÆGNINGSPROCESSEN 3 FORMÅLET MED STRUKTURPLANEN 4 FREMLÆGGELSE I OFFENTLIG HØRING 5 BESKRIVELSE AF OMRÅDET 6 NATUR OG LANDSKAB 8 GRUNDVAND 9 REKREATIV BENYTTELSE 9 SKOVBESKYTTELSESLINIER 9 FORTIDSMINDER 9 ANDRE FORUDSÆTNINGER 10 BEBOELSER 10 BYGGERI I FORHOLD TIL DEN KOMMENDE MOTORVEJ 10 TEKNISKE ANLÆG 11 STØJ, STØV OG LUGT 12 ØVRIG PLANLÆGNING I OMRÅDET 12 DEN HIDTIDIGE KOMMUNEPLAN FOR OMRÅDET 12 ERHVERVSOMRÅDETS VISUELLE UDTRYK VED OMFARTSVEJEN, DØRSLUNDVEJ OG EJSTRUPHOLMVEJ 13 STRUKTURPLANEN 14 ERHVERVSKLASSER 14 PRINCIP FOR UDSTYKNING 15 BEBYGGELSER 17 TRAFIK 17 GRØNNE OMRÅDER 17 LANDSKABET MED DET NY ERHVERVSOMRÅDE 18 STRUKTURPLANEN I KOMMUNEPLAN 2009 19 2
Baggrund Virksomheder i Brande har ønsket mulighed for udvidelse af erhvervsarealet i umiddelbar tilknytning til det eksisterende erhvervsområde syd for omfartsvejen. Inden for omfartsvejen er der ikke flere arealer der kan udlægges som erhvervsområde. De to erhvervsområder er bundet sammen af vejunderføringen på Dørslundvej. Ved at udlægge et nyt erhvervsområde nord for omfartsvejen kommer det til at ligge i tilknytning til eksisterende erhvervsområder syd for omfartsvejen og det nye område til erhverv bliver derfor en naturlig forlængelse af Brandes vækst mod nord ud til og forbi omfartsvejen. Brande Kommune bad ultimo 2005 Ringkjøbing Amt udarbejde regionplantillæg 1 for ændring af byvækstgrænsen nord for Brande. Brande Kommune solgte i 2006 27 ha erhvervsjord og har 8 ha erhvervsjord tilbage at sælge (i foråret 2007). Disse arealer ligger spredt i Brandes sydøstlige del, altså langt væk fra de virksomheder, som har brug for udvidelsesmuligheder. Figur 1 Oversigtskort - med rød er det ny erhvervsområde nord for Brande markeret. Planlægningsprocessen Ringkjøbing Amt udarbejdede (på vegne af Miljøministeriet) i 2006 Tillæg 2 til Regionplan 2005, hvori byvækstgrænsen nord for Brande flyttes mod nord. Det giver Ikast-Brande Kommune mulighed for at byplanlægge i området nord for omfartsvejen, inden for den nye byvækstgrænse. 1 Tillægget kan findes som Tillæg nr. 2 på: http://www.skovognatur.dk/emne/planlaegning/rp05_amter/ringkoebing/ringkoebing.htm 3
Figur 2 Fra Tillæg 2 til Regionplan 2005. Den røde takkede linie viser den langsigtede byvækstgrænse hvor inden for kommunen kan planlægge til byformål. Den langsigtede byvækstgrænse er lagt langs å- og søbeskyttelseslinien langs Skjern Å, Elværkssøen og Mes Sø. Formålet med strukturplanen Ikast-Brande Kommune ønsker med strukturplanen at fastlægge de overordnede principper for anvendelse af det ny erhvervsområde. Ved at analysere muligheder og begrænsninger i området - og gennem en strukturplan fastlægge rammerne for den efterfølgende, mere detaljerede lokalplanlægning af delområder - lægges grundlaget for at kunne foretage en samlet analyse af, hvad der skal ske i alle dele af området. Dermed trækkes mest mulig potentiale ud af området. Når der bliver behov for at tage et af delområderne i brug vil der blive udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg med baggrund i de fastsatte principper i denne strukturplan. I 2009 vedtages en ny kommuneplan for alle de tre sammenlagte kommune, Ikast, Brande og Nr. Snede. Strukturplanen bliver indarbejdet i Kommuneplan 2009, og retningslinierne for områdets anvendelse bliver dermed en del af kommuneplanrammerne Planlægningsforløbet for området er: Primo 2007: Strukturplan udarbejdes Medio 2007: Strukturplan i offentlig høring Ultimo 2007: Første lokalplaner (med tilhørende kommuneplantillæg) kan udarbejdes, hvis der er behov 2008/2009: Lokalplaner for flere delområder hvis nødvendigt 2009: Ikast-Brande Kommuneplan 2009 vedtages - strukturplanens indhold er indarbejdet 4
Fremlæggelse i offentlig høring Strukturplan for erhvervsområde nord for omfartsvejen, Brande fremlagdes i offentlig høring juli til september 2007. Nærværende strukturplan er resultatet af de indkomne bemærkninger og den politiske behandling af disse på Plan- og Økonomiudvalgets og Byrådets møder den 29. oktober og den 5. december 2007. 5
Beskrivelse af området svej Dørslundvej Borupvej Dørslundvej Borupvej inghøjvej ich Dørslundvej Industrivej urs Alle Fredskovvej Ejstrupholmvej Brande Omfartsvej Ejstrupholmvej Figur 3 Med hvid streg er grænsen for det ny erhvervsområde markeret. Copyright COWI. Arvad Tværvej Områdets ydre afgræsning er mod syd omfartsvejen. Mod nord er grænsen lagt 150 m fra Mes Sø og Elværkssøen og vandløbet imellem de to søer, Skjern Å, idet der er taget udgangspunkt i naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier. Mod vest og øst er grænsen lagt langs matrikelskel. Området er i dag fortrinsvis landbrugsareal i omdrift, det vil sige åbne marker med læhegn. Nord for krydset af Ejstrupholmvej og omfartsvejen ligger et område med både skov, søer, lyng- og græsbevoksning samt en grusgrav, afvandingsbassin fra omfartsvejen og en cementfabrik. 6
Figur 4 Steder hvor fotos er taget fra i retning af de røde pile. Copyright Scankort. Figur 5 Panorama 1 taget mod nordvest Figur 6 Panorama 2 taget mod vest 7
Figur 7 Panorama 3 taget mod nordvest Figur 8 Panorama 4. Venstre side af fotoet er mod øst, midten mod syd, højre side er mod vest. Natur og Landskab Området er en flad smeltevandsflade flankeret mod nord af nedskåret ådal med Skjern Å. Området præges visuelt af de ældre læhegn, der går på tværs af området (nord/sydgående retning). Mod nord afgrænses området visuelt af skovpartierne langs ådalen og mod syd af det 2-5 m høje vejanlæg med omfartsvejen. Mod øst afgrænses området visuelt af læhegn og en nåleskov. Ådalen mod nord med Mes Sø, Skjern Å og Elværkssøen er udpeget som Landskabsområde i Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt Retningslinie 2.1.1: I Landskabsområder (Kortbilag 1) tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse der kan forringe landskabets karakter skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det betyder, at der her er nogle landskabelige værdier, som der skal tages hensyn til i administration og planlægning i området. De landskabelige værdier består her af den visuelle afbrydelse i den flade smeltevandsslette med den ned-eroderede ådal flankeret af skovbevoksningen. Afbrydelsen er et markant og sammenhængende element i det lokale landskab og skal som sådan søges bevaret og understøttet. I Regionplantillæg 2 til Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt er den langsigtede byvækstgrænse lagt inde i Landskabsområdet på baggrund af en vurdering af, at landskabet er beskyttet visuelt ved at lade byvæksten stoppe langs åbeskyttelseslinien langs Skjern Åen. Ådalen mod nord med Mes Sø, Skjern Å og Elværkssøen er udpeget som spredningskorridor i Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt. Det nye erhvervsområde er vurderet i forhold ådalsområdets udpegning som spredningskorridor og til Habitatdirektivets Bilag 4. Det vurderes, at etablering af det ny erhvervsområde ikke vil påvirke relevante arter i Habitatdirektivets Bilag 4 negativt. Det forventes omvendt, at området nord for det ny erhvervsområde kan komme til at fungere bedre som spredningskorridor som følge af det forventede dyrkningsophør og etablering af skov i dette område. 8
Grundvand Området er i Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt klassificeret som "Område med drikkevandsinteresser". Det betyder, at der i området skal ske en almindelig beskyttelse af grundvandet. Søer og vandløb Skjern Å er i Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt klassificeret med en vandkvalitetsmålsætning B3 - Karpefiskevand - Ingen renseklasse (Hastrup Å). Det vil sige et langsomt flydende vandløb med noget forringede fysiske forhold, som primært er levested for karpefisk. "Ingen renseklasse" betyder at der ikke er fastsat krav til særlige rensningsforanstaltninger i vandløbet for at opnå et bestemt vandkvalitetskrav. Elværkssøen og Mes Sø er vandkvalitetsmålsat som "Ikke særskilt målsat". Det betyder, at de som minimum skal opfylde regionplanens basismålsætningen for søer. For etablering af erhvervsområdet er søernes og vandløbenes målsætning ikke betydende, idet der i forbindelse med erhvervsområdets ibrugtagning etableres kloakering med fremløb til rensningsanlæg. Der vil såedes ikke blive afløb til søer og vandløb. Moser og søer Der er i området syd for Goldbækken 3 søer beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at søerne skal bibeholdes og at deres tilstand ikke må ændres. Rekreativ benyttelse Området omkring Elværkssøen er et yndet udflugtsmål med stier rundt om søen. Der er adgang fra Brande midtby via Højmarksvej - Borupvej og så enten Herningvej eller Dørslundvej. Den rekreative benyttelse og adgangen dertil berøres ikke af det ny erhvervsområde, idet der med strukturplanen sikres afstand mellem de to arealanvendelser. Skovbeskyttelseslinier Store dele af det ny erhvervsområde er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 meter skovbeskyttelseslinie 2. Skovbeskyttelseslinien er en beskyttelsesafgræsning i naturbeskyttelsesloven, som har som formål at værne om skovbryn, både visuelt og biologisk. Skovbeskyttelseslinien agtes ophævet i forbindelse med efterfølgende lokalplaner, der overfører de enkelte delarealer til byzone. Det vurderes, at der ikke går væsentlige landskabelige og biologiske værdier tabt ved at ophæve skovbyggelinien ud fra, at skovene er relativt unge, lave granskove med kun begrænset landskabelig og biologisk værdi. Fortidsminder Et fortidsminde (gravhøj) i området er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsen omfatter området inden for en radius af 100 m fra gravhøjens fod, hvor der ikke må bygges eller tilplantes af hensyn til indkigget til fortidsmindet. 2 Naturbeskyttelseslovens 17. Kommunen kan ophæve skovbeskyttelseslinien i byzone jf. 65 stk. 5. 9
Kommunerne er den myndighed der kan dispensere fra fortidsmindebeskyttelseslinien. I dette tilfælde er Ikast-Brande Kommune sindet at meddele dispensation til byggeri ind til 30 m fra gravhøjens fod, svarende til afstanden mellem gravhøjen og omfartsvejen. Grunden til, at det vurderes, at der kan dispenseres fra beskyttelseslinien er, at gravhøjen med anlæggelsen af omfartsvejen har mistet sin fritliggende status, hvor indsynet til gravhøjen kan beskyttes med beskyttelseslinien. Figur 9 I områdets vestligste del ligger en gravhøj med en beskyttelseszone omkring (gulflade). I området ved tilkørslen til omfartsvejen findes tre søer (blå markering) og to moseområder. Copyright COWI. Der er i området en række fund af tidligere beboelse og gravpladser. I forbindelse med strukturplanens og lokalplanlægningens høringsperiode orienteres Herning Museum, så det kan tage stilling til, om der skal gennemføres prøveudgavninger. Andre forudsætninger Beboelser Der er fire beboelser i umiddelbar nærhed (inden for 200 m) af det kommende erhvervsområde (Figur 12). Beboelserne ligger alle nord og øst for området. I planlægningen af erhvervsområdets anvendelse tages hensyn til boligerne ved at fastsætte retningslinier for den maksimalt tilladelige støj i forskellige dele af erhvervsområdet. Princippet er, at de mest støjende virksomheder skal placeres længst mod sydvest, det vil sige op ad omfartsvejen, hvor der i forvejen er støj. Derved kommer disse virksomheder også længst væk fra beboelserne. Byggeri i forhold til den kommende motorvej Motorvejsbyggeriet nord og syd for Brande færdiggøres i 2012, og omfartsvejen vil derefter blive lavet om til motorvej. Tidspunktet for, hvornår det sker, er ikke kendt endnu. 10
Ifølge Vejdirektoratet vil den kommende udvidelse af den eksisterende motortrafikvej ske indad mod Brande og altså ikke udad i det ny erhvervsområde. I de efterfølgende lokalplaner skal der fastlægges byggelinier, der ikke ligger nærmere end 50 m fra den eksisterende vejs midte. Tekniske anlæg Der går en naturgashovedledning gennem området. Omkring ledningen er der et servitutbælte, som er et i alt 10 m bredt bælte, hvor det ikke tilladt at bygge eller plante træer med dybtgående rødder. Inden der graves, skal ledningsejeren kontaktes og orientere om sikkerhedsafstande til ledningen. Der er en sikkerhedszone, som er et i alt 40 m bredt bælte omkring ledningens midte. Her må der ikke opføres bygninger, hvor der skal opholde sig mennesker, dvs. hverken boliger eller arbejdsrum. Hvis man vil opføre andre bygninger, skal man underrette Energinet.dk. Kommunen sender de efterfølgende lokalplanforslag til høring hos Energinet, hvis de omhandler emner inden for 200 m fra gastransmissionsledninger. Området indenfor en afstand af 200 m fra gastransmissionsledningen må anvendes til virksomheder med pladskrævende aktiviteter og med et begrænset antal personer. Energinet.dk skal godkende og fastsætte vilkårene for byggeri indenfor dette område. Der gælder særlige begrænsninger for udnyttelsen af arealer indenfor en afstand af 90 m fra gasledningen. Der ligger desuden en måle- og regulatorstation i den sydøstlige del af området, inden for sikkerhedszonen omkring gasrørledningen. Figur 10 Omtrentlig placering af ledninger. Energinets gastransmissionsledning med 40 m sikkerhedszone (rød), 90 generel forbudszone (lysblå) og 200m class location zone (lysgul). Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland har rørledninger (sorte linier) i området. Midtjyllands Elektricitets Selskab har 60kV-ledninger i området (gule linier). Der er to afløbsbassiner fra omfartsvejen (blå flade). Copyright COWI. 11
Der går to 60 kv luftelledninger i ca 20 meters højde gennem området, ejet af Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab - MES. Før byggeri ved 60 kv ledningerne skal der foretages en beregning af afstanden ud fra bl.a. afstanden mellem masterne og bygningens højde, konstruktion og benyttelse. Der kan søges om tilladelse til byggeri under ledningen, men i så fald skal der bl.a. være ikke brandbart tag og der må ikke være beboelse. Erfaringen viser, at der som oftest kan bygges indtil 10 m fra ledningen. Andelskartoffelmelfabrikken Midtjylland har i området lagt rør der leder vaskevand og frugtvand til og gennem området, hvor det spredes med vandingsmaskiner på markerne. Støj, støv og lugt Anvendelse af området til erhverv passer godt sammen med den støjbelastning, som området er udsat fra omfartsvejen. Her ville det være uhensigtsmæssigt med boliger og andre støjfølsomme anvendelser. Det mest miljøpåvirkende erhverv skal lægges langs omfartsvejen, hvor der i forvejen er støj, og således at støjen ved boliger og naturområdet mod nord og boligen mod øst mindskes. Figur 12 viser princippet for placering af virksomheder inden for forskellige erhvervsklasser. De nøjagtige grænser mellem erhvervsklasserne er ikke fastlagt i strukturplanen, da de afhænger af specifik virksomhedstype og dennes miljøpåvirkning af omgivelserne. Den efterfølgende detailplanlægning med kommuneplantillæg og lokalplaner vil fastlægge de præcise afstandskrav som de pågældende virksomheder skal opfylde alt efter deres miljøpåvirkning. Øvrig planlægning i området Den hidtidige kommuneplan for området Området er i Brande Kommuneplan 2002 udlagt som Landbrugsområde - Øvrige arealer i det åbne land. For Landbrugsområdet gælder, at dette skal anvendes til land- og skovbrug. Med denne strukturplan og efterfølgende kommuneplantillæg og lokalplaner ændres der på dette, således at området bliver til erhvervsområde. Området vest for erhvervsområdet er udlagt som Naturområde til brug for rekreative eller land- og skovbrugsinteresser. Området øst og sydøst for erhvervsområdet er udlagt som Landbrugsområde - Øvrige arealer i det åbne land. Der forventes ikke fremtidigt at blive behov for planlægning af områderne øst og sydøst for erhvervsområdet til anvendelser, der er følsomme overfor miljøpåvirkninger fra erhvervsområdet, f.eks. boliger. Byudvikling indefra og udad Det er i overensstemmelse med Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amts retningslinier for byudvikling, nemlig at der sker en samlet byudvikling i retning fra bymidten og udad. Spredningskorridor Et bælte langs Skjern Å dalen er udpeget som spredningskorridor. Regionplanens spredningskorridorer er områder, hvor dyr og planter skal have bedst mulige vilkår for spredning. 12
Retningslinie 2.1.5: I de udpegede spredningskorridorer skal administration af anden lovgivning foregå så spredning af flora og fauna forbedres, sikres og udbygges. Der skal gøres en aktiv indsats for at sikre korridorerne, der hvor der findes væsentlige spærringer for de pågældende arter. Erhvervsområdets visuelle udtryk ved omfartsvejen, Dørslundvej og Ejstrupholmvej Omfartsvejen forløber på en jordvold i 2-5 meters højde over erhvervsområdet, hvilket giver et markant udsyn til begge sider. Der vil fra vejen derfor kunne ses langt ind i erhvervsområdet, og virksomheder vil søge en placering, der er synlig fra vejen. Ejstrupholmvej og Dørslundvej ligger i niveau med det ny erhvervsområde. Principper for bebyggelse og reklamering - langs omfartsvejen Bygningernes mest visuelt dominerende facade skal placeres i samme afstand fra midten af omfartsvejen. En sådan placering vil give et visuel roligt billede. Oplags- og udstillingsarealer skal ligge på den side af bygningerne, der vender væk fra vejen. Det samme gælder parkeringsarealer. Virksomhedens navn og logo må fremgå af facaden (ikke på taget eller over øverste murniveau), men der må ikke være anden annoncering (skiltning, bannere, flag, balloner eller lignende) ud mod omfartsvejen. Principper for bebyggelse og reklamering - langs Dørslundvej og Ejstrupholmvej Bygningernes mest visuelt dominerende facade skal placeres i samme afstand fra midten af vejen. En sådan placering vil give et visuel roligt billede. Oplags- og udstillingsarealer skal ligge på den side af bygningerne, der vender væk fra vejen. Parkeringsarealer kan godt placeres på den side der vender mod vejen. Virksomhedens navn og logo må fremgå af facaden (ikke på taget eller over øverste murniveau), men der må ikke være anden annoncering (skiltning, bannere, flag, balloner eller lignende) ud mod vejen. Principper for bebyggelse og reklamering - langs veje intern i erhvervsområdet Der må være en samlet skiltning ved indkørselsvejen til delområderne og virksomhederne må have individuel reklamering (skiltning, bannere, flag, balloner eller lignende). 13
Strukturplanen Figur 11 Principskitse over placeringen af nyt erhvervsområde. De orange arealer er erhvervsområder. Fra Dørslundvej gennem området til Ejstrupholmvej bygges en vej (grå linie). På vest-, nord- og østsiden omkranses hele det ny erhvervsområde af trærækker. Midt gennem området går i nord/sydgående retning en faunapassage. Nord for erhvervsområdet udpeges et område langs Mes Sø som skovrejsningsområde (lys grå markering). Copyright COWI. Området er velegnet til erhvervsformål, og omkring 80 ha udlægges som erhvervsområde i denne strukturplan. Udover at et nyt erhvervsområde nord for omfartsvejen vil komme til at ligge i tilknytning til eksisterende erhvervsområder syd for omfartsvejen, er udlæg af det nye område til erhverv en naturlig forlængelse af Brandes vækst mod nord ud til og forbi omfartsvejen. Inddragelse af dette område uden for omfartsvejen er således en naturlig fortsættelse af byvæksten i Brande. Området er ikke egnet til boliger på grund af støjen fra omfartsvejen, og støjen bliver sandsynligvis kraftigere, når omfartsvejen udvides til motorvej. Heller ikke placeringen langt fra Brande bymidte er ideelt for boligområder. Erhvervsklasser Placeringen af erhverv med forskellige miljøpåvirkninger af omgivelserne er vist på Figur 12. Placeringerne tager hensyn til de fire beboelser uden for erhvervsområdet ved at de erhvervsklasser, der har den største miljøpåvirkning af omgivelserne placeres længst væk fra beboelserne. Samtidig udnyttes de arealer, som berøres mest af støjen fra omfartsvejen til 14
placering af erhvervsklasser med mulighed for støjende produktion. Derved mindskes det samlede støjbelastede areal. Figur 12 Forskellige erhvervsklasser placeres efter deres miljøpåvirkninger af omgivelserne. Der er fem beboelser uden for omfartsvejen i nærheden af erhvervsområdet tre nordfor og to sydøstfor. Copyright COWI. Princip for udstykning Der fastsættes ikke en udstykningsplan i strukturplanen men der angives nogle principper for den efterfølgende udstykning, som foregår i forbindelse med, at der laves lokalplaner for de enkelte delområder. Der udstykkes som hovedregel i stykker á 2.500 m 2, som vist nedenfor tre steder som eksempel (de mindste parceller). Flere steder kan der med fordel tages udgangspunkt i de markskel og læhegn der allerede eksisterer. Udbygningen af erhvervsområdet bør foregå i to etaper som vist på Figur 13, således at man opnår en byvækst inden fra Brande By og udad. 15
Fredskovvej 1 Dørslundvej 2 Borupvej Borupvej Dørslundvej 1 3 Arvad Tværvej Brande Omfartsvej Dørslundvej Ejstrupholmvej Industrivej Ejstrupholmvej Figur 13 Princip for udbygningsetaper: 1. etape er de blå/vandret-skraverede område, 2. etape den røde krydsskraverede område. Område 3 vil først kunne kommune- og lokaplanlægges til erhvervsformål når erstatnings-udspredningsareal til kartoffelvaskevand er fundet. Etapeopdelingen sikrer en gradvis udbygning i retning inde fra Brande og udad, således at der undgås en spredt byvækst uden sammenhæng med eksisterende byområde. Copyright COWI. Figur 14 Eksempel på hvordan der kunne udstykkes erhvervsgrunde. 16
Bebyggelser Bebyggelsesprocenten i det ny erhvervsområde skal være maksimalt 60 procent. Trafik Kommunevejen Dørslundvej er ført under omfartsvejen og går gennem det ny erhvervsområde og forbinder Brande med Ikast mod nord (vejnavne findes på Figur 11). Via Dørslundvej er der forbindelse med erhvervsområdet syd for omfartsvejen og med Brande by. Hovedvejen Ejstrupholmvej forbinder Brande med Ejstrupholm mod nordøst. En ny kommunevej etableres gennem området fra Ejstrupholmvej til Dørslundvej. Den binder det eksisterende erhvervsområde syd for omfartsvejen og kommende erhvervsområde nord for omfartsvejen sammen med Ejstrupholmvej. Der er ikke direkte tilkørselsmulighed fra erhvervsområdet syd for omfartsvejen til omfartsvejen. Ved ibrugtagning af området sydøst for Ejstrupholmvej - Etape 2 - skal de trafikmæssige forhold på Ejstrupholmvej tilrettelægges, så der sikres en god og sikker trafikafvikling. Det samme gælder, hvis der etableres udkørsel fra området syd for Goldbækken til Ejstrupholmvej. Grønne områder Naturområdet nord for erhvervsområdet, omkring Elværkssøen, Mes Sø og Skjern Å, foreslås understøttet med et bælte af skovrejsningsområde, der samtidig visuelt adskiller naturområdet og erhvervsområdet. Goldbæk-naturområdet går gennem erhvervsområdet i områdets sydligste del. Naturområdet nord for erhvervsområdet omkring Elværkssøen, Mes Sø og Skjern Å bliver forbundet med Goldbæknaturområdet via en faunapassage der forløber nord/syd langs det vestlige læbælte vest for betonfabrikken. Omkring passagen under vejen mellem Dørslundvej og Ejstrupholmvej laves hegn der sluser dyrene under og ikke over vejen. På begge sider af de levende hegn (nord og syd) skal der være en bræmme på 2,5 meter, hvor i der sås græs. Græsset bør ikke slås, men blot ligge hen. Omkring erhvervsområdet skal etableres et levende hegn (15 m bredt), hvis formål er at der visuelt skabes en markering af overgangen mellem erhvervsområdet og det åbne land omkring. For at understøtte naturområdernes funktioner indarbejdes der i planlægningen af det ny erhvervsområde en faunapassage der forbinder de to nævnte naturområder. Faunapassagen skal etableres som et minimum 5 m bredt bælte af vild bevoksning (eks. græs) der ikke plejes samt en underføring af faunarør til smådyr, padder under den ny vej mellem Dørslundvej og Ejstrupholmvej. I de efterfølgende lokalplaner skal det sikres, at natbelysningen af faunapassagen minimeres idet dens virkning for de nataktive dyr derved maksimeres. Trådhegning skal dækkes af beplantning. Principper for beplantning langs Ejstrupholmvej og Dørslundvej Ejstrupholmvej 17
For at skabet en grøn port ved indkørslen til Brande gennem dette nye erhvervsområde, etableres en særlig tæt og særlig høj beplantning på hver side af vejen. Hele vejen fra indkørslen til det ny erhvervsområde til Goldbækken etableres på hver side af vejen et 15 m bredt område med hedeplantepræg i bunden (græs og lyng) og tæt lav beplantning i vekslende tæthed så der opnås en samlet beplantning set fra afstand når man kører på vejen og som åbner sig visuelt når man køre gennem området. Figur 14 Ejstrupholmvej set mod vest. Dørslundvej Langs Dørslundvej er princippet det samme som ved Ejstrupholmvej der etableres på hver side af vejen et omkring 15 m bredt område med hedeplantepræg i bunden (græs og lyng) og tæt lav beplantning i vekslende tæthed så der opnås en samlet beplantning set fra afstand når man kører på vejen og som åbner sig visuelt når man køre gennem området. Figur 15 Dørslundvej set mod syd. Landskabet med det ny erhvervsområde For at opnå en god visuel adskillelse mellem erhvervsområde og det åbne land skal der i lokalplanerne for det ny erhvervsområde fastsættes bestemmelse om etablering af et bredt levende hegn som den nordlige, vestlige og østlige afgræsning af området (se Figur 18). 18
Der er i forvejen et enkeltrækket læhegn i en del af den østlige afgræsning. Det skal bevares indtil det femrækkede hegn er tæt. Den eksisterende skov i den sydøstlige del af området kan fældes (ikke fredsskov), og det femrækkede hegn fortsættes her. Figur 16 Erhvervsområdet omkranses af et sammenhængende levende hegn der markerer overgangen til de omkringliggende landskaber. Copyright Scankort. Strukturplanen i Kommuneplan 2009 Udpegning som erhvervsområde Det forventes at strukturplanen indarbejdes i Kommuneplan 2009 ved at området udpeges som erhvervsområde. Udpegning af skovrejsningsområde I forlængelse af strukturplanen foreslås det, at dele af området, der ligger mellem det kommende erhvervsområde og naturområdet mod nord, udlægges som skovrejsningsområde. Skovrejsningsområderne foreslås udpeget for at tilskynde skovrejsning og derved skabe en visuel og biologisk god afgrænsning af naturområdet ind mod det ny erhvervsområde. Samtidig vil et skovområde her støtte op om regionplanens intentioner om forbedring af spredningskorridoren langs ådalen. Det er frivilligt om ejeren af disse ejendomme vil rejse skov, men når arealerne er udpeget som skovrejsningsområde, kan der opnås større tilskud til skovrejsning. Skovrejsningen vil skulle ske inden for åbeskyttelseslinien langs Skjern Å. Ikast-Brande Kommune er sindet at meddele sådanne dispensationer, idet intentionen med åbeskyttelseslinien, nemlig at friholde ådale og de nærmest omgivelser for bebyggelse og slørende tilplantning, ikke kompromitteres. Der er i forvejen langs åen og søerne slørende beplantning og det vil landskabsæstetisk og biologisk være en fordel at der rejses skov i bæltet 19
mellem åen/søerne og det kommende erhvervsområde og derved skabes en fornuftig separation mellem de to anvendelsestyper. Figur 17 Nord for erhvervsområdet foreslås et skovrejsningsbælte (grå markering) udpeget i Kommuneplan 2009. Området ses fra nordøst. Copyright Scankort. 20