Timring Læringscenter

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Skolens navn: Vildbjerg Skole

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Resultataftale for Skolen på Fjorden

COOL BEANS. For madglade børn og unge i Herning Kommune

Skovsgård Tranum Skole

Udgave 26. februar Indledning

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Kvalitetsrapport 2010/2011

SKOLEPOLITIK

Udviklingsplan for Lind Skole

Udviklingsplan for Brændgårdskolen

Skole. Politik for Herning Kommune

Lær det er din fremtid

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Kvalitetsrapport 2010/2011

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

FMKs fire ledelseværdier

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Opfølgning på mål for Budget 2017

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

UDKAST Faglig Ledelse

Stillings- og personprofil Skoleleder

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

tænketank danmark - den fælles skole

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Lokal udviklingsplan for

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Inklusion i Hadsten Børnehave

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Indhold. Dagtilbudspolitik

Udskoling og ungdomsuddannelse

I Assens Kommune lykkes alle børn

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Folkeskolereform 2014

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Evaluering af inklusion

Inklusion i Dagplejen

Kvalitetsrapport 2011

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Børne- og ungepolitik: Status på 0-18 års målsætningen

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Transkript:

2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune

Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen på en ny 4 årig periode. Denne nye periode betyder også ændringer i arbejdet med årsmålene. Målbeskrivelsen er bygget op på følgende måde: Fokusområde/målspor I Børn og Unge arbejder vi med to målspor. 1. Flere inkluderes i almenområdet 2. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle børn skal blive så dygtige de kan Disse målspor vil være de samme alle 4 år. Udfordring Begge målsporene er begrundet i ministerielle målsætninger Mål Til hvert målspor er der 2 mål, der kan arbejdes med. Kun ét skal vælges pr. år, og institutionen/skolen fastlægger selv hvilket. Der kan arbejdes med samme mål over flere år. Veje til målet Til hvert delmål er der foreslået flere indsatser, som baserer sig på viden fra nyeste forskning. Det forventes, at institutionen/skolen arbejder med én eller flere af de foreslåede indsatser De indsatser, der er markeret med kursiv understøttes pædagogisk fra det pædagogiske udviklingsteam. 1

2. den strategiske pædagogiske ledelse af årsmålene på institutioner og skoler Ledelsen analyserer/ vurderer institutionen/ skolen på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten og tilsynsrapporten(dagtilbud), samt de fire fælles strategier: Strategi og handleplan for sprog og læsning Inklusionsstrategien It og mediestrategi Strategi for natur og naturfænomener Resultaterne af det pædagogiske arbejde dokumenteres i kvalitetsrapporterne på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet, hvert andet år. 3 Målene for 2014 Serviceområde 10 + 12 Fokusområde Flere inkluderes i almenområdet Udfordring I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Mål Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Forældresamarbejde Reflekteret praksis 2

Veje til målet Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle to-årige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter 3

Serviceområde 10 + 12 Fokusområde Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Alle børn skal blive så dygtige, de kan Udfordring I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Mål Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i 2015. Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Veje til målet Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs 4

Udviklingsplanen 2014-2015 Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Flere inkluderes i almenområdet På Timring Læringscenter arbejder vi på øget inklusion. I skolens ressource- og styrkecenter foregår et systematisk arbejde i bestræbelserne på, at enkeltelever med særlige behov tilgodeses i dagligdagen i forhold til trivsel og faglig udvikling. Gennem arbejde med elever på mindre hold skabes bedre læringsmiljøer for de børn der har særlige behov børn. Læringscenterets fællesbestyrelse er optagede af at bidrage i udviklingen i læringscenteret. Målsætning Øget trivsel, faglig udvikling og inklusion for alle. Tiltag Pædagogisk personale I ressource- og styrkecenterregi arbejdes der løbende med fokus på holddannelse og støtte til enkeltelever. Det kan være gennem faglige test og opfølgning af disse, og det kan være gennem AKT-vejlerens arbejde med grupper af elever eller støtte til enkelte elever. Der vil i kommende periode arbejdes med kollegasparring samt rådgivning og vejledning via ressource- og styrkecenteret. 5

Fællesbestyrelsen I forhold til øget inklusion forestår et arbejde, hvor klasserådene også har fokus på inklusion og øget trivsel. Klasserådene kan bidrage i forhold til inklusion, med fokus på både forældre og børn. Klassernes aktiviteter skal være af en sådan karakter, at ingen fravælger at deltage i de aktiviteter der laves i klasserne. Tegn Evaluering Øget trivsel og faglige resultater. Der laves trivselsmålinger samt faglig evaluering løbende. Fokusområde Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan Status Timring Læringscenter har udarbejdet en strategi for sprog og læsning: læsehandleplanen, som ligger på skolens hjemmeside. Læsehandleplanen beskriver mål, tiltag og evaluering i forbindelse med elevernes læseindlæring samt giver inspiration til arbejdet med læsning. Skolens indsats i forhold til læsning drejer sig ikke kun om læsning dansk, men læsning i alle fag. På læringscenteret arbejder desuden vi med entreprenørskab og holddeling samt udvikling af gode læringsmiljøer via LP-modellen. 6

Målsætning Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Målet er at udvikle hensigtsmæssige læringsmiljøer til gavn for læringscenterets børn. Målet i udviklingsplanen for 2012 er at 92% af læringscenterets elever er sikre læsere efter 1. klasse efter et 2-årigt forløb. Denne 2-årige periode slutter i august 2014. I forbindelse med mål i folkeskolereformen skal eleverne på sigt kunne det samme efter 8. klasse som de i dag kan efter 9. klasse. Dette vil for Timring Læringscenter være et naturligt pejlemærke. I forbindelse med inklusion arbejder læringscenterets personale med øget inklusion i forbindelse med LP-arbejdet. Gennem LP-arbejdet udvikles gode og trygge rammer for læring. Personalet har fokus på egen praksis og udvikler strategier i forhold til klasser, grupper og enkeltelever i bestræbelserne på øget inklusion. Tiltag På Timring Læringscenter har vi læsebælte hver morgen. Dette tiltag vil vi fortsætte med at have i forbindelse med implementering af skolereformen, der træder i kraft 1. august. Tanker om innovation og entreprenørskab er en del af folkeskolereformen. I læringscenteret 7

har vi gode erfaringer med, at benytte værktøjer fra Den kreative platform. I indskoling og mellemtrin, som er de trin skolen har, opbygges evner og kompetencer i forhold til innovation og entreprenørskab igennem et helt skoleforløb. Med den indsats vi leverer ønsker vi, at eleverne får et fundament at arbejde videre på, når de kommer i overbygningen på naboskolen. Gennem skolens arbejde på tværs mellem klassetrinene arbejdes der med venskabsvenner. De ældste elever spiller en aktiv rolle i forbindelse med de yngste elevens læseindlæring, når de kommer på besøg og læser med hinanden. Tegn Eleverne udviser lyst til og glæde ved læsning af alle former for tekster. Bedre læseresultater i test for alle børn. Alle elever trives og udvikler sig fagligt. Via nationale test, sprogvurdering og andre evalueringer herunder elevsamtaler vurderes elevernes faglige standpunkter, og arbejdet med læsning tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov. 8

Eleverne udviser engagement og lyst til at arbejde med innovation og entreprenørskab. Eleverne har kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at arbejde innovativt og entreprenant, så de kan skabe værdi for andre. Evaluering Der evalueres løbende i personalegruppen i de dertil indrettede fora: ressource- og styrkecenter, LP-grupper og lærerteams samt i fællesbestyrelsen. 9

Oversigt over tiltag Indsats Ja sæt kryds Lederskab i et børneperspektiv Klasseledelse Teamsamarbejde Entreprenørskab PALS LP Kvalitetsudvikling Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Implementering af it- og mediestrategi Indsats mod drop-out Forældresamarbejde Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Reflekteret praksis Læsning i alle fag Implementering af passion for læring Implementering af sprog- og læsestrategi I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de elevinitierede aktiviteter Diverse Ta Pulsen First Lego League CECI Linjer i udskolingen Internationalisering 10

Holddannelse Undervisningsassistenter Nateku Grønt flag Naturfagsmaraton SKILLS LIN Den industrifremmende loge Andet (angiv hvilken) 11