Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016



Relaterede dokumenter
Ansøgning om frikommunenetværk på boligområdet med fokus på behovet for flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.

Indstilling. Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008.

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Ansøgning til frikommuneforsøg

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 24. juni Århus Kommune

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Indstilling. Den 28. juni Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Politik for Inklusion og Medborgerskab

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Med de senere års store omvæltninger inden for det sociale område, en ny handicappolitik

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Socialudvalget L 164 Bilag 1 Offentligt

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Tendenser på boligmarkedet

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Almene boliger og kommunalt grundsalg til alment byggeri

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Strategi 2019 Århus Omegn

Velfærd og Sundhedsstaben Analyse og Udvikling P maj Udvikling af plejeboliger

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Handicappolitik i Allerød Kommune

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg

Flygtninge i Køge Kommune modtagelse og indsatser. Temamøde i Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget mandag den 26.1

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Borger- og Socialservice

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Generel boliganvisning i Frederikssund

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Indstilling. Etablering af elektroniske træk i Store Sal i Musikhuset. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Indstilling Aarhus Kommune Sundhed og Omsorgs overtagelse af Aarhus Bymuseum, Carl Blochs Gade Resume 2. Beslutningspunkter

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Principper for indsatsen

Lejeaftale vedr. sportscollege mellem Aarhus Kommune og Fonden Eliteidræt Aarhus

Udviklingen af et socialøkonomisk pilotprojekt med Settlementet som tovholder.

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Indstilling. Aarhus Ø Bassin Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 21.

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Indstilling. Støtte til etablering af energiforskerpark

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nyt idrætsanlæg i Lystrup projekteringsbevilling til boldbaner og klubfaciliteter og anlægsbevilling til etablering af boldbaner

Møde om boligplacering af flygtninge. København d. 28. januar 2016

Aarhus Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands udkast til Vækst- og udviklingsstrategi

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Transkript:

Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde og Høje Taastrup kommuner udarbejdet ansøgning som frikommune i forhold til tilvejebringelse og fastholdelse af borgere i små billige boliger. Netværkskommunerne ønsker at tilbyde borgerne bedre muligheder for at få og fastholde en bolig og dermed sikre bedre sammenhæng i den sociale indsats og integrationsindsatsen. Kommunerne ønsker mere fleksibilitet i lovgivningen for at kunne lykkes med de sociale indsatser. Det er ambitionen, at understøtte en vision om inklusion og mangfoldighed i lokalsamfundet og give den enkelte de bedste muligheder for at komme videre med sit liv i egen bolig. Målgruppen for de kommunale tiltag er borgere med behov i relation til deres boligsituation. Behovene kan udspringe af både evnen til at bebo og til at betale for egen bolig. En væsentlig del vil være socialt udsatte borgere med både psykiske og sociale udfordringer, men målgruppen afgrænses på baggrund af den enkelte boligsituation og ikke af personlige karakteristika. Der er en stigende konkurrence om de billige boliger i kommunerne blandt udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende, hjemløse og - med den seneste udvikling - også flygtninge. Der er imidlertid en række lovgivningsmæssige begrænsninger for kommunernes handlemuligheder i forhold til etablering af billige boliger (planlov, finansieringsregler, lov om almene boliger, kommunalfuldmagt, lejelov, bygningsreglement mv.). Samtidig oplever kommunenetværket, at kommunernes Deltagelse i frikommunenetværk side 1 af 7

sociale indsatser dvs. fx det rehabiliterende og recoveryorienterede arbejde bremses pga. begrænsninger i lovgivningen (bl.a. serviceloven og almenboligloven). Derfor ønsker kommunerne i netværket at indgå i samarbejde om to spor: 1) Nye og effektive muligheder for tilvejebringelse af billige boliger til borgere med lav betalingsevne. Med tilvejebringelse menes både bedre brug af den eksisterende boligmasse og nybyggeri. 2) Mulighed for at benytte boligmassen mere fleksibelt, fx så boligen indarbejdes som integreret del af midlertidige sociale indsatser. 2. Beslutningspunkter At 1) Magistraten godkender frikommuneansøgningen. 3. Baggrund Kommuner og regioner og deres institutioner har mulighed for at benytte udfordringsretten til at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning til forsøg på de enkelte sektorområder i perioden 2016 2019. Det betyder, at kommuner på forsøgsbasis kan få mulighed for at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler. Formålet er at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Der er en stigende konkurrence om de billige boliger i kommunerne blandt udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende, hjemløse og - med den seneste udvikling - også flygtninge. Der er imidlertid en række lovgivningsmæssige begrænsninger for kommunernes handlemuligheder i forhold til etablering af billige boliger (planlov, finansieringsregler, lov om almene boliger, kommunalfuldmagt, lejelov, bygningsreglement mv.). Samtidig oplever kommunenetværket, at kommunernes sociale indsatser dvs. fx det rehabiliterende og recoveryorienterede arbejde bremses pga. begrænsninger i lovgivningen (bl.a. serviceloven og almenboligloven). Derfor ønsker kommunerne i netværket at indgå i samarbejde om to spor: Deltagelse i frikommunenetværk side 2 af 7

1) Nye og effektive muligheder for tilvejebringelse af billige boliger til borgere med lav betalingsevne. Med tilvejebringelse menes både bedre brug af den eksisterende boligmasse og nybyggeri. 2) Mulighed for at benytte boligmassen mere fleksibelt, fx så boligen indarbejdes som integreret del af midlertidige sociale indsatser. Netværkskommunerne ønsker at tilbyde borgerne bedre muligheder for at få og fastholde en bolig og dermed sikre bedre sammenhæng i den sociale indsats og integrationsindsatsen. Kommunerne ønsker mere fleksibilitet i lovgivningen for at kunne lykkes med de sociale indsatser. Det er ambitionen, at understøtte en vision om inklusion og mangfoldighed i lokalsamfundet og give den enkelte de bedste muligheder for at komme videre med sit liv i egen bolig. Danmarks 98 kommuner har en vifte af forskellige forudsætninger; både geografisk og demografisk. Den enkelte kommunes udfordringer afspejler boligområdet og befolkningssammensætningen, men er samtidig underlagt et fælles regelsæt. De strukturelle forskelle vil på forskellig vis understrege aspekter af den fælles udfordring kommunerne som helhed er stillet overfor. Ved at inddrage både store og små kommuner fra begge sider af Storebælt sigtes der mod at afdække og bearbejde problemstillinger med relevans på tværs af forskelligheder. Målgruppen for de kommunale tiltag er borgere med behov i relation til deres boligsituation. Behovene kan udspringe af både evnen til at bebo og til at betale for egen bolig. En væsentlig del vil være socialt udsatte borgere med både psykiske og sociale udfordringer, men målgruppen afgrænses på baggrund af den enkelte boligsituation og ikke af personlige karakteristika. 4. Ydelse Aarhus Kommune har som ønske, at afprøve nye tilgange til tilvejebringelse af boliger. Der er overordnet tale om initiativer i forhold til at gøre eksisterende byggeri mere tilgængeligt for målgruppen snarere end etablering af nye boliger og tiltag, der arbejder med midlertidighed, som et værktøj til at understøtte den enkelte borgers udvikling. Følgende tre bullits er Aarhus Kommunes ønsker til frikommunenetværkets tiltag. By & Bolig vil såfremt Deltagelse i frikommunenetværk side 3 af 7

ansøgningen møder godkendelse udarbejde indstillinger vedr. tiltag, der er ikke allerede i dag er mulige inden for rammerne eller kræver politisk godkendelse, herunder udgiftsdrivende tiltag. Huslejetilskud, som led i en recoveryorienteret tilgang, hvor inklusionsboliger kunne være en mulighed. Der er tale om et tiltag, der målrettes en borgergruppe, hvis positive sociale udvikling begrænses af boligsituationen. Mulighed for at lave en prøveperiode, når en person, der har haft særlige vanskeligheder/udfordringer skal "forsøge at bo alment". Den enkelte flytter i egen bolig med en prøveperiode. Forløber prøveperioden upåklagelig er lejemålet på almindelige kontraktvilkår og uden tidsbegrænsning. Det er på denne vis muligt at finde bedre match mellem udsatte borgere og de almene boligforeninger og dermed understøtte at den enkelte borger finder den rette bolig til sit aktuelle boligbehov. Afprøvning af privat anvisning eller anvisning til selvejende lejemål. Frikommunenetværket omfatter en vifte af kommuner med en bred palette af udfordringer på boligområdet. Aarhus Kommunes ønskede tiltag er derfor en delmængde af de samlede antal tiltag, der påtænkes i regi af frikommunenetværket. De deltagende kommuner udarbejder et fælles katalog over regler, som ønskes udfordret. Strukturelle forskelle mellem kommunerne betyder, at det ikke nødvendigvis er alle regler, som reelt vil blive udfordret af alle de deltagende kommuner. Herudover må det forventes, at udfordring af nogle regler vil have økonomiske konsekvenser i den enkelte kommune. Derfor vil gennemførslen af visse forsøg kræve godkendelse af politisk niveau og afsættelse af budget i de enkelte kommuner. Målsætninger Der arbejdes fortsat på den endelige fastsættelse af baseline og de konkrete mål. Deltagelse i frikommunenetværk side 4 af 7

Målsætning for spor 1: Der skal tilvejebringes et større antal billige boliger. Der udarbejdes en baseline for antal billige boliger i kommunen og antallet billige boliger Den Sociale Boligtildeling anviste til i 2015. Konkret mål: Netværket ønsker at øge antallet af billige boliger med i gennemsnit 10 % om året igennem forsøg med den nuværende boligmasse samt nybyggeri. Målsætning for spor 2 er fortsat under afklaring. Netværket ønsker at måle antallet af borgere, som modtager en integreret indsats om social støtte og midlertidig bolig. Baseline er antallet af borgere, der overordnet får en integreret indsats som følge af netværksinitiativer. Efter to års forløb måles a) borgerens boligsituation og b) uddannelses- og jobmæssige situation. Konkret mål: Borgerne, der modtager indsats som følge af netværksinitativ, har en positiv og målbar effekt heraf. Det understreges, at det er foreløbige overordnede mål med afsæt i kommunernes aktuelle viden. Netværket vil indgå i tæt dialog med ministeriet for at afstemme muligheder og forventninger. I denne dialog kan der være behov for at justere målene ligesom det kan være nødvendigt i takt med udviklingen af de konkrete forsøg. 5. Organisering By & Bolig varetager rollen som tovholder for Aarhus Kommune. Afdelingen vil såfremt ansøgningen møder godkendelse udarbejde indstillinger vedr. tiltag, der er ikke allerede i dag er mulige inden for rammerne eller kræver politisk godkendelse. Høje-Taastrup Kommune er udpeget som netværksansvarlig kommune. Københavns Kommune påtager sig ansvaret for evaluering af de enkelte kommuneforsøg, herunder løbende opfølgning på resultater. Deltagelse i frikommunenetværk side 5 af 7

Der nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe. I forbindelse med arbejdsgruppen nedsættes underarbejdsgrupper, der matcher de konkrete frikommuneforsøg, der sættes i gang. I forbindelse med udviklingen af de konkrete forsøg, er det netværkets ambition, at der er en bred deltagelse i de enkelte forsøg. Strukturelle forskelle mellem kommunerne betyder dog, at det ikke nødvendigvis er alle forsøg der er lige relevante for den enkelte kommune. Det er dog et centralt element i frikommunenetværket at sikre videndeling undervejs i forløbet. Ressourcer Selve deltagelsen i netværk har ikke umiddelbare ressourcekonsekvenser. De konkrete tiltag, der iværksættes i regi af frikommunenetværket kan dog være udgiftsdrivende. I det omfang et tiltag forventes, at have væsentlige ressourcetræk vil der blive udarbejdet særskilt indstilling herfor. Bilag Bilag 1: Ansøgningsudkast Bilag 2: Tidligere beslutninger Sagsnummer: 16/022107-2 Økonomi Tlf.: 89 40 20 00 E-post: okonomi@msb.aarhus.dk Antal tegn: 8704 Sagsbehandler: Mads Gädda Tlf.: 87 13 41 37 E-post: madga@aarhus.dk Deltagelse i frikommunenetværk side 6 af 7

Deltagelse i frikommunenetværk side 7 af 7