Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1
Mål Når vi slutter har vi: Identificeret væsentlige fokuspunkter i ledelse af læringsmiljøer Arbejdet med aktionslæring som metode til at udvikling af undervisning Identificeret en problemstilling og aktion i egen praksis (produkt) Indhold Viden om god undervisning + Aktionslæring = Lærende elever og lærere i trivsel 2
3 væsentlige lærerkompetencer Dansk Clearinghouse (Nordenbo, 2008): Systematisk sammenfatning af 70 undersøgelser 1998-2007 Hvilke lærerkompetencer kan vises at øge elevlæring. Relationskompetence Didaktisk kompetence Ledelseskompetence 27-01-2014 07:55:32 John Hattie`s meta-meta undersøgelse (80 mio. elever) The child The home The school The curricula The teacher The approaches to teaching 6 3
Område Lærer og undervisningsfaktorer med stor effekt på elevlæring (Hattie 2009) Effektstørrelse Effektvurdering Rangering av 138 variabler Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier og læringsprocesser 0.90 Stor effekt 3 Klare standarder for god undervisning 0,88 Stor effekt 4 Håndtering av støj og uro i undervisningen Lærerens ledelse, tydelighed og struktur i undervisningen En positiv og støttende relation mellem elev og lærer 0,80 Stor effekt 6 0,75 Stor effekt 8 0.72 Stor effekt 11 Thomas Nordahl Konklusioner hos Hattie Det er læreren og lærerens interaktion med eleverne som har stærkest effekt på elevernes læring. Læreren må kunne se læring gennem elevernes øjne, og på den måde gøre både undervisning og læring synlig for eleven selv. Atmosfæren i rummet skal være rolig, positiv og støttende, således at man betragter fejl og misforståelser som et bidrag til at lære mere. Undervisningen skal være velstruktureret, planmæssig og målrettet Lærerne skal kunne overveje og drøfte egen praksis ud fra forskningsbaseret viden og direkte feedback på undervisningen. Thomas Nordahl 4
Læreren Klare læringsmål Udfordrer den enkelte elev tilpas Har en vifte af læringsstrategier Ved hvornår eleverne ikke gør fremskridt Giver feedback Lærer synligt selv Eleven Forstår læringsmålene Udfordres af succeskriterier Udvikler en række læringsstrategier Ved hvornår de ikke skrider frem Søger feedback Underviser synligt sig selv udvikler strategier 5
10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Hilbert Meyers 10 bud - en ramme for valg af aktion 1. Klar strukturering af undervisningen Undervisningen er klart struktureret, når der i lige høj grad for lærere og elever er en rød tråd i lektionen 2. En betydelig mængde ægte læretid - er den tid, eleverne faktisk anvender på at opnå de tilstræbte mål. Begyndelse og afslutning, skiftende roller og handlinger i undervisningens forskellige faser, mønstre for overgange m.v. Det er vigtigt, at rutiner og mønstre omkring disse forhold bliver til i et samarbejde mellem lærere og elever. Der er tale om tydelighed og forudsigelighed i undervisningen. Undervisningen begynder og slutter til tiden. Læreren bruger kun meget lidt tid på udenomsting som f.eks. organisatoriske eller administrative opgaver. Disciplinproblemer klares med små midler så vidt muligt udenfor undervisningen 6
Hilbert Meyers 10 bud - en ramme for valg af aktion 3. Læringsfremmende arbejdsklima God undervisning er kendetegnet ved et klassemiljø, der er præget af gensidig respekt, tillid, uddelegering af ansvar, retfærdighed og omsorg. 4. Indholdsmæssig klarhed Eleverne forstår undervisningens hensigt (læringsmål). Der skabes sammenhæng i undervisningen ved fx at relatere til parallelle eller tidligere lektioners faglige indhold Der gives feedback på opgaver og resultater. Hilbert Meyers 10 bud - en ramme for valg af aktion 5. Meningsdannende kommunikation Vigtige elementer er elevernes deltagelse i planlægning, klassens samtalekultur, feedback til eleverne og eleverne imellem. Læreren samtaler med eleverne og stiller spørgsmål der stimulerer eleverne til At reflektere over det faglige indhold At genkende sammenhænge fra tidligere undervisningssituationer Det fremmer elevernes læring når: Der arbejdes med feedback til og fra eleverne Eleverne inddrages løbende i samtaler og egen læring Undervisningen knytter an til de erfaringer eleven har uden for skolen, med bl.a. forældre, kammerater, medier.. 6. Metodemangfoldighed Undervisningen er præget af mange forskellige måder at iscenesætte læreprocesser på, mangfoldige handlemønstre, variation i forløbene og en god balance mellem metodiske grundformer. Især er det vigtigt at være opmærksom på, at mål, indhold og metoder er samstemt i forhold til undervisningens generelle hensigt 7
Hilbert Meyers 10 bud - en ramme for valg af aktion 7. Individuelle hensyn Undervisningen retter sig ikke mod en fiktiv gennemsnitselev, men er reelt optaget af den enkelte elevs læreproces. Det handler om: Undervisningsdifferentiering Frirum til eleverne Tålmodighed og tid Særlig opmærksomhed og støtte til elever fra risikogrupper. Dette kendetegn hænger stærkt sammen med kendetegn nr. 4. 8. Intelligent træning Det er vigtigt, at eleverne får tid til at bearbejde det, de lærer og at øve sig. Det giver bedre resultater, når arbejdet foregår på en funktionel og varieret måde. Elever skal have mulighed for at øve sig på forskellige måder, Elevernes bevidsthed om egne styrker og præferencer (metakognition) giver bedre kognitive læringsresultater. Hilbert Meyers 10 bud - en ramme for valg af aktion 9. Transparente præstationsforventninger Eleverne er klar over, hvad der forventes af dem (Læringsmål) Eleverne er informerede om opgavens sværhedsgrad Læreren taler med eleverne om sine præstationsforventninger på en forståelig måde Der gives løbende tilbagemeldinger om elevernes fremskridt. 10. Stimulerende læringsmiljø God orden Funktionel indretning af klasseværelset Tilgængelige og anvendelige materialer Refleksion over hvordan undervisningen er synlig i klasseværelset? 8
Både god undervisning og aktionslæring! God undervisning Handler om at skabe en undervisning, der styrker elevernes faglige og personlige udvikling DREJER SIG OM ELEVERS LÆRING Indsatsen Aktionslæring Er en metode til udvikling af praksis DREJER SIG OM LÆRERES LÆRING Rikke Lawsen, rila@ucc.dk Udvikling af praksis i praksis HVAD ER AKTIONSLÆRING? Aktionslæring handler om at udvikle undervisningen. Metoden er at eksperimentere, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Det er lærerne/pædagogerne selv, der bestemmer, hvad det er relevant at arbejde med. Aktionslæring er et grundlag for teamudvikling gennem samarbejde om pædagogisk praksis. 9
FEM FASER 1. Formulering af en problemstilling 2. Iværksættelse af aktioner 3. Observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale 5. Bearbejdning af erfaringer De fem faser: Sagt på en anden måde 1. ( Problemstilling) Hvad vil vi gerne have til at fungere bedre i undervisningen? 2. ( Aktioner) Hvad kan vi prøve at gøre? 3. ( Observation) Hvordan kan vi se, om og hvordan det virker? 4. ( Didaktisk samtale) Hvordan kan/skal vi forstå det, vi har iagttaget? 5. ( Bearbejdning af erfaringer)- og hvad så nu? 20 10
AKTIONSLÆRING Krav til problemstillingen didaktiske trekant Det handler om at formulere problemstillinger, der skaber muligheder for at arbejde med og blive Det faglige indhold klogere på praksis Lærer Elev 4 problemstillinger Team 0. B Hvordan sikre vi et godt miljø børnene imellem? Team 4. A Hvordan kan vi fastholde børns koncentration i læringsrummet? Team 6.B Hvordan understøtter vi eleverne i at bruge den feedback, vi giver dem? Team 7.B Hvordan kan vi variere vores undervisning således, at alle er med? 11
Aktioner et eksempel Problemstilling 7. klasse: Hvordan kan vi bevidstgøre eleverne om medansvar for undervisningen? Mulige aktion(er) Lade eleverne arbejde med tydelig struktur og roller i opgaveløsning Afprøve en struktur hvor eleverne skal give tilbagemelding Give eleverne tydelig læringsmål, som de selv skal evaluere Involvere dem mere i planlægningsfasen FASE 3: Observation af aktioner At fokusere på undervisningen At få øje på, hvad der sker At fokusere på problemstillingen At lave observationsnotater At undgå at fortolke EKSEMPLET igen: Hvordan kan vi observere at eleverne tager medansvar? 12
GOD UNDERVISNING GOD UNDERVISNING Observation LÆRER LEDER Observation GOD UNDERVISNING LÆRER VEJLEDER Observation LÆRER LÆRER Rikke Lawsen, rila@ucc.dk 25 FASE 4: Den didaktiske samtale Et uddrag: Hvad gjorde du/i anderledes, end det du/i plejer at gøre? Hvilken virkning havde det? Hvad fungerede godt? Hvordan oplevede du elevernes respons på de nye tiltag? Hvordan kunne du registrere det? Så eleverne ud til at tage medansvar? Fase 5: Bearbejdning af erfaringerne: Hvilke nye tiltag vil du gøre? 13
Vi har brug for praksis-viden Gør vi det, vi siger? Refleksions rum Virker det, vi gør? Er det fornuftigt, det vi vil? Hvad giver aktionslæring anledning til? at samtale om og diskutere undervisning meget konkret at bryde med teamets sædvanlige modus at oparbejde en lærerig og kvalificerende måde at tale om undervisningen på at eksperimentere med praksis, dvs. iværksætte aktioner at iagttage og reflektere sammen, og at handle ud fra de erfaringer, forløbet giver Martha Mottelson & Jytte Vinther Andersen, Læreres læring i Aktionslæring, 2013 7. august 2013 14