BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

Relaterede dokumenter
FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Børne- og Ungetelefonen

Etablering af national database om børns sundhed.

Sundhedsplejen Roskilde Kommune. Opgørelse over skolebørns.. BMI. i Roskilde.. Kommune...

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Statistik fra Ungdommens uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, november 2009

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Trivsel og social baggrund

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Undersøgelse om produktsøgning

temaanalyse

Nøgletal for skoler og dagtilbud

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Sommerferie. Jul / nytår 15. maj 5. juni Uge 29 Uge 30 Uge december 28., 29., 30 og 31. december

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem Indledning Kvalitet inden for givne rammer... 3

Københavnernes sundhed 2005

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Profil af den økologiske forbruger

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Ammeundersøgelse 2006 Horsens Kommune

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Frederikssund Kommune

Rapport over kursusevalueringer i perioden Lær at leve med kronisk sygdom


Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Resultatet af den kommunale test i matematik

Region. Nyhavnsgade Aalborg

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret

PenSam's førtidspensioner2009

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR,

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

EVALUERING AF BØRNE- VÆGTSCENTRET. September 2015

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN

Kommunal træning 2014

Politikker Handlinger Forventede resultater

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Politikker Handlinger Forventede resultater

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september København, september

Det svære liv i en sportstaske

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Orientering: Status på antal underretninger

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Transkript:

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 Indledning Er der en fedmeepidemi? Dette spørger man sig selv om overalt i den vestlige verden, hvor forekomsten af overvægt stiger støt. Især blandt børn og unge synes stigningen at foregå hurtigt 1 Det vækker bekymring, fordi overvægt øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme - heriblandt sukkersyge og hjerte-kar sygdomme - senere i livet. Overvægt hos børn synes allerede fra 3 års alderen at have sammenhæng med udvikling af overvægt i voksenlivet og svært overvægtige børn har en markant øget risiko for at blive svært overvægtige som voksne 2. Overvægt hos børn har også en række følelsesmæssige og sociale implikationer bla. beskriver 3 overvægtige børn deres livskvalitet på samme niveau som kræftsyge børn Derfor blev det i skoleåret 2006/2007 i skolesundhedstjenesten i Horsens Kommune besluttet at lave en undersøgelse af skolebørns BMI. Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge omfanget af overvægt blandt skolebørn i Horsens kommune. Resultatet af undersøgelsen foreligger nu i denne rapport. April 2009 Renata Sloth Carlsen Ledende Sundhedsplejerske i Horsens Kommune 1 Ugeskrift for læger 2005, s. 145 2 Forebyggelse af overvægt med skolen som arena s.9 3 American Medical association s. 1817 1

Overvægt blandt børn I mange år er børn blevet målt og vejet af sundhedsplejerske eller læge både i skolen og i førskolealderen, men hidtil har der ikke fundet nogen landsdækkende, systematisk dataopsamling sted. Der er dog lavet en del lokale undersøgelser. Disse tyder på, at der er sket en stor stigning i forekomsten af overvægt blandt børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der undersøgelser, der viser, at forekomsten af overvægt blandt børn og unge er fordoblet fra 1970`erne til 1990 erne 4. I Sundhedstjenesten i Københavns kommune udarbejdede man i 2005 en BMI undersøgelse baseret på datamateriale fra skolejournaler i perioden 1947-2003. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i Ugeskrift for læger i 2005 viste, at forekomsten af overvægt i 2003 var 21% for piger ved både 6-8 år og 14-16 år, mens den for drenge var hhv. 15 og 14%. Sammenlignet med tal fra tidligere var der sket en stor stigning i forekomsten af overvægt. En stigning som især havde 5 fundet sted siden 1975. 6 Ernæringsrådet referer til tal, som stammer fra skoleundersøgelser i Odense. Disse tal viser, at der i perioden 1985-1998 er sket en stor stigning i forekomsten af svær overvægt blandt 8-10 årige børn. For drengenes vedkommende er der tale om en fordobling mens stigningen blandt piger har været på 20 %. Som nævnt tyder undersøgelser på, at overvægt hos børn allerede fra 3 års alderen har 7 sammenhæng med overvægt hos voksne. En BMI undersøgelse fra Kolding baseret på data fra 1077 børns skolejournaler i perioden 1983 2002 viste at, af de børn, som var overvægtige i børnehaveklassen i 1993, var 78 % af drengene 8 og 50 % af pigerne fortsat overvægtige i 15 års alderen. Om denne undersøgelse Denne undersøgelse baserer sig på data opsamlet i skoleåret 2006/2007. Det var et år præget af kommunesammenlægningen. Børn som går på skoler i den gamle Gedved kommune er således ikke repræsenteret i undersøgelsen heller ikke alle børn fra den tidligere Brædstrup kommune er med i undersøgelsen. Børnene er blevet målt og vejet i børnehaveklassen, 5. klasse og 8. klasse. På Midtbyskolen og Vestbyskolen ses børnene af sundhedsplejerske i 4. og 6. klasse i stedet for i 5, derfor er registreringer foretaget på disse klassetrin. Blandt børn på Midtbyskolen er det målinger fra 4. klasse, som indgår mens det på Vestbyskolen er data fra 6. klasse. På nogle af skolerne manglede der i en periode sundhedsplejerske. Det gælder Stensballeskolen, hvor kun børn på 8. klassetrin indgår og Østbirk skole, hvor børn i børnehaveklasse ikke indgår. I alt 2183 børn er blevet målt og vejet heraf 183 børn på andre årgange end de, som er omfattet af undersøgelsen. Nogle af disse børn går i specialskoler, hvor der er andre klassebetegnelser. De 183 børn indgår i tallet total men indgår ellers ikke i undersøgelsen. 4 Forebyggelse af overvægt med skolen som arena s. 8 5 Ugeskrift for læger, januar 2005 s. 158 6 Ernæringsrådet s. 21 7 Folkesundhedsrapporten 2007 s. 264 8 Undersøgelse af udviklingen i skolebørns vægt i Kolding i perioden 1983-02 2

Figur 1. Antal deltagende børn fordelt på klassetrin Klasse 0 1 2 4 5 6 8 Øvrige I alt Antal børn 666 45 106 54 616 39 625 32 2183 Børn i børnehaveklassen er målt og vejet i undertøj, mens børn på de øvrige årgange er målt og vejet i almindelig påklædning men uden sko. Hvad vægtene angår, er der forskellige vægte på de forskellige skoler, hvilket kan give lidt variation i resultaterne. Om BMI Til vurdering af børnenes vægtstatus er anvendt BMI også kaldet Body Mass Index. BMI udtrykker vægten divideret med højde gange højde. BMI viser således sammenhængen mellem barnets vægt og højde. Dette siger ikke hele sandheden om barnets vægtstatus. Et barn, som dyrker meget sport, kan fx godt have for høj en BMI, fordi muskler vejer mere end fedt. Når vi i sundhedstjenesten skal vurdere et barns vægtstatus, vil der altid indgå et objektivt skøn, hvor lægen eller sundhedsplejersken ser på, hvordan barnet ser ud. Der vil også indgå en samtale med barnet om barnets levevis. Barnets vægtstatus siger heller ikke i sig selv sandheden om barnets sundhed. En levevis, hvor barnet er inaktivt og/eller spiser mad, der kan lede til overvægt er også usund for de, som (måske af genetiske årsager) ikke bliver overvægtige. I kategorien normalvægtige indgår også de børn, der har for lav BMI,dvs. at de er undervægtige. I tider med stort fokus på overvægt, må man ikke glemme, at undervægt også kan indebære en sundhedsrisiko. Undervægt kan også skyldes, at barnet har en spiseforstyrrelse. Dette viser denne undersøgelse ikke noget om. Voksne med en BMI mellem 18 og 25 er normalvægtige. Hvis BMI 25 er man overvægtig og er BMI 30 er man svært overvægtig. Børns BMI er anderledes. BMI stiger brat hos børn i første leveår, den falder i førskolealderen og stiger igen igennem skoletiden frem til voksenalderen. Endvidere har piger og drenge forskellig BMI. I denne undersøgelse har vi sammenholdt vores data med Coles skala (se bilag 3). Coles skala er en internationalt anerkendt skala over børns BMI på forskellige alderstrin. Anvendelsen af skalaen i denne undersøgelse er modificeret en smule, idet der på registreringsskemaerne alene kunne angives alder i hele år, medens Coles skala opererer med halvårsintervaller. Derfor er det i undersøgelsen forudsat, at børnene i gennemsnit befinder sig midt i mellem 2 hele år, idet alle børn, der er angivet til at være 10 år i datamaterialet, i gennemsnit vil være 10 år og 6 mdr. Dermed bliver vægtkategorierne i denne undersøgelse ikke så fintmaskede, som Coles skala lægger op til. For at vurdere konsekvensen af denne anvendelse af skalaen i undersøgelsen, er der foretaget en tilfældigt udvalgt stikprøve blandt respondenterne, som forsøgsvist er blevet gjort henholdsvist 6 mdr. ældre og 6 mdr. yngre for at se om vægtkategorien ville ændre sig. Dette var ikke tilfældet, hvorved det antages, at den modificerede anvendelse af skalaen ikke har givet en skævvridning af datamaterialet, og at resultaterne dermed også er sammenlignelige med andre undersøgelser foretaget efter Coles skala. 3

Konklusioner Samlet set må man sige, at resultaterne er mangetydige og må tages med store forbehold. Sammenholdes resultaterne med andre tilsvarende undersøgelser fra de seneste år, ser det ud til, at forekomsten af overvægt blandt skolebørn i Horsens kommune er på samme niveau som andre steder i landet. En landsdækkende undersøgelse af skolebørns vægtstatus i udskolingen blev foretaget i 1996-97 9 Sammenlignet med den, er der i vores undersøgelse sket en stigning i forekomsten af overvægt blandt børn i udskolingen fra 15,5% til 19,6%. Vores BMI undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse, som viser et øjebliksbillede af skolebørns vægtstatus i Horsens kommune. Hvis man skal kunne vurdere, om der er tale om vedvarende tendenser kræves, at der fremover foretages opfølgende undersøgelser. Undersøgelsen viser en variation i forekomsten af overvægt på nogle klassetrin i forskellige områder i kommunen. Andre undersøgelser viser at der er en social ulighed i forekomst af overvægt og at børn, som vokser op under dårlige sociale kår har en større risiko for at blive overvægtige 10. Børn med en anden etnisk baggrund end dansk er også i højere risiko for at udvikle overvægt end andre 11. I denne BMI undersøgelse ses en højere forekomst af overvægt blandt børn, der går på skoler, som ligger i områder, hvor der bor relativt mange socialt udsatte familier og i 2 af områderne relativt mange familier med anden etnisk baggrund end dansk. I kommende undersøgelser er det vigtigt at være opmærksom på, om der er tale om vedvarende forskelle. Det må dog samtidig understreges, at når man ser på lokale data er talmaterialet meget lille, og resultaterne må læses med store forbehold. 9 Ugeskrift for læger 2002 10 Forebyggelse af overvægt med skolen som arena s.9 11 Ugeskrift for læger 2008 4

Resultaterne Figur 2 viser den procentvise fordeling af alle de børn, der indgår i undersøgelsen på de 3 vægtkategorier: normalvægtig, overvægtig og svært overvægtig, fordelt på klassetrin. Fig. 2 Vægtkategori fordelt på klassetrin - Horsens total (pct.) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0. kl. 5. kl. 8. kl. Klassetrin Total Normalvægtig 87,3% 79,7% 80,5% 82,0% Overvægtig 9,0% 16,4% 15,5% 14,0% Svært Overvægtig 3,7% 3,9% 4,0% 4,0% Af figuren fremgår, at i alt er 82 % af børnene normalvægtige, 14 % er overvægtige og 4 % er svært overvægtige. Der er flest normalvægtige børn i børnehaveklassen 87,3 %, mens tallene for 5. klasse og 8. klasse er næsten ens hhv. 79,7 og 80,5 %. Der er ikke særlig stor forskel på andelen af svært overvægtige børn på de 3 klassetrin, idet der er hhv. 3,7, 3,9 og 4,0 % svært overvægtige børn i 0., 5. og 8. klasse. I kategorien overvægtige er der er der relativt få i 0. klasse (9 %) i forhold til 5. og 8. klasse med hhv. 16,4 og 15,5 %. I bilag 2 vises en tabel, hvoraf det fremgår hvor mange børn der i alt har deltaget i undersøgelsen på de forskellige skoler på de 3 klassetrin. Figur 3 viser den procentvise fordeling af hhv. drenge og piger fordelt på de 3 vægtkategorier. Figuren viser, at der ikke er stor forskel mellem piger og drenge, hvad overvægt angår. Der er lidt flere normalvægtige piger (82,1 %) end drenge (81,3 %). Forskellen skyldes lidt flere svært overvægtige drenge 4,6 % mod 3,6 % af pigerne. Figur 3 Vægtkategori fordelt på køn (pct.) Dreng Pige Total Normalvægtig 81,3% 82,1% 81,7% Overvægtig 14,0% 14,2% 14,1% Svært Overvægtig 4,6% 3,6% 4,1% 5

Figur 4 viser, hvordan piger og drenge på de forskellige klassetrin fordeler sig på de 3 vægtkategorier. Figur 4. Vægtkategori opdelt på klassetrin og køn (pct.) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Normalvægtig Overvægtig Svært Overvægtig Normalvægtig Overvægtig Svært Overvægtig Dreng 0. kl. 88,0% 8,3% 3,7% 86,5% 9,7% 3,8% 5. kl. 82,2% 14,8% 3,0% 77,4% 17,9% 4,7% 8. kl. 78,0% 16,7% 5,2% 82,8% 14,4% 2,8% 81,7% 13,8% 4,5% 82,2% 14,2% 3,5% Af figuren fremgår, at der er flest overvægtige drenge i 8. klasse (16,7 %), mens der er flest overvægtige piger i 5. klasse (17,9 %). Det samme ses i forhold til svær overvægt. Der er 3,0 % svært overvægtige drenge i 5. klasse og 5,2 % svært overvægtige drenge i 8. klasse. For pigernes vedkommende er der 4,7 % svært overvægtige piger i 5. klasse og 2,8 % svært overvægtige piger i 8. klasse. I 0. klasse er der lidt flere normalvægtige drenge (88 %) end piger (86,5 %). Der er omtrent lige mange svært overvægtige drenge og piger i 0. klasse. Pige 6

Resultater fordelt på de enkelte skoler Figur 5 viser den procentvise fordeling af børnene på de 3 vægtkategorier på udvalgte skoler. Figur 5. Vægtkategorier fordelt på skoler Total 90 80 % af total på skole 70 60 50 40 30 20 10 0 BA DA EG HU Hø LA MI IB SØ TO VE Normalvægtig 81 79,5 77,1 86,2 85,1 77,7 77,6 86,7 73,5 84,1 65,8 Overvægtig 14,3 16,6 18,6 9,5 13,4 16,1 17,8 11,1 21,6 13,5 20,7 Svært overvægtig 4,8 4 4,3 4,3 1,5 6,3 4,6 2,2 4,9 2,4 13,5 Skoler I bilag 2 finder man en tabel over, hvor mange børn, der indgår på de forskellige skoler og klassetrin. Kun børn fra skoler, hvor der foreligger data på alle de klassetrin, der indgår i undersøgelsen, er med i figur 5. Bla. er børn fra skoler uden overbygning (fx Hatting) udeladt. Det samme gælder børn fra skoler, hvor data ikke er registreret på alle klassetrin (fx Østbirk og Stensballe). Der er ikke store udsving, når der sammenlignes mellem lokalområderne. Blandt børnene på 5 skoler er mere end 80 % normalvægtige. Det gælder de børn der går på: Hulvej (86,2 %), Højvang (85,1 %), Sct. Ib (86,7%), Torsted (84,1%) og Bankager (81%). Blandt børn, der går på Sct. Ib, Højvang og Torsted er der også en lav forekomst af svært overvægt (hhv. 2,2 %, 1,5% og 2,4 %), mens børn der går på Hulvej og Bankager har en gennemsnitlig forekomst af svær overvægt hhv. 4,3 % og 4,8 %. Blandt børnene på de øvrige skoler er mellem 70 og 80 % normalvægtige mens 65,8 % af de børn som går på Vestbyskolen er normalvægtige. Af de børn som går på Vestbyskolen er der forholdsvis mange svært overvægtige (13,5 %) mens andelen af svært overvægtige af de børn, som går på de øvrige skoler udgør mellem 1,5 % på Højvangsskolen og 6,3 % på Langmark. 7

Figur 6 Vægtkategori 0. klasse 100 90 80 % af total på skole 70 60 50 40 30 20 10 0 B F BA Bræ DA EG HA HU HØ LA MI IB SØ TO TT VE Normalvægt 90,9 85,3 91,9 81,8 86,4 91,9 90,6 88,9 75 88,4 93,8 81,8 90,4 92,3 78,8 overvægt 9,1 10,3 6,5 13,6 11,4 8,1 3,1 9,5 11,5 11,6 4,2 12,1 8,2 7,7 12,1 Svær overvægt 0 4,4 1,6 4,5 2,3 0 6,3 1,6 13,5 0 2,1 6,1 1,4 0 9,1 Skoler Figur 6 viser den procentvise fordeling af børn i 0. klasse på de 3 vægtkategorier. Af figuren kan man se, at generelt er en høj procentdel af de børn, som går i 0. klasse normalvægtige. Blandt de børn, som går på Langmarkskolen er 75 % normalvægtige og 13,5 % svært overvægtige i 0. klasse. Der er forholdsvis mange svært overvægtige børn i 0. klasse på nogle skoler sammenlignet med det totale gennemsnit på 3,7 % 8

Figur 7. Vægtkategorier fordelt på skoler i 5. klasse 100 90 80 % af total på skole 70 60 50 40 30 20 10 0 BF BA BR Æ DA EG HA HU HØ LA MI normalvægtig 100 73,7 87,2 75,5 71 84,6 90 86,8 76,3 70,4 82,6 66,7 76,9 100 51,3 86,8 overvægtig 0 21,1 8,5 20,4 22,6 15,4 6,7 10,5 23,7 25,9 13 30,6 17,9 0 28,2 8,8 svært overvægtig 0 5,3 4,3 4,1 6,5 0 3,3 2,6 0 3,7 4,3 2,8 5,1 0 20,5 4,4 Skoler IB SØ TO TT VE Øst Figur 7viser, hvordan børn i 5.klasse fordeler sig på de 3 vægtkategorier. Af figuren fremgår, at fordelingen varierer: fx er alle børn som går i 5. klasse på Bakkelandets Friskole og Tønning- Træden Friskole normalvægtige. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der kun indgår 5 børn fra Bakkelandets Friskole. Blandt børn, som går på Søndermarksskolen og Vestbyskolen er hhv. 66,7 og 51,3 % normalvægtige, (for Vestbyskolens vedkommende er det børn fra 6. klasse, som indgår i undersøgelsen). 9

Figur 8. Vægtkategorier fordelt på skoler 8. klasse 90 80 70 % af total på skole 60 50 40 30 20 10 0 BA DA EG HU HØ LA MI IB ST SØ TO VE Øst Normalvægtig 86,7 81 76,5 81,5 79,4 86,4 76,4 83,9 85,9 72,7 86 68,4 71,1 overvægtig 8,9 15,5 20,6 14,8 20,6 13,6 14,5 14 12,5 21,2 14 21,1 18,4 svært overvægtig 4,4 3,4 2,9 3,7 0 0 9,1 2,2 1,6 6,1 0 10,5 10,5 Skoler Af figur 8 fremgår, hvordan børn i 8.klasse fordeler sig på de 3 vægtkategorier. Der ses en mere jævn fordeling end i 5. klasse. Mere end 80 % af de børn som går på 7 af skolerne er normalvægtige. Blandt børn på de øvrige skoler er det mellem 70 og 80 %, som er normalvægtige. På flere af skolerne er der slet ikke svært overvægtige børn i 8. klasse, mens der blandt børn på 3 af skolerne er en relativt høj andel svært overvægtige børn, omkring 10 %. Figur 9 på næste side ses en oversigt over den procentvise fordeling af børn på skoler, klassetrin og vægtkategorier. Figuren danner baggrund for figurerne 5 8. Endelaveskolen er helt udeladt af diagrammerne idet der kun indgår 1 barn på 0. klassetrin og 4 på 5. klassetrin. 10

Figur 9. Vægtkategori fordelt på skole og klassetrin (pct.) Skole Bakkelandets friskole Bankager Brædstrup Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelaveskole Hatting Hulvej Højvangskolen Langmark Midtbyskolen Sct Ib's skole Stensballe Søndermarkskolen Torstedskole Tønning Træden Friskole Vestbyskolen Østbirk Klassetrin 0. kl. 5. kl. 8. kl. Total Normalvægtig 90,9% 100,0% 93,3% Overvægtig 9,1% 6,7% Normalvægtig 85,3% 73,7% 86,7% 81,0% Overvægtig 10,3% 21,1% 8,9% 14,3% Svært Overvægtig 4,4% 5,3% 4,4% 4,8% Normalvægtig 91,9% 87,2% 89,9% Overvægtig 6,5% 8,5% 7,3% Svært Overvægtig 1,6% 4,3% 2,8% Normalvægtig 81,8% 75,5% 81,0% 79,5% Overvægtig 13,6% 20,4% 15,5% 16,6% Svært Overvægtig 4,5% 4,1% 3,4% 4,0% Normalvægtig 86,4% 71,0% 76,5% 77,1% Overvægtig 11,4% 22,6% 20,6% 18,6% Svært Overvægtig 2,3% 6,5% 2,9% 4,3% Normalvægtig 100,0% 50,0% 66,7% Overvægtig 50,0% 33,3% Normalvægtig 91,9% 84,6% 88,9% Overvægtig 8,1% 15,4% 11,1% Normalvægtig 90,6% 90,0% 81,5% 86,2% Overvægtig 3,1% 6,7% 14,8% 9,5% Svært Overvægtig 6,3% 3,3% 3,7% 4,3% Normalvægtig 88,9% 86,8% 79,4% 85,1% Overvægtig 9,5% 10,5% 20,6% 13,4% Svært Overvægtig 1,6% 2,6% 1,5% Normalvægtig 75,0% 76,3% 86,4% 77,7% Overvægtig 11,5% 23,7% 13,6% 16,1% Svært Overvægtig 13,5% 6,3% Normalvægtig 88,4% 70,4% 76,4% 77,6% Overvægtig 11,6% 25,9% 14,5% 17,8% Svært Overvægtig 3,7% 9,1% 4,6% Normalvægtig 93,8% 82,6% 83,9% 86,7% Overvægtig 4,2% 13,0% 14,0% 11,1% Svært Overvægtig 2,1% 4,3% 2,2% 2,2% Normalvægtig 85,9% 85,9% Overvægtig 12,5% 12,5% Svært Overvægtig 1,6% 1,6% Normalvægtig 81,8% 66,7% 72,7% 73,5% Overvægtig 12,1% 30,6% 21,2% 21,6% Svært Overvægtig 6,1% 2,8% 6,1% 4,9% Normalvægtig 90,4% 76,9% 86,0% 84,1% Overvægtig 8,2% 17,9% 14,0% 13,5% Svært Overvægtig 1,4% 5,1% 2,4% Normalvægtig 92,3% 100,0% 96,6% Svært Overvægtig 7,7% 3,4% Normalvægtig 78,8% 51,3% 68,4% 65,8% Overvægtig 12,1% 28,2% 21,1% 20,7% Svært Overvægtig 9,1% 20,5% 10,5% 13,5% Normalvægtig 86,8% 71,1% 81,1% Overvægtig 8,8% 18,4% 12,3% Svært Overvægtig 4,4% 10,5% 6,6% * Tallene for Midtbyskolen er fra 4. klasse, mens tallene fra Vestbyskolen er fra 6. klasse 11

Sammenligning med andre undersøgelser Som omtalt stammer de sidste landsdækkende tal for skolebørns vægtstatus fra 1996-97, men siden da er der lavet flere lokale undersøgelser. Undersøgelsen fra København (omtalt i indledningen) viste, at der i gennemsnit var hhv. 18 og 17,5 % overvægtige børn ved hhv. indskoling og udskoling i 2003. (som omtalt viste denne undersøgelse en noget større forekomst af overvægt blandt piger). Til sammenligning viser vores undersøgelse 12,7 % og 19,5 % overvægtige i hhv. 0. og 8. klasse. Dvs. et resultat tæt på resultatet fra København i udskolingen men med en lavere forekomst af overvægt i indskolingen. Desuden ses i Horsens ikke den store forskel mellem drenge og piger, som der er i undersøgelsen fra København. Også i Sønderjyllands og Storstrøms amter er der lavet undersøgelser af skolebørns BMI. Undersøgelsen fra Sønderjyllands amt 12 er lavet på baggrund af data indsamlet i skoleåret 2004/2005. I den undersøgelse er der 13,7 % overvægtige eller svært overvægtige børn i aldersgruppen 5-8 år, i Horsens er tallet 12,7 % på 0. klassetrin. Som i undersøgelsen fra København er der i Sønderjylland væsentlig flere overvægtige piger end drenge i denne aldersgruppe (16,4 % mod 11 % blandt drengene) I aldersgruppen 13-17 år er der i undersøgelsen fra Sønderjylland 19,6 % overvægtige eller svært overvægtige børn, i denne aldersgruppe er der ikke stor forskel på drenge og piger. I Horsens er der 19,5 % overvægtige eller svært overvægtige børn på 8. klassetrin. Sammenlignet med disse 2 undersøgelser er forekomsten af overvægt blandt skolebørn i Horsens kommune på samme niveau. Den landsdækkende undersøgelse foretaget i 1996/1997 blandt 14-16 årige, viste 15,6 % 13 overvægtige piger og 15,5 % overvægtige drenge Hvis Horsens dengang havde samme forekomst af overvægtige børn i udskolingen som landsgennemsnittet, vil der være tale om en stigning i forekomsten. Afslutning og perspektiver for fremtiden Som omtalt er resultaterne af denne BMI undersøgelse mangetydige og må følges op af flere målinger. I skoleåret 2007/2008 blev der ikke foretaget registrering af skolebørns BMI. Men med virkning fra indeværende skoleår registreres højde/vægt mhp. udregning af BMI årligt i 0., 5. og 8. årgang. Dette arbejde forventes lettet når sundhedstjenesten får elektronisk journal i løbet af 2009. Fra 1. januar 2010 skal højde/vægt ved alle undersøgelser indberettes til en landsdækkende database mhp. en landsdækkende monitorering. Sammenligningen med andre undersøgelser tyder på, at forekomsten af overvægt blandt skolebørn i Horsens kommune svarer til forekomsten andre steder i landet. Men da der generelt har været en stigende tendens de senere år i forekomsten af overvægt, og da der synes at være en høj forekomst af overvægt blandt børn i nogle lokalområder i kommunen, er det vigtigt at have fokus på området. Sundhedsstyrelsen skriver at overvægt hos børn er vanskelig at behandle 14. Derfor anbefales en tidlig forebyggende indsats. Også Bjørn Richelsen påpeger i sin artikel 15 at vi endnu venter på det 12 Undersøgelse af overvægt blandt skolebørn i Sønderjyllands Amt 13 Ugeskrift for læger 2002 14 Forebyggelse af overvægt med skolen som arena s. 6 15 Ugeskrift for læger 2005, s. 145 12

store behandlingsmæssige gennembrud. og at forebyggelse må være det primære indsatsområde. Han efterlyser også mere forskning i fedmeforebyggelse Anvendt kildemateriale. 1. Ugeskrift for læger 10. januar 2005: Er der en fedmeepidemi artikel af professor Bjørn Richelsen s. 145 Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003, artikel af Seija Pearson mfl. s. 158-162 2. American Medical Association 2003 Health related Quality of life of severely obese children and adolescents artikel af Jeffrey B Schwimmer mfl. s. 1813 1818 3. Forebyggelse af overvægt med skolen som arena Sundhedsstyrelsen 2006 4. Den danske fedmeepidemi Ernæringsrådet 2003 5. Folkesundhedsrapporten 2007 Statens institut for Folkesundhed s. 264 266 6. Undersøgelse af skolebørns vægt i Kolding i perioden 1983-02 v/ Kommunallæge Grethe Hansen 7. Undersøgelse af overvægt blandt skolebørn i Sønderjyllands Amt skoleåret 2004/05 Rapport udarbejdet af Sundhedsforvaltningen i Sønderjyllands amt i 2006 8. Ugeskrift for læger 2002, nr. 43 netversion Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/1987 1996/1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972 Artikel af Tove Anne-Grete Petersen mfl. 9. Ugeskrift for læger 2008, 170 (6): 452 Prævalens af overvægt og fedme blandt 3 årige i Ålborg kommune samt beskrivelse af risikofaktorer Artikel af Mie Aaarup mfl. 13

Bilag 1: forkortelser for skolenavne BF = Bakkelandets Friskole BA = Bankager skole BRÆ = Brædstrup skole DA = Dagnæs skole EG = Egebjerg skole HA = Hatting skole HU = Hulvej skole HØ = Højvangsskolen LA = Langmarksskolen MI = Midtbyskolen IB = Sct. Ib skole SØ = Søndermarksskolen TO = Torsted skole TT = Tønning-Træden Friskole VE = Vestbyskolen 14

Bilag 2: Vægtkategori opdelt på skole og klasse pct. og antal: Vægtkategori opdelt på skole og klassetrin (pct. og antal) Klassetrin Skole 0 5 8 Total Bakkelandets friskole Normalvægtig Antal 10 4 14 Procent 90,9% 100,0% 93,3% Overvægtig Antal 1 0 1 Procent 9,1% 0,0% 6,7% I alt Antal 11 4 15 Procent 100,0% 100,0% 100,0% Bankager Normalvægtig Antal 58 56 39 153 Procent 85,3% 73,7% 86,7% 81,0% Overvægtig Antal 7 16 4 27 Procent 10,3% 21,1% 8,9% 14,3% Svært Overvægtig Antal 3 4 2 9 Procent 4,4% 5,3% 4,4% 4,8% I alt Antal 68 76 45 189 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Brædstrup Normalvægtig Antal 57 41 98 Procent 91,9% 87,2% 89,9% Overvægtig Antal 4 4 8 Procent 6,5% 8,5% 7,3% Svært Overvægtig Antal 1 2 3 Procent 1,6% 4,3% 2,8% I alt Antal 62 47 109 Procent 100,0% 100,0% 100,0% Dagnæsskolen Normalvægtig Antal 36 37 47 120 Procent 81,8% 75,5% 81,0% 79,5% Overvægtig Antal 6 10 9 25 Procent 13,6% 20,4% 15,5% 16,6% Svært Overvægtig Antal 2 2 2 6 Procent 4,5% 4,1% 3,4% 4,0% I alt Antal 44 49 58 151 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Egebjergskolen Normalvægtig Antal 38 44 26 108 Procent 86,4% 71,0% 76,5% 77,1% Overvægtig Antal 5 14 7 26 Procent 11,4% 22,6% 20,6% 18,6% Svært Overvægtig Antal 1 4 1 6 Procent 2,3% 6,5% 2,9% 4,3% I alt Antal 44 62 34 140 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 15

Bilag 2 (fortsat): Vægtkategori opdelt på skole og klassetrin (pct. og antal) Klassetrin Skole 0 5 8 Total Endelaveskole Normalvægtig Antal 1 1 2 Procent 100,0% 50,0% 66,7% Overvægtig Antal 0 1 1 Procent 0,0% 50,0% 33,3% I alt Antal 1 2 3 Procent 100,0% 100,0% 100,0% Hatting Normalvægtig Antal 34 22 56 Procent 91,9% 84,6% 88,9% Overvægtig Antal 3 4 7 Procent 8,1% 15,4% 11,1% I alt Antal 37 26 63 Procent 100,0% 100,0% 100,0% Hulvej Normalvægtig Antal 29 27 44 100 Procent 90,6% 90,0% 81,5% 86,2% Overvægtig Antal 1 2 8 11 Procent 3,1% 6,7% 14,8% 9,5% Svært Overvægtig Antal 2 1 2 5 Procent 6,3% 3,3% 3,7% 4,3% I alt Antal 32 30 54 116 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Højvang Normalvægtig Antal 10 10 Procent 100,0% 100,0% I alt Antal 10 10 Procent 100,0% 100,0% Højvangskolen Normalvægtig Antal 56 33 27 165 Procent 88,9% 86,8% 79,4% 85,1% Overvægtig Antal 6 4 7 26 Procent 9,5% 10,5% 20,6% 13,4% Svært Overvægtig Antal 1 1 0 3 Procent 1,6% 2,6% 0,0% 1,5% I alt Antal 63 38 34 194 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Langmark Normalvægtig Antal 39 29 19 87 Procent 75,0% 76,3% 86,4% 77,7% Overvægtig Antal 6 9 3 18 Procent 11,5% 23,7% 13,6% 16,1% Svært Overvægtig Antal 7 0 0 7 Procent 13,5% 0,0% 0,0% 6,3% I alt Antal 52 38 22 112 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 16

Bilag 2 (fortsat): Vægtkategori opdelt på skole og klassetrin (pct. og antal) Klassetrin Skole 0 5 8 Total Midtbyskolen Normalvægtig Antal 38 38 42 118 Procent 88,4% 70,4% 76,4% 77,6% Overvægtig Antal 5 14 8 27 Procent 11,6% 25,9% 14,5% 17,8% Svært Overvægtig Antal 0 2 5 7 Procent 0,0% 3,7% 9,1% 4,6% I alt Antal 43 54 55 152 Procent 100,0% 100 100,0% 100,0% Sct Ib's skole Normalvægtig Antal 45 38 78 242 Procent 93,8% 82,6% 83,9% 86,7% Overvægtig Antal 2 6 13 31 Procent 4,2% 13,0% 14,0% 11,1% Svært Overvægtig Antal 1 2 2 6 Procent 2,1% 4,3% 2,2% 2,2% I alt Antal 48 46 93 279 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Stensballe Normalvægtig Antal 55 55 Procent 85,9% 85,9% Overvægtig Antal 8 8 Procent 12,5% 12,5% Svært Overvægtig Antal 1 1 Procent 1,6% 1,6% I alt Antal 64 64 Procent 100,0% 100,0% Søndermarkskolen Normalvægtig Antal 27 24 24 75 Procent 81,8% 66,7% 72,7% 73,5% Overvægtig Antal 4 11 7 22 Procent 12,1% 30,6% 21,2% 21,6% Svært Overvægtig Antal 2 1 2 5 Procent 6,1% 2,8% 6,1% 4,9% I alt Antal 33 36 33 102 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Torstedskole Normalvægtig Antal 66 60 49 175 Procent 90,4% 76,9% 86,0% 84,1% Overvægtig Antal 6 14 8 28 Procent 8,2% 17,9% 14,0% 13,5% Svært Overvægtig Antal 1 4 0 5 Procent 1,4% 5,1% 0,0% 2,4% I alt Antal 73 78 57 208 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 17

Bilag 2 (fortsat): Skole Tønning Træden Friskole Vægtkategori opdelt på skole og klassetrin (pct. og antal) Klassetrin 0 5 8 Total Normalvægtig Antal 12 16 28 Procent 92,3% 100,0% 96,6% Svært Overvægtig Antal 1 0 1 Procent 7,7% 0,0% 3,4% I alt Antal 13 16 29 Procent 100,0% 100,0% 100,0% Vestbyskolen Normalvægtig Antal 26 20 26 73 Procent 78,8% 51,3% 68,4% 65,8% Overvægtig Antal 4 11 8 23 Procent 12,1% 28,2% 21,1% 20,7% Svært Overvægtig Antal 3 8 4 15 Procent 9,1% 20,5% 10,5% 13,5% I alt Antal 33 39 38 111 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Østbirk Normalvægtig Antal 59 27 86 Procent 86,8% 71,1% 81,1% Overvægtig Antal 6 7 13 Procent 8,8% 18,4% 12,3% Svært Overvægtig Antal 3 4 7 Procent 4,4% 10,5% 6,6% I alt Antal 68 38 106 Procent 100,0% 100,0% 100,0% 18

Bilag 3. Coles skala for alderslkorrigeret BMI 18

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2009 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29