Katter, tilskud og udligning

Relaterede dokumenter
Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notat. Budget indtægter. Indledning. 15. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter

16. Skatter, tilskud og udligning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

16. Skatter, tilskud og udligning

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

2 Kommunal udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

Indtægtsprognose

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

16. Skatter, tilskud og udligning

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Kommunal udligning. - en kort præsentation

genn Indtægtsprognose

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere.

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Indtægter. Budget

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Skatter, generelle tilskud og udligning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

2 Kommunal udligning

NOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Notat. Budget indtægter. Indledning

BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen)

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Finansiering. (side 28-35)

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Skatteprocenter. Indkomstskat

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Indtægtsprognose for budgetperioden

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Bekendtgørelse af lov om regionernes finansiering

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD JUNI 2007

Notat. Indtægter Indledning

Bilag 5. Tilskud og udligning

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Generelle bemærkninger til Budget

Tilskud, udligning og skatter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Bilag 6 Tilskud og udligning

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Bemærkninger til. renter og finansiering

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Indtægtsprognose budget

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

Bilag 6 Tilskud og udligning

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Samlet overblik Pr. 31. maj 2015

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Bilag 6 Tilskud og udligning

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 07 Økonomiudvalget

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

Forudsætninger for budgettet

HJØRRING KOMMUNE REGNSKAB 2012 Renter, tilskud, udligning og skatter

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Bilag 6 Tilskud og udligning

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Indtægtsprognose

Bilag A. Budgetforslag Notat vedr. finansieringsmuligheder

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Skatter, generelle tilskud og udligning

Transkript:

S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne. Det bemærkes, at kommunen i 2015 bidrager med 20,3 mio. kr. til tilskuds og udligningssystemet samlet set. Ses der bort fra særtilskuddet og kompensationen fra skattepuljen vedr. skattesænkningen i budget 2013, 2014 og 2015 på tilsammen 119,8 mio. kr., bidrager kommunen til udligningsordningen med 140,1 mio. kr. Tabel 7.1. Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning i 2014 (i 1.000 kr.) Kommunal skat Personskatter -2.072.507 Selskabskat -26.863 Anden skat (forskerskat m.v.) -1.856 Grundskyld -268.757 Dækningsafgift -17.532 Kommunal skat i alt -2.387.515 Tilskud og udligning Kommunal udligning Landsudligning 134.088 Hovedstadsudligning 155.292 Overudligning 4.752 Statstilskud (bloktilskud) Ordinært -55.140 Betinget, serviceudgifter -20.328 Styrkelse af likviditet -13.548 Udligning af selskabskat -6.492 Udligning vedrørende udlændinge -3.276 Udviklingsbidrag til sundhedsvæsenet 4.861 Særlige tilskud Tilsvar, kommuner i hovedstadsområdet 4.848 Tilsvar, borgere med sociale problemer 2.904 Tilskud, ældreområdet -12.072 Beskæftigelsesstilskud -51.144 Særtilskud -66.490 Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2013-38.004 Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2014-13.848 Tilskud vedr. skattenedsættelse i 2015-1.500 Tilskud, bedre kvalitet i dagtilbud -3.732 Tilskud til folkeskolereform -864 Tilskud og udligning i alt 20.307 Skatter, tilskud og udligning i alt -2.367.208 Note - = indtægt Statsgaranti eller selvbudgettering Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet tage stilling til, om budgettet skal bero på de statsgaranterede indtægter for skat, tilskud og udligning eller på kommunens egne beregninger af indtægterne. Et såkaldt valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering. 27

Furesø Kommune har for budgetåret 2015 valgt det statsgaranterede grundlag. Derved baseres budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dermed også de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, indbyggertal og grundværdier. Budgettet er dermed endeligt og efterreguleres ikke. Havde kommunen i stedet valgt selvbudgettering, ville kommunens budget være baseret på egne skøn over udskrivningsgrundlaget, indbyggertal, grundværdier samt tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb. S katter I det følgende beskrives de forskellige skatteindtægter for Furesø Kommune. Under de specifikke bemærkninger for Økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse. Den kommunale indkomstskat for 2015 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Da statsgarantien er valgt for budgetåret 2015, udgør skatteprovenuet 2.072,5 mio. kr. beregnet med den i 2015 fastsatte udskrivningsprocent på 24,8 pct. af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I budget 2015 er dækningsafgiftspromillen sat ned fra 8,5 til 7,5 promille. Dette giver et tab i provenu fra dækningsafgifter på samlet set 2,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Der er dog i økonomiaftalen for 2015 afsat en pulje der kompenserer kommunerne for tab af skatteprovenu ved nedsættelse af skatter. Furesø bliver kompenseret med 1,5 mio. kr. i 2015, 1,0 mio. kr. i 2016 og 2017 samt 0,5 mio. kr. i 2018. Kommunen bærer herefter hele provenutabet fra 2019 og frem. 28

Figur 7.1. Furesø Kommunes indtægter fra skatter i 2014 Personskat Kommunens primære indtægtskilde kommer fra personskatterne, hvor provenuet udgør ca. 87,5 pct. af det samlede skatteprovenu. Grundlaget for beregning af personskatteindtægterne er kommunens udskrivningsgrundlag, der udgøres af summen af de skattepligtige indtægter der oppebæres af borgere i Furesø Kommune. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget afhænger både af indbyggertallet og de skattepligtige indkomster. For 2015 er som nævnt anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er fastsat på baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag for 2012 fremskrevet til 2015 med en garantiprocent på 10,0. For budgetoverslagsårene 2016 2018 er skatteindtægterne baseret på kommunens eget skøn for udviklingen i befolkningen og deres indkomster. Der er budgetteret med en skatteprocent for Furesø Kommune på 24,8 i 2015 og frem. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er i 2015 på 8.356,9 mio. kr., og svarer til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 218,4 t. kr., hvilket giver et indkomstskatteprovenu på 2.072,5 mio. kr. Grundlag for beregning af skatteprovenuet for 2015 er vist i den efterfølgende tabel 8.2. 29

Tabel 7.2. Grundlag for beregning af skatteprovenu i 2015. Mio.kr. Udskrivningsgrundlag (statsgarantien) Udskrivningsprocent Provenu Furesø 8.356,9 24,8 2.072,5 I tabel 8.3. vises udviklingen i udskrivningsgrundlaget og indkomsterne i perioden 2012 til 2018 for Furesø Kommune. Udskrivningsgrundlag for 2012 er endeligt opgjort mens 2013 og 2014 er baseret på KL s skøn. Udskrivningsgrundlaget for 2012 og 2013 er summen af udskrivningsgrundlagene i de tidligere Farum og Værløse Kommuner, mens udskrivningsprocenten for de pågældende år er en vægtet udskrivningsprocent for de to kommuner. Fra 2014 og frem er udskrivningsprocenten harmoniseret for de to kommuner. For 2015 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag angivet. I 2016-2018 er KL s skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget for Furesø Kommune anvendt som beregningsgrundlag. Tabel 7.3. Udvikling i udskrivningsgrundlaget 2012 2018 (1.000 kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Udskrivningsgrundlag 7.539.981 7.950.819 8.174.419 8.356.883 8.589.153 8.798.230 8.964.844 Udskrivningsprocent 26,0 25,0 24,8 24,8 24,8 24,8 24,8 Indkomstskatteprovenu 1.960.395 1.987.705 2.027.256 2.072.507 2.132.551 2.184.391 2.225.652 Udskrivningsgrundlag pr indbygger i kr. 197.382 208.153 212.416 218.355 222.074 224.347 226.185 Bidrag til det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er betegnelsen for det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2014 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87 som er den medfinansieringsgrænse, der er fastsat for 2015. Furesø Kommune har forhøjet sin udskrivningsprocent med 0,5 i 2008 og 0,1 i 2010, samt nedsat udskrivningsprocenten i 2013 med 1 procentpoint, og yderligere med 0,2 procentpoint i 2014. Samlet set har kommunen sænket skatten fra 2007 til 2014 med 0,6 procentpoint og skal derfor ikke længere bidrage til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat m.v. Selskabsskatterne for 2015 er beregnet og udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2013 (vedrørende indkomståret 2012). Furesø Kommune vil i 2015 modtage et skatteprovenu på 26,9 mio. kr. I budgetoverslagsårene er budgetteret med skatteindtægter svarende til 27,9 mio. kr. i 2016, 28,7 mio. kr. i 2017 og 29,2 mio. kr. i 2018. Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen i selskabsskatterne på landsplan. 30

Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt på 1,9 mio. kr. består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,6 mio. kr. og andel af bruttoskat efter pgf. 48 E i kildeskatteloven (forskerskat m.v.) på 1,3 mio. kr. Grundskyld (ejendomsskatter) I lighed med udskrivningsprocenten for personskatterne har det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium fastsat, at grundskylden også skal opkræves med en differentieret promille på 7,0 mellem de to tidligere kommuner. I budget 2014 er grundskyldspromillen blevet harmoniseret på Værløseniveau, således at der nu opkræves en grundskyldspromille på 21,5 i Furesø Kommune samlet set. Furesø Kommune får i budget 2015 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2011. Der er i 2015 budgetteret med et samlet provenu af grundskyld ekskl. produktionsjord på 272,1 mio. kr. Fordelingen er vist i nedenstående tabel 7.4. Tabel 7.4. Grundlag for beregning af grundskyldsprovenu. (mio. kr.) Grundværdi Promille Provenu Furesø 12.655,9 21,5 272,1 Derudover opkræves der grundskyld af produktionsjord, hvor der gælder særlige regler for beregningen, som er nærmere beskrevet under de specifikke bemærkninger på Økonomiudvalgets område. Det samlede provenu for grundskyld af produktionsjord er på 0,6 mio. kr. Til imødegåelse af klagesager på grund- og ejendomsværdierne er der i 2015 afsat et rammebeløb på 4,0 mio. kr. Grundværdierne er i budgetoverslagsårene 2016 2018 fremskrevet med KL s skøn på udviklingen i grundværdierne. Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Promillen for opkrævning af dækningsafgift for forretningsejendomme er i 2015 sænket fra 8,5 promille til 7,5 promille. Det samlede provenue fra dækningsafgifter betrår af tre dele. Størstedelen af provenuet kommer fra dækningsafgifterne af forskelsværdien for forretningsejendomme svarende til et provenu på 14,9 mio. kr. Promillen på forskelsværdien på offentlige ejendomme udgør 8,75 promille og provenuet heraf udgør 1,8 mio. kr. i 2015. Endeligt er promillen på offentlige ejendommes grundværdier på 10,75. Dækningsafgifterne af disse ejendomme udgør i 2015 0,9 mio. kr. Det samlede provenu fra dækningsafgifter udgør derfor 17,5 mio. kr. i 2015. 31

Udligning og generelle tilskud Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af: Landsudligning - udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Bloktilskud (statstilskud) - fordeles efter indbyggertal Tilskud til styrkelse af likviditet Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Særlige tilskuds- og udligningsordninger o Beskæftigelsestilskud o Skattepulje for 2013 o Skattepulje for 2014 o Skattepulje for 2015 o Tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer - Særtilskud o Tilskud til et generelt løft af ældreplejen og styrket kvalitet i ældreplejen o Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud o Udligning af selskabsskat o Tilskud til indfasning af folkeskolereformen o Udligning vedr. udlændinge o Pulje til kommuner med mange borgere i socialt udsatte boligområder I det følgende beskrives udligningen og de generelle tilskud for Furesø Kommune. I totalbudgettet fremgår det, at udligningen og de generelle tilskud i alt udgør en udgift på 20,3 mio. kr. i 2015. Dette er en konsekvens af, at kommunen modtager 286,4 mio. kr. i tilskud og udligning, mens den bidrager med 306,7 mio. kr. i 2015. Under de specifikke bemærkninger for Økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse af budgettet for tilskud og udligning. Som nævnt modtager Furesø Kommune i 2015 et særtilskud på 66,5 mio. kr. og en skattekompensation på 38,0 mio. kr. vedr. skattenedsættelsen i 2013 samt 13,8 mio. kr. vedr. nedsættelsen i 2014, og endeligt 1,5 mio. kr. vedr. nedsættelsen af promillen for dækningsafgifter, som indgår under tilskud og udligning. Ses der bort fra disse tilskud, der tilsammen giver kommunen en indtægt på 119,8 mio. kr. ville kommunen være bidragsyder til tilskuds- og udligningsordningerne med 140,1 mio. kr. 32

Figur 7.2. Indtægter vedr. tilskud og udligning i 2014. Figur 7.3. Udgifter vedr. tilskud og udligning i 2014 33

Udligning I udligningssystemet opgøres det, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Nettoudligningen omfatter således både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Et strukturelt overskud eller underskud viser, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Har en kommune et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud og omvendt ved et overskud. Tilsvarende gælder for hovedstadsudligningen dog med 27 pct. Furesø Kommune bidrager i 2015 med 289,4 mio. kr. til disse to udligningsordninger. I beregningen af landsudligning og hovedstadsudligning anvendes den alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur befolkningen i kommunen har. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Dermed er beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene meget følsom over for ændringer i befolkningstallet og befolkningssammensætning samt prognosen for skatteindtægterne. Korrektion vedrørende overudligning Overudligningen er en slags udligningsloft. Det indebærer, at en kommune højst kan aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Furesø Kommune bidrager i 2015 med 4,8 mio. kr. til denne udligningspulje. Statstilskud (Bloktilskud). Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne fordelt efter indbyggertal. Af det samlede bloktilskud er 3,0 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne samlet set overholder det niveau for serviceudgifterne der er aftalt mellem Staten og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. Furesø Kommunes befolkning udgør ca. 0,68 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Herudover yder Staten i 2015 et tilskud til kommunerne på 3,0 mia. kr. der skal styrke kommunernes likviditet. Heraf bliver 2,0 mia. kr. fordelt efter folketal. Den sidste 1,0 mia. kr. fordeles efter objektive kriterier. Furesø Kommune er ikke kommet i betragtning i fordelingen af de 1,0 mia. kr. Kommunen modtager derfor et samlet tilskud i 2015 på 89,0 mio. kr. Udligning vedr. selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat indgår i udligningen, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittets udlignes. Provenu af selskabsskat vedr. indkomståret 2012, som indgår i budget 2015, er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Furesø Kommune er i 2015 bidragsmodtager fra ordningen og modtager et tilskud på 6,5 mio. kr., idet Furesø Kommunes indtægter fra selskabsskat er lavere end landsgennemsnittet. Udligning vedrørende udlændinge I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter vedrørende udlændinge i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. Ordningen finansieres ved, at alle kommuner også de der får tilskud yder et bidrag. Bidraget opgøres ud fra kommunens beskatningsgrundlag. Kommuner med mange udlændinge vil således samlet få et tilskud, som overstiger kommunens bidrag (nettotilskud), mens kommuner med få udlændinge samlet vil yde et bidrag. Furesø Kommune modtager netto 3,3 mio. kr. i 2015. 34

Særtilskud Der ydes tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. I henhold til Sammenlægningsaftalen modtager Furesø Kommune 50 mio. kr. årligt frem til 2021. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i Hovedstadsområdet. Tilskuddet udgør i 2015 66,5 mio. kr. Samtidig bidrager Furesø Kommune til ordningen i 2015 med et tilsvar på 4,8 mio. kr. Tilskudspuljen finansieres af kommunerne i Hovedstadsområdet, med et bidrag der opkræves efter kommunernes andel af beskatningsgrundlaget. Derudover er der fra 2015 oprettet en tilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer. Furesø Kommune modtager ikke tilskud fra puljen men bidrager med et tilsvar på 2,9 mio. kr. Udviklingsbidrag sundhedsvæsenet Udviklingsbidraget er kommunernes medfinansiering af de regionale opgaver på udviklingsområdet. Hver kommune yder et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau til regionerne. Furesø Kommune skal i 2015 bidrage med 127 kr. pr. indbygger til regionerne svarende til i alt 4,9 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er en konsekvens af jobcenterreformen, hvor kommunerne fra 1. august 2009 overtog det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Tilskuddet skal benyttes til finansiering af den del af de forsikrede ledige som tidligere var under staten - enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Tilskuddet dækker både ydelsen og den aktive indsats, dvs. kommunes nettodriftsudgifter til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet, der i 2015 er på 51,1 mio. kr., vil blive midtvejsreguleret i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2016. Der gennemføres endvidere en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, når de kommunale regnskaber for 2014 foreligger. Dette sikrer, at kommunerne under ét kompenseres for de faktiske udgifter. Skattepulje I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015, blev der, ligesom i aftalen for 2014, afsat en pulje som kompenserer kommuner der sænker skatten i 2015 for tab af provenu. Dog er puljen i 2015 på 150 mio. kr. mens den i 2014 var på 250 mio. kr. Furesø Kommune har i 2015 sænket dækningsafgiftspromillen. Der er derfor i budgettet indregnet et tilskud fra puljen som følge af dette svarende til 1,5 mio. kr. som kompenserer kommunes tab af provenu fra skatter. Tilskud på ældreområdet Staten yder et samlet tilskud på 1.610 mio. kr. til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Furesø Kommunes andel af det samlede tilskud udgør 12,1 mio. kr. i 2015. 35