Proteinkvalitet i græs og bælgplanter



Relaterede dokumenter
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Den økonomisk bedste slætstrategi

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Proteinniveau til unge kvier

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

FASEFODRING MED PROTEIN

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Strategi for foderforsyning

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Sidste nyt om ensilering

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Dyrkning af kløvergræs

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Stofomsætning (stofskiftet)

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Beskrivelse af NorFor Plan

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

FODRING OG FODERPRODUKTION

Økologisk græsmarksproduktion og udnyttelse til mælkeproduktion. Intern rapport husdyrbrug Nr. 27 september 2010 Troels Kristensen (Red.

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Udnyttelse af bypass stivelse

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Kløvergræsmarken i centrum

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

Optimér den økologiske foderforsyning

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Fedtsyrer i frisk græs

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Grovfoder til får og geder

Transkript:

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014

Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort udbytte Høj fordøjelighed Passende proteinforsyning Så grovfoderet kan udgøre en så stor del af totalrationen som muligt! Men hvad er passende proteinforsyning?

Proteinforsyning drøvtyggere Forsyning af vommens mikrober med nedbrydeligt protein PBV Forsyning af koen med renprotein AAT Unedbrudt (by-pass) foderprotein Mikrobielt protein

Grovfoderprotein Kendetegnet ved høj nedbrydningsgrad i vommen og efter ensilering endnu højere (+ 10 %enheder) lav AAN/N andel AA følger i store træk total råprotein i nedbrydning og fordøjelighed Derfor er aminosyre-sammensætningen i grovfoder af mindre betydning

Proteinværdi af grovfoder afhænger derfor fortrinsvis af: Proteinindhold PBV Proteinnedbrydningsgrad AAT og PBV Fordøjelighed af unedbrudt foderprotein AAT Fordøjelighed af organisk stof, især kulhydrat AAT via mikrobiel syntese Høj foderoptagelse AAT via mere effektiv mikrobiel syntese, pga. højere passagehastighed

Proteinværdi af grovfoder afhænger derfor fortrinsvis af: Proteinindhold PBV Proteinnedbrydningsgrad AAT og PBV Fordøjelighed af unedbrudt foderprotein AAT Fordøjelighed af organisk stof, især kulhydrat AAT via mikrobiel syntese Høj foderoptagelse AAT via mere effektiv mikrobiel syntese, pga. højere passagehastighed

Hvad ønsker vi så? Hvis mangel på PBV i rationen: Høj proteinindhold Høj nedbrydningsgrad i vommen Hvis mangel på AAT (men tilstrækkelig PBV) i rationen: Lav nedbrydningsgrad Evt. høj proteinindhold (afhængig af PBV) Og altid, høj fordøjelighed af organisk stof, der sikrer høj foderoptagelse og mikrobiel syntese

Proteinværdi af afgrøder og ensilage Vakuum pose ensilering Ensilering i 90 dage Rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne

Bufferopløselighed ensilage (% N) AARHUS 85 75 65 55 45 35 25 Alm.rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne 15 10 15 20 25 30 35 Råprotein ensilage (% ts)

Bufferopløselighed ensilage (% N) AARHUS 85 75 65 55 45 35 25 15 y = x 15 25 35 45 55 Bufferopløselighed frisk (% N) Alm.rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Rødkløver Lucerne

Fordøjet råprotein (% ts) AARHUS Fordøjeligheder målt på får Rajgræs n=58, Rødkløver n=13 30 25 20 15 y = 0.957x - 3.32 R² = 0.99 y = 0.783x - 0.88 R² = 0.96 10 5 0 5 10 15 20 25 30 35 Råprotein (% ts)

Hvad betyder dette så for proteinværdien af græsser og bælgplanter? Rajsvingel, rajgræs, hvidkløver og lucerne har samme proteinnedbrydningsgrad ved samme proteinindhold Rødkløver har væsentligt lavere nedbrydningsgrad, men også lidt lavere totalfordøjelighed af proteinet men samlet set en fordel for proteinværdien for rødkløver for AAT værdien!

Det var så fodermiddelvurderingen! Men hvad siger køerne og litteraturen? Mht. proteintilgængelighed det samme som fodermiddelvurderingen, lavere nedbrydning i vommen, og lavere totalfordøjelighed for rødkløver sammenlignet med øvrige græsmarksafgrøder

Foderoptagelse og mælkeproduktion metaanalyse på 43 forsøgsled i 13 forsøg fra 11 publikationer alle udenlandske! N n (FK) Foder Mælk For. Led % Kg ts/d Kg/d Græs 7 9 (68,7) 20,0 27,6 Rødkløver 13 18 (67,0) 20,8 28,1 Lucerne 7 10 (62,4) 21,8 28,5 Hvidkløver 3 3 (74,0) 21,0 30,7

Kan proteinkvaliteten øges i græsmarksafgrøder og ensilage? Planteavl: Protein nedbrydningsgraden kan påvirkes med tanniner, PPO etc., men efter min mening ikke vigtigste avlsmål Dyrkning: Proteinniveau kan påvirkes, især ved gødskning, svært at styre i kløvergræs blandinger. Desuden via kløverandel og slætstrategi Ensilering: Begrænset forgæring (fortørring, ensileringsmidler som myresyre) reducerer forgæring og proteinnedbrydning og kan øge foderoptagelsen

Konklusion -Rødkløver har en lavere protein nedbrydning under ensilering og i vommen, og lidt lavere total proteinfordøjelighed sammenlignet med de øvrige græsmarksafgrøder -Samlet er den lavere proteintilgængelighed i rødkløver positiv for proteinværdien -Foderoptagelse af rødkløver er lidt højere end af græs, og lidt lavere end af lucerne mælkeproduktion følger foderoptagelse -Rødkløvers egenskaber passer bedst til rationer med høj PBV og lav AAT dvs. øko rationer

Tak for opmærksomheden