Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.sorringskole.dk Morgensang for alle hver dag kl. 7.50-8.00
Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/. Væsentligt for udvikling i 00/ De væsentligste fokusområder i skoleåret 00/0 har været Ny indskolingsstruktur i de nye bygninger og Løbe/læse-bånd. Ny indskolingsstruktur: Med de flotte nye bygninger kom også ønske om ny struktur. Der blev derfor afholdt pædagogiske dage med overskrifterne: Det er den indskoling, vi gerne vil se og arbejde i om år. Hvad hvis vi ikke har klasser?. Arbejdet fra disse dage er blevet afprøvet med godt resultat. Arbejdet er blevet evalueret og der er for skoleåret 0/0 sket forbedringer. Den nye struktur medført også behov for nye måder at undervise. Alle lærere kom på kursus i Cooperative learning, som sammen med læringsstile og LP-modellen har opkvalificeret arbejdet med klasseledelse og fokus på børn med særlige behov. Løbebånd : I skoleåret 00/0 er indført mere motion til alle. Det betyder, at alle elever og lærere hver dag løber 5 minutter i 0 uger. Vi startede op med, at det kun var eleverne fra. klasse og op som løb, men hurtigt ville indskolingen også være med, så nu løber alle. Løbebåndet har stor opbakning fra forældrene. Læsebånd : I vinterperioden med sne og frost så løber eleverne ikke, men de læser. Hver dag i 0 minutter. Første dag Løbebåndet blevet skudt i gang.
. Fremtidig udvikling Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/ Fra Sorring Skoles virksomhedsplan: Sorring Skoles primære opgave er elevernes læring og udvikling. Der er områder, som skolen vil have særlig fokus på de næste år. Fokus på læsning. Mål: At hovedparten af eleverne i. og.klasse ligger i gruppe A og B. At eleverne på mellemtrinnet fortsætter med at udvikle deres læsning, med særlig fokus på hastighed, indholdsforståelse og fagliglæsning. Fokus på Trivsel Mål: At skolen hele tiden arbejder for og er opmærksomme på at udvikle de positive og anerkendende relationer. For at fremme trivsel og læring. At have et fælles udgangspunkt til at tackle de situationer, hvor relationerne og samarbejde kommer på prøve. Fokus på Nye måder at tænke undervisning/læring på: Mål: At opfylde det overordnede mål, men med færre ressourcer og dermed færre personaler og færre undervisningsmaterialer. Fokusområde, som et enkelt lærerteam vil have særlig fokus på de næste år. It-touchskærme: Skolen er med i et treårigt udviklingsprojekt. Skolebestyrelsens fokusområder er: Sundhed, kost og trivsel, samt timefordelingsplaner.. Samlet vurdering Sorring Skole inde i en meget positiv udvikling. Skolen har dygtige lærere og pædagoger, som meget gerne deltager i kurser og udviklingsprojekter for at gøre Sorring Skole til en god skole for alle børn i Sorring og for det enkelte barn. Skolen har en del flere børn, som er blevet udredt eller skal udredes gennem skolepsykolog og på Børnepsykiatrisk afdeling, end andre skoler i kommunen (jf. Poul Skaarup). Disse børn kræver en stor ekstra indsatser for lærerne og pædagogerne i dagligdagen på Sorring Skole. Den økonomiske situation har gjort det svært at drive en skole som Sorring Skole. Vi har derfor valgt at lægge klasserne samme i skoleåret 0-0, så vi nu har sammenlagte klasser på.,. og. klassetrin. Den økonomiske situation har også bevirket at eleverne næsten kun får minimumstimetallet og at undervisningsmaterialekontoen er blevet beskåret.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign.
Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/ 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Ud over Læsning med fokus på mellemtrinnet, har skolebestyrelsen valg at følgende spind skal i fokus: Udvikling af faglighed og Læringsmiljø. Disse to spind er valgt, da de kommer omkring de fokusområder, som har været på Sorring Skole de foregående år, og det derfor giver mening at se om der her har været en udvikling. -------------------------------------------------------------------------------------------------- Dialogspindet Læsning er udfyldt at skolens læsevejleder og skoleleder. Jævnfør sidste års spind, så viser dette års spind, at det vi gør og hvor vigtigt der er for os er mere sammenfaldene end tidligere år. Det stimulerende læsemiljø for mellemtrinnet på Sorring Skole er dog undtagelsen skolen har fortsat lokalemæssige problemer på mellemtrinnet. Her er ingen grupperum eller små nicher til elevernes individuelle/gruppe arbejde. Sorring Skole har derfor svært ved at give eleverne fra.-6.klasse rum for ro og plads til børnenes individuelle læsning. Sorring Skole arbejder med en virksomhedsplan for læsning jævnfør punktet: strategi for læsning for elever. Dette skulle gerne bevirke, at status vedr. dette punkt stiger til - de næste skoleår. Udvikling af faglighed: Spindet er udfyldt af skolens lærere og drøftet på et pædagogisk udviklingsmøde. I forhold til sidst års spind, viser spindet i år, at det vi gør, er meget tættere på det, som er vigtigt for os, end det var tidligere år. Læringsmiljø er udfyldt af skolens lærere og derefter drøftet på et pædagogisk udviklingsmøde. Spindet viser nu, at vi er kommet tættere på et læringsgrundlag for den pædagogiske praksis, samt at It er blevet mere integreret i læreprocesserne.
Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/ Skolens 75 års fødselsdag 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultat viser en lille fremgang i forhold til sidste års læseresultater. Læsning er et fokuspunkt i skolens virksomhedsplan. Se også punktet vedr. læsning under skolens dialogspind. Dansklærerne på Sorring Skole ønsker at komme på kursus i den nyeste viden om læseundervisning. Vi håber, at vi på sigt, hvis økonomien tillader, kan opfylde dette ønske, og skolens læseresultater derved forbedres yderligere. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 5
Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 00/ 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Hvad med en skolestrukturdebat? Skolebestyrelsen på Sorring Skole ønsker, at Byrådet tager fat og viser mod til at kigge på skolestruktur, tildelingsmodel og overbygningsskolernes placering. Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 00: www.sorringskole.dk 9. Skolelederens anbefalinger Det er en spændende tid vi fortsat er inde i med mange og til tider svære udfordringer. Skolens hverdag er konstant under forandring. Det anbefales at skolerne tages med på råd, når beslutninger, der rammer hele skolens hverdag, sættes i søen. Vi har nogle utroligt gode skoler i Silkeborg, som fremkommer med rigtigt gode resultater derfor pas på, at denne udvikling ikke går i stå, og at det lokale præg og den lokale skoles muligheder for egen udvikling forsvinder. 6
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau, Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø,5,5 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på Skolen arbejder i øjeblikket på en virksomhedsplan for læsning på Sorring Skole. Planen forventes færdig i 0. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Læsevejlederen og skolelederen Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen
Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Læringsgrundlag,9, IT-integration,,8 Undervisningens tilrettelæggel,6,8 Fysiske rum,,8 Kreativ proces,,5 Læringsgrundlag Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? IT-integration i læreprocesser Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Vurderingerne bygger på: Vedr. Det fysiske rum er der stor forskel på om der tænkes på den nye bygning eller den gamle. Den nye bygning har flexible rammer som understøtter mange forskellige måder at lære på, hvor i mod dette ikke er tilfældet i de gamle bygninger. IT integreres forskelligt på de forskellige klassetrin. Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af: Hele lærergruppen
Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Systematik i uv.metoder, Progression enkelte fag,5,9 Progression tværfagligt Faglig evalueringskultur,,5 Fagligt fællesskab,, Systematik i uv.metoder Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer 0 Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Vurderingerne bygger på: Vedr. det faglige fællesskab og vurderingen på kun,: Sorring Skole har ikke fagligt fællesskab vedr. alle fag. Vi har faggrupper i dansk, matematik, natur/teknik og engelsk. De øvrige fag har et mere uformelt samarbejde. Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter Vurdering er foretaget af: Lærergruppen i fællesskab