Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse MODUL 5 Tværprofessionel virksomhed 3. semester Hold September 2011 x og y Modulbeskrivelse Modul 5 revideret d. 14. september 2012 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje nr. 29 af 24. januar 2008 med bilag.
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Velkommen til modul 5!... 4 Tema: Tværprofessionel virksomhed... 5 Læringsudbytte... 5 Centrale fagområder... 5 Modulets indhold og tilrettelæggelse... 6 Undervisnings- og arbejdsformer... 6 Indholdsbeskrivelse af undervisning i tværprofessionel virksomhed... 6 1. Emneområde: Sundhedsvæsenets rammer... 6 Emner... 7 Obligatorisk litteratur... 7 2. Emneområde: Tværprofessionel opgaveløsning... 8 Emner... 8 Obligatorisk litteratur... 8 3. Emneområde: Projektarbejde om tværprofessionel opgaveløsning i sundhedsvæsenet... 9 Emner... 10 Obligatorisk litteratur... 10 Fastlagt studieaktivitet... 10 Intern teoretisk prøve på modul 5... 11 Prøveform... 11 Mål for prøven... 12 Kriterier for det skriftlige projekt... 12 Vejledende projektdisposition... 13 Bestemmelser for den interne prøve... 14 Bedømmelse... 14 Modul 5 Hold September 2011 2
Om- og sygeprøve... 15 Klage- og ankemulighed... 15 Modul 5 Hold September 2011 3
Indledning Velkommen til modul 5! Modulbeskrivelsen skal vejlede dig som studerende i, hvad du skal arbejde med i den teoretiske og kliniske undervisning på Uddannelsesinstitutionen og, som en del af et projektforløb, på udvalgte kliniske undervisningssteder. Modulbeskrivelsen indledes med en beskrivelse af tema og læringsudbytte samt centrale fagområder, som er gengivet fra bekendtgørelsen. Efterfølgende beskrives modulets indhold, undervisnings- og arbejdsformer, litteratur og bedømmelsesformer. I undervisningen lægger vi vægt på faglig og pædagogisk progression og på at skabe sammenhæng mellem sygeplejefaget og de øvrige fagområder og give den studerende mulighed for at kombinere teoretisk viden med klinisk erfaring. De læringsmæssige aktiviteter i undervisningen tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med og det læringsudbytte, som de studerende skal opnå. Vi tilstræber varierede og differentierede arbejdsformer i den teoretiske undervisning for at tilgodese de studerendes forskellige læringsstile. Læringsprocesser tilrettelægges med henblik på, at den stsudernde udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og evne til refleksion. Vi forudsætter, at du som studerende har lyst til at lære, er engageret i dit studium og at du vedligeholder og anvender din portfolio. Vi forventer, at du er aktiv og reflekterende i samspil med undervisere og medstuderende i forhold til din læring, samt at du i projektforløbet udviser selvstændig studieaktivitet og samarbejdsevne. Vi forventer, at du udvikler en udforskende indstilling til sygepleje og det omgivende samfund og er opsøgende i forhold til at tilegne dig praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Uddannelsesinstitutionen foretager systematisk studenterevaluering af de teoretiske moduler. Evalueringen foregår elektronisk. Dette indebærer, at du modtager en mail til din studenter e-postadresse med link til et spørgeskema, som du forventes at besvare. Mailen modtager du mandag i samme uge som modul 5 afsluttes. Fredag i studieugen efter modul 5 lukkes for adgang til besvarelse af spørgeskemaet. Da studenterevalueringer er den vigtigste datakilde til Uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde, er vi meget taknemmelige for, at du giver dig tid til at besvare disse. Den forventede studenteraktivitet i et modul er angivet i ECTS point. ECTS point udgør en værdi, der tildeles studieelementer for at beskrive den arbejdsmængde, som den studerende skal præstere for at gennemføre elementerne jf. det europæiske meritoverførselssystem (ECTS). 1 ECTS point svarer til 25 studentertimer. 1 uge svarer til 1,5 ECTS point. Modul 5 Hold September 2011 4
Tema: Tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forbyggende tiltag. Modulet har en varighed svarende til 15 ECTS point. Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Centrale fagområder Teoretiske ECTS point Kliniske ECTS point Sygepleje 2 1 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin 2 1 Sundhedsinformatik 2 0 Sygdomslære 1 0 Organisation og ledelse 1 0 Jura, herunder social- og sundhedslovgivning Sociologi - sundhedsantropologi 1 1 3 0 Modul 5 Hold September 2011 5
Modulets indhold og tilrettelæggelse På modul 5 indgår såvel teoretisk som klinisk undervisning. Med udgangspunkt i modulets tema er undervisningens indhold organiseret i tre emneområder: Sundhedsvæsenets rammer, tværprofessionel opgaveløsning og projektarbejde om tværprofessionel opgaveløsning i sundhedsvæsenet. Undervisningen inden for de tre emneområder foregår på tværs af modulets fagområder og er relateret til eksemplariske patientsituationer/-forløb. Projektarbejdsformen anvendes i den hensigt at bringe teori og praksis i spil i undervisningen. Den kliniske undervisning indgår i projektforløbet og kan foregå som feltstudier i relevante institutioner, offentlige lokaliteter og på arbejdspladser m.v. Kliniske studier kan også foregå ved kontakt til relevante myndigheder, faggrupper, sundhedsinstitutioner, patientorganisationer mv. Der indgår en fastlagt studieaktivitet relateret til IT-baseret kommunikation og samarbejde. Der undervises og trænes i udvalgte metoder i sygeplejen, generelle studiemetoder og metoder relateret til udvikling og forskning. På modul 5 er der fokus på studiemetoder refleksion, skriftlig og mundtlig formidling, internationale og -interkulturelle kompetencer og IT-baserede studiekompetencer i form af avanceret vidensøgning, teoretiske og kliniske metoder projektarbejdsformen og forskningsmetoder samfundsvidenskabelig tilgang til viden". Modul 5 afsluttes med en intern teoretisk prøve. Undervisnings- og arbejdsformer På modulet indgår lærerstyret undervisning i form af forelæsninger, dialogbaseret klasseundervisning med individuelle øvelser og gruppearbejde. Den lærerstyrede undervisning er placeret dels som oplæg til projektet og dels som undervisning undervejs i projektarbejdsprocessen med henblik på igangsætning og faglig inspiration. Alle emneområder sættes i spil før projektforløbet påbegyndes. I projektforløbet arbejdes med modulets fagområder integreret, og undervisningen er problemorienteret, deltagerstyret og gruppebaseret med vejledning. Den fastlagte studieaktivitet indgår som en af de valgte dataindsamlingsmetoder i projektopgaven, og de kliniske studier indgår som empirisk grundlag. Dele af undervisningen kan foregå på engelsk. Modulets litteratur omfatter såvel obligatorisk som selvvalgt litteratur. På modul 5 er der krav om min. 200 siders selvvalgt litteratur. Den selvvalgte litteratur indgår i projektopgaven enten som direkte reference eller som baggrundslitteratur. Fortegnelse over modulets selvvalgte litteratur indgår i dokumentationsdelen i den studerendes portfolio. Indholdsbeskrivelse af undervisning i tværprofessionel virksomhed 1. Emneområde: Sundhedsvæsenets rammer Der er fokus på følgende læringsudbytte: Modul 5 Hold September 2011 6
At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. Emner Sundhedsvæsenets regulering, struktur, organisation og opgaver. Aktører i sundhedsvæsenet og tværprofessionelt samarbejde. Kommunikation og informationsteknologi rettet mod dokumentation, kvalitetsudvikling og sikring. Obligatorisk litteratur Sundhedsvæsenets regulering, struktur, organisation og opgaver Bille M & Nielsen A 2009. Struktur og opgaver i sundhedsvæsenets institutioner. I: M Danielsen (red.). Sundhedsvæsenet på tværs -opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus, 1. udg., s. 57-89. Socialministeriet 2008. Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 941 af 01/10/2009. Kap. 14 og 19, 16 sider https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126342 Sundhedsministeriet 2008. Sundhedsloven, LBK nr. 95 af 7. februar 2008, s. 1-41 http://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114054 Aktører i sundhedsvæsenet og tværprofessionelt samarbejde Danielsen M 2009. Sundhedsvæsenets aktører. I: M Danielsen (red.). Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus, 1. udg., s. 17-36. Sundhedsministeriet 2008. Autorisationsloven. LBK nr. 1350 af 17/12/2008. Kap. 1,2,3,4,5,6,7,8,13, 27, 9 sider https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=121913 Kommunikation og informationsteknologi rettet mod dokumentation, kvalitetsudvikling og sikring Den tværoffentlige organisation Sammenhængende digital sundhed i Danmark 2007. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 2012, s. 25-41 http://www.regioner.dk/sundhed/sundheds- IT/National+strategi+for+digitalisering+af+sundhedsv%C3%A6snet.aspx Dragsted L 2011. Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it-systemer og it-sikkerhed. I: Erdmann LW (red.). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, København, 1. udg., s. 101-108. Erdmann LW 2011. It som værktøj i det danske sundhedsvæsen. I: LW Erdmann (red.). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, København, 1. udg., s. 11-20. Film om det Fælles Medicinkort FMK http://nsi.dk/projekter/fmk/forsundhedsprofessionelle/film_om_fmk.aspx Gøeg KR et al. 2011. Kliniske informationssystemer. I: LW Erdmann (red.). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, København, 1. udg., s. 21-39. Hulbæk L 2011. Telemedicin og e-kommunikation. I: LW Erdmann (red.). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, København, 1. udg., s. 73-93. Kommunikation og elektroniske medicinmoduler, s. 1 http://pro.medicin.dk/specielleemner/emner/315472 Modul 5 Hold September 2011 7
Madsen I & Nielsen HP 2011. It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling. I: LW Erdmann (red.). Sundhedsinformatik i klinisk praksis. Gads Forlag, København, 1. udg., s. 41-49. Mainz J et al. 2011. Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? I: Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, 1. udg., s. 19-33. NSI-National Sundheds-IT, NSI-strategisk grundlag, opgaver og organisering, s. 1-14 http://www.nsi.dk/om_os/visionmission.aspx Sundheds og forebyggelsestilbud, s. 1 https://www.sundhed.dk/profil.aspx?id=73610.1 2. Emneområde: Tværprofessionel opgaveløsning Der er fokus på følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. Emner Folkesundhed herunder sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning. Rehabilitering herunder samarbejde om patientforløb. Obligatorisk litteratur Folkesundhed herunder sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning Beyer N & Puggaard L 2008. Fysisk aktivitet og ældre. Sundhedsstyrelsen, København, s. 6-14, 41-54 http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/fysisk_aktiv/fysakt_aeldre_jul08.pdf Bonde JP et al. 2003. Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag. I: JP Bonde et al. (red.). Miljø- og arbejdsmedicin, FADL s Forlag, København, 2. udg., s. 27-35. (Fronter) Diederichsen F 2009. Social ulighed i sundhed årsager, analyser og indsatser. I: F Kamper-Jørgensen, F Almind & BB Jensen. Forebyggende Sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, København, 5. udg., s. 249-256. Eriksen TH & Sørheim TA 2005. Kulturforskelle kulturmøder i praksis. Munksgaard, København, s. 238-254. Helman CG 2007. Culture, Health and Illness. Hodder Arnold, London, 5. udg., s. 128-139. (Fronter) Iversen L 2011. Livsstil og helbred. I: R Lund, U Christensen & L Iversen. Medicinsk Sociologi- sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. Munksgaard Danmark, København, 2. udg., s. 85-104. Jensen BB 1997. A case of two paradigmes within health education. I: Health Education Research, vol. 12, nr 14, s. 419-428. (Fronter) Kamper-Jørgensen F 2009. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: F Kamper-Jørgensen, G Almind & BB Jensen (red.). Forebyggende Sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, København, 5. udg., s. 21-42. Kamper-Jørgensen F 2009. Analyse af sundhedsproblemer. I: F Kamper-Jørgensen, G Almind & BB Jensen (red.). Forebyggende Sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, København, 5. udg., s. 43-67. Lund R 2011. Sociale relationer og helbred. I: R Lund, U Christensen & L Iversen. Medicinsk Sociologi- sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. Munksgaard Danmark, København, 2. udg., s. 63-84. Mabeck CE 2009. Den motiverende samtale. I: F Kamper-Jørgensen, G Almind & BB Jensen (red.). Forebyggende Sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, København, 5. udg., s. 43-67. Modul 5 Hold September 2011 8
Madsen M 1998. Epidemiologisk Metode. I: M Lorensen (red.). Spørgsmålet bestemmer metoden. Universitetsforlag, København, s. 138-164. Mogensen HO & Whyte SR 2007. Sundhedens veje. I: V Steffan (red.). Sundhedens veje grundbog i sundhedsantropologi. Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg., s. 7-22. (Fronter) Rasmussen K, Bonde JP & Mikkelsen S 2003. Miljø, arbejde og sygdom - en introduktion. I: JP Bonde et al. (red.). Miljø- og arbejdsmedicin. FADL s Forlag, København, 2. udg., s. 270-280. (Fronter) Tønnesen H et al. 2005. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, København http://www.sst.dk Vallgårda S 2000. Om at styre menneskers liv. Danske myndigheders tiltag for at reducere sygelighed og dødelighed 1750 2000. I: Tidsskrift for Sygeplejeforskning, årg. 16, nr. 2, s. 9-26. (Fronter) Villadsen B 2007. Patientundervisning skal forankres teoretisk. I: Sygeplejersken, årg. 107, nr. 5, s. 41-44. www.sygeplejersken.dk Vinther-Jensen K 2000. Empowerment i det sundhedsfremmende arbejde. Tidsskrift for Sygeplejeforskning, årg. 16, nr. 2, s. 35-53. (Fronter) Rehabilitering herunder samarbejde om patientforløb Borg T 2003. Brugernes perspektiv på egen livsførsel under rehabilitering - og tværfaglighed. I: Ergoterapeuten, årg. 64, nr. 11, s. 24-27. (Fronter) Burton C 2000. A description of nursing role in stroke rehabilitation. I: Journal of Advanced Nursing, vol. 32, nr. 1, s. 174-181. (Fronter) Cohen M et al. 2005. Recovery og Rehabilitering. Århus Kommune, s. 1-36 http://195.41.32.70/files/aak/aak/content/filer/magistratens_1._afdeling/socialafdelingen/organisationsin dgangen/csu/publikationer/rapporter/recoveryrapport.pdf Easton KL 1999. The Poststroke Journey: From Agonizing to Owning. I: Geriatric Nursing, vol. 20, nr. 2, s. 70-75. (Fronter) Hjortbak E & Hjortbak BR 2010. Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I: M Danielsen (red.). Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus, 1. udg., s.231-248. Hopen L 2008. Pædagogiske udfordringer i sundhedssektoren kræver nye samarbejdsformer. I: BK Nielsen (red.). Sygeplejebogen 2, 1. Del. Gads Forlag, København, 2. udg., s. 275-279, 290-296. (Fronter) MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum Danmark 2004. Hvidbog om rehabilitering, s. 14-21, 81-90 http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/hvidbog/hvidbog.pdf MarselisborgCentret 2005. ICF - Den danske Vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand, s. 1-20 http://www.sst.dk/publ/publ2005/sesi/icfvejl/icfvejl.pdf Plate C 2000. Sociale netværk - et sundhedsfremmende perspektiv, Munksgaard, København, 1. udg., s.155-178. 3. Emneområde: Projektarbejde om tværprofessionel opgaveløsning i sundhedsvæsenet Der er fokus på følgende læringsudbytte: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. Modul 5 Hold September 2011 9
At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. Emner Litteratursøgning. Projektarbejdsformen. Forskningsmetoder. Obligatorisk litteratur Litteratursøgning Bjørk IT & Solhaug M 2008. Fagutvikling og forskning i klinisk sygepleje. En ressursbok, Akribe, 1. utg. Oslo, s. 55-81. Projektarbejdsformen Olsen PB & Dahl T (red.). 2008. Problemorienteret projektarbejde. Roskilde Universitetsforlag, 3. udg., s. 25-44. Forskningsmetoder Harboe T 2006. Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg, 4. udg., s. 31-59. Kvale S & Brinkmann S 2009. Interview. Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København, 2. udg., s. 143-161, 223-239. Spradley JP 1980. Participation Observation. Harcourt Brace Jovanovitch Publishers, s. 42-48. Fastlagt studieaktivitet Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod IT-baseret kommunikation og samarbejde er en forudsætning for at den studerende kan påbegynde den mundtlige del af den interne prøve på modul 5 jf. BEK. Nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2 pkt. 4.5. Studieaktiviteten indgår i modulets projektarbejde og relateres til projektforløbets dataindsamlingsdel. Den fastlagte studieaktivitet består af 2 dele: Del 1: Hver studerende foretager litteratursøgning mhp. afklaring af temaer til en interviewguide rettet mod at indhente viden om samarbejde og kommunikation herunder IT-baseret kommunikation og dokumentation relateret til tværprofessionel opgaveløsning. Litteratursøgningsprocessen beskrives dvs. søgeprofil, søgestrategi, resultat af søgning og udvælgelse af litteratur. Derudover redegør hver studerende kort for de fundne referencer evt. ved brug af en litteraturmatrice. Del 2: Projektgruppen udarbejder en interviewguide på baggrund af hver studerendes indhentede viden om: temaer rettet mod at indhente viden om samarbejde og kommunikation herunder IT-baseret kommunikation og dokumentation relateret til tværprofessionel opgaveløsning. øvrige temaer som kan være relevante for projektets problemformulering. Modul 5 Hold September 2011 10
Interviewguide med referencer og beskrivelser af litteratursøgninger vedlægges som bilag til projektopgaven. Hver enkelt studerendes deltagelse i den fastlagte studieaktivitet godkendes og dokumenteres af underviser i forbindelse med projektvejledningen. Dokumentationen tilgår Uddannelsesinstitutionens studieadministration med kopi til dokumentationsdelen i den studerendes portfolio. Godkendelse finder sted før aflevering af det skriftlige projekt. Deadline fremgår af skemaet. Intern teoretisk prøve på modul 5 Hensigten med den interne prøve på modul 5 er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået modulets læringsudbytte. Bedømmelsesgrundlaget er en gruppefremstillet skriftlig projektopgave og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige gruppeeksamination. En studerende, der er tilmeldt modul 5, er samtidig tilmeldt den tilhørende interne prøve på modulet med mindre, den studerende senest 2 uger efter modulstart har afmeldt fra prøven skriftligt til Uddannelsesinstitutionens studieadministration. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven af hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. Uddannelsesinstitutionen kan fravige den fastsatte frist for afmelding, hvor den studerende er forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom dokumenteret med en fritekst-erklæring 1, eller hvor der for den studerende gør sig udsædvanlige forhold gældende jf. 5 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Forudsætningen for, at den studerende kan påbegynde den mundtlige del af prøveforløbet på modul 5, er godkendt deltagelse i den fastlagte studieaktivitet på modul 5 jf. BEK. nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2 pkt. 4.5. Prøveform og prøvens tilrettelæggelse Prøvens grundlag En projektopgave der skal indeholde elementer fra samtlige 3 emneområder på modul 5. Projektet skal omhandle et sygeplejefagligt perspektiv og et perspektiv fra mindst én anden sundhedsprofession. Den interne prøve bygger på obligatorisk og selvvalgt litteratur fra alle modulets fagområder relevant for projektets tema. Prøveforløb Skriftlig del: Projektarbejdet gennemføres i grupper af max. 5 studerende. Hver gruppe tildeles 4 lektioners vejledning. Vejleder skal godkende projektets problemformulering. Mundtlig del: Forberedelse i 3 dage. Ved den mundtlige gruppeeksamination disponerer hver studerende over 5 minutter til et mundtligt oplæg. Derefter er der afsat 5 minutter pr studerende til eksamination. Karakterfastsættelse og tilbagemelding: 20 minutter pr. gruppe. 1 Skriftlig sygemelding udfærdiget af en læge. Modul 5 Hold September 2011 11
Mål for prøven At den studerende kan: Identificere og præsentere en tværprofessionel sundhedsfaglig problemstilling relateret til patientforløb med fokus på sundhedsfremmende, -bevarende og sygdomsforebyggende tiltag og argumentere for problemstillingens faglige og samfundsmæssige relevans. Afgrænse problemstillingen til en sundhedsfaglig problemformulering, der rummer et sygeplejefagligt perspektiv og et fagligt perspektiv fra mindst én anden sundhedsprofession. Bearbejde det sundhedsfaglige problem i henhold til kriterier for det skriftlige projekt. Inddrage praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden herunder samfundsvidenskabelig teori til belysning af det sundhedsfaglige problem. Demonstrere viden og forståelse i forhold til ansvar og kompetencer relateret til de for projektet aktuelle sundhedsprofessioner herunder diskutere disse professioners bidrag til en flerfaglig opgaveløsning. Identificerer etiske og retlige aspekter relateret til mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår, og forklare disse aspekters betydning for udøvelse af sygepleje og tværprofessionelt samarbejde om patientforløb. Give eksempler på hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes til at dokumentere og kvalitetssikre sundhedsfaglige ydelser. Demonstrere transparens og stringens i den skriftlige fremstilling. Kriterier for det skriftlige projekt Omgang: Der inddrages og refereres til min. 400 siders litteratur fordelt med 200 siders obligatorisk litteratur og 200 siders selvvalgt litteratur. Det skriftlige projekt afgrænses til ca. 43.200 tegn med mellemrum. Resultaterne af projektgruppens fastlagte studieaktivitet indgår i relevante dele af projektopgaven. Beskrivelse af litteratursøgning, resultater og interviewguide vedlægges som bilag til projektopgaven. Fortegnelse over modulets selvvalgte litteratur for hver studerende vedlægges projektopgaven. Udformning: Projektet udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning og jf. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i opgaver og projekter, Fronter > Generel studieinformation > Retningslinjer. Juridiske formalia: På projektopgavens forside bekræfter hver studerende med sin underskrift, at projektet herunder de individuelle dele er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jf. 18 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. På projektopgavens forside tilkendegiver hver studerende med sin underskrift, hvorvidt den studerende tillader, at opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt relevante fagpersoner ved samarbejdende institutioner jf. 51i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser og jf. LBK nr. 202 af 27. februar 2010 af lov om ophavsret. Modul 5 Hold September 2011 12
Aflevering: Projektet afleveres i 3 eksemplarer til Uddannelsesinstitutionens studieadministration senest 3 hverdage før det mundtlige prøveforløb påbegyndes. Vejledende projektdisposition Indledning Indledningen er en vejledning til læseren. Denne indeholder motivation for valg af problem-/emneområde for projektet og må gerne have afsæt i subjektive forhold. Her beskrives hvilken/hvilke funktion (er) inden for sygeplejerskens virksomhedsområde, som problem-/emneområdet berører, samt hvilken relevans det har for den tværprofessionelle indsats relateret til patientforløb og sundhed i samfundet. Problemstilling Ud fra emneområde/tema identificeres en problemstilling. Problemstillingen beskrives dvs. I beskriver hvordan, hvor, hos hvem, under hvilke omstændigheder og sammenhænge, problemet fremtræder herunder dets tværprofessionelle og samfundsmæssige relevans. Heri indgår en litteraturgennemgang af, hvad andre har skrevet om problemstillingen. Afgrænsning af problemstilling til en problemformulering Problembeskrivelsen munder ud i en afgrænsning, hvor I beslutter, hvilket konkret problem inden for jeres valgte problemstilling I vil arbejde videre med altså I udarbejder en problemformulering. Det valgte sundhedsfaglige problem (det formulerede problem) skal kunne belyses ud fra en sygeplejefaglig vinkel tilligemed ud fra mindst én anden sundhedsprofessions vinkel. Metode I metodeafsnittet skal I, med begrundelser hentet fra litteratur om forskningsmetoder, redegøre for disse forhold dvs. hvilke(n) metode(r),(dataindsamlingsmetode (r) og analysemetode (r)) I anvender til bearbejdning af projektets problem. Etiske og juridiske overvejelser relateret til undersøgelsen af problemet beskrives Det er et krav at en af de valgte metoder er kvalitative interviews med anvendelse af interviewguide. Empiri I skal her kort beskrive og begrunde, hvordan empirien er indsamlet jf. jeres valgte metode(r). Litteratursøgning Her beskrives hvordan I søger litteratur dvs. søgeprofil, -strategi, resultat af søgning, udvælgelse af litteratur. Teorivalg og præsentation I skal her kort beskrive og begrunde jeres valg af teoretikere og teorier herunder beskrive, hvordan I ser teoriernes anvendelighed til analyse af den valgte empiri. Empiri Her præsenterer I empiriske data. Teori I skal her kort redegøre for de teorier, som I vælger at bruge til at analysere empirien med i forhold til problemformuleringen. Endvidere redegøres for, hvordan teorierne forholder sig til hinanden. Analyse Relateret til opgavens problemformulering analyseres empiri ved hjælp af de valgte teorier og begreber dvs. empirien bearbejdes med empirien. Egen fortolkning og vurdering er ikke relevant at inddrage her. Modul 5 Hold September 2011 13
Diskussion Analysens resultater diskuteres dvs. fortolkes og vurderes i forhold til det sygeplejefaglige problem. Konklusion Væsentlige pointer trækkes frem og der svares på projektets problemformulering i form af løsning på problemet med opstilling af løsningsforslag. Perspektivering Her fremsættes hvilke implikationer og konsekvenser projektets konklusion kan have for det tværprofessionelle samarbejde samt for borgerens sundhed i en samfundsmæssig sammenhæng. Evt. kan I pege på nye eller andre måder at undersøge projektets problem på, som vil uddybe, supplere og befæste de resultater, I har opnået. I perspektiveringen kan I skrive jeres holdning til, hvor I mener det tværprofessionelle samarbejde bør bevæge sig hen med hensyn til det problem, I har arbejdet med. Bestemmelser for den interne prøve Prøven aflægges på dansk evt. på svensk eller norsk. Hvor forholdene gør det muligt, kan Uddannelsesinstitutionen tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge prøven på fremmedsprog jf. 16 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Skriftlig og begrundet ansøgning indgives til Uddannelsesinstitutionens studieadministration senest 2 uger efter modulstart. Særlige prøvevilkår fx i form af forlænget tid kan tilbydes studerende med funktionsnedsættelse eller med et andet modersmål end dansk, såfremt Uddannelsesinstitutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille alle studerende i prøvesituationen jf. 17 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Skriftlig og begrundet ansøgning indgives til Uddannelsesinstitutionens studieadministration senest 2 uger efter modulstart, såfremt den studerende ikke tidligere med samme begrundelse har opnået Uddannelsesinstitutionens tilladelse dertil. Er projektet afleveret senere end det fastsatte tidspunkt, medfører det, at projektet betragtes som ikke afleveret, og en prøvegang er dermed brugt, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. 5 i BEK nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Er prøven ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Den studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis der er tale om usædvanlige forhold jf. 6 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Bedømmelse Bedømmelsen foretages af den underviser, som har vejledt og eksamineret den studerende samt en underviser udpeget af uddannelsesinstitutionen. Der foretages en individuel bedømmelse på grundlag af en samlet vurdering af det skriftlige, gruppefremstillede projekt, det individuelle mundtlige oplæg og den studerendes præstation ved den mundtlige gruppeprøve. Bedømmelsen foretages i henhold til mål og kriterier for den interne prøve på modul 5. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen jf. BEK. nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Modul 5 Hold September 2011 14
Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få væsentlige mangler ift. at opnå mål og kriterier for den interne prøve på modul 5.. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår af Prøvedatoer, Fronter > Prøver. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutions studieadministration. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på modul 5. Klage- og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på modul 5 indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. 5 og 39 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. 5 og 45 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt omprøve med nye bedømmere. Omprøve kan resultere i en lavere karakter jf. 43, 44 i BEK. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser. Yderligere om klage og ankemulighed kan læses i Generelle retningslinjer for prøver og anden bedømmelse, Fronter > Studieordning > Lokalt tillæg til Studieordning. Modul 5 Hold September 2011 15