BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen)

Relaterede dokumenter
BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

katter samt tilskud og udligning

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Katter, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

16. Skatter, tilskud og udligning

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Katter, tilskud og udligning

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Skatter, generelle tilskud og udligning

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. 2. behandling af Budget

Frederikshavn Kommune Budget

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

16. Skatter, tilskud og udligning

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Indtægtsprognose

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Frederikshavn Kommune Budget

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Bilag 5 Skatteindtægter

Budgetnotat vers. 4 pr. 29. september 2016 Revideret

Skatteprocenter. Indkomstskat

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

Skatter, generelle tilskud og udligning

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Indtægtsprognose budget

Notat. Indtægter Indledning

Økonomiaftalens elementer, for så vidt angår finansiering gennemgås og elementernes konsekvenser for Hvidovre Kommune beskrives.

Notat. Budget indtægter. Indledning

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Indtægtsprognose

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Furesø Kommune - Budget 2013 Hovedkonto 07 Økonomiudvalget

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Indtægtsprognose

Notat om skatteindtægter

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Skatter, generelle tilskud og udligning

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Generelle bemærkninger til budget 2019 samt budgetoverslagsårene

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

I materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019.

Budgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010

Bilag 5. Tilskud og udligning

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

genn Indtægtsprognose

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Transkript:

Til: Økonomiudvalget BILAG 4 - Budgettering af skatteindtægter (Opdateret til 2. behandlingen) Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2014-2017, som indgår i Borgmesterens Total 2014-2017 til tets 2. behandling d. 9. oktober 2013 i Byrådet. Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af skatteindtægterne. 25. september 2013 Sags id: 190-2013-639 Center for Administration og udvikling - Budgetafd. Stiager 2 3500 Værløse Set i forhold til indtægtstet fra tets 1. behandling er der foretaget følgende ændringer, som indgår i tets 2. behandling, som er vist nedenfor: Ændringer på indtægtstet mellem tets 1. og 2. behandling 2014 2015 2016 2017 Personskatter Ændringer i udgangsåret 2012-13.706-13.985-14.260 Ændring pga. nedjustering af vækstskøn 17.362 9.363 981 Nettovirkning. personskat 3.655-4.622-13.278 Grundskyld og dækningsafgift 825 847 871 894 I alt skatter 825 4.502-3.751-12.384 Tilskud og udligning Udligning 79-5.799 2.042 8.616 Ændring ekskl. tilskud fra skattepuljen 904-1.297-1.709-3.768 Tilskud fra skattepuljen -6.180-4.120-4.120-2.060 Samlet nettovirkning -4.372-6.713-7.537-9.597 (-) = Merprovenu 1

Som det fremgår af tabellen er der en likviditetsforbedring i alle årene 2014 2017. Der er givet en nærmere forklaring til ændringerne under punkterne til personskat, grundskyld og dækningsafgift. For tilskud og udligning er ændringerne beskrevet i bilag 5 tilskud og udligning. Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) 3. Selskabsskat 4. Anden skat pålignet visse indkomster I nedenstående tabel 1 ses fordelingen af kommunens skatteindtægter på i alt 2,34 mia. kr. Tabel 1: Oversigt over skatteindtægter 2014 2017 BF 2014 Statsgaranti BF 2014 Selv. BO 2015 BO 2016 BO 2017 Indkomstskatter -2.043.585-2.025.603-2.078.989-2.129.649-2.180.023 Grundskyld -252.011-252.011-263.926-276.401-288.629 Dækningsafgift m.v. -19.750-19.750-19.750-19.750-19.750 Selskabskatter -18.640-18.640-20.392-20.984-21.319 Anden skat -1.764-1.764-1.797-1.825-1.850 I alt skatter -2.335.751-2.317.769-2.384.854-2.448.608-2.511.572 I borgmesterens oplæg er der lagt op til, at skatten både harmoniseres og nedsættes fra 2014. Mindreprovenuet med de foreslåede skattenedsættelser er vist i tabel 2. I forslaget er der teret med, at kommunen får det maksimale tilskud fra skattepuljen. Jf. tabel 2. Tabel 2: Beregning af mindre provenu og tilskud ved en skattenedsættelse fra 2014 Provenutab, mio. kr. 2014 2015 2016 2017 I alt Personskat (-0,1 pct.point) 8,2 8,4 8,6 8,8 34,0 Grundskyld (-2,9) prom.point) 34,5 36,1 37,8 39,5 147,9 Dækningsafgift. erhvervsejd. (-1,0 prom. point) 2,0 2,0 2,0 2,0 8,0 Samlet provenutab 44,7 46,5 48,4 50,3 189,9 Tilskud, mio. kr. 1) Kompensationsprocent 75% 50% 50% 25% Personskat -12,4-8,2-8,2-4,1-33,0 Grundskyld -25,9-17,2-17,2-8,6-69,0 Dækningsafgift. erhvervsejendomme -1,5-1,0-1,0-0,5-4,0 Samlet kompensation -39,7-26,5-26,5-13,2-105,9 Ad.1: Tilskuddet beregnes i alle årene med udg. pkt. i provenutabet i 2014, hvilket betyder at tilskuddet ikke pris- og lønfremskrives 2

Personskat: Udskrivningsprocenten for personskat nedsættes med 0,1 pct. point til en fælles udskrivningsprocent for Furesø Kommune fra 2014 på 24,8. Det skal bemærkes, at tilskuddet rent teknisk beregnes ud fra en sammenvejet personskatteprocent på 25, hvilket betyder, at kommunen forventes at modtage et tilskud svarende til, at skatteprocenten nedsættes med 0,2 pct. point fra 25 til 24,8. Grundskyld: Promillen for opkrævning af grundskyld opkræves fra 2014 med en fælles promille for Furesø Kommune på 21,5. I 2013 opkræves grundskylden med henholdsvis 28,5 promille i Farum og 21,5 promille i Værløse. Rent teknisk er grundskylden hidtil opkrævet med en sammenvejet gennemsnitspromille på 24,43. Når grundskylden i 2014 harmoniseres og opkræves med en promille på 21,5 betyder det reelt en skattenedsættelse på 2,9 prom.point. fra 2014. Dækningsafgift af erhvervsejendomme: Dækningsafgiften kan højst opkræves med en promille på 10. En nedsættelse af promillen fra 2014 med 1,0 prom.point betyder, at Furesø Kommune opkræver dækningsafgift af erhvervsejendomme med en promille på 8,5. I økonomiaftalen for 2014 indgår en aftale om, at nogle kommuner skal have mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 250 mio. kr. Hvis disse skatteforhøjelser skal holdes inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr., derfor er der i 2014 etableret en tilskudsordning for de kommuner, der vælger at sætte skatten ned. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Tilskuddet i årene 2015 2017 beregnes med udgangspunkt i provenutabet fra 2014. Den samlede tilskudsramme udgør herefter 187,5 mio. kr. i 2014, 125 mio. kr. i 2015 og 2016, og 62,5 mio. kr. i 2017. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt med de nævnte procenter. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 250 mio.kr., vil de kommuner, der har de absolut største skattenedsættelser få reduceret deres tilskud. 3

Det skal bemærkes, at der i modsætning til skattekompensationen fra 2013 ikke stilles krav om, at kommunernes beskatningsniveau skal være højere end landsgennemsnittet for at blive kompenseret for skattenedsættelsen. Der skal ikke søges om at få del i puljen. Tildelingen af kompensationsbeløbet sker automatisk, når Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget kommunernes skatteoplysninger fra de vedtagne ter. En skattenedsættelse for personskatten på 0,1 pct.point, for grundskylden med 2,9 prom.point og for dækningsafgift af erhvervsejendomme med 1,0 prom.point vil, som det fremgår af tabel 2 give kommunen et samlet mindre provenu i 2014 på 44,7 mio. kr., 46,5 mio. i 2015, 48,4 mio. kr. i 2016 og 50,3 mio. kr. i 2017. Der er i borgmesterens forslag forudsat maksimalt tilskud for den samlede skattenedsættelse, hvilket i perioden 2014-2017 svarer til et samlet tilskud på 106 mio. kr. fordelt med 39,7 mio. kr. i 2014, 26,5 mio. k. i 2015 og 2016 samt 13,2 mio. kr. i 2017. 1. Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af provenuet fra personskatten, som udgør ca. 87 pct. af de samlede skatteindtægter. Som det fremgår af tabel 1 forventes kommunen ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2014 fra personskatterne på 2,044 mia. kr. Følgende forudsætninger ligger til grund for tering af personskatteindtægterne i forslaget: I 2014 er anvendt statens skøn for udskrivningsgrundlaget 1 og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Statsgarantien udmeldes kun for ét år ad gangen. Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er vist i tabel 3. Fra 2014 skal personskatten i Furesø Kommune opkræves med en fælles udskrivningsprocent. Med en skattenedsættelse på 0,1 pct. point vil udskrivningsprocenten i 2014 blive 24,8. Tabel 3: Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 1 Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte 1. juli 2013 kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014. Statsgarantien for 2014 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2011 korrigeret for lovændringer siden 2011. Derefter opgøres garantiprocenten (11,4 pct.) som væksten mellem 2011 og 2014. De tilhørende garanterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2014 er baseret på ministeriets skøn for beskatningsgrundlag og befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. 4

(1.000 kr.) Indkomstskat vedr. 2011 pr. maj 2013 1.902.150 Korrigeret for følgende ændringer: Ratepensioner 21.764 Beskæftigelsesfradrag -32.940 Kapitalpension 26.047 Personfradrag 6.200 Korrigeret provenu af indkomstskat 1.923.221 Udskrivningsgrundlag, korrigeret 2 7.397.004 Garantiprocent (2010-2013) 11,4% Beregnet udskrivningsgrundlag for 2014 8.240.262 Udskrivningsprocent for peronskatter (Furesø Kommune) 24,8% Provenu af personskatter 2.043.585 Udskrivningsprocenten for personskatter er ikke omfattet af statsgarantien Grundlaget for beregning af indkomstskat ved majafregningen 2011 er vist i tabel 6. For overslagsårene 2015-2017 er anvendt selvtering, hvor grundlaget for beregningen er: Det beregnede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2012, hvor der på nuværende tidspunkt er slutlignet godt 99 pct. af skatteyderne, jf. tabel 6. For indbyggertallet er der taget udgangspunktet i den vedtagne befolkningsprognose fra marts 2013. I forhold til indtægtsteringen har forvaltningen dog valgt at nedjustere udviklingen i befolkningstallet fra 2014-2017 med 50 pct., jf. tabel 4. Det gøres for at skabe mere sikkerhed i teringen af overslagsårene. Tabel 4: Befolkningsprognose anvendt til tering af skatteindtægter 2013 2014 2015 2016 2017 Den vedt. prognose fra marts 2013 38.241 38.474 38.651 38.982 39.415 Skøn på udviklingen i prognosen 0,61% 0,46% 0,86% 1,11% Prognosen, nedjusteret (skøn) 38. 241 38.358 38.446 38.611 38.826 Skøn på udviklingen efter nedjusteringen 0,30% 0,23% 0,43% 0,56% Nedjustering -117-205 -371-589 Betalingskommunefolketallet i statsgarantien for 2014 er 38.031 KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget er anvendt både for mellemåret 2013 med den forventede udvikling for Furesø Kommune. I, året 2014 samt overslagsårene 2015 2017 er anvendt KL`s vækstskøn for landsgennemsnittet. De anvendte vækstskøn er vist i de efterfølgende tabel- 5

ler. I tabel 5.1 vises ændringen i de anvendte vækstskøn fra det vedtagne 2013 og til det nuværende oplæg for 2014 til tets 2. behandling. I tabel 5.2 vises ændringen i vækstskønnet fra juni 2013, der blev anvendt som beregningsgrundlag ved tets 1. behandling og de seneste vækstskøn fra august 2013, som nu danner grundlag for beregning af kommunens udskrivningsgrundlag til tets 2. behandling i overslagsårene. Tabel 5.1. Udviklingen pr. skatteyder (bo 2014 2013) 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Budgetoplæg 2014 4,0 4,6 2,3 2,4 2,0 1,8 Det vedtagne 2013 1,9 4,4 2,1 1,8 1,5 Ændring 2,1 0,2 0,2 0,6 0,5 Tabel 5.2. Udviklingen pr. skatteyder (mellem tets 1. og 2. behandling) 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Budgettets 2. behandling 4,0 4,6 2,3 2,4 2,0 1,8 Budgettets 1. behandling 3,3 5,7 2,7 1,6 1,6 1,4 Ændring 0,7-1,1-0,4 0,8 0,4 0,4 Note: Udviklingen for 2011 og 2012 er beregnet i KL`s skattemodel For de øvrige år er det KL`s skøn på udviklingen fra august 2013.. Det skal bemærkes, at udviklingen for Furesø Kommune i oplæg 2014 for indkomstårene 2011-2013 er beregnet i KL`s skattemodel. Fra 2013 og frem er anvendt KL`s vækstskøn for udviklingen på landsplan. Vækstskønnene fra det vedtagne 2013 er KL`s vækstskøn nedjusteret med 0,5 pct.point i hver af fremskrivningsårene. Baggrunden for det høje vækstskøn fra 2012-2013 skyldes især lovændringer på pensionsområdet samt en forventning om, at der vil komme et opsving i økonomien fra 2013. Udviklingen i indkomsterne i Furesø Kommune fra 2011-2012 forventes på nuværende tidspunkt at blive på 4,0 pct. Det er 1,4 pct.point højere end KL`s vækstskøn på landsplan. Det skal bemærkes, at udover den generelle stigning i udskrivningsgrundlaget er antallet af skatteydere i Furesø Kommune, målt i forhold til indbyggertallet, forøget med 0,9 pct. fra 2011-2012. 6

I tabel 6 vises udviklingen i udskrivningsgrundlaget ved valg af selvtering. På grund af den store forskel der er i udskrivningsgrundlaget mellem de to tidligere kommuner, er det valgt at vise udviklingen på hver af kommunerne. Udgangspunktet for beregning af skatteindtægterne for indkomstgrundlaget for personskatterne er som nævnt 2012 udskrivningsgrundlaget pr. indbygger beregnet for de to tidligere kommuner hver for sig. Tabel 6: Udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2011-2017 ved selvtering Pr. indbygger (1.000 kr.) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Farum 175 180 192 196 201 205 209 3,3% 6,2% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Værløse 208 217 224 229 235 239 244 4,5% 3,0% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Furesø 191 199 208 213 218 222 226 Samlet udskrivningsgrundlag 4,0% 4,6% 2,3% 2,4% 2,0% 1,8% Farum 3.330.000 3.426.256 3.581.988 3.675.489 3.772.358 3.864.282 3.955.687 Værløse 4.001.600 4.187.646 4.377.986 4.492.265 4.610.660 4.723.011 4.834.728 Furesø 7.331.600 7.613.902 7.959.974 8.167.754 8.383.019 8.587.292 8.790.415 Udskrivningsgrundlaget i statsgarantien for Furesø Kommune i 2014 er på 8.240,263 mio. kr. I tabel 7.1 ses forskellen mellem udskrivningsgrundlag i oplæg 2014 og det vedtagne for 2013. Den store stigning i udskrivnings grundlag i årene 2012 2014 skyldes stigningen i vækstskønnene. Fra 2015 slår den store ændring i befolkningen igennem jf. tabel 8. Tabel 7.1. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2012-2017 ved selvtering (Mio. kr.) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Budgetoplæg 2014 7.613,9 7.960,0 8.167,8 8.383,0 8.587,3 8.790,4 Skøn fra det vedtagne 2013 7.503,8 7.859,8 8.086,4 8.368,3 8.588,4 Ændring 110,1 100,2 81,4 14,7-1,1 Udskrivningsgrundlaget i oplægget for 2014 er statsgarantien. I det vedtagne for 2013 er udskrivningsgrundlaget i 2014 beregnet på baggrund af selvtering I tabel 7.2 er vist ændringen i udskrivningsgrundlaget mellem tets 1. og 2. behandling. Ændringen for 2012 skyldes et bedre ligningsresultat end forventet, da tet for 2013 blev vedtaget. For 2013 2014 slår nedjusteringen af vækstskønnet igennem. 7

Tabel 7.2. Ændring udskrivningsgrundlaget mellem 1. og 2. behandling af tet 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Budgettets 2. behandling 7.613,9 7.960,0 8.167,8 8.383,0 8.587,3 8.790,4 Budgettets 1. behandling 7.565,0 8.005,5 8.246,5 8.397,8 8.568,7 8.736,9 Ændring -48,9 45,5 78,7 14,8-18,6-53,5 Tabel 8: Antal indbyggere 2014 2015 2016 2017 Budgetoplæg 2014 38.358 38.446 38.611 38.826 Det vedtagne 2013 38.706 39.395 39.846 Ændring -349-949 -1.235 Til beregning af kommunens udskrivningsgrundlag anvendes det forventede antal indbygger, der er tilmeldt folkeregistret, og ikke betalingskommune folketallet, der benyttes til beregning af tilskud- og udligningsbeløb. Betalingskommunefolketallet i statsgarantien er beregnet af DS til 38.031. Som tidligere nævnt er det nuværende oplæg baseret på statsgarantien i 2014. I tabel 9 vises ændringen af provenuet fra personskatterne for 2014-2017, hvor provenuet for 2014 er beregnet på baggrund af statsgarantien og årene 2015-2017 på baggrund af eget skøn på udviklingen. Tabellen viser, at kommunen i 2014 vil få et merprovenu af personskatterne på 30 mio. kr. i forhold til lagt i 2013. Såfremt der ikke var teret med en nedsættelse af udskrivningsprocenten med 0,1 procentpoint ville der have været et yderligere merprovenu på 8,2 mio. kr. Tabel 9: Ændring i provenu - personskatter (Mio. kr.) 2014 2015 2016 2017 Budgetoplæg 2014-2.043,6-2.079,0-2.129,6-2.180,0 Skøn fra det vedtagne 2013-2.013,5-2.083,7-2.138,5 Ændring -30,1 4,7 8,9 Den store forskel 2014 skyldes det høje udskrivningsgrundlag i statsgarantien I bilag 1 s. 11 er vist en detaljeret sammenligning mellem vedtaget 2013 og oplæg 2014 (2. behandlingen) fordelt på henholdsvis skatter samt tilskud og udligning. Hovedtendenserne er gengivet i nedenstående tabel. 8

Tabel 10: Sammenligning af det samlede indtægts vedtaget 2013 og oplæg 2014 (1000 kr.) 2014 2015 2016 2014 Budgetoplæg 2014 Tilskud og udligning -53.701-16.360 14.667 58.048 Skatter -2.335.751-2.384.854-2.448.608-2.511.572 1) Nettoindtægt -2.389.452-2.401.215-2.433.942-2.453.524 Det vedtagne for 2013 Tilskud og udligning -88.641-83.367-55.804 Skatter -2.309.623-2.396.919-2.466.546 2) Nettoindtægt -2.398.264-2.480.286-2.522.350 3=(1-2) Ændring -8.812-79.071-88.408 Sammenlignes det fremlagte oplæg 2014 ved tets 2. behandling med vedtaget 2013 er der tale om et samlet merprovenu på 8,8 mio. kr. i 2014, 79,1 mio. kr. 2015 og 88,4 mio. kr. i 2016. De store ændringer mellem oplægget for 2014 og det vedtagne for 2013 skyldes navnlig følgende forhold: Ændringer i befolkningen (tabel 8 og 11) Ændring af vækstskøn (tabel 5) Regulering af puljen til fordeling af statstilskud Skattenedsættelser Tilskud fra skattepuljen Tabel 11. Betalingskommune folketal anvendt til beregning af tilskud og udligning ½ 2014 2015 2016 2017 Skøn i oplægget for 2014 (statsgaranti) 38.031 Det vedtagne for 2013 38.656 39.345 39.796 Ændring -625-949 -1.235 Eget skøn på folketal 2014 38.308 38.396 38.561 38.775 Forskel i forhold til statsgarantien 277 Betalingskommunefolketallet for 2014 er fra statsgarantien Betalingskommunefolketallet som er vist i tabel 11, er som tidligere nævnt, det folketal, der anvendes til beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene. I oplægget for 2014 er anvendt betalingskommunefolketallet fra statsgarantien. Det er Danmarks Statistik, der beregner folketallet i statsgarantien, og i deres beregning er der ikke mulighed for at indregne den enkelte kommunes boligprogram. Det betyder, at der for 2014 er 625 færre borgere i forhold til skønnet, 9

da tet for 2013 blev vedtaget. Hvis selvtering vælges vil det være kommunens eget skøn på befolkningen, der skal anvendes. Dermed vil forskellen set i forhold til 2013 kun være på 277 borgere. For overslagsårene 2015-2017 er anvendt kommunens eget skøn på befolkningen. 1.2. Valget mellem statsgaranti eller selvtering i 2014 Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen for 2014 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlaget, tilskud og udligning, eller at selvtere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte forslag er forudsat statsgaranti i 2014 og selvtering i 2015-2017. På nuværende tidspunkt vil valg af statsgarantien give kommunen et højere udskrivningsgrundlag i 2014 på 72,5 mio. kr. Med en forventet udskrivningsprocent på 24,8 vil kommunen opnå et merprovenu på 18 mio. kr. Det skal bemærkes, at en lav befolkning i statsgarantien på 38.031 indbyggere opgjort som betalingskommunefolketallet mod kommunens eget skøn på 38.308 indbyggere slår igennem på udligningsordningen. Det betyder, at med de nuværende forudsætninger, der er indarbejdet i totaltet, vil Furesø Kommune opnå et merprovenu ved valg af selvtering på 13,1 mio. kr. jf. tabel 12. Tabel 12. Statsgaranti eller selvtering 2014 (1.000 kr.) (1) (2) (1-2) Statsgaranti Selv- Forskel tering Befolkning 38.031 38.308 277 Skat Udskrivningsgrundlag 8.240.264 8.167.754-72.510 Udskrivningsprocent 24,8 24,8 0 Skatteprovenu -2.043.585-2.025.603 17.983 Tilskud og udligning -53.701-84.781-31.080 Skatte, tilskud og udligning -2.097.286-2.110.384-13.097 Grundværdier 11.877.175 11.854.823 Vælges statsgarantien sker der ingen efterregulering. Det skal dog bemærkes, at såfremt der sker ændringer i tilskudsfordelingen, som vil udløse en midtvejsregulering i året, vil denne regulering også omfatte statsgarantien. Vælges selvtering vil det endelige tilskuds- og udligningsbeløb blive opgjort to år efter tilskudsåret på baggrund af kommunens faktiske beskatningsgrundlag. Udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne ind- 10

komster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering, som udgør forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret. 1.3. Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2014 fastsat til 24,86 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2012 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,86 (medfinansieringsgrænsen). Furesø Kommune har forhøjet udskrivningsprocenten med 0,5 procentpoint i 2008 og 0,1 pct. point i 2010, men med skattenedsættelsen i 2013 på 1 pct. point skal kommunen ikke længere betale til det skrå skatteloft. 2. Grundskyld og anden skat på fast ejendom Set i forhold til tets 1. behandling er der foretaget følgende ændringer i provenuet for grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme, som indgår i tets 2. behandling. Ændringen skyldesalene vurderingsændringer, der først er færdigbehandlet og indberettet til KMD`s ejendomssystem efter tets 1. behandling. 11

13. Ændring af grundskyld og dækningsafgift mellem tets 1. og 2. behandling (1.000 kr.) 2014 2015 2016 2017 Budgettets 2. behandling Grundskyld -253.511-265.426-277.901-290.129 Dækningsafgift, erhvervsejendomme -19.750-19.750-19.750-19.750 I alt -273.262-285.177-297.652-309.879 Budgettets 1. behandling Grundskyld -253.992-265.929-278.428-290.679 Dækningsafgift, erhvervsejendomme -20.095-20.095-20.095-20.095 I alt -274.086-286.024-298.523-310.774 Ændring mellem tets 1. og 2. behandling 825 847 871 894 (+) = Mindreprovenu 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2011. I forslaget er med de forventede skattenedsættelser på grundskyld (2,9 prom.point) og dækningsafgift (1,0 prom.point) 1. En grundskyldspromille på 21,5 Grundskyld af produktionsjord med 6,7 promille. 2. Der forudsættes opkrævet en uændret dækningsafgift på 12 promille af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. 3. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld, på uændret 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 4. Der forudsættes opkrævet en dækningsafgift på 8,5 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Det samlede provenu for grundskyld 2014 fra boliger udgør 252,9 mio. kr. og 0,6 mio. kr. fra produktionsjord. Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld foretages af KMD på baggrund af kommunens egne indberetninger. 12

I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi forudsat, at denne værdi er lavere end grundværdien. Hvis dette ikke er tilfældet, er det grundværdien, der skal betales skat af. Reguleringsprocenten beregnes på baggrund af den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Reguleringsprocenten er for 2014 fastsat til 6,4 pct. Det store fald i grundværdierne ved den seneste offentlige vurdering fra oktober 2011 har medført, at ejendommenes grundværdi i flere tilfælde er højere end ejendommens grundskatteloftsværdi. Det er derfor valgt at nedjustere KL`s skøn på udviklingen i reguleringsprocenten for 2015 2017 med 0,5 pct. point. Der er gennem en periode foretaget tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld i sager om fradrag for forbedringer. Der indkommer stadigvæk klager fra grundejere i disse sager. Derfor er der afsat et puljebeløb på 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2014 2017 til imødegåelse af mulige fremtidige tilbagebetalinger. I tabel 13 vises udviklingen i beregningsgrundlaget og opkrævning af grundskyld. Der henvises i øvrigt til bilaget vedr. udviklingen i Furesø Kommunes ejendomskatter, som blev udsendt til Byrådet d. 14. august 2013. Tabel 13: Beregningsgrundlaget for opkrævning af grundskyld (1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Grundskatteloftsværdi 11.061.371 11.762.423 12.315.257 12.894.074 13.461.414 Reguleringsprocent 4,70 4,70 4,40 Provenu -253.511-265.426-277.901-290.129 Produktionsjord (1.000 kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Grundskatteloftsværdi 91.000 92.399 96.742 101.289 105.745 Reguleringsprocent 4,70 4,70 4,40 Provenu -619-995 -995-995 Reguleringsprocenten er KL`s skøn på udviklingen nedjusteret med 0,5 pct.point i hvert af årene 2015 2017. 3. Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 86 pct.) kommer fra dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. 13

Beregningsgrundlaget for forretningsejendomme er opgjort til 2.000,0 mia. kr. i 2014. Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 19,8 mio. kr. i 2014. Byrådet bestemmer selv, om der skal opkræves dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme. Afgiften kan benyttes som et instrument til at tiltrække og fastholde virksomheder. Iflg. Danmarks Statistik er der kun 47 kommuner, der opkræver dækningsafgift i 2013. 3. Selskabsskat Selskabsskatterne for 2014 er beregnet og udmeldt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (vedrørende indkomståret 2011). Furesø Kommune forventes i 2014 at modtage en skatteindtægt på 18,6 mio. kr. (brutto). I overslagsårene er der teret med selskabsskatter på 20,4 mio. kr. i 2015, 21,0 mio. kr. i 2016 og 21,3 mio. kr. i 2017. Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er 9,4 pct. i 2015 og 2,9 pct. i 2016 og 1,6 pct. i 2017. 4. Anden skat pålignet visse indkomster I 2014 er der forventet en skatteindtægt på 1,8 mio. kr. Provenuet består af provenuet fra dødsbobeskatning på 0,4 mio. kr. og forskerskat på 1,4 mio. kr. 2014. 14

2014 2015 2016 2017 BUDGETOVERSIGT Det vedtagne Nyt BO Statsgaranti Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Nyt BO Selvbudg. Tilskud og udligning -88.641-53.701 34.940-83.367-16.360 67.007-55.804 14.667 70.471 58.048 Skatter -2.309.623-2.335.751-26.128-2.396.919-2.384.854 12.065-2.466.546-2.448.608 17.938-2.511.572 Nettoindtægt med vækstskøm fra ult.aug.2013-2.398.264-2.389.452 8.812-2.480.286-2.401.215 79.071-2.522.350-2.433.942 88.408-2.453.524 Tilskud og udligning -88.641-53.701 34.940-83.367-16.360 67.007-55.804 14.667 70.471 58.048 Udligning Landsudligning 76.611 129.036 52.425 83.323 129.865 46.542 87.310 146.070 58.760 152.576 Hovedstadsudligning 114.410 148.500 34.090 115.773 131.319 15.546 117.251 131.343 14.092 132.360 Overudligning 4.336 4.128-208 4.342 4.012-330 4.360 3.836-524 3.807 Selskabsskat -6.346-7.200-854 -7.626-8.021-395 -9.458-8.293 1.165-8.483 Statstilskud 0 Almindeligt -60.784-102.156-41.372-59.638-51.944 7.694-55.026-55.233-207 -50.170 Betinget -20.602-20.292 310-21.001-20.423 578-21.234-20.450 784-20.506 Betinget, anlæg -6.900 0 6.900-6.900-6.808 92-6.900-6.817 83-6.835 Udlændinge Tilskud -30.530-29.316 1.214-31.049-29.817 1.232-31.577-30.324 1.253-30.839 Tilsvar 25.995 25.788-207 26.821 26.393-428 27.504 26.878-626 27.409 Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar 4.644 4.740 96 4.644 4.839 195 4.644 4.972 328 5.103 Tilsvar, bidrag til den sociale pulje 2.819 2.844 25 3.102 2.904-198 3.336 2.983-353 3.062 Tilskud på daginstitutionsområdet -3.564-3.540 24-3.625-3.606 19-3.687-3.668 19-3.730 1) Ekstraordinært løft til folkeskolen 0-864 -864 0-863 -863 0 0 0 Kompetenceløft til folkeskolen 0-354 -354 0-695 -695-695 -695-695 Ældreområde -11.478-11.628-150 -11.672-11.918-246 -11.871-12.120-249 -12.326 Kvalitetsfonden -13.751 0 13.751-13.951 0 13.951-14.067 0 14.067 0 Udviklingsbidrag til regionerne 4.876 4.775-101 5.043 4.881-162 5.182 4.985-197 5.098 15

2014 2015 2016 2017 BUDGETOVERSIGT Det vedtagne Nyt BO Statsgaranti Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Det vedtagne Nyt BO Selvbudg. Ændring i.f.h. til det vedt. Nyt BO Selvbudg. Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Særtilskud, Furesøaftalen -64.801-64.932-131 -65.967-66.490-523 -66.957-67.820-863 -69.041 Komp. skattepuljen (2013) -40.432-38.004 2.428-41.842-38.004 3.838-21.470-18.996 2.474 0 Komp. skattepuljen - personsk./ dækn.safg. (2014) -13.860-13.860-9.240-9.240-9.240-9.240-4.620 Komp. skattepuljen grundskyld (2014-25.866-25.866-17.244-17.244-17.244-17.244-8.622 Beskæftigelsestilskud -63.144-55.500 7.644-63.144-55.500 7.644-63.144-55.500 7.644-55.500 Skatter -2.309.623-2.335.751-26.128-2.396.919-2.384.854 12.065-2.466.546-2.448.608 17.938-2.511.572 Personskatter Forskudsbeløb -2.013.518-2.043.585-30.067-2.083.715-2.078.989 4.726-2.138.522-2.129.649 8.873-2.180.023 Selskabsskat -14.627-18.640-4.013-16.953-20.392-3.439-16.953-20.984-4.031-21.319 Anden skat på visse indkomster Andel af bruttoskat efter pgf. 48 i kildeskatteloven -1.021-1.364-343 -1.039-1.397-358 -1.055-1.425-370 -1.450 Kommunernes andel af skat af dødsboer -400-400 0-400 -400 0-400 -400 0-400 Grundskatter Beregnet provenu -254.404-253.511 893-269.159-265.426 3.733-283.963-277.901 6.062-290.129 Pulje til mulige omvurderinger 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi -1.026-995 31-1.026-995 31-1.026-995 31-995 Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb -2.179-1.755 424-2.179-1.755 424-2.179-1.755 424-1.755 Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb -22.448-17.000 5.448-22.448-17.000 5.448-22.448-17.000 5.448-17.000 16