Hanne Sørensen Juni 2014 Sygefravær sm indsatsmråde i 2014-2016 Indledning Hved MED-udvalget besluttede i januar 2014, at sygefravær skal være et særligt indsatsmråde i 2014-16. Baggrunden herfr er, at der fra 2012 til generelt er sket en stigning i sygefraværet, hvrfr der er brug fr en intensiveret indsats med henblik på nedbringelse. Udviklingen i sygefravær - statistikker Sygefravær kan pgøres på mange frskellige måder. I Silkebrg Data (SD), sm vi løbende trækker statistikker fra, pgøres sygefraværsprcenten sm antal sygefraværstimer sat i frhld til det samlede timetal pr. år. Her medtælles gså fravær i frbindelse med delvis sygdm. Det er alene sygefravær fr rdinært månedslønnet persnale, der indgår i SD s sygefraværspgørelser. I det samlede timetal pr. år medregnes ferie mm. Kmmunernes g Reginernes fælles statistikkntr (KRL) pgør sygefraværsprcenten sm antal sygefraværsdagsværk sat i frhld til mulige dagsværk (1 dagsværk regnes sm en arbejdsdag på 7,4 timer). Her medtælles ikke fravær i frbindelse med delvis sygdm. Der tælles fr såvel rdinært månedslønnet persnale sm elever g ansatte i fleks- g skånejb mv. I antallet af mulige dagsværk medregnes ikke ferie. I KRL kan vi få data fra andre kmmuner, men tallene pdateres kun en gang m året. Vi har netp mdtaget tallene fr g sygefraværsstatistikken (egen sygdm) siden kmmunesammenlægningen ser således ud: Kmmune 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Sygefravær i 2007 pr. ansat (dagsværk) Sygefravær i pr. ansat (dagsværk) Frederikssund 6,6% 6,3% 6,1% 5,8% 6,0% 5,5% 5,8% 15,1 13,1 Omegnskmmuner 6,5% 6,3% 6,3% 5,9% 5,7% 5,5% 5,7% 14,8 13,0 Alle kmmuner (29) i Regin Hvedstaden Alle kmmuner i Danmark 6,6% 6,4% 6,3% 6,0% 5,9% 5,4% 5,6% 15,0 12,7 6,1% 6,0% 5,9% 5,6% 5,5% 5,2% 5,3% 14,0 12,0 Kilde: KRL (Kmmunernes g Reginernes Løndatakntr)
Sygefraværet på de enkelte mråder i Frederikssund Kmmune sammenlignet med hhv. megnskmmuner, kmmuner i reginen g hele landet ser således ud i : Antal (månedslønnnede) Frederikssund Frederikssund Omegnskmmuner Kmmuner i reginen Hele landet Chefer 16 0,6 % 1,0 % 1,3 % 1,4 % Kntr- g it-persnale 274 4,3 % 4,3 % 4,6 % 4,1 % Scialrådgivere 75 4,4 % 5,2 % 5,0 % 4,9 % Akademikere, incl. biblitekarer 119 2,9 % 2,8 % 2,9 % 2,8 % Scial- g sundhedspersnale 612 8,5 % 7,6 % 7,3 % 6,9 % Sygeplejersker, fysi, erg 187 4,8 % 4,8 % 5,0 % 4,7 % Gruppeledere, ældremrådet 25 4,4 % 3,3 % 4,8 % 2,8 % Syge- g sundhedspersnale, 22 2,2 % 2,6 % 2,9 % 2,5 % ledere Dagplejere 66 3,9 % 6,5 % 6,9 % 5,6 % Pædagger, dagtilbud, klub, sf 431 5,8 % 6,3 % 6,7 % 6,1 % Pædaggmedhjælpere 260 6,8 % 7,0% 6,8 % 6,4 % Ledere, dagtilbud, klub g sf 81 3,2 % 3,9 % 3,8 % 3,3 % Lærere 516 6,1 % 5,2 % 5,2 % 4,6 % Ledere, undervisningsmrådet 45 5,7 % 3,0 % 2,5 % 2,3 % Hjemmevejledere g pæd. 153 5,6 % 6,7 % 6,4 % 6,3 % persnale i døgninstitutiner Tandlæger 13 1,7 % 2,5 % 3,8 % 3,4 % Specialarbejdere 33 6,4 % 7,4 % 6,1 % 5,7 % Tandklinikassistenter 22 2,3 % 4,6 % 4,3 % 4,3 % Teknisk servicepersnale 78 3,6 % 4,7 % 5,0 % 5,0 % Samlet sygefraværs % 5,8 % 5,7 % 5,6 % 5,3 % Kilde: KRL (Kmmunernes g Reginernes Løndatakntr) Sygefraværet venfr kan inddeles i tre kategrier: 1. fravær på et acceptabelt niveau 2. fravær, der kræver fkus 3. fravær, hvr der er brug fr en meget hurtig indsats Siden januar 2014 har der dels været igangsat generelle tiltag g dels helt knkrete tiltag i frhld til fravær, der kræver frtsat fkus eller hvr der er brug fr en meget hurtig indsats.
Generelle tiltag siden januar 2014 Hved MED-udvalget nedsatte i januar måned en arbejdsgruppe med repræsentanter fra medarbejdere g ledelse, der har fretaget diverse pstramninger i den nuværende retningslinje fr håndtering af sygefravær en retningslinje, der bl.a. sikrer kntakt mellem leder g medarbejder på første sygedag, på femte sygedag g på tiende sygedag. Herudver indehlder retningslinjen pstramninger vedr. afhldelse af msrgssamtaler g pfølgning. Alle MED-udvalg g Frmelle persnalemøder har sygefraværet på sm et bligatrisk dagsrdenspunkt på de 4 årlige, rdinære møder. Her skal bl.a. drøftes, hvilken betydning sygefraværet har fr vres pgaveløsning g hvrdan vi inden fr det enkelte mråde kan arbejde på at nedbringe sygefravær. Det er vigtigt at gøre sygefravær synligt g til nget, vi taler m. Herved kan vi få tydeliggjrt, hvad en fælles kultur mkring fravær g nærvær kan bidrage til fr s alle. Hvis vi skal ændre kulturen mkring sygefravær g trivsel, er det afgørende, at der er fkus på systematisk ledelsesmæssig pfølgning ved sygefravær. Afhldelse af individuelle møder med fagchefer g ledere m, hvrnår der skal ageres i frhld til langtidssygemeldte medarbejdere, medarbejdere med fr mange sygefraværsperider mv. Møderne har været afhldt i periden januar april 2014 g vil løbende blive fulgt p knkret i frhld til de ledere, hvr Persnaleafdelingen knstaterer et behv. Afhldelse af temamøde den 11. april fr ledere m håndtering af sygefravær. Der sker en pfølgning på mødet igen i september. Afhldelse af temamøde den 15. maj fr arbejdsmiljø- g tillidsrepræsentanter m håndtering af sygefravær. Der sker en pfølgning på mødet igen i september. Afhldelse af Persnaleplitisk knference den 13. juni fr alle ledere, arbejdsmiljørepræsentanter g medarbejdere i MED-systemet, hvr der sættes fkus på sygefravær med indlæg fra bl.a. Tage Søndergaard, tidl. prfessr ved arbejdsmiljøinstituttet g Henrik Krgh, der har mange års erfaring med nedbringelse af sygefravær gennem fkus på de langtidsfriske. Frtsat målrettet indsats i frhld til stress-ramte dels gennem tilbud m caching til medarbejdere ramt af arbejdsrelateret stress g dels ved tæt dialg mellem lederne g Persnaleafdelingen. I dialgen er der både fkus på hvrdan de enkelte medarbejdere kan kmme tilbage på arbejde g hvrledes vi frebygger egentlige langtidssygemeldinger.
Fravær på et acceptabelt niveau Sygefraværet fr chefer, scialrådgivere, ledere (sygeplejersker), dagplejere, pædagger, ledere (dagtilbud, klub, sf), hjemmevejledere g pædaggisk persnale i døgninstitutiner, tandlæger, tandklinikassistenter samt teknisk servicepersnale er generelt på et acceptabelt niveau sammenlignet med megnskmmuner, kmmuner i reginen g på landsplan. Selv m det generelle sygefravær fr disse mråder er på et acceptabelt niveau, kan der inden fr det enkelte mråde være stre variatiner i sygefraværet mellem institutiner eller afdelinger. I ngle tilfælde kan frskellene frklares ved, at en institutin/afdeling har været ramt af særlig mange langtidssygemeldte. Under alle mstændigheder er det nødvendigt at undersøge baggrunden fr et fr højt fravær på de knkrete steder, hvrfr der allerede er eller vil blive iværksat særlige tiltag med hjælp fra Persnaleafdelingen. Fravær, der kræver fkus Sygefraværet fr kntrpersnale, akademikere g pædaggmedhjælpere er gennem de seneste tre år faldet. Kntrpersnalet fra 5,3% til 4,3% (KLR), akademikernes fravær fra 4,5% til 2,9% (KLR) g pædaggmedhjælpernes fra 8,1% til 6,8% KLR). Det er en rigtig fin udvikling g fraværet er nu på niveau med megnskmmuner g kmmuner i reginen. Der er dg brug fr frtsat fkus, således at der ikke på ny sker en stigning g målet skulle gerne være at kmme på niveau med eller under landsgennemsnittet. Sygefraværet fr sygeplejersker, fysi- g ergterapeuter ligger på strt set uændret niveau sm fr tre år siden. Sm venfr er der brug fr frtsat fkus på, at der ikke sker stigning. Fravær, hvr der er brug fr en meget hurtig indsats Der er t mråder, hvr der er brug fr en meget hurtig indsats med henblik på nedsættelse af sygefraværet. Det drejer sig m hhv sklemrådet g scial- g sundhedsmrådet begge meget stre mråder. Herudver er der brug fr et særligt fkus på sygefraværet fr specialarbejdere. Der er derfr knkrete lkale initiativer i gang fr at understøtte ledernes indsats fr at nedbringe sygefraværet. Persnaleafdelingens frhandlingsteam stiller sig til rådighed med rådgivning g sparring m knkrete persnalesager g HR-teamet understøtter lederne i arbejdet med trivselsprcesser, hvr der kan være brug fr det. Sklemrådet Ledere på undervisningsmrådet Sygefraværet har i været væsentligt højere end nrmalt. Det skyldes langtidsfravær hs tre ledere g det er i alle tre tilfælde håndteret knkret.
Lærere Sygefraværet er fra 2012 til steget fra 5,6% til 6,1% (KLR), g ligger nu væsentligt ver den øvrige del af landet. Der er derfr brug fr en meget hurtig indsats, jfr. venfr, med løbende pfølgninger med skleledelser i månederne august til december. Scial- g sundhedsmrådet Gruppeledere Sygefraværet har i været væsentligt højere end nrmalt. Det skyldes langtidsfravær hs tre gruppeledere g det er i alle tre tilfælde håndteret knkret. Scial- g sundhedspersnale (FOA) Sygefraværet fr scial- g sundhedspersnale har været stigende igennem de seneste t år g ligger i væsentligt ver den øvrige del af landet. Der har derfr igennem længere tid været meget fkus på nedbringelse af fraværet g senest den 9. april var Ældre g Sundhedsafdelingens ledere samlet til en temadag med deltagelse af bl.a. Ann-Kristina Løkke Møller, frfatter til bgen Fra sygt til sundt fravær en håndbg til nedbringelse af sygefravær. På temadagen blev der samtidig truffet diverse beslutninger m systematisk pfølgning på sygefravær. Samtidig blev der aftalt interne kursusdage fr mrådeledere g gruppeledere i afhldelse af msrgssamtaler. Pt kan vi knstatere et faldende sygefravær. Fraværet fr månederne januar april 2014 sammenlignet med samme peride sidste år er således faldet fra 10,08% til 8,24% (Silkebrg Data). Specialarbejdere Sygefraværet fr specialarbejdere har været stigende igennem de seneste tre år. Fr tre år siden var sygefraværsprcenten på 4,3%, hvilket var væsentligt under såvel megnskmmuner, kmmuner i reginen g landsgennemsnittet. Der er brug fr en hurtig indsats fr at sikre, at sygefraværet ikke stiger yderligere.