Lokal udviklingsplan for. Elsted dagtilbud

Transkript

1 Lkal udviklingsplan fr Elsted dagtilbud

2 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Plitiske beslutninger retningen fr hele Børn g Unge Fælles indsatser i Område Grenåvej Vest Vres lkale indsatsmråder Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet Frældrekmmunikatin herunder frventningsafstemning, fkus på vergange g Respekt fr grænser Medarbejdertrivsel, scial kapital g medindflydelse Fkus på nye pfølgningsmetder ift. sygefravær Evaluering af læreplaner Samarbejde mellem dagtilbud g skler i Elsted g Lystrup

3 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr? Den lkale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsmråder, vi sm dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvr vi er på vej hen, g hvrdan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen fr vres lkale udviklingsplan er først g fremmest de udviklings- g tilsynspunkter, sm vi ved vres kvalitetssamtale i fråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til frmål at tydeliggøre sammenhængen mellem vres lkale indsatsmråder g de verrdnede mål g rammer fr Grenåvej Vest g fr Børn g Unge under ét. 2.1 Plitiske beslutninger retningen fr hele Børn g Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 g Kvalitetsrapprten fr 2013 har byrådet besluttet, at Børn g Unge sm samlet rganisatin skal investere i g styrke de tidlige, frebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapprten fr 2013 viser, at de indsatser, Børn g Unge iværksætter i dag, gavner langt hvedparten af de aarhusianske børn g unge men samtidig, at der frtsat er en mindre gruppe børn g unge, hvis sciale baggrund har væsentlig negativ betydning i frhld til deres chancer senere i livet. Sm supplement til Flkesklerefrmen g Erhvervssklerefrmens fkus på 6-18-årsmrådet har byrådet derfr besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fkus på 0-6-årsmrådet, hvr børnenes frudsætninger fr at trives g fasthlde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndmmen g ungdmslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse frudsætninger, er frældrene helt afgørende - g de frældre, der har brug fr det, skal derfr have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn g Unge styrke det tidlige, frebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kgnitive g ikke-kgnitive færdigheder. Det indebærer en tidligere g mere systematisk pspring af de børn, der har brug fr hjælp, fælles mål fr de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, sm i højere grad end i dag baseres på viden m g pfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn g Unge iværksætte en frstærket g målrettet indsats fr de udsklingselever, der allerede har eller frventes at få sværest ved at kmme i gang med en ungdmsuddannelse heriblandt de unge, sm vil blive udfrdret af de kmmende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn g Unge (lige sm resten af Aarhus Kmmune) hen ver skal finde effektiviseringer fr gennemsnitligt 1 pct. m året, hvraf vi sm samlet afdeling kan behlde den halve pct. til geninvestering eller intern mpriritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse plitiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer sm geninvesteringer g mpririteringer vælges med blik fr kravet m, at vi samtidig investerer i g styrker de tidlige, frebyggende indsatser. 2

4 Samlet set ændrer disse plitiske beslutninger ikke ved de verrdnede mål, Børn g Unge arbejder efter: Alle børn g unge skal frtsat trives, lære g udvikle sig, have gavn af g gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre rd er vres pgave frtsat at sikre, at alle børn g unge bliver så dygtige sm de kan, at den negative betydning af deres sciale baggrund mindskes, g at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad pririterer g målretter de ressurcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige pspring g det frebyggende arbejde, g at vi følger mere systematisk p på, hvad der kmmer ud af vres indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde m kernepgaven både internt i Børn g Unge, g på tværs i Aarhus Kmmune. 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Vest Ud ver vres egne lkale udviklingsambitiner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skler g fritids- g ungdmstilbud i Område Grenåvej Vest på følgende punkter: Tværmagistratslige indsatser - Relatinel krdinering g audit sm metde ver fr svært sygdmsramte familier med børn, sm har kntakt med flere Magistratsafdelinger. - Det tværgående samarbejde mellem MSB g MBU g sammenhængen med lkaldistriktsgrupperne i Grenåvej Vest Organisatrisk udvikling af Grenåvej Vest - Ledelsesrganisering af lkaldistrikterne (dagtilbuds- g skleledelse) - Administrative g tekniske fællesskaber - Ledelsesudvikling 2.3 Vres lkale indsatsmråder I frbindelse med pfølgning på vres kvalitetsrapprt fr 2013 har vi besluttet, at vi fremver vil sætte et særligt fkus på følgende i vres dagtilbud: Udviklings- g tilsynspunkter fr 2014: Frældrekmmunikatin - herunder frventningsafstemning, fkus på vergange g fkus på 'Respekt fr grænser'-materiale. Udviklingspunkt Trivsel, scial kapital g medindflydelse. Udviklingspunkt Fkus på nye pfølgningsmetder ift. sygefravær. Udviklingspunkt Evaluering af læreplaner. Udviklingspunkt Fælles fkuspunkt fr t skler g t dagtilbud: Overgang til sklelivet. Udviklingspunkt Af venstående udviklingspunkter falder især punktet m frældrekmmunikatin i tråd med frebyggelsesstrategien g indsatsen fr tidlig indsats, hvr frældrene sm aktiv medspiller j netp er afgørende fr en effektiv indsats. J bedre vi kan kmmunikere g derigennem gså samarbejde med frældrene, j bedre vilkår har den tidlige indsats i Elsted Dagtilbud. 3

5 Derudver er Evaluering af læreplaner et vigtigt udviklingspunkt i frhld til frebyggelsesstrategien, da den berører én af de vigtigste beskyttende faktrer, nemlig uddannelse. Gennem vres arbejde med læreplanstemaerne ønsker vi at skabe de bedste frudsætninger fr, at børnene senere i livet kan gennemføre en uddannelse (hvilket gså er i verensstemmelse med 95 %-målsætningen). Uddannelse skal ikke her blt frstås sm dét at have pnået en knkret uddannelse, men i lige så høj grad at være en del af et læringsfællesskab g at have et fast hldepunkt i livet. Udviklingspunktet Evaluering af læreplaner er gså relevant fr andre aspekter af frebyggelsesstrategien, da arbejdet med læreplanstemaerne j netp kmmer mkring hele det enkelte barn, herunder gså barnets sciale, persnlige g krpslige kmpetencer. På den måde styrkes gså beskyttende faktrer sm Venskaber g Medbrgerskab i arbejdet med de sciale kmpetencer, g Trivsel g Rbusthed i arbejdet med de persnlige kmpetencer. På samme vis kan det fælles udviklingspunkt med henhldsvis Lystrup Dagtilbud g Elsted g Lystrup Skle siges at understøtte frebyggelsesstrategien g den tidlige indsats, da en central pinte i frebyggelsesstrategien netp er, at indsatsen skal være sammenhængende på tværs af alder g prblemstillinger. Ved at øge samarbejdet mellem skler g dagtilbud i Elsted g Lystrup styrker vi altså 0-18-års-perspektivet g dermed gså den tidlige indsats. 4

6 3 Vres lkale indsatsmråder nærmere beskrevet 3.1 Frældrekmmunikatin herunder frventningsafstemning, fkus på vergange g Respekt fr grænser Kvalitetsrapprten fra 2013 viste str fremgang fr Elsted Dagtilbud i frhld til frældrenes tilfredshed med alle spørgsmål vedrørende frældresamarbejde g kmmunikatin. På alle disse punkter ligger Elsted Dagtilbud nu ver både kmmunegennemsnittet g Aarhus Kmmunes målsætninger. Men vi ved, vi kan gøre det endnu bedre. Og et yderligere styrket frældresamarbejde vil frstærke effekten af vres pædaggiske arbejde, herunder ikke mindst vres arbejde med tidlig indsats, hvr kntakten til hjemmet er en afgørende faktr. Udver at arbejde videre med at frbedre vres egen frældrekmmunikatin, vil vi fremadrettet have særligt fkus på at gøre frældrene bevidste m deres eget ansvar i frældresamarbejdet g m vres frventninger til dem. Vres arbejde med frældrekmmunikatin falder i tråd med Børn g Unges strategi fr frældresamarbejde g -samspil samt strategien fr kmmunikatin. Ifølge førstnævnte har alle i Børn g Unge et ansvar fr at skabe knstruktive rammer fr samarbejdet med frældrene hvilket igen stiller krav m effektiv kmmunikatin. Således er det vigtigt, at der kmmunikeres klart m gensidige frventninger i frældresamarbejdet, g at den løbende dialg g kmmunikatin med frældre pririteres. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: I første mgang frældre g persnale, men i sidste ende børnene, da et gdt frældresamarbejde giver højere trivsel fr børnene. Dette gælder ikke mindst de børn, der har brug fr en tidlig indsats. Hvad er ambitinerne med indsatsen: At få frældrene engageret i et gensidigt frpligtende samarbejde, der sikrer deltagelsesbaner fr alle g dermed styrker den tidlige indsats. At frældretilfredshedsundersøgelsen viser status qu eller stigning i tilfredsheden med frældresamarbejdet, herunder frældrenes eget bidrag. At frældretilfredshedsundersøgelsen viser en markant stigning i andelen af frældre, der har en klar pfattelse af vres frventninger til dem. At frældrene har kendskab til Respekt fr grænser -materialet. Evaluering: Der afhldes midtvejsevalueringer i persnalegruppen i de enkelte afdelinger efter frældretilfredshedsundersøgelsen i Lederteamet samler fælles p på afdelingernes evalueringer. Y: De planlagte ydelser Ydelser: 5

7 Der udarbejdes diverse skriftmaterialer, der styrker den gensidige frventningsafstemning med frældrene. Alle afdelinger afhlder frældresamtaler efter behv i frbindelse med vergange, både fra vuggestue til børnehave g fra børnehave til skle. Gensidig frventningsafstemning bliver fast indhld ved alle samtaler med frældre til nye børn g på frældremøder. De pædaggiske ledere sikrer, at medarbejderne er mere tydelige mkring deres frventninger i hverdagsdialgen med frældrene. Frældreinddragelse vervejes sm mulighed i alle pædaggiske aktiviteter. Infrmatin m Respekt fr grænser indgår i velkmstpjecen. Hvrfr er disse ydelser valgt: Frældrene i bestyrelsen i Elsted Dagtilbud efterspørger en klarere beskrivelse af, hvilke frventninger dagtilbuddet har til dem, hvrfr det er naturligt fr s at priritere frventningsafstemning. Vi har gde erfaringer med at inddrage frældrene aktivt i aktiviteter g arrangementer, men fr at få mest muligt ud af frældreinddragelsen kræver det, at vi bliver gde til at frtælle, præcist hvad vi frventer af frældrene. Undersøgelser viser, at et tæt frældresamarbejde giver højere trivsel blandt børnene. O: Organisering af indsatsen De verrdnede retningslinjer fr frventningsafstemning fregår på dagtilbudsniveau, bl.a. i frm af pjece g samtalemanuskript. De pædaggiske ledere sørger fr at bruge hinanden i arbejdet med frventningsafstemning fr at dele erfaringer g gde idéer. De pædaggiske ledere sætter frventningsafstemning på dagsrdenen til p- møder, samtaler g frældremøder. R: Knsekvenser fr ressurcer Der afsættes tid til udarbejdelse af diverse skriftmaterialer. Der afsættes ressurcer til frældresamtaler/frældremøder. Der afsættes tid i hverdagen til at priritere hverdagsdialgen med frældrene. 6

8 3.2 Medarbejdertrivsel, scial kapital g medindflydelse Kvalitetsrapprten fra 2013 viste en lille fremgang i medarbejdertrivslen i Elsted Dagtilbud, g dagtilbuddet ligger nu på niveau med eller lidt ver det kmmunale gennemsnit. Vi kan dg gøre det endnu bedre, g sammenhldt med det frhldsvis høje sygefravær i Elsted Dagtilbud er medarbejdertrivsel frtsat et relevant indsatsmråde. Vi hlder bevidst diskussinen m trivsel g sygefravær adskilt, da vi ikke synes, det er givtigt at blande de gde takter fra udviklingen i medarbejdertrivsel med snakken m højt sygefravær. Vres indsats i frhld til medarbejdertrivsel hører ind under Børn g Unges strategi fr persnale, sm handler m at skabe rammerne fr den gde arbejdsplads. En del af dette kan bl.a. være at arbejde med kmpetenceudvikling i respekt fr den enkelte medarbejders frudsætninger g at priritere efter- g videreuddannelse. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: Først g fremmest medarbejderne (men høj medarbejdertrivsel vil gså have en psitiv effekt på børnetrivslen g frældresamarbejdet). Hvad er ambitinerne med indsatsen: At pnå fremgang i medarbejdertrivsel, scial kapital g medarbejderindflydelse. Evaluering: Afdelingerne fretager en midtvejsevaluering sm pfølgning på APV en i MED-udvalget g lederteamet samler p på afdelingernes evalueringer. Y: De planlagte ydelser Ydelser: Alle medarbejdere deltager i et fagligt kursus i 2015/16. Lederteamet vil arbejde videre med metderne Frisættende ledelse g Fair prcesser. Alle medarbejdere har frtsat medindflydelse via p-møder g MED-udvalg, studiegrupper, temadage g frkstmøder. Vi vil afhlde fire arbejdsmiljømøder årligt i hver afdeling, herunder t, hvr tillidsrepræsentanterne deltager. Arbejdsmiljøgrupperne deltager i minimum ét MED-udvalgsmøde m året. Vi vil føre en løbende dialg m arbejdsmiljø ude i afdelingerne i hverdagen. Hvrfr er disse ydelser valgt Medarbejderne har i frrige APV selv peget på, at mere uddannelse vil højne medarbejdertrivslen. Vres erfaring viser sm udgangspunkt, at j mere medindflydelse medarbejderne har, j højere er medarbejdertrivslen. Vi ønsker at fasthlde den psitive udvikling i medarbejdertrivslen ved at bygge videre på de tiltag, sm har haft en gd effekt de fregående år, dvs. metderne Frisættende ledelse g Fair prcesser samt pririteringen af MED- g arbejdsmiljøarbejdet. 7

9 O: Organisering af indsatsen At der i den enkelte afdeling afsættes plads til møder, både i egen afdeling g på tværs af dagtilbuddet. At der i alle afdelinger er en repræsentant fr alle udvalg mm. At lederteamet i samarbejde med medarbejderrepræsentanter fastsætter indhld fr et fælles fagligt kursus, hvr medarbejderne får indflydelse. R: Knsekvenser fr ressurcer Der afsættes midler til et fagligt kursus. Der afsættes tid til arbejdet i MED-udvalg g studiegrupper samt til temadage g frkstmøder. Der afsættes tid i hverdagen g på persnalemøder til at arbejde med fair prcesser g frisættende ledelse. At der afsættes tid i afdelingerne til pfølgning g evaluering. 8

10 3.3 Fkus på nye pfølgningsmetder ift. sygefravær Elsted Dagtilbud har højt sygefravær, så sygefravær er et vigtigt udviklingspunkt. Kvalitetsrapprten knstaterede, at krttidsfraværet er faldet siden 2011 til under kmmunegennemsnittet, mens langtidsfraværet er steget g nu ligger 1,2 prcentpint ver kmmunegennemsnittet. Fremver vil vi derfr have fkus på nye pfølgningsmetder på sygefravær, på at sætte pfølgningen mere i system g på at anerkende de mange langtidsfriske. Denne indsats er en del af Børn g Unges strategi fr persnale, hvr gså sundhedsfremme, nedbringelse af sygefravær g arbejdsfasthldelse beskrives. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: I første mgang medarbejderne både de medarbejdere, der kmmer hurtigere tilbage efter et sygefrløb, g de klleger, der står tilbage, når en medarbejder er syg. I sidste ende vil et lavere sygefravær gså gavne børnene, da de dermed vil pleve flere ressurcer i hverdagen. Hvad er ambitinerne med indsatsen: At bringe sygefraværet ned på kmmunalt gennemsnit eller længere ned gennem systematisk pfølgning. Evaluering: Hver pædaggisk leder laver en midtvejsevaluering i egen afdeling. Der samles p i lederteamet. Y: De planlagte ydelser Ydelser: Systematisk pfølgning på sygefravær i afdelingerne g til sparringsmøder med dagtilbudsleder pririteres. Der udarbejdes fælles værktøjer i dagtilbuddet til brug ved sygefraværssamtaler mm. Ved ansættelse af nye medarbejdere vil de pædaggiske ledere fremver systematisk spørge ind til jbansøgeres sygefravær ved indhentning af referencer. De pædaggiske ledere vil fremver priritere frebyggende msrgssamtaler ved behv. Alle pædaggiske ledere skal kunne bruge værktøjerne i LIS g analysere udskrifter fra LIS kvartalvis. Diskussinen m arbejdsmiljø tages p på p-møder med jævne mellemrum. Der gøres en målrettet indsats fr at anerkende de langtidsfriske. Der vil være en vurdering af en eventuel mentrrdning, når flk kmmer tilbage fra langtidssygefravær. Hvrfr er disse ydelser valgt: Vi vælger at priritere systematiske pfølgningsmetder g fælles værktøjer, da verblik vil skabe klarhed ver indsats. 9

11 Vres fkus på de langtidsfriske medarbejdere er et nyt tiltag, sm vi endnu afventer resultaterne af, men vi plever gennem persnalet, at snakken ændrer sig fra sygesnak til snak m at være på arbejde. O: Organisering af indsatsen Organiseringen i frhld til arbejdet med sygefravær frtsætter sm hidtil. Tillidsrepræsentanter g arbejdsmiljørepræsentanter bruges dg mere aktivt end hidtil. R: Knsekvenser fr ressurcer Der afsættes tid til flere pfølgende samtaler på sygefravær. Der afsættes tid til, at de pædaggiske ledere kan gøre sig frtrlige med LIS g analysere tallene derfra hver måned, evt. med hjælp fra andre i lederteamet. Der afsættes tid til at inddrage tillidspersnen g arbejdsmiljørepræsentanten mere i arbejdet med sygefravær. Der afsættes tid til, at de pædaggiske ledere kan begynde at afhlde frebyggende msrgssamtaler. Der afsættes tid til samtaler med langtidsfriske. Dagtilbudslederen afsætter gså tid til at deltage i samtaler med langtidsfriske. 10

12 3.4 Evaluering af læreplaner Evaluering af læreplaner var gså et udviklingspunkt fr Elsted Dagtilbud i udviklingsplanen fra Siden dengang er der blevet arbejdet meget med emnet, g stre fremskridt er sket. Vi er dg ikke helt i mål endnu, så derfr vil vi gså have fkus på at frbedre prcessen mkring evaluering ud fra læreplanen i Vres arbejde med læreplanstemaerne g den løbende evaluering falder i tråd med Børn g Unges strategi fr læring g udvikling, sm beskrives i Børn g Unges udviklingsplan. Ifølge denne skal læring g udvikling spænde vidt g favne både persnlig, scial g kulturel dannelse. På den måde bringes gså Børn g Unges strategi fr rummelighed i spil, når der f.eks. arbejdes med børnenes sciale kmpetencer. I Elsted Dagtilbud er vres pædaggiske læreplan g evalueringen af samme det grundlag, der skal sikre, at læreplanstemaerne er implementeret i den pædaggiske praksis. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: Medarbejderne, der i hverdagen vil pleve en mere meningsfuld evalueringspraksis. Ledelsen, der ved psamling på afdelingens evalueringer vil have en klar arbejdsgang at følge. Børnene, der kan nyde gdt af et præcist verblik ver deres udvikling. Hvad er ambitinerne med indsatsen: At udvikle en effektiv g meningsfuld arbejdsgang mkring evaluering. At medarbejdere g ledelse plever, at den løbende evaluering af børn g børnegrupper giver gd mening g gavner det pædaggiske arbejde. At pnå mere frældreinddragelse i evalueringen. Evaluering: Der evalueres hvert halve år i afdelingerne, g der drøftes, m evalueringen var effektiv g meningsfuld jf. venstående mål. Lederteamet samler p på afdelingernes evalueringer, ligeledes hvert halve år. Efterfølgende frhlder lederteamet sig til, m den fælles psamling af evalueringer fungerer eller evt. skal justeres. Y: De planlagte ydelser Ydelser: I afdelingerne evaluerer man løbende på det enkelte barn g på grupperne. Hvert halve år sammenfatter den enkelte pædaggiske leder evalueringerne g erfaringerne i et referat. Efterfølgende er der fælles psamling på lederteammøde. Evalueringspraksis justeres løbende ved behv. Bestyrelsen hldes løbende rienteret m arbejdet med evaluering på principniveau. Frældrerådene hldes løbende rienterede m arbejdet med læreplanstemaer g evaluering. 11

13 Der frmidles løbende mkring den pædaggiske indsats til frældrene i afdelingerne. Hvrfr er disse ydelser valgt: Vres erfaringer viser, at den bedste måde at frbedre vres evalueringspraksis på er ved løbende at stppe p g evaluere g justere den. Vi plever, at frældreperspektivet styrker evalueringsarbejdet, samtidig med at det giver frældrene frståelse fr vres pædaggiske arbejde g dermed styrker det pædaggiske samarbejde mellem institutin g hjem. O: Organisering af indsatsen Arbejdet med læreplanerne kmmer på dagsrdenen på lederteammøder, persnalemøder, frældrerådsmøder g bestyrelsesmøder. Arbejdet med læreplanstemaerne er en del af vres fælles årshjul. R: Knsekvenser fr ressurcer Der sættes tid af til den halvårlige psamling i de enkelte afdelinger g på lederteammøder. Der sættes tid af til, at afdelingerne g lederteamet kan evaluere på evalueringsprcessen. Der sættes tid af til at frtælle m læreplanerne på frældrerådsmøder g på bestyrelsesmøder. Der sættes tid af i hverdagen til at frmidle den pædaggiske indsats med læreplanstemaerne til frældrene. 12

14 3.5 Samarbejde mellem dagtilbud g skler i Elsted g Lystrup I lkalmråde Elsted/Lystrup arbejder dagtilbud g skler blandt andet sammen m vergange g en tidlig sprglig indsats. Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem læringen i henhldsvis dagtilbuds- g skleregi. Fruden den faglige gevinst i vergangen fra børnehave til skle understøtter det børnene i at pnå selvtillid g tryghed inden sklestart. Et stærkt g enigt frmandskab Elsted/Lystrup ( ELLY ) er af str betydning fr den faglige g sciale indsats. Det gælder ikke mindst det tværfaglige arbejde, der allerede nu finder sted i lkalmrådet til glæde fr børn, frældre, persnale, Ung i Aarhus samt andre samarbejdspartnere. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: Børnene i lkalmrådet, der vil nyde gavn af en mere krdineret indsats. Persnalet i både dagtilbud g skler, der vil nyde gavn af et bedre krdineret samarbejde. Hvad er ambitinerne med indsatsen: At skabe mere sammenhæng i sprgindsatsen i et 0-18-års perspektiv. At styrke arbejdet med 95 %-målsætningen fr dagtilbud g skle i lkalmrådet. At understøtte videndeling g samarbejdet mellem de t dagtilbud g de t skler. At andelen af børn med frit sklevalg blandt børn med dansk sm andetsprg stiger. Evaluering: Der gøres status på alle børn på vej md 6 år via SUS-materialet. Efterfølgende sættes der retning fr barnets udvikling i samarbejde med frældrene. I 2015 g 2016 evaluerer dagtilbud g skler sammen med sprgvejledere g læsevejledere resultaterne fra de bligatriske sprgvurderinger i 0.-klasserne fr at vurdere, m der er indsatser, hvr vi skal have fkus på et styrket samarbejdet. Y: De planlagte ydelser Sprg: Der afhldes dialgmøde en gang m året, hvr repræsentanter fra både dagtilbud g skle deltager. Der afhldes netværksmøder fire gange m året mellem sprgvejlederne fr dagtilbuddene g læsevejlederne fra sklerne. En repræsentant fra sklerne deltager årligt i et møde med persnalet fr ældstebørnsgrupperne, hvr man er i dialg m bl.a. sprgudviklingen. 13

15 Overgang fra børnehave til skle: Gensidige besøg i børnehaver g på skler fr at fremme indsigt i hinandens pgaveløsning g skabe videndeling. Samarbejdsaftale m vergang fra børnehave til skle uddybes. Der udarbejdes skriftlige principper fr sprgindsatsen. Feedback fra sklerne i ktber vedrørende afhldte verdragelsessamtaler i fråret. O: Organisering af indsatsen Organisering af samarbejdsaftalen g mkring sprgindsatsen evalueres sm hidtil. Fællesmøder fr medarbejdere i dagtilbud g skle. Hvert andet år afhldes sciale arrangementer fr medarbejdere i de t lkalmråder, f.eks. fælles fredrag. R: Knsekvenser fr ressurcer Der afsættes tid til fælles møder. Afsættelse af tid g ramme sættes af frmandskabet, hvrefter der nedsættes en arbejdsgruppe med de lkale ressurcepersner. 14

16 Bilag 1: Tidlig indsats i Elsted Dagtilbud Tidlig indsats g Aarhus Kmmunes frebyggelsesstrategi pririteres højt i Elsted Dagtilbud g er blevet en integreret del af vres måde at arbejde på. Vres mål er at frebygge sundhedsmæssige g sciale prblemer fr det enkelte barn, dels ved at begrænse risikfaktrer g dels ved at fremme de beskyttende faktrer. I lighed med perspektivet i frebyggelsesstrategien er vres tilgang helhedsrienteret g bygger på sammenhæng på tværs af prblemstillinger. Vi skal dels iværksætte initiativer, der kmmer alle børn til gde, g dels benytte strategier, der målrettet hjælper de børn, der har behv fr en særlig indsats. Når man arbejder med frebyggelse g tidlig indsats, er der flere mråder, hvr det giver mening at sætte ind. De mråder, vi ser sm de vigtigste, g hvr vi samtidig har mulighed fr at måle på effekten af vres indsats, er Inklusin, Sprg, Sundhed, Læring g udvikling g Beskyttende faktrer. Da Læring g udvikling er indehldt i udviklingspunktet Evaluering af læreplaner, vil det dg ikke indgå i nedenstående ROYE-mdel. E: Den ønskede effekt Hvem skal indsatsen gavne: Alle børn, ikke mindst de børn, der har brug fr en tidlig indsats. Hvad er ambitinerne med indsatsen: At vi sm fagpersner kan se, at alle børn i Elsted Dagtilbud er inkluderede i fællesskabet. At alle børn på vej md 6 år kan vurderes sprgligt alderssvarende i SUSmaterialet g i sklernes sprgtest i 0. klasse. Generel øget sundhed fr alle børn i Elsted Dagtilbud, både i frhld til kst g mtin. At persnalegruppen bliver mere bevidst m at arbejde målrettet g effektivt med begrænsning af risikfaktrer/fremme af beskyttende faktrer, g at vi sm fagpersner kan se effekten hs børnene. Evaluering Afdelingerne evaluerer løbende inklusinsindsatsen, både via SUS-materialet g på baggrund af frældretilfredshedsundersøgelsen i I 2015 g 2016 evalueres der på tilbagemeldingen fra sprgtesten i 0. klasse fr at se, m der er mråder, vi skal have særligt fkus på. Afdelingerne fretager en midtvejsevaluering på baggrund af tilbagemeldingen fra måling af børnenes BMI ved sklebegyndertesten i henhldsvis 2015 g Afdelingerne fretager en midtvejsevaluering fr arbejdet med de beskyttende faktrer. Lederteamet samler p på afdelingernes evalueringer én gang årligt. 15

17 Y: De planlagte ydelser Ydelser: Inklusinsarbejdet sættes i system, g statistisk verblik g pfølgning pririteres. Sprgscreening, sprgvurdering, sprgsamtaler g handleplaner bruges i endnu højere grad i sprgarbejdet. Vi vil arbejde fr et kmpetenceløft g en bedre kultur fr sparring/refleksin i frhld til indsatsmråderne, både i det enkelte hus g på tværs af afdelingerne. Vi vil kmmunikere vres frventninger til frældrene angående deres rlle i arbejdet, både mundtligt g skriftligt. I den fremadrettede ansættelse af persnale skal der fkus på at ansætte persner med kmpetencer i frhld til børn g mtrik. Der skal øget fkus på at få pigerne med i de fysiske aktiviteter. Vi vil udarbejde definitiner, handlinger g evalueringspraksis fr hver beskyttende faktr. Vi vil øge samarbejdet med sundhedsplejen, især med fkus på videndeling g erfaringsudveksling. Hvrfr er disse ydelser valgt: Vi ønsker at blive bedre til at dele de kmpetencer g den viden, der allerede er i dagtilbuddet. Frældreinddragelse er afgørende fr den tidlige indsats g skal derfr pririteres. Vres erfaringer viser tydeligt, at sprgscreening, sprgvurdering, sprgsamtaler g handleplaner har en psitiv effekt på børnenes sprglige udvikling. Vi ønsker mere fkus på at tilføre dagtilbuddet flere kmpetencer i frhld til børn g bevægelse g på at udligne frskellen i drenge g pigers BMI ved sklestart. Vi ønsker at sætte arbejdet med de beskyttende faktrer endnu mere i system, da vi kan se, at det har en psitiv effekt. Vi ønsker at udnytte den viden g de erfaringer, sm sundhedsplejen har gjrt sig, g sm kan være relevante fr vres arbejde. Samtidig ønsker vi at videregive de erfaringer, sm vi gør s i vres arbejde, til sundhedsplejen, så sundhedsplejen har et så infrmeret grundlag fr sit arbejde sm muligt. O: Organisering af indsatsen Organiseringen i frhld til arbejdet med inklusin, sprg g sundhed vurderes løbende sm hidtil. Organiseringen af arbejdet med de beskyttende faktrer skal fregå i afdelingen, i studiegrupper g på teammøder. R: Knsekvenser fr ressurcer Inklusinsmidlerne deles ud i afdelingerne efter antal vuggestue- g børnehavebørn. 16

18 Der afsættes tid til at afhlde en årlig sprgsamtale fr frældre til børn med dansk sm andetsprg. Der afsættes tid til at inklusins- g sprgvejlederne kan arbejde fr et kmpetenceløft g bedre videndeling ude i afdelingerne. Der afsættes et beløb til pædaggisk it-værktøjer. Der afsættes tid g ressurcer til arbejdet med beskyttende faktrer i alle afdelinger g i studiegrupperne. 17