Indholdsfortegnelse Professionsnetværk Region Syddanmark (PRRS)... 4 Aktiviteter i PRRS regi:... 5 Mennesket i radiografien... 7 Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger.... 9 Kommunikation med børn... 10 Radiografi og Refleksion... 11 Kommunikation med kriseramte børn... 12 Kommunikation ved en klinisk mammografi... 13 Defusing på røntgenafdelingen?... 14 Animationen HC And information til børn... 15 Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens... 16 Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen... 17 Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til CTundersøgelse.... 18 Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder... 19 Kommunikation under en klinisk mammografi... 20 Radiografens udfordringer ved gonadeafdækning af mænd under 50 år ved traumescanning... 21 Teknik i radiografien... 22 Lean projekt i CT- afsnittet... 26 En opgave om valg af undersøgelsesmodalitet, til en knoglestatus af myelomatosepatienten... 27 CT af Cerebrum en opgave med fokus på dosis til Orbita og billedkvalitet ved benyttelse af kipninger og Bismuthafdækning.... 28 Postmortel CT Koronarangiografi... 29 Kvalitetssikring og udvikling af brugen af ovariebeskyttelse... 30 Bedre forberedelse af patienter til MR... 31 Kvalitetssikring af voksne thorax på udefoto... 32 1
Optimering af processeringen på pædiatriske thorax og bækken ved Canons DR system.... 33 Scoliose DR receptorens scintilatorer.... 34 Billedkvalitetsvurdering og w/l optimering. Hvordan adskiller professionelle faggrupper sig fra hinanden?... 35 Columna Lumbalis... 36 Optimering af en columna lumbalis optagelse ved ændring af positionering og FFA.... 37 Akutte henvisninger fra skadestuen... 38 FFA, ved hvilken afstand?... 39 Undersøgelse af CR-systemets Følsomhed for Fotonenergi... 40 Columna cervicalis Den optimale positionering... 41 Valg af undersøgelsesmodalitet ved mistanke om scaphoidfraktur. Almindelig røntgen versus MRI.... 42 Radiografers handlinger i forhold til deres viden om CARE Dose.... 43 Film-fokus afstand - Effektiv dosis - Billedkvalitet... 44 Billedkvalitet på børnethorax på Fuji ST-BD CR Kassette... 45 Legg Calve Perthe... 46 Flytningen af skolioseoptagelser fra Agfa CR til Siemens DR... 47 MRscanning af brystet med difussionssekvens... 48 Optimering af postprocessing i digital radiografi... 49 Anvendelse af thyroideabeskyttelse ved en standard CT af cerebrum-... 50 Anvendelsens påvirkning på dosis til gl. Thyroidea... 50 I.V. kontraststof ved CT standardmængde vs. vægtbaseret mængde... 51 Optimering af procedure ved MR af columna lumbalis obs. for discusprolaps... 52 Gonadebeskyttelse til kvinder i den fertile alder... 53 Kvalitetssikring af mammografiscreening i region Syddanmark... 54 Personale og organisationsudvikling i radiografien... 55 Kompetenceudvikling for radiografer i Region Syddanmark... 57 Akkreditering i Sygehus Sønderjylland... 58 2
LEAN SPIL... 59 En papirløs afdeling... 61 Defusing på røntgenafdelingen... 62 Radiografernes indflydelse ved indførelse af nye retningslinier.... 63 3
Professionsnetværk Region Syddanmark (PRRS) Gruppens sammensætning: ledende radiografer fra radiologiske afdelinger, Region Syddanmark. kvalitets- og udviklingskoordinerende radiografer fra radiologiske afdelinger, Region Syddanmark radiografer med interesse for udviklingsarbejde fra radiologiske afdelinger, Region Syddanmark Uddannelses og -udviklingskoordinator for Radiografuddannelsen, University College Lillebælt (formand) Studierektor fra Radiografuddannelsen, University College Lillebælt lærerrepræsentanter med interesse for udviklingsarbejde, University College Lillebælt Netværksgruppen har formuleret følgende formål med samarbejdet: at skabe et forum, hvor synergieffekten mellem praktikere og teoretikere, som er fælles om at "brænde" for radiografien, kan være med til at skabe en solid tradition for at projektbeskrive og dokumentere radiografien at skabe et forum, hvor radiografifaglige udviklingsprojekter kan drøftes med henblik på fremtidig etablering og gennemførelse til fremme af udvikling og dokumentation af professionens best practice og implementering af ny viden i uddannelsen. at skabe et forum for gensidig information og dialog omkring de sidste nye tendenser indenfor professionen og uddannelsen såvel nationalt som internationalt. at skabe et forum som giver muligheder for erfaringsudveksling på tvær af kliniske afdelinger og uddannelsesinstitutionen at skabe et netværk som samarbejder for udvikling af radiografi at etablere og vedligeholde en projektdatabase 4
Mødeaktivitet: Der afholdes 3 heldags møder årligt januar, maj og oktober i University College Lillebælts lokaler. Derudover tilstræbes der afholdt projektkonference minimum hvert 3. år Aktiviteter i PRRS regi: Bariatriske patienter Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som startede projektet op, med projektbeskrivelse og litteratursøgning. Pga. udskiftning i gruppen, er arbejdet midlertidigt sat i bero. Interesserede deltagere i projektet kan henvende sig til Susanne Førgaard, susanne.lykke.foergaard@shf.regionsyddanmark.dk. Kompetenceprofil Udviklingskoordinator OUH Birthe Degn fremlagde januar 2007en kompetencemodel til brug ved kompetenceudvikling af radiografer på OUH. Efter drøftelse i PRRS blev det besluttet at arbejde på en fælles kompetencemodel for radiografer i region Syddanmark. Den fælles model er færdigudviklet og afprøvet som et pilotprojekt på OUH. Modellen implementeres nu på alle regionens afdelinger i løbet af 2008. Interesserede kan kontakte: Birthe Degn UdviklingskoordinatorBirthe.degn@ouh.regionsyddanmark.dk Publiceringsguide Arbejdsgruppe under PRRS har udarbejdet en publiceringsguide. Guiden er tænkt som et arbejdsredskab, der kan bruges af alle radiografer, som ønsker at udgive en artikel til formidling af radiografifaglig viden nationalt og internationalt. Guiden publiceres på University College Lillebælts hjemmeside og de radiologiske afdelingers interne kommunikationssystemer. Interesserede kan kontakte: Birthe Degn, Udviklingskoordinator Birthe.degn@ouh.regionsyddanmark.dk Dorte Juhl, Afdelingsradiograf, Sygehus Sønderjylland dorte.juhl@shs.regionsyddanmark.dk Marianne Gellert, Uddannelses- og udviklingskoordinator, Radiografuddannelsen, University College, Lillebælt (UCL) mago@ucl.dk Erfaringsudveksling om akkrediteringsramme Erfaringsudveksling i forhold til Akkrediteringsramme og proces for den 2. akkrediteringsrunde i Sygehus Sønderjylland. Akkreditering er et stort arbejde og resultatet ud over dokumentation af det arbejde, som foregår indenfor de forskellige specialer, er, at man også får ryddet op i procedurer, dokumenter mm. Interesserede kan kontakte: 5
Dorte Juhl, Afdelingsradiograf, Sygehus Sønderjylland dorte.juhl@shs.regionsyddanmark.dk Inddragelse af studerende i kliniske projekter PRRS har besluttet, at udarbejde en beskrivelse af, hvordan studerende kan inddrages i udviklingsprojekter i klinisk praksis. Der er etableret en arbejdsgruppe, hvor studerende deltager i forhold til at afdække, hvilke arbejdsopgaver i forbindelse udviklingsprojekter de studerende generelt set kan deltage i fremover. Interesserede kan kontakte: Birthe Degn, udviklingskoordinator OUH Birthe.degn@ouh.regionsyddanmark.dk Metodekurser til radiografer Der er etableret en arbejdsgruppe, som skal planlægge metodekurser for radiografer, som har interesse i at deltage i udviklingsprojekter, men som mangler kendskab til forskellige forskningsmetoder. Målet er, at PRRS fremover udbyder moduler på forskellige niveauer. Interesserede kan kontakte: Birthe Degn, udviklingskoordinator OUH Birthe.degn@ouh.regionsyddanmark.dk Marianne Gellert, uddannelses-. og udviklingskoordinator Radiografuddannelsen, University College Lillebælt mago@ucl.dk Projektkonferencen Den første projektkonference blev afholdt i september 2006 og efterfølgende evalueret ved PRRS møde. Der deltog 85 radiografer repræsenterende alle radiologiske afdelinger i regionen. Desuden deltog flere studerende fra 6. og 7. semester. Konferencen var en stor succes med mange spændende oplæg om udviklingstiltag, som er i gang på de enkelte afdelinger. Konferencen blev omtalt i en artikel i Radiografen, udarbejdet af medlemmer af gruppen. Professionsnetværkets arbejde er fulgt med stor interesse i landets øvrige regioner. Næste konference afholdes den 18. september 2008 kl. 9:30, University College Lillebælt Blangstedgaardsvej 4. Som PR for den kommende konference har medlemmer af PRRS gruppen igen indsendt en artikel om gruppens arbejde og den kommende konference til Radiografen. 6
Mennesket i radiografien 7
Indhold Mennesket i radiografien... 7 Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger.... 9 Kommunikation med børn... 10 Radiografi og Refleksion... 11 Kommunikation med kriseramte børn... 12 Kommunikation ved en klinisk mammografi... 13 Defusing på røntgenafdelingen?... 14 Animationen HC And information til børn... 15 Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens... 16 Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen... 17 Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til CTundersøgelse.... 18 Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder... 19 Kommunikation under en klinisk mammografi... 20 Radiografens udfordringer ved gonadeafdækning af mænd under 50 år ved traumescanning... 21 8
Bariatriske patienter i billeddiagnostiske afdelinger. Projektbeskrivelse Projektet skal have fokus på kommunikation, etik og morali forhold til billedkvalitet og optimering af denne, når man som radiograf møder denne patientkategori i forbindelse med røntgenundersøgelser. Metode: Der er ikke fastlagt nogen metode Konklusion: Formodning; at kommunikationen har betydning for billedkvaliteten Periode Aftales med projektdeltagere. Sted: Radiologiske afdelinger i Region Syddanmark. Projektdeltagere: Deltagere søges. Kontaktperson: Radiograf, Susanne Førgaard, Nyborg sygehus Susanne.lykke.foergaard@shf.regionsyddanmark.dk 9
Kommunikation med børn Problemstillinger: I forbindelse med vores praktikophold har vi erfaret, at der er forskel på, hvordan radiografer kommunikerer med og informerer børn ved røntgenundersøgelser. Kan vi som radiografer bidrage til et trygt undersøgelsesforløb for børn ved hjælp af kommunikation? Problemformulering: Hvordan kan vi som radiografer via kommunikation bidrage til et trygt undersøgelsesforløb ved korterevarende røntgenundersøgelser af børn? Formål: Det overordnede formål med projektet er, at kvalitetssikre den kommunikation, der sker i forbindelse med et undersøgelsesforløb, der involverer børn, som skal have foretaget en røntgenundersøgelse. Der tages udgangspunkt i den kommunikation, der foregår fra radiograf til barn ved en røntgenundersøgelse. Målet er at skabe mere opmærksomhed på den kommunikation, der foregår ved en røntgenundersøgelse med børn, for at skabe tryghed i undersøgelsesforløbet, som eventuelt kan medføre, at barnet samarbejder med radiografen. Metode: Vi har benyttet observation og spørgeskema for at komme i dybden med vores projekt. Teoretisk har vi brugt Eriksons og Piagets udviklingsteorier, Eide og Eides professionsorienteret kommunikationsteori og Tamms teori om børn og angst, for at have en teoretisk indgang til vores observationer og spørgeskema. Vi foretog 7 observationer af den kommunikation og information, der foregik fra radiografen til barnet ved en røntgenundersøgelse. På baggrund af teori og observationer udarbejdede vi et spørgeskema, som vi personligt afleverede på tre danske sygehuse. Teorien og empirien bliver analyseret ved at de holdes op imod hinanden, diskuteret og til sidst konkluderes der. Konklusion: Ud fra teorien og de empiriske studier kan vi konkludere, at radiograferne skal tage udgangspunkt i situationen og det enkelte barn, når de skal informere og kommunikere med barnet i en røntgenundersøgelse, for at forebygge at barnet skal blive angst for det ukendte, og for at barnet skal føle sig tryg i undersøgelsesforløbet. For at et barn kan føle sig tryg, skal forældrene være til stede, og barnet skal være velinformeret om, hvad der foregår. Kontaktperson: Lisbeth K. Grøndal, Connie S. Uldall og Inge Hornstrup Hold R0A 10
Radiografi og Refleksion Projektbeskrivelse Projektet er en del af et større teoretisk-empirisk forskningsprojekt om refleksion i praksis. Projektet er gennemført som et netværksprojekt med deltagelse af en lang række uddannelsesinstitutioner fra MVUområdet heriblandt Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Projektet har forskningstilknytning til Research Unit for Multi-dimensional Learning (RUML), institut for Filosofi og Idéhistorie, Århus Universitet under ledelse af professor Steen Wackerhausen. Formålet Formålet med delprojektet Radiografi og refleksion er, at skabe ny viden indenfor radiografien. En viden, som kan bidrage til generering af operationelle og effektive refleksionsprocesser til fremme af radiografstuderendes udvikling af handlekompetence. Målet er at afdække en eksisterende model, Radiografiprocessens refleksionspotentiale og evt. videreudvikle modellen, så den indfanger de refleksionsformer, som efterspørges i professionen. Metode Projektets studier omfatter følgende undersøgelseselementer; anvendelse af radiografiprocessen vurdering af modellens refleksionsudbytte analyse af modellens refleksionspotentiale i lyset af refleksionsteorier udvikling af modellen Projektets empiriske studier består af: Fokusgruppeinterview med studerende, kliniske og teoretiske lærere i forhold til anvendelse og udbytte af eksisterende model, radiografiprocessen. Dagbøger fra studerende, som beskriver modellens anvendelse og refleksionsudbytte. Båndede voteringer af kliniske og teoretiske eksamener, for herigennem at afdække refleksionens anatomi i den radiografiske kontekst. Voteringerne giver et praj om, hvilke krav der stilles til studerendes refleksionskompetencer og behovet for udvikling af eksisterende model. Grounded theory anvendes til databearbejdning og den funderede teori udviklet gennem projektets studier diskuteres i forhold til refleksionsteorier af bl.a. Donald Schön, Hubert og Stuart Dreyfus, Jack Mezirow, Christopher Johns og Jacob Birkler. Konklusionen på projektet: Den eksisterende model kaldet Radiografiprocessen fremmer præ- og post radiografisk refleksion, men kun til dels perradiografisk refleksion. Modellen initierer ikke etisk eller kritisk refleksion trods kravet herom i bekendtgørelse om uddannelse til radiograf (2001). Afslutningsvis udvikles en ny model kaldet radiografimodellen med fokus på etisk og kritisk refleksion samt præ-, per-, og postradiografisk refleksion. Periode September 2004-2007 Kontaktperson Uddannelses- og udviklingskoordinator Marianne Gellert mago@ucl.dk 11
Kommunikation med kriseramte børn Kontaktperson: Lone S. Gade Hold Ro4B 12
Kommunikation ved en klinisk mammografi Med udgangspunkt i vores kliniske del af radiografuddannelsen, har vi observeret at kommunikationen mellem røntgenpersonalet og patienterne generelt er et område der vurderes lavt, i forhold til de tekniske og diagnostiske områder. På den baggrund har vi fundet det interessant, at undersøge hvordan kommunikationen egentligt forholder sig mellem røntgenpersonalet og patienten til en klinisk mammografi. Ud fra problemformuleringen: Hvordan forholder de mellemmenneskelige relationer sig mellem røntgenpersonalet og patienten ved en klinisk mammografi på landets mammografi-centre, i forhold til udvalgte anbefalinger der står skrevet i Patientens møde med Sundhedsvæsenet undersøges problematikken. Teoretisk beskrives de udvalgte anbefalinger fra Patientens møde med Sundhedsvæsenet, for at give en forståelse af, hvilke mellemmenneskelige relationer der er vigtige imellem røntgenpersonalet og patienten. Desuden inddrages forskellige kommunikationsteorier: nonverbal og verbal kommunikation, den proffesionsorienterede kommunikationsmodel, samt kriseteorier. Dernæst inddrages teori om kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, til udarbejdelse af de empiriske studier. De empiriske studier er foretaget på fem forskellige mammograficentre i forskellige amter, med en god geografisk spredning. Der er udleveret 42 eksemplarer af spørgeskemaet, og der er yderligere foretaget 18 observationer på to af de fem sygehuse. Gennem disse undersøgelser viser det sig, at hovedparten af røntgenpersonalet formår at kommunikere, medinddrage og skabe et kontinuerligt undersøgelsesforløb for patienten. Ud fra de empiriske undersøgelser og teoribearbejdningen, kan vi konkludere at man overordnet tilvejebringer de mellemmenneskelige relationer i omgangen med patienter til en klinisk mammografi. Der hvor røntgenpersonale kan højne indsatsen, er ved at være lyttende, for at patienten får mulighed for at udtrykke sine følelser og derved blive respekteret. Desuden er det vigtigt at informationsmængden tilpasses den enkelte patients situation, for derved at skabe et gunstigt undersøgelsesforløb. Slutteligt er det vigtigt at informere om det forventede tidsforbrug, for herved at skabe et sammenhængende forløb for patienten. Kontaktperson: Maria Thoning, Marianne Bjørnholdt, Hold Ro3 13
Defusing på røntgenafdelingen? Opgaven omhandler defusing på røntgen afdelingen. dette emne er valgt fordi vi selv har oplevet situationer hvor vi ikke kunne mestre situationen, det er måske ikke så mærkeligt når man er studerende og alt er nyt men vi oplevede, at også erfarne radiografer til tider havde svært ved at tackle svære situationer. Formålet med opgaven er at få gang i en faglig diskussion omkring hvorvidt der bør være en fast politik på røntgen afdelingerne omkring defusing. Vi vil i denne opgave prøve at afdække behovet for defusing samt se på om faktorer såsom erfaring, alder og landsdel har nogen betydning for et eventuelt behov. Problemformuleringen for opgaven er følgende. Hvordan er behovet for defusing på røntgenafdelingerne og er der en sammenhæng mellem erhvervserfaring, køn og landsdel i forhold til behovet for defusing på røntgenafdelingerne? Til at besvare spørgsmålene i problemformuleringen har vi valgt at anvende et kvantitativt spørgeskema. Dette spørgeskema udgør vores empiriske data, og er udsendt til to røntgen afdelinger i Danmark. Det endelige spørgeskema er blevet forbedret på baggrund af et pilot projekt hvor vi anvendte et lignende spørgeskema, men på et andet Sygehus. Dette er gjort for at øge validiteten af de indsamlede data. Der er en tendens der peger i retning af et behov for en politik omkring defusing. Denne tendens underbygges ved, at 87 % af respondenterne mener, at der bør være en politik omkring defusing. Desuden var der 53 % der mente, at de på et tidspunkt havde behøvet en defusing, men kun 20 % der rent faktisk selv havde deltaget. Dette betyder, at 33 % har haft et behov som de ikke har fået dækket. Omkring sammenhængen mellem erhvervserfaringen og behovet for defusing viser undersøgelsen, at gruppen i intervallet 4-10 års erfaring har det største behov. Disse tendenser kan ikke generaliseres ud over røntgenafdelingen på sygehus A. Kønnenes rolle kan vi ikke udtale os om, da sammensætningen og størrelsen af den undersøgte population ikke muliggør dette. Da vi ikke som planlagt har modtaget data fra sygehus B. kan vi ikke udtale os om evt. forskelle i behovet for defusing landsdelene imellem. Kontaktpersoner Mads Holm, Mostafa Eddin, Hold Ro3 14
Animationen HC And information til børn Med udgangspunkt i vores valgfag børneradiografi på 7 semester, blev vi opmærksomme på manglen på informationsmateriale til en akut røntgenundersøgelse af børn. På nettet fandt vi animationen HC And, som er udviklet som informationsmateriale til børn i alderen 4-7 år bl.a. inden en røntgenundersøgelse. På den baggrund har vi fundet det interessant at undersøge, om denne animation kan påvirke barnets samarbejdsevne til en røntgenundersøgelse. Problemformuleringen lyder: Hvordan påvirkes samarbejdsevnen hos børn i 4-7 års alderen, hvis de inden en akut knogleundersøgelse informeres om røntgenundersøgelsen gennem animationsprogrammet HC And? Teoretisk beskrives idéen og opbygningen af animationen HC And ud fra en rapport udarbejdet af skaberne af animationen. Desuden inddrages teorien om børns kognitive psykologiske udvikling, samt kommunikationsmodeller, og hvordan man kommunikerer med børn. De empiriske studier er foretaget på det respektive hospital, som HC And er udarbejdet til. Der opstilles en computer på patientgangen, hvor animationen HC And var tilgængelig. Efter at computeren havde stået 3 uger på patientgangen, blev der udleveret 20 spørgeskemaer til radiograferne, samt interviewet 14 forældre/børn på det respektive hospitals patientgang. Konklusion: Ud fra de empiriske studier gennemgået i denne opgave holdt op mod den gennemgående teori kan det konkluderes at samarbejdsevnen hos børn i 4 7 års alderen ikke påvirkes markant af animationsprogrammet HC And. Kontaktpersoner Tina V. Johansen, Puk D. Reuner og Lone S. Hansen, Hold R04 A 15
Kvalitetsudvikling af kommunikation til patienter med demens Formålet med projektet er, at kvalitetsudvikle kommunikationen til demente patienter på en billeddiagnostisk afdeling. Hvordan kan kommunikationen kvalitetsudvikles med det formål at respektere demente patienters autonomi og undgå magtudøvelse ved en billeddiagnostisk undersøgelse eller behandling Der er lavet en kvalitativ interviewundersøgelse med det formål, at indsamle observationer og oplevelser på en billeddiagnostisk afdeling. De interviewede er plejepersonale ansat på et plejecenter med et demensafsnit. Interviewene er blevet transkriberet og analyseret. Der blev kun lavet to interviews, så opgavens konklusion kan ikke generaliseres og kan dermed ikke danne grundlag for en generalisering. Kommunikation kan kvalitetsudvikles med socialpædagogikken, da de beskæftiger sig med kommunikation til demente. I socialpædagogikken er kommunikationen et afgørende redskab, som bruges ved socialpædagiske handlinger. Det ka nytte princippet vil kunne bruges på billeddiagnostiske afdeling, som et redskab til et bedre undersøgelse- eller behandlingsforløb for demente. Kommunikationen skal tjene det formål at respektere, den dements autonomi og det skal bruges til, at kommunikere de handlinger ud, som er nødvendige ved en undersøgelse eller et behandlingsforløb. Undersøgelsen i denne opgave tegner et billede af, at der ikke bliver kommunikeret nok til de demente patienter i to tilfælde. Det bør undersøges nærmere, da denne undersøgelse ikke kan danne baggrund for en generalisering. Kontaktperson Marianne Madsen, Hold R05A 16
Vejledning af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen Formålet med projektet er at belyse forholdene for vejledningen af radiografstuderende i den kliniske del af uddannelsen. Der er ud over den faglige vejledning i klinikken øget fokus på fastholdelse af de studerende, pga. manglende søgning til uddannelsen. Derudover er der i de senere år kommet mere fokus på etiske og eksistentielle perspektiver i radiografien På baggrund af de kliniske vejlederes og de studerendes oplevelser af vejledningsprocessen, vil jeg derfor undersøge, om sokratiske dialoggrupper og filosofisk vejledning kan supplere den faglige vejledning i den kliniske del af uddannelsen, med det formål at få øget fokus på fastholdelse og gennemførsel samt på etiske og eksistentielle problemstillinger. Metode Data er nedskrevne narrativer (23) fra kliniske vejledere i Region Syddanmark samt radiografstuderende ved UCL/ Odense. Der benyttes en kvalitativ undersøgelsesmetode, der tager udgangspunkt i den forstående forskningstype. Narrativerne vil blive analyseret ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Periode Marts-juni 2008 Projektet er afgangsprojekt i Master i Vejledning fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Kontaktperson: Lissi Askholm Larsen, underviser ved Radiografuddannelsen, UCL, Odense, lial@ucl.dk 17
Kvalitetsvurdering af skriftligt informationsmateriale til ambulante patienter, som skal til CT- undersøgelse. Problemstilling Erfaring viser, at undersøgelser blev forsinkede, flyttet eller aflyst. Der kan være mange årsager til ændringer i et dagsprogram. Nogle patienter mødte ikke op, andre kom senere end planlagte og andre manglede at foretage forberedelser. Hos nogle kunne opleves en usikkerhed på det forestående. Nogle kunne ikke forstå, at der skulle gives kontrast. Det havde, de ikke forstået af materialet. Enkelte troede ikke, at blodprøven skulle sættes i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Informationsmaterialet der sendes ud til patienten kan være årsag til den manglende forberedelse. Derfor vælges der at se på det materialet, som ambulante CTpatienter modtager i forbindelse med en undersøgelse. Problemformulering: Hvordan lever røntgenafdelingens indkaldelsesbreve til CT-undersøgelser, op til ambulante patienters behov for information, så patienten kan møde forberedt op til undersøgelsen og dermed bidrage til et optimalt undersøgelsesforløb? Metode Opgavens problemformulering vil blive besvaret via en teoretisk gennemgang af, hvordan skriftligt informationsmateriale bør udformes. Der næst ses på, hvad afdelingen har af retningslinjer og mål for deres skriftlige informationsmateriale. Sundhedsloven inddrages. Informationsmateriale, der sendes ud til ambulante patienter, der skal til CT- undersøgelse, bliver gennemgået i forhold til afdelingens retningslinjer, mål, lovgivningen og hvad teorien siger. Efterfølgende spørges patienterne via et spørgeskema om deres opfattelse af informationsmaterialet. Resultatet analysers med den under teori på området. Til sidst kommer diskussionen, konklusion og perspektivering. Konklusion Set med patientens øje lever røntgenafdelingens indkaldelsesbrev til CT-undersøgelser op til deres behov for information. Patienterne finde materialet let at læse, dog ikke procentvis så højt som afdelingen selv ønsker. Dog nævner nogle patienter et ønske mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsen. Men føler sig dog alligevel godt forberedt og kan, set med deres egne øjne, bidrage til et optimalt undersøgelsesforløb. Men patienterne ved ikke hvad behovet er inden undersøgelsen. Kontaktpersoner: Helle Madsen og Lene Simonsen, Hold R04B 18
Kvaliteten af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder Formål Formålet er at undersøge, hvorvidt radiografen følger Bekendtgørelsen 975 67 samt hvad betydningen af forskelle i proceduren kan have på kvinden. Ud fra et klinisk perspektiv ønskes en kvalitetssikring af proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder samt en redegørelse for, hvilken betydning forskelle i proceduren kan have på kvinden. Dette skal endvidere ses i forhold til en kvalitetsudvikling. Hensigten med opgaven er desuden at vurderer om der ud fra resultaterne på sigt kan være mulighed for at optimere proceduren således radiograferne efterlever Bekendtgørelsen. Metode Problemstillingen belyses gennem en empirisk spørgeskemaundersøgelse udført på tre forskellige sygehuse i to regioner, hvilket sammenholdes med den opgivende teori. Der medtages en artikel, en Rapport, samt materiale fra Norge, som alle omhandler kvindernes utryghed og behov for information. Ud fra resultaterne af den indsamlede empiri og gennem et litteraturstudie af den valgte teori vil der blive diskuteret og perspektiveret i forhold til problemformuleringen. Konklusion På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan det konkluderes, at tendensen viser på sygehus A vil 53 % spørge ind til graviditet ved henholdsvis columna thoracalis og over- og underekstremitet, mens radiografer på sygehus B i 43 % af tilfældene vil spørge ind til graviditet ved thorax og columna thoracalis., hvor det ifølge Bekendtgørelsen ikke er påkrævet. Desuden viser tendensen at procedurerne varierer fra sygehus til sygehus, idet kvalitetshåndbøgerne ikke er ensrettet i forhold til Bekendtgørelsen. Disse forskelligheder i proceduren ved røntgen af kvinder i den fertile alder kan være en medvirkende årsag til, at patienter føler en større grad af utryghed med risiko for at kvinder i værste fald vælger at få foretaget en abort. Så for at bringe kvaliteten af radiografernes handlemåde på niveau med Bekendtgørelsen, er det nødvendigt at kvalitetshåndbøgerne ensrettes og afspejler Bekendtgørelsen. Kontaktpersoner; Kirsten Illumsen, Mia Rasmussen og Kirsten Werlo, Hold R05A 19
Kommunikation under en klinisk mammografi Formål: At belyse de kommunikative rammer, der kan påvirke kvindernes oplevelser af deres kontakt med røntgenpersonalet under en klinisk mammografi. Problemstilling: Med udgangspunkt i vores kliniske praktik ophold på et mammacenter, oplevede vi at der ofte opstod kommunikative misforståelser og forvirringer fra patientens side. På baggrund af dette, har vi fundet det interessant at undersøge hvordan de kommunikative rammer opleves i forbindelse med en klinisk mammografi, fra patientens synsvinkel. Metode: Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med fem kvinder, der har været til en klinisk mammografiundersøgelse for første gang. Til vores interview har vi anvendt udvalgte anbefalinger fra Patientens møde med sundhedsvæsnet som udgangspunkt for at undersøge disse kvinders oplevelser. Desuden inddrages forskellige kommunikationsteorier: den dynamiske kommunikationsproces, verbal og nonverbal kommunikation samt kriseteorier. Resultater: Resultaterne viser at kvinderne har haft kræft som deres første tanke da de mærkede en forandring i mammae. Desuden viser det sig at kvindernes oplevelser har været varierende men størstedelen har været tilfreds med deres kommunikation med røntgenpersonalet. Ud fra kvindernes oplevelser kan det konkluderes at røntgenpersonalet ikke har efterlevet disse anbefalinger fuldt ud da resultaterne viser at der er mangel på at røntgenpersonalet har sikret forståelse af de givne informationer. Endvidere kan der også ses mangel på supplerende skriftligt materiale. Dette er vigtigt da patienter i krise kan have svært ved at huske informationer. Resultaterne viser også at information om forsinkelser er vigtigt, for at skabe et trygt og sammenhængende forløb for patienten. Slutteligt er det vigtigt at tage hensyn til patienternes forudsætninger til dialog ved at informationsmængden tilpasses den enkelte patient for at skabe en oplevelse af kontakt og respekt. Kontaktpersoner; Maria Ohlsen og Sohelia Hassan, Hold R05A 20