Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen
KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri
Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsløshed, beskæftigelse og aktivering. Det er med rette emner, der optager danskerne meget. Det er vigtigt, at vi som samfund åbent diskuterer, hvordan vi sikrer den bedst mulige beskæftigelsesindsats. Det er regering og Folketing, der udstikker de overordnede retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen. Siden 2007 er den praktiske udførelse sket i jobcentrene, og i 2009 fik kommunerne ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for alle ledige inklusiv de forsikrede. Jobcentrene har været udsat for kritik lige fra første dag. Noget af kritikken har været berettiget. Men en hel del af kritikken er ikke berettiget. Det er et faktum, at kommunerne ikke kan fjerne konjunkturtilbageslaget og genfremskaffe de mange job især i industrien, der er forsvundet de seneste år. Det er et faktum, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt og mobilt, hvor rigtig mange skifter job selv i en tid med konjunkturtilbageslag. Inden for det seneste år har 540.000 fundet nyt arbejde svarende til hver femte dansker i arbejdsstyrken. Det et faktum, at mange ledige selv finder job inden for få måneder. Efter en måneds ledighed har hver fjerde på arbejdsløshedsdagpenge fundet et job igen. Efter tre måneder er knap hver anden tilbage i job. Der er brug for en debat baseret på viden om, hvordan vi får den bedste og mest effektive beskæftigelsesindsats. En saglig og ærlig debat om, hvordan beskæftigelsesindsatsen løses bedst skal være baseret på fakta og ikke myter. Derfor skal vi skille myter fra fakta.
MYTER OG
MYTE Kommunerne formår ikke at løfte beskæftigelsesopgaven. De ledige får ikke de samtaler og den aktivering, de har ret til. Kommunerne har bestået prøven. Jobcentrene har formået at håndtere 2-3 større reformer, hundredvis af nye love og regler og ikke mindst og vigtigst mere end en fordobling af ledigheden under krisen fra 45.100 i juni 2008 til 108.600 i juni 2011. Før krisen var der på et år 75.000 aktiveringsforløb for de forsikrede ledige. I 2010 var der 285.000 forløb. Medarbejderne i jobcentrene havde i april i år 136.000 jobsamtaler med forsikrede ledige. 94 pct. af samtalerne skete til tiden. Da staten havde ansvaret, var tallene lavere. I april 2006 var der i alt 52.000 jobsamtaler i det statslige AF-system, og 78 pct. af samtalerne skete til tiden. Jobcenteret gav 93 pct. af de forsikrede ledige første aktiveringstilbud til tiden i april 2011. I april 2006 var der 86 pct. af de ledige i det statslige AF-system, der fik første aktiveringstilbud til tiden. Kilde: jobindsats.dk, Danmarks Statistik Før krisen var der på et år 75.000 aktiveringsforløb for de forsikrede ledige. I 2010 var der 285.000 forløb.
MYTE Kommunerne kender ikke virksomhederne og har ingen kontakt til virksomhederne. Over halvdelen af virksomhederne er godt tilfredse med den service, de får i jobcentrene. Og der er stigende tilfredshed. Seneste tal fra DI viser, at netop hvad angår jobcentrenes indsats (jobformidling) er virksomhedernes tilfredshed steget seks pct. fra 2010-2011 Kilde DI Indsigt, september 2010 og august 2011. Alle jobcentre har ansat virksomhedskonsulenter, der opsøger virksomheder. 89 procent af alle jobcentre øger indsatsen i 2011. 74 procent af alle jobcentre har lokale virksomhedsnetværk. Kilde: KL-rundspørge til jobcenterchefer, april 2011. Hver femte virksomhed med to ansatte eller mere havde i 2010 mindst én ledig ansat i virksomhedsrettet aktivering. I 2009 var andelen 11,5 pct. Kilde jobindsats.dk MYTE Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere går i op til ni måneder uden aktivering. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere får tidlig aktivering. 10 pct. bliver sendt i aktivering på deres allerførste ledighedsdag. 27 pct. er i aktivering efter en uges ledighed, og efter en måneds ledighed har 52 pct. fået et aktiveringstilbud. Kilde: jobindsats.dk
MYTE Kommunerne er som 98 kongedømmer med hvert sit arbejdsmarked. Der formidles ikke job hen over kommunegrænserne. Kommunegrænser påvirker ikke jobformidlingen, og kommunerne understøtter i høj grad mobiliteten på arbejdsmarkedet. I gennemsnit bliver fire ud af ti ledige sendt i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik i en virksomhed uden for kommunegrænsen. Det typiske billede i den enkelte kommune er, at aktiveringsgraden uden for kommunegrænsen svarer nogenlunde til andelen af erhvervsaktive borgere, som pendler ud af kommunen for at arbejde. Der er store forskelle i de lediges pendlingsmønstre fra kommune til kommune. Samme forskelle finder man i pendlingsmønsteret for de beskæftigede. I kommuner tæt ved storbyer som fx København og Aarhus er det over halvdelen af de ledige, der pendler over kommunegrænsen for at komme i aktivering. I yderområderne er det væsentligt lavere helt ned til 10-15 pct. Kilde: KL-stikprøveundersøgelse august 2011, Indenrigs-og Sundhedsministeriet Det typiske billede i den enkelte kommune er, at aktiveringsgraden uden for kommunegrænsen svarer nogenlunde til andelen af erhvervsaktive borgere, som pendler ud af kommunen for at arbejde
MYTE Rekordmange arbejdsløse klager over de tilbud og krav, som de bliver mødt med i jobcentrene. Antallet af ledige og aktiverede er steget kraftigt. Alligevel klager relativt færre over afgørelser inden for hele loven om aktiv beskæftigelsesindsats. I 2007 var der 84 klager for hver 10.000 aktiverede ledige. Det tal var i 2010 faldet til 70 klager for hver 10.000 aktiverede ledige. Ud af de 285.000 konkrete aktiveringstilbud i 2010, var der helt nøjagtig 811, der klagede over aktivering, jobplaner eller samtaler. Det svarer til knap tre promille. Færre klagere får medhold i deres klage. I 2010 fik 16 pct. af klagerne medhold i sager om tilbudsmuligheder og jobplaner. Det tal var i 2007 dobbelt så højt nemlig 31 pct. Kilde: Ankestyrelsen Ud af de 285.000 konkrete aktiveringstilbud i 2010, var der helt nøjagtig 811, der klagede over aktivering, jobplaner eller samtaler. Det svarer til knap tre promille
MYTE Jobcentrene svigter de ledige. Jobcentrene giver ikke de ledige aktivering, og aktiveringen er den forkerte. Aktiveringsgraden for forsikrede ledige er steget kraftigt siden kommunerne overtog ansvaret i august 2009. Da staten havde ansvaret fx i april 2008 var 25 pct. af de forsikrede ledige i aktivering. Tre år efter i april 2011 var dette tal steget til 36 procent. De unge forsikrede ledige aktiveres også tidligere. I dag får knap 14 pct. af de 20-24-årige forsikrede ledige et aktiveringstilbud inden for den første måneds ledighed. I 2008 var det knap 5 pct. af de unge, der fik et aktiveringstilbud i løbet af den først måned som ledig. Den private virksomhedsrettede aktivering, som er den mest effektive, er mere end firedoblet de seneste tre år fra 1.500 i maj 2008 til 6.800 i maj 2011. Kilde jobindsats.dk Den private virksomhedsrettede aktivering, som er den mest effektive, er mere end firedoblet de seneste tre år fra 1.500 i maj 2008 til 6.800 i maj 2011
MYTE De ledige vil få en mere effektiv indsats, hvis a- kasserne står for indsatsen. Kommunen betaler en del af forsørgelsesudgiften til ledige. Kommunen har derfor et stærkt og klart økonomisk incitament til at få ledige i arbejde og forebygge langvarig forsørgelse. En effektiv beskæftigelsesindsats betyder færre udgifter til forsørgelse og et større skattegrundlag. Der er ingen dokumentation for, at a-kassernes indsats vil være mere effektiv. Et forsøg i Københavns Kommune i 2010, hvor fire a-kasser har stået for indsatsen for nyledige over 30 år, viser ifølge evalueringen, at: a-kassernes indsats i bedste fald er på niveau med jobcenterets indsats i en a-kasse var de ledige tre uger længere om at komme i job end i jobcenteret de fire a-kasser har ikke udviklet et systematisk samarbejde med virksomhederne der er generelt ikke foretaget jobformidling i forbindelse med jobsamtalerne a-kasserne har ikke kunnet overholde at afholde jobsamtaler rettidigt. Kilde: Evalueringsrapport fra M-ploy, april 2011 Jobcentrene er effektive til at sørge for brancheskift for langtidsledige ufaglærte. Brancheskift er en del af jobplanen for 58 pct. af de ufaglærte over 30 år med mere end ni måneders ledighed. Kilde: KL-rundspørge til jobcenterchefer, april 2011
Kommunen betaler en del af forsørgelsesudgiften til ledige. Kommunen har derfor et stærkt og klart økonomisk incitament til at få ledige i arbejde og forebygge langvarig forsørgelse. En effektiv beskæftigelsesindsats betyder færre udgifter til forsørgelse og et større skattegrundlag.
Der er brug for en debat baseret på viden om, hvordan vi får den bedste og mest effektive beskæftigelsesindsats. En saglig og ærlig debat om, hvordan beskæftigelsesindsatsen løses bedst skal være baseret på fakta og ikke myter. Derfor skal vi skille myter fra fakta.