1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten aftale om at justere udligningssystemet, og d. 22. maj blev lovforslaget fremsat. Lovforslaget forventes vedtaget i Folketinget inden KL og regeringen indgår aftale om budget 2013 i juni måned. Selvom det i aftalen fremhæves, at der med den nye udligningsordning isoleret overordnet flyttes godt 400 mio. kr. fra de større byer (100 mio. kr.) og hovedstadsområdet (300 mio. kr.) til landområderne, så flyttes der reelt ca. 920 mio. kr. rundt mellem kommunerne. Det fremhæves som begrundelse for justeringen i udligningssystemet, at der med de valgte justeringer af eksisterende kriterier og ved at tilføje nye kriterier kan opnås en mere præcis opgørelse af kommunernes udgiftsbehov. På denne baggrund er der med aftalen tilføjet tre nye udgiftsbehovskriterier, ligesom der er ændret på afgrænsningen på 5 af de eksisterende kriterier. Derudover er kriteriet tabte leveår fjernet, og kriteriernes indbyrdes vægtning er justeret. Produktionsjord er indregnet i beskatningsgrundlaget, så det afspejler den faktiske skatteværdi. Endvidere oprettes en ny social tilskudspulje til løsning af sociale problemer i typisk større byer. Kommuner, der har et tab over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, vil få et overgangstilskud i 2013 på tab over 0,2 pct.. Kommunerne får endvidere mulighed for at sætte skatten op inden for en ramme på 250 mio. kr. De mange ændringer trækker i forskellig retning for Frederiksberg. På bundlinjen betyder omlægningen af udligningssystemet isoleret en udgift for Frederiksberg på 38,9 mio. kr. Dertil kommer finansiering af den sociale særtilskudspulje og skattepuljen. Finansieringsbeløbene kendes ikke præcist på nuværende tidspunkt, men af tabel 1 fremgår den maksimale udgift for Frederiksberg. Ifølge aftalen kan finansieringen af særtilskud og overgangsordning over bloktilskuddet ende på 553 mio. kr. for hele landet, hvor Frederiksbergs andel vil udgøre 10,5 mio. kr. Dvs. at Frederiksberg 2013 i værste fald står til at miste samlet 49,4 mio. kr. pga. aftalen om justering af udligningssystemet. Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg (mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 Justering af udligningssystemet 38,9 38,9 38,9 38,9 Maksimal finansiering af særpulje og tilskud Ændret af 19 særtilskud pga. social særpulje 2,7 2,7 2,7 2,7 Finansiering af sociale særtilskudspulje 5,2 5,2 5,2 5,2 Nedjustering af særtilskudspulje 16-2,7-2,7-6,3-6,3 Finansiering overgangsordning 4,0 0,0 0,0 0,0 Overgangstilskud -2,1 0,0 0,0 0,0 Finansiering af tilskud til skattenedsættelse 3,4 2,2 2,2 1,1 I alt 10,5 7,5 3,9 2,8 Maksimale udgift for FK 49,4 46,4 42,8 41,7 (+=mindreindtægt)
Der er tale om et skøn, bl.a. fordi det ikke på nuværende tidspunkt vides, om rammen for skattenedsættelse udnyttes fuldt ud, og finansieringen af det sociale særtilskud påvirkes af udviklingen i beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet. I øvrigt fremgår det af aftalen, at spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Får Frederiksberg andel i den sociale særtilskudspulje, mindsker det naturligvis tabet. Til perspektivering udgør Frederiksbergs befolkningsandel af puljen 7,2 mio. kr. Udligningssystemet er dynamisk, og udligningsbeløbene for den enkelte kommune er afhængige af udviklingen i de øvrige kommuner, så effekten af ændringerne vil være forskellig fra år til år. I tabel 1 er der kun taget højde for, at overgangsordningen kun gælder i 2013, og at tilskud til kommuner, der sætter skatten ned, aftrappes. Endvidere bemærkes det, at alle tal er beregnet med udgangspunkt i 2012-data, idet det officielle 2013-datagrundlag først kendes i forbindelse med økonomiaftalen. Det må således påregnes, at tallene vil blive justeret til 2. finansielle orientering, når der regnes på 2013 forudsætninger (eksempelvis folketal, indkomstgrundlag mv.). Ændring i de socioøkonomiske kriterier ulempe for Frederiksberg Der indføres tre nye kriterier med henblik på, at kriterierne i højere grad skal afspejle kommunernes udgifter til sundhed, udsatte børn og unge samt beskæftigelsesudgifterne. Derudover ændres der i afgrænsningen af fem af de eksisterende kriterier og i den indbyrdes vægtning mellem de socioøkonomiske kriterier, jf. side 8 i bilaget. Samlet taber Frederiksberg 74,8 mio. kr. på alle ændringerne i de socioøkonomiske kriterier. De tre nye kriterier er: børn af enlige forsørgere, børn som er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange samt lønmodtagere på grundniveau 1 Der ændres i afgrænsningen af fem af de eksisterende kriterier: Boligstøttekriteriet : Kollegieværelser holdes ude af opgørelsen med den begrundelse, at studerende ikke medfører en udgiftsbelastning for kommunen. Antal familier i visse boligtyper : Familier i privat udlejning uden mangler opført før 1920 regnes kun med i byer med mindre end 5.000 indbyggere. Dog regnes de også med i byer med mellem 5.000 og 100.000 indbyggere, der har en høj andel ældre privat udlejning samtidig med en lav andel af almene boliger. Afgrænsningen af kriteriet betyder, at det er meget få byer mellem 5.000 og 100.000 indbyggere, der omfattes af kriteriet (hovedsageligt Horsens og Svendborg), og samtidig fordeles belastningen på alle kommuner. Familier i almene boliger og privat udlejning med mangler indgår stadig i kriteriet. Personer med lav indkomst : Formålet med kriteriet er, at det skal afspejle en udgiftsbelastning fra personer, der gennem flere år har haft en lav indkomst. Kriteriet afgrænses, så personen skal have været bosat i Danmark i mindst 3 af de seneste 4 år, for at blive regnet med i kriteriet. Hensigten er at holde fx au pair s ude af kriteriet. 1 For at forbedre sammenhængen mellem kommunernes udgifter til førtidspension og beskæftigelsesudgifter, indføres kriteriet lønmodtagere på grundniveau. Lønmodtagere med uddannelse på grundniveau, oplever hyppigere arbejdsløshed og er overrepræsenteret blandt førtidspensionister..
Nedgang i befolkningen : Forskydninger i flytte- og aldersstrukturen bl.a. i hovedstadsområdet har betydet, at kommuner, som ikke vurderes at have strukturelle problemer, har været omfattet at kriteriet. Derfor strammes opgørelsen, så den alene medtager befolkningstilbagegang, der er større end ½ pct. over de seneste 2 eller 5 år. På den måde målrettes kriteriet til områder med strukturelle problemer. Børn i familier med lav uddannelse : Finansieringsudvalgets analyser viser, at børn af studerende ikke indebærer et stort udgiftspres for kommunerne. Kriteriet ændres derfor, så personer under uddannelse ikke indgår i kriteriet. Kriteriet for forskelle i middellevetid fjernes, fordi udvalgets analyser ikke i tilstrækkelig grad giver belæg for at bibeholde kriteriet. Justering af demografisk udgiftsbehovsopgørelse fordel for Frederiksberg Aldersopdelingen i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov skal afspejle kommunernes udgifter for de enkelte aldersgrupper på de centrale kommunale opgaveområder. For at opnå en større detaljeringsgrad i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov opdeles de nuværende brede aldersintervaller 25-34 år og 40-64 år i fem års intervaller. For Frederiksberg betyder ændringen en gevinst på 20,2 mio. kr. Grundskyld på produktionsjord fordel for Frederiksberg Med aftalen ændres indregningen af grundværdierne af produktionsjord i beskatningsgrundlaget, så den svarer til den værdi, kommunerne har af at opkræve grundskyld af produktionsjord. Ændringen flytter naturligvis penge fra bykommunerne til landkommunerne. Frederiksberg har fx intet produktionsjord. For at mindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser hæves grænsen for, hvornår en kommune bliver omfattet af ordningen med tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, fra 96,5 pct. til 100 pct. af landsgennemsnittet. Derudover nedsættes vægten af rejsetidskriteriet fra 2 pct. til 1,5 pct. Frederiksberg taber 10,3 mio. kr. på den ændrede indregning af produktionsjord, mens justeringen af rejsetidskriteriet og grænsen for strukturelt underskud er en gevinst på 26,1 mio. kr. Social særtilskudspulje ulempe for Frederiksberg Der oprettes en pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte områder af landet, typisk i de større byer (social tilskudspulje). Puljen fastlægges til 400 mio. kr. årligt og finansieres af en del af den såkaldte 19-pulje (svarende til 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet) samt fra bloktilskuddet. Puljen skal bruges til tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer, herunder borgere uden bolig, med psykisk sygdom, problemer med misbrug mv., lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension e.l. og/eller kriminalitetsproblemer. Puljen kan søges af alle landets kommuner, hvor der forekommer denne type problemer. Ministeriet arbejder i øjeblikket på, hvilke kriterier der skal gælde for puljen. Der er endnu uvist, om Frederiksberg vil kunne opfylde kriterierne for tildeling
af tilskudsmidler fra denne pulje. [ØA og SSA er i samarbejde ved at undersøge, hvordan vi ligger på de pågældende kriterier set i forhold til landets øvrige kommuner] Frederiksbergs udgifter til finansiering af puljen udgør 3,2 mio. kr. i 2013, 5,3 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i 2015 og 2016. I 2013 og frem er der et tab på i alt 8 mio. kr. som følge af lavere bloktilskud og ændret finansiering af 19 Særtilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer. Tabet kompenseres delvist med 2,7 mio. kr. i 2013 og 2014, fordi 16 tilskud til særligt vanskelige kommuner nedjusteres til 400 mio. kr. og med 6,3 mio. kr. i 2015 og 2016, fordi puljen nedjusteres yderligere til 180 mio. kr. Mao. reduceres bloktilskudsfinansieringen af puljen gradvist, hvilket betyder, at det generelle bloktilskud til fordeling efter befolkningsandel øges. Derudover får Frederiksberg forventeligt et overgangstilskud i 2013 på 2,1 mio. kr. jf. forklaring nedenfor. Overgangsordning ulempe for Frederiksberg Kommuner som lider et tab på over 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag, får i 2013 et overgangstilskud på den del af tabet der overstiger 0,2 pct. Overgangstilskuddet finansieres af bloktilskuddet til kommunerne. Frederiksberg Kommunes tab på justeringen af udligningssystemet er umiddelbart opgjort til 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget, men indregnes effekten på 19 særtilskud af finansiering af den sociale særtilskudspulje opgøres tabet til 0,21 pct. af beskatningsgrundlaget. Det fremgår af tabel 1 at Frederiksberg i 2013 kan forvente et overgangstilskud på 2,1 mio. kr. Overgangsordningen finansieres over kommunernes bloktilskud og vil betyde et yderligere tab i tilskud på 4,0 mio. kr., hvilket er kommunens bloktilskudsandel af 223 mio. kr., som er tabet ud over 0,2 pct. for de øvrige taber-kommuner. Skattetilpasninger ulempe for Frederiksberg Aftalen indebærer at kommunerne kan hæve skatten indenfor en generel ramme på 250 mio. kr. Af bilagsmaterialet til aftalen fremgår det, at 33 kommuner lider et tab ved udligningsjusteringen, og at dette tab kan opgøres til ca. 920 mio. kr. Det er med andre ord potentielt mange kommuner, der kunne tænkes at byde ind på puljen på 250 mio. kr. Det er ikke fastsat, hvilke kommuner, der kan byde ind på puljen, og der er således lagt op til en intern koordinering kommunerne imellem. Frederiksberg Kommunes bloktilskudsandel af 250 mio. kr. er til perspektivering 4,5 mio. kr. Med skatteskønnene opgjort i 1. finansielle orientering kan det oplyses, at en stigning i udskrivningsprocenten på 0,1 pct. point fra 23,1 pct. til 23,2 pct. vil give et merprovenu på ca. 17,3 mio. kr. i 2013, en stigning i grundskylden (og dermed også dækningsafgiften for offentlige ejendomme) på 1 promille fra 27 til 28 vil give ca. 15,0 mio. kr. i 2013 og en stigning i dækningsafgiften for erhvervsejendomme på 1 promille fra 8 til 9 (max. er 10) vil give ca. 6,7 mio. kr. i 2013. Alle disse beregninger over merprovenuet er eksklusiv en statslig sanktionering, som forventes at ville træde i kraft, når puljen på 250 mio. kr. er opbrugt. Tabel 2 Indkomstskat
(mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 Indkomstskat 23,1 pct. (nuværende) -4.541,0-4.709,0-4.840,8-4.961,9 Indkomstskat 23,2 pct. -4.558,2-4.727,0-4.859,4-4.980,9 Effekt uden sanktion ifht. B2012-17,3-18,0-18,6-19,1 (-=merprovenu) Tabel 3 Grundskyld og dækningsafgift offentlige ejendomme (mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 Grundskyld 27 promille (nuværende) -412,6-439,4-463,3-488,9 Grundskyld 28 promille -427,6-455,4-480,2-506,7 Effekt uden sanktion ifht. B2012-15,0-15,9-16,8-17,8 (-=merprovenu) Tabel 4 Dækningsafgift erhvervsejendomme (mio. kr.) 2013 2014 2015 2016 Provenu med promille på 8 (nuværende) -53,6-53,6-53,6-53,6 Provenu med promille på 9-60,3-60,3-60,3-60,3 Effekt uden sanktion ifht. B2012-6,7-6,7-6,7-6,7 (-=merprovenu) For at skabe plads til at hæve skatten indenfor et uændret beskatningsniveau, bliver kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet der nedsætter skatten, omfattet af en tilskudsordning. Tilskuddet svarer til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015, og 25 pct. i 2016. Rammen for tilskuddet er 187,5 mio. kr. (75 pct. af 250 mio. kr.) og finansieres af bloktilskuddet. Af tabel 1 fremgår det at Frederiksberg belastes med 3,4 mio. kr. i 2013, 2,2 mio. kr. i 2014 og 2015, og 1,1 mio. kr. i 2016, hvis rammen udnyttes fuldt ud. Spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Særlige reguleringsmekanisme afskaffes fordel for Frederiksberg I det nuværende udligningssystem er der indbygget en asymmetrisk ordning, der betyder, at hvis væksten i hovedstadsområdet overstiger væksten i det øvrige land med 1 procentpoint, så hæves udligningsniveauet i landudligningen med 1 procentpoint. Oplever hovedstaden en lavere vækst, hvad der har været tilfældet siden ordningen blev indført, sænkes udligningsniveauet ikke. Parterne bag aftalen er enige om af afskaffe ordningen. Finansieringsudvalgets videre arbejde Finansieringsudvalget skal i løbet af 2012 og 2013 analysere kommunernes muligheder for at bidrage til at skabe økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Det indebærer bl.a. en undersøgelse af finansieringssystemets mulige påvirkning af kommunernes incitament til at fremme vækst og tiltrække nye virksomheder. I aftalen understreges, at finansieringsudvalget skal være opmærksomme på, at det er den samlede vækst i hele landet der ønskes fremmet kagen skal gøres større. Herved anerkender parterne bag aftalen vores kommunegruppes vækstdagsorden, men har med aftalen alligevel valgt at se bort fra problemstillingen i denne omgang.
Finansieringsudvalget skal også kigge på udlændingeudligningen. Målet er at få undersøgt kommunernes merudgifter, som er relateret til integration og på den baggrund revidere tilskudsbeløbene i udligningsordningen. Finansieringsudvalget forudsættes at afrapportere på begge emner med udgangen af 2013. Økonomi: Samlet set betyder justeringerne på udligningen en markant ændring for Frederiksberg Kommunes økonomiske situation i form af en årlig forværring på op mod 50 mio. kr. Dette sker samtidig med, at der i forhold til situationen ved seneste budgetlægning (efteråret 2011) er yderligere ændringer, som forværrer udgangspunktet for budgetlægningen (forventet bortfald af kvalitetsfondsmidler (36 mio. kr.), reduceret finansiering til serviceudgifter (46 mio. kr.), ændringer på beskæftigelsestilskud (12 mio. kr.)). Budgetlægningen for 2013 vil således være udfordret i forhold til at skabe balance i 2014, ligesom kassebeholdningen vil komme under pres, hvis der ikke skabes balance. Borgmesterpåtegning:? Behandling:? Journalnr.:? Bilag: Aftale om justeringer i udligningssystemet af 16. maj 2012.