Trafikuheld på Frederiksberg
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan... 3 Uheldssituation generelt... 5 Personskader og trafikanttyper... 6 Unge... Cyklister...11 Fodgængere...13 Spiritus...14 Kryds...15 Hastighed...16 Sele...17 Temaanalyse krydsuheld...18 Anbefaling for reduktion i antallet af krydsuheld...31 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne...35 Bilag : Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne...37 Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne...39 Bilag 4: Uheld i...43 Bilag 5: Uheld i perioden -...44
Forord Frederiksberg lever op til regeringens målsætning Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til de fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan, der blev vedtaget den 7. maj 7. Indsatsområderne er: Unge (15-4 år) Cyklister Spiritus Hastighed Selebrug Herudover er der i Frederiksberg Kommune tilføjet: Kryds Fodgængere I optog politiet rapport på 158 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 43 personskadeuheld og 115 materielskadeuheld. I optog politiet rapport på 138 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 38 personskadeuheld og materielskadeuheld. I forhold til er der tale om en stigning på 14 %. Der blev i registreret 45 tilskadekomne, hvilket er 6 flere end i. Der blev ikke dræbt nogen i trafikken på Frederiksberg i. På landsplan har udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne været støt faldende. Den 6. maj 13 har Færdselssikkerhedskommissionen udgivet den nye handlingsplan for 13-, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for. Den nye målsætning er en reduktion på 5 % i antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne fra til. På landsplan har personskadeuheld været faldende i svarende til et fald på 11 % i forhold til. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld steget med 6 fra til, hvilket svarer til en stigning på 13 %. Der er generelt sket en stigning i antallet af personskadeuheld i Københavns Politikreds, herunder også i Københavns Kommune. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er steget med % fra til. Det kan skyldes ændret registreringspraksis efter, at kommunen er overgået til Københavns Politikreds. Frederiksberg Kommune holder udviklingen under observation. Reduktion fra 5- i Frederiksberg Kommune: Dræbte og tilskadekomne: 53 %, hvor målsætningen var 4 % Uheld med cyklister: 57 %, hvor målsætningen var 4 % Uheld med spirituspåvirkede personer: 5 %, hvor målsætningen var 4 %. Uheld i kryds: 56 % hvor målsætningen var 4 % Uheld med for høj hastighed: 5 %, hvor målsætningen var 4 %. I Frederiksberg Kommune sker der ikke mange uheld med for høj hastighed og spirituspåvirkede trafikanter. Det er derfor meget vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld indenfor disse målgrupper. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. 3
Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i 7 en plan for perioden 1- med nye mål for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. MOD NYE MÅL 1-7. MAJ 7 HVER ULYKKE ER ÉN FOR MEGET TRAFIKSIKKERHED BEGYNDER MED DIG REVISION AF STRATEGIER OG INDSATSER Målet er at sætte fokus på de dræbte og alvorligt tilskadekomne. Handlingsplanen angiver derfor konkrete mål for, hvor stor reduktionen skal være i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne frem til år. Målet skal nås uafhængigt af væksten i trafikmængden og for alle trafikantgrupper under ét. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår en række konkrete indsatser med fokus på de fem områder, hvor en forstærket indsats er nødvendig for at kunne nå det ambitiøse mål: Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal inden udgangen af være reduceret med mindst 4 % i forhold til 1998. Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan Kommissionen har udpeget fem hovedudfordringer på baggrund af uheldstyper og målgrupper. De fem udfordringer tegner sig for mindst 8 % af alle alvorlige trafikuheld: For høj fart Spirituskørsel Manglende selebrug Uheld med cyklister Uheld med unge trafikanter 1 Færdselssikkerhedskomissionens Handlingsplan 13- Den 6. maj 13 har Færdselssikkerhedskommissionen udgivet den nye handlingsplan for 13-, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for. Den nye handlingsplan indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder, for at kunne nå målet: Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af være reduceret med 5 % i forhold til. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 13-. Udkast. December 4
For Frederiksberg betyder den nye nationale målsætning følgende delmål i antal dræbte og tilskadekomne: Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål 13 14 15 16 17 18 19 Dræbte 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne 9 5 6 4 3 1 18 17 15 14 Lettere tilskadekomne 3 1 19 18 17 16 15 13 1 11 Sum 53 45 47 44 41 39 36 33 3 7 5 Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlig for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vejtekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne. Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplaner. I denne rapport forholder vi os til målene for de fem indsatsområder i den gamle handlingsplan, som var gældende i. Derudover vises status og målsætning for de fem hovedudfordringer, der er fokus på i Færdselssikkerhedskommissionens reviderede Handlingsplan. Færdselssikkerhedskommissionen har fastsat ti fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje: 1. For høj hastighed. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug 5. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 4 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker. Ulykker i kryds i åbent land 5
Uheldssituation generelt Københavns Politikreds optog i rapport på 158 uheld, heraf 43 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. I er det samlede antal uheld steget 14 % i forhold til det samlede antal uheld i, hvor politiet optog rapport på 138 uheld. 15 Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket et fald på 11 %, mens der på Frederiksberg er en stigning i personskadeuheld, svarende til 1 %. Der er i sket 115 materielskadeuheld, hvilket er en stigning på 15 i forhold til, hvor der skete materielskadeuheld. I er der også en stigning i antallet af ekstrauheld fra 45 til 56 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under 5. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der blev i registreret 45 tilskadekomne, hvilket er 6 flere end i, svarende til en stigning på 13 %. Udviklingen på Frederiksberg adskiller sig fra udviklingen på landsplan, idet der i Danmark generelt har været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne på 11 %. Dog er der generelt sket en stigning i antallet af dræbte og tilskadekomne i Københavns Politikreds. Som det ses af figur er udviklingen positiv i forhold til målsætningen for Frederiksberg Kommune trods en stigning i antallet af tilskadekomne i trafikken. Med et samlet antal af dræbte og tilskadekomne på 45 er Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for nået. I var der ingen dræbte i trafikken på Frederiksberg. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 5 i hvor den var 3 i. Antallet af lettere tilskadekomne er steget fra 13 til, hvilket svarer til en stigning på 53 % i forhold til året før. Den nye målsætning for Færdselssikkerhedskommissionens nationale Handlingsplan fremgår af figur 3. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag 4. 9 6 3 Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. 9 8 7 6 5 4 3 6 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 6 7 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 5 4 3 13 14 15 16 17 18 19 Figur 3. NY MÅLSÆTNING Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 6
Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter involveret i det enkelte trafikuheld. I var 453 trafikanter og 19 genstande (f.eks. fartdæmpere, skilte mv.) på eller uden for vejen involveret i de i alt 138 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Figur 4 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at der er en bilist involveret i 68 % af uheldene. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) er derimod kun involveret i 7 % af uheldene. Figur 5 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Bil 68% / 5 MC 1% / 4 Knallert 45 % / Knallert % / 8 Cykel 1% / 78 Fodgængere 6% / Andet % / 7 Figur 4. Implicerede i uheld fordelt på trafikanttyper. Der var 45 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister steget fra 13 % til 18 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 1 % af de involverede trafikanter, så udgør de godt halvdelen (51 %) af de tilskadekomne. Der er tale om en stigning i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgjorde 38 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det steget med 8 personer, idet der var 15 i og 3 i. Andelen af tilskadekomne fodgængere er faldet fra 38 % til % i forhold til. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er steget fra 3 % til 4 %, og knallertførernes andel af tilskadekomne er faldet fra 8 % til 7 %. Der er ingen tilskadekomne fører af knallert45 i. Det var der heller ikke i. Antallet af tilskadekomne fodgængere er faldet fra 15 i til 9 i. Bil - 18% / 8 MC - 4% / Knallert 45 - % / Knallert - 7% / 3 Cyklister - 51% / 3 Fodgængere - % / 9 Andet - % / Figur 5. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper. 7
Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur 6. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af bilister, motorcyklister og cyklister, der er kommet til skade i trafikken, mens der for knallerter og fodgængere ikke er sket ændringer i antallet af tilskadekomne. 6 Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 7. Af figuren ses, at det primært er personer i den erhvervsaktive alder, der kommer til skade i trafikken. 5 4 3 53 % af de dræbte og tilskadekomne i er kvinder. Hvor antallet af personer på 6 år og derover udgjorde 3 % af de dræbte og tilskadekomne i udgør de i 9 %. Ældre over 6 år, kommer overvejende til skade som fodgængere og bilister. De -9-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. Et uheld skal registreres som et skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallertførere. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl. 7-18. I er der ikke registreret nogle skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt. Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne var involveret i. De hyppigste uheldssituationer er uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og uden svingning, uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning og uheld med parkeret køretøj. Bilister MC Knallert 45 Knallerter Cyklister Fodgængere Figur 6. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Dræbte og tilskadekomne 5 15 5-9 år -19 år -9 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9-99 år -9 år Andet Figur 7. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. 8
15 5 Personskader Materielskader Figur 8 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst 3 uheld. Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. I forhold til er der i sket en reduktion i antallet af uheld med personskader og materielskader på Nordre Fasanvej (fra 7 person- og materielskader til 4). Der er desværre også veje, hvor der er sket en stigning i uheldene, f.eks. Gammel Kongevej (fra 3 til 5), Godthåbsvej (fra 3 til 5), Peter Bangs Vej (fra 3 til 4) og Søndre Fasanvej (fra 3 til 6). Ændringerne kan dog skyldes tilfældige statistiske udsving. Finsensvej Gammel Kongevej Godthåbsvej Howitzvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej Rolighedsvej Søndre Fasanvej Figur 8. Strækninger med mindst 3 trafikuheld i. Cykelbane sikrer cyklisternes sikkerhed. 9
Figur 9 viser de kryds, hvor der er sket mindst 3 uheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. Personskader Materielskader Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. Af samme grund er det svært at sammenligne og. 15 Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier og andre anlægsarbejder, er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Derfor rettes fokus også mod bekæmpelse af uheld på strækninger. Desuden vil der også fremover arbejdes med udpegning af trafikanttyper og/eller typer af uheldssituationer. 5 Rosenørns Allé / Søndre Fasanvej Nordre Fasanvej / Borups Allé Nordre Fasanvej / Hillerødgade Finsensvej / Nordre Fasanvej Falkoner Allé / Howitzvej Godthåbsvej / Tesdorpfsvej H.C. Ørsteds Vej / Rosenørns Allé Figur 9. Kryds med mindst 3 trafikuheld i. Etablering af cykelbaner på H.C. Ørsteds Vej
Unge 5 15 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 5 6 7 Figur. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 15-4 år. Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen 15-4 år udgør i Danmark 4 % af de dræbte og tilskadekomne, på trods af at denne gruppe kun udgør ca. 13 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge trafikanter fremgår af figur. På Frederiksberg udgør unge 15-4 årige 16 % af de tilskadekomne i. Både i og er det primært unge cyklister og fodgængere, der kommer til skade i trafikken. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 11 % af de tilskadekomne unge 15-4 årige, mens førere af lille knallert eller knallert3 tilsammen udgør 4 % i denne aldersgruppe. 8 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning I forhold til er der sket en positiv udvikling idet, der i år er færre alvorligt tilskadekomne unge og ingen dræbte i trafikken. Udviklingen i antallet af uheld med unge trafikanter i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning fremgår af figur 11. På landsplan glæder det for de 18-4-årige, at de overvejende kommer til skade på knallert45 og cykler. 6 4 13 14 15 16 17 18 19 Figur 11. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 15-4 år. 11
Cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område, som Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er % af personskaderne relateret til cyklister. Cyklens andel af korte ture under 5 km på landsplan udgør 54 % (Kilde: DTFs TU-data for Frederiksberg Kommune -). På Frederiksberg udgør cyklen 3 % af ture under 5 km, hvilket er et fald på % i forhold til, hvor tallet var 34 %. I kom i alt 3 cyklister til skade. Cyklisterne udgjorde 51 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 5). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister steget med 8, svarende til 53 %. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er henholdsvis 5 i og 6 i, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er steget fra 9 i til 17 i. Af figur 1 fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning. Af figur 14 fremgår det, at personbiler er impliceret i 75 % af trafikuheldene med tilskadekomne cyklister i og dermed er den hyppigste modpart i uheld med cyklister. Hovedsituationerne for cyklister med tilskadekomne (bilag ) viser følgende tendenser: 6 af uheldene er sket med kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning (hovedsituation 4). 4 af uheldene er sket med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning (hovedsituation 3). 3 af uheldene er sket med ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning (hovedsituation 1). Antallet af uheld med kørende på hver sin vej uden svingning har ændret sig fra 3 i til ingen i. (hovedsituation 5). Antallet af uheld med fodgængere har ændret sig fra i til ingen i. (hovedsituation 8). 7 6 5 4 3 5 3 5 15 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning 6 7 Figur 1. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning ifht. ny Handlingsplan 13 14 15 16 17 18 19 Figur 13. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister. Figur 14. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i. Der er 7 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, 1 af disse anvendte cykelhjelme resterende 5 anvendte ikke cykelhjelm. 4 anvendte cykelhjelme og fik skader på henholdsvis ben og arm. Personbiler - 75% / 18 Varebiler -3,5 ton - 8% / Lastbiler >3,5 ton - 4% /1 Knallert 3-4% / 1 Cyklister - 9% / Fodgængere - % / Andet - % / 1
Kvinder Mænd 16 af de tilskadekomne cyklister er kvinder og 7 er mænd. Uheldene sker primært på hverdage. 8 6 4 Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til kommuneplanen fra 13, skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I blev der undersøgt flere løsninger på Bülowsvej mellem Gammel Kongevej og Thorvaldsensvej. Desuden blev der etableret cykelstier på H.C. Ørsteds Vej mellem Rosenørns Allé og Thorvaldsensvej. -9 år -19år -9 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-69 år Figur 15. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. 7 år - Trygheds- og sikkerhedsfremmende cykelprojekter i : Valby Langgade Etablering af krydsningshelle Gammel Kongevej v. Bagerstræde Venstresvingsbane for cyklister Godthåbsvej v. Langelandsvej Krydsændring Frederiksberg Allé v. Kingosgade Blåt cykelfelt i kryds Carl Plougs Vej (v. Danasvej) - Forlængelse af cykelbaner Vodroffsvej (v. Danasvej) Forlængelse af cykelbaner Økonomiske nøgletal Frederiksberg Kommune brugte i lidt over 11 mio. kr. på cykelfremme. Langt størstedelen af midlerne er anvendt til anlæg af cykelstier og cykelbaner. Cykelstier og cykelbaner etableret fra - Cykelbaner på Hostrupsvej:,64 km Cykelbaner på Bernhard Bangs Allé: 1,3 km Cykelbaner på Bülowsvej ml. Thorvaldsensvej og Åboulevard:,96 km Cykelstier på H.C. Ørsteds Vej ml. Rosenørns Alléog Thovaldsensvej:,5 km Cykelbaner på Sønderjyllands Allé:,96 km Dobbeltrettet cykelsti i eget tracé på Hostrups(side)vej/Den Grønne Sti/Albertslundruten:,17 km Type Budget i Cykelstier og -baner 9.5. kr. Vedligehold af slidlag på cykelstier 45. kr. Cykelparkering nyetablering og udskiftning 55. kr. Kampagner 5. kr. Cykelpakke 8. kr. Total 11.51. kr. 13
Fodgængere Fodgængere udgør % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 5 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 7 % af ture, der er under 5 km. På landsplan udgør ture til fods under 5 km 98 % og cykjelture under 5 km udgør 54 % (kilde: DTF s Tudata 13 og Frederiksberg Kommunes cykelregnskab ). Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I kom 9 fodgængere til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er faldet i forhold til, hvor 15 fodgængere kom til skade. Der er 5 lettere tilskadekomne, og 4 alvorligt tilskadekomne i. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere fremgår af figur 16. I udgjorde fodgængere over 65 år 44 % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgjorde 7 % af de tilskadekomne fodgængere. 3 ud af 4 af de tilskadekomne er kvinder, hvilket er en fald på 5 % i forhold til forrige år. 78 % af fodgængerne kom til skade på strækninger, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, når de krydser vejen på en strækning fra højre side foran en ligeudkørende bil eller ved kollision med bakkende bil. Trafikcafé for ældre Byens Trafikråd gennemførte i to trafikcaféer for ældre. Kommunens ældre borgere inviteres til et arrangement, hvor de bliver informeret om og kan stille spørgsmål om forhold, der har særlig betydning for de ældres mobilitet og trafiksikkerhed. Kampagnen gennemføres i samarbejde med politiet og sundhedsområdet, som blev introduceret i arrangementet i. Målet er, at ældre trafikanter (7+), både cyklister og fodgængere får øget deres viden om, hvad de særligt skal være opmærksomme på som ældre trafikanter og bliver bevidste om, hvad de selv kan gøre for at bevare mobiliteten på en trafiksikker måde. 15 5 Figur 16. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere. Tryghed- og sikkerhedsfremmende tiltag for fodgængere i : Ændring af afmærkning i krydset Rosenørns Allé Julius Thomsens Plads, for at forbedre forholdene for fodgængere Etablering af midterhelle på Allégade ved Hollændervej. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 15 5 13 14 15 16 17 18 19 Figur 17. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere. 14
Spiritus Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning I var der 1 alvorlig tilskadekommen med for høj promille. Dette er et fald på 5% i forhold til, hvor der var spiritus involveret i uheld. Uheld med spiritus indgår også som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 18. Målsætningen for er nået på Frederiksberg. 8 6 4 5 6 7 Figur 18. Udviklingen i personskader med spiritus. Antallet af tilskadekomne med for høj promille er faldet i forhold til i, hvor der var tilskadekomne. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. I perioden 7- er det alene mænd som er alkohol påvirket og kommer til skade i trafikken. Godt halvdelen af uheldene er eneuheld. Uheldene sker i efterårs og vintermånederne, mens sprituheld på landsplan primært sker i sommermånederne. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i og viste, at indtagelse af alkolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 5 % af uheldene og fokus på spirutusuheld derfor fortsat er vigtigt og fortsat indgår i den nye handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af figur 19. 8 6 4 13 14 15 16 17 18 19 Spiritus kampagne I deltog Frederiksberg gennem Byens Trafikråd i den landsdækkende spritkampagne Rigtige venner hjælper hinanden sikkert hjem. På Frederiksberg blev der i forbindelse med Sankt Hans serveret en alkoholfri drink Easy Rider, som er udviklet af Dansk Bartender Laug. Figur 19. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i personskader med spiritus. 15
Kryds Der var i alt 76 krydsuheld i, mens der i var 69. Ud af de 76 uheld i var 18 uheld med personskade. I de 18 personskadeuheld kom alvorligt til skade og 8 lettere til skade. Af de 18 tilskadekomne i krydsuheld var 13 cyklister, fodgængere, 1 knallertkørere og motorcyklister. Uheld med personskader er spredt ud over de forskellige kryds. I krydset Nordre Fasanvej/Hillerødgade er der registreret 5 personskadeuheld. Uheld i kryds udgør 48 % af alle uheldene, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker 38 % i kryds. Uheld med venstresving ud foran modkørende er den hyppigste uheldsituation i kryds og udgør 41 % af uheld med tilskadekomne i kryds (figur 7). 5 45 4 35 3 5 15 5 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 6 7 Figur. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. Frederiksberg Kommune har i de senere år arbejdet på at udbedre kryds med personskadeuheld. Som det fremgår af figur er antallet af personskader i kryds faldet fra 5 til 7 og i. I, og er antallet steget. Dette kan skyldes tilfældigheder. Som det fremgår af figur 1 ligger Frederiksberg Kommune under målsætningen. For at fremme sikkerheden og trygheden blev der i gennemført ændringer i bl.a. følgende kryds: Roskildevej Dalgas Boulevard Roskildevej Camilla Nielsens Vej Godthåbsvej Langelandsvej Rosenørns Allé Julius Thomsens Plads Derudover blev kommunens kryds screenet med henblik på at udføre tilbagetrukne stoplinier for at forbedre cyklisternes sikkerhed og skabe bedre oversigtsforhold for bilisterne. 3 5 15 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne 13 14 15 16 17 18 19 Figur 1. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. 16
Hastighed 8 6 4 5 8 6 4 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommssionens målsætning 6 7 Figur. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Færdselssikkerhedskommssionens målsætning 13 14 15 16 17 18 19 Figur 3. NY MÅLSÆTNING Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, 5 % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod 5 km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 %. Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenlignes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. Som det fremgår af figur er der tilskadekomne på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I kom 1 person til skade i hastighedsuheld. Med de relativ få registrerede personskader i uheld som følge af for høj hastighed er det svært at konkludere på udviklingen og om det stigende antal tilskadekomne i skyldtes en statistisk tilfældighed. Færdselssikkerhedskommisionens målsætning og udviklingen på Frederiksberg fremgår af figur. Figur 3 viser Færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning for uheld med for høj hastighed i forhold til Frederiksberg Kommune. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan være et effektivt værktøj på strækninger eller dele af strækninger, hvor det er ønsket at holde hastighedsniveauet nede, og hvor der færdes en større mængde af cyklister og fodgængere på langs- og på tværs af strækningen. Frederiksberg Kommune gennemfører løbende ttrafiktællinger og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og hastighedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Udvikling i Danmark Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. I Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan er der fremsat et ønske om etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. 17
Sele Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i biler. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt. En udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 4 viser, at andelen af uheld, hvor der anvendes sele er steget fra til. Andelen af uheld, hvor der anvendes sele er steget fra 4 i til 7 tilskadekomne i. Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de involveredes egne udsagn. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. 3 5 15 5 Uoplyst Uden sele Med sele Figur 4. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. I er selebrugen for Førere af personbil: 94 % - 9 % i Voksne bagsædepassagerer: 81 % - 76 % i Førere af varebiler: 83% - 81 % i Førere af taxaer: 69% - 58% i Kilde: Rådet for Sikker Trafik Brug af sikkerhedssele 18
Temaanalyse krydsuheld 35 3 5 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Antallet af politiregistrerede uheld er efterhånden så få på samme lokalitet, at det ikke længere er muligt at gennemføre en decideret sortpletudpegning. Der er i år valgt at analysere krydsuheld med tilskadekomne lidt dybere for at finde generelle tiltag, der kan fremme trafiksikkerheden for trafikanter og reducere antallet af tilskadekomne i kryds på Frederiksberg. Sidste år blev der gennemført en lignende temaanalyse for alle fodgængeruheld. 15 5 Figur 5. Udviklingen af tilskadekomne i uheld, som sker i kryds Frederiksberg Kommune ønsker at gøre forholdene for trafikanterne fremkommelige, trafiksikre og trygge. For at målrette den trafiksikkerhedsmæssige indsats i kryds udarbejdes, som en del af Trafikuheld, en dybere gennemgang af hvem, hvad og hvorfor der sker skader i forbindelse med krydsuheld. Undersøgelser har vist, at der kun bliver optaget politirapport af omkring % af samtlige færdselsuheld med personskade. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport om. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politiregistrerede uheld. Skadestuernes uheldsregistrering indgår ikke i den officielle uheldsstatistik i dag, og det har desværre lange udsigter, før det bliver muligt at indhente oplysninger om de skadestueregistrerede trafikuheld på Frederiksberg. For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på personskadeuheld i kryds over en 5-årig periode fra -. Figur 5 viser antallet af personskadeuheld, som er sket i kryds fordelt over 5 år. Der er i perioden - registreret 95 uheld med mindst en fodgænger eller cyklist involveret. 19
Antallet af registrerede uheld har over år varieret fra 3 i til 14 i. Udsvingene kan skyldes statistiske tilfældigheder, så det er ikke muligt at konstatere, hvorvidt der er sket et fald eller en stigning i antal uheld. Uheldene er fordelt geografisk som vist på figur 6. Stort set alle personskadeuheld i kryds er sket på Frederiksberg Kommunes overordnede vejnet, hvor størstedelen af trafikken afvikles. Ud over dette er der ikke noget, der tyder på, at der er tale ombestemte kryds hvor uheldskoncentrationen er stor. I den 5-årige periode er antallet af krydsuheld faldet med 43 % fra 3 uheld i til 17 uheld i. Der er i perioden fra - registreret 95 krydsuheld med personskade, heraf 1 dræbt, 55 alvorligt tilskadekomne og 44 lettere tilskadekomne. Antal uheld i kryds - 1 Uheld Uheld 3 Uheld 4 Uheld 5 Uheld Figur 6. Fordelingen af personskadeuheld i kryds i perioden -.
9 8 7 6 5 4 3 Der skelnes ikke mellem om den tilskadekomne er cyklist eller fodgænger. Af figur 7 ses det, at de mest hyppigt forekommende uheldssituationer er uheldssituationen 4 og 31 (uheld med venstresving ind foran modkørende og uheld ved højresving ind foran medkørende), 874 (uheld med fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds), 5 (uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning og med anden part fra højre), 878 og 5 (uheld med fodgængere fra højre efter venstresving og uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning og med anden part fra venstre). 4 111 14 16 7 31 313 31 398 4 5 5 6 644 66 74 811 81 8 86 874 875 876 877 878 879 Figur 9 viser, hvor uheldene er sket opdelt på uheldssituationerne. Der ses ikke umiddelbart, at der er en ophobning af bestemte uheldssituationer. Dog ses en mindre ophobning af uheld i krydset Howitzvej/Falkoner Allé og Borups Allé/Nordre Fasanvej. Figur 7 Antallet af uheldssituationer i perioden -. 3 5 15 5 31 4 5 5 874 878 Figur 8 som viser antallet af de seks hyppigste uheldssituationer. Kryds med hyppigste uheldssituationer Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 31 5 874 4 5 878 4 5 878 Figur 9 viser de hyppigste uheldssituationer i kryds på Frederiksberg. 1
4-uheld, venstresving ind foran modkørende 8 uheld, ud af i alt 95 uheld i kryds, er sket hvor en bilist har foretaget et venstresving ind foran modkørende i de sidste 5 år (-). I af disse uheld er der mindst en cyklist involveret. 6 af de resterende uheld er sket mellem to personbiler eller mellem en bil og en knallert/motorcykel. 4-uheld Venstresving ind foran modkørende Uheldene er fordelt over hele døgnet og alle ugedage og spredt rundt på Frederiksberg i både de trebenede og firbenede kryds ligesom det både er i de vigepligtsregulerede kryds og i de signalregulerede kryds. Dog tyder en lille overvægt at være sket i de signalregulerede kryds. Placeringen af venstresvingsuheld med tilskadekomne er vist på figur 3. Godt halvdelen af de tilskadekomne cyklister er kommet alvorligt til skade ved uheldet. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med venstresving ind foran modkørende i kryds. Der har været en spirituspåvirket cyklist ved uheldene, og der er ikke registreret brug af cykelhjelm ved nogle af de tilskadekomne cyklister.
Følgende tiltag kan være med til at reducere antallet af tilskadekomne cyklister ved uheld med venstresvingende ind foran modkørende: Bedre oversigtsforhold i kryds. Dårlige oversigtsforhold kan f.eks. skyldes at de modsat venstresvingende spærrer oversigten. Ventepositionen kan markeres bedre. Tydeliggøre markering af konflikten med blå cykelfelter og cykelsymboler Afkortning af cyklisters grøntid, så de afventende venstresvingende biler kan gennemføre venstresving uden at komme i konflikt med de modkørende cyklister Etablering af overkørsler Kampagner Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 4 5 878 Figur 3 Placering af venstresvingsuheld ind foran modkørende med tilskadekomne 3
31-uheld, Højresving ind foran medkørende uheld, ud af i alt 95 uheld i kryds, er sket hvor der er foretaget et højresving ind foran en medkørende i de sidste 5 år (-). Der er sket en stigning af uheld med hovedsituation 3 fra 1 uheld i til 4 i. 31-uheld Højresving ind foran medkørende I 17 af disse uheld er der mindst en cyklist involveret. 3 af de resterende uheld er sket mellem en personbil og en knallert/ motorcykel. Uheldene er fordelt over hele døgnet og alle ugedage og spredt rundt på Frederiksberg i både de trebenede og firbenede kryds ligesom det både er i de vigepligtsregulerede kryds og i de signalregulerede kryds. Dog tyder en lille overvægt at være sket i de signalregulerede kryds. Placeringen af venstresvingsuheld med tilskadekomne er vist på figur 31. Omkring 7 % af de tilskadekomne personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet. Der har været en spirituspåvirket knallertfører ved uheldene, og der er ikke registreret brug af cykelhjelm ved nogle af de tilskadekomne cyklister. 4
En fortsat indsats omkring højresvingskampagner for en yderligere reduktion af tilskadekomne personer og en indsats for øget brug af cykelhjelm kan være gode tiltag for at nedbringe antallet af tilskadekomne i uheld med højresving ind foran medkørende. Desuden kan følgende fysiske tiltag være med til at reducere antallet af tilskadekomne: Bedre oversigt i kryds ved fjernelse af parkering Tydeliggøre markering af konflikten med blå cykelfelter og cykelsymboler Nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane, herunder fjernelse af vejudstyr og træer Svingforbud Afkortet cykelsti Førgrønt for cyklister Etablering af overkørsler Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 4 5 878 Figur 31 Placering af højresvingsuheld ind foran medkørende med tilskadekomne 5
874-uheld, uheld med fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds 5 uheld, ud af i alt 95 uheld i kryds, er sket hvor en fodgænger er blevet påkørt fra højre efter køretøjets passage af kryds i de sidste 5 år (-). Tendensen peger i retning af, at antallet er faldende. Det skyldes formentlig den målrettede indsats der har været på området. 874-uheld Uheld med fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds Uheldene er sket mellem kl. 11 og kl. 14 og fordelt over ugen. Der er ikke sammenfald af lokaliteter, hvor uheldene er sket. af de tilskadekomne fodgængere er kommet alvorligt til skade ved uheldet. Den maksimale skønnede hastighed var 4 km/t. Placeringen af uheld med fodgængere (uden svingning) i signalreguleret kryds er vist på figur 3. 6
En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. Derudover kan signalerne gennemgås systematisk for at sikre, at alle lamper er synlige og intakte, og at der ikke er risiko for, at trafikanterne kan misforstå signalerne f.eks. hvis der i fodgængerfelter med midterøer gives grønt fodgængerlys til det bageste signal, mens det forreste stadig har rødt. Det kan overvejes, at gennemgå signalgruppeplanerne for at sikre, at mellemtider og sikkerhedstider er tilstrækkelige. Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 4 5 878 Figur 3 Placeringen af uheld med fodgængere (uden svingning) i signalreguleret kryds 7
878-uheld, uheld med fodgængere fra højre efter venstresvingning 4 uheld, ud af i alt 95 uheld i kryds, er sket hvor en fodgænger er blevet påkørt fra højre efter et venstresving i et signalreguleret kryds i de sidste 5 år (-). Tendensen peger i retning af, at antallet er faldende. Det skyldes formentlig den målrettede indsats der har været på området. 878-uheld Uheld med fodgængere fra højre efter venstresvingning Uheldene er sket mellem kl. og kl. og fordelt over ugen. af de tilskadekomne fodgængere er kommet alvorligt til skade ved uheldet. Den maksimale skønnede hastighed var 3 km/t. Placeringen af uheld med fodgængere (med svingning) i signalreguleret kryds er vist på figur 33. Tre af de fire uheld var med personer mellem 63-83 år. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. 8
Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 4 5 878 Figur 33 Placeringen af uheld med fodgængere (med svingning) i signalreguleret kryds 9
5-uheld og 5-uheld, Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning med. element fra hhv. højre og venstre Der er sket 8 uheld af denne type i de sidste 5 år (-). Tendensen peger i retning af, at antallet er faldende. I 7 af disse uheld er der mindst en cyklist involveret. Uheldene er fordelt over hele døgnet og alle ugedage og spredt rundt på Frederiksberg i både de trebenede og firbenede kryds ligesom det både er i de vigepligtsregulerede kryds og i de signalregulerede kryds. Placeringen af uheld mellem krydsende køretøjer (uden svingning) med tilskadekomne er vist på figur 34. 5-uheld og 5-uheld Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning med. element fra hhv. højre og venstre Godt halvdelen af de tilskadekomne personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet. En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. Det kan overvejes at gennemgå signalgruppeplanerne for at sikre, at rømningstiden er tilstrækkelige for langsomme cyklister. I to af uheldene er cyklisterne kørt over for rødt, hvilket kan skyldes, at cyklisterne oplever for lange ventetider. 3
Kryds med hyppigste uheldssituationer 31 5 874 4 5 878 Figur 34. Placeringen af uheld mellem krydsende køretøjer (uden svingning) med tilskadekomne 31
Anbefaling for reduktion i antallet af krydsuheld 99 tilskadekomne og 1 dræbt som følge af krydsuheld på 5 år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Selvom krydsuheld ofte bunder i fejl fra trafikanten side, så kan man komme langt med ændringer på det vejtekniske område. Ved at mindske mængden af informationer og kollisionspunkter og gøre det enklere for trafikanten at orientere sig, reduceres uheldsrisikoen - f.eks. ved at forbedre oversigtsforhold, nedsætte hastigheden eller ændre krydsudformningen. Som supplement til de vejtekniske tiltag bør indsatsen forstærkes i forhold til trafikanternes forståelse og læsning af krydssituationer - f.eks. via kampagner og skilte ved vejene. Nedenfor er angivet en række tiltag mod de krydsuheld, hvor flest kommer til skade. Venstresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om signalregulerede kryds f.eks Nordre Fasanvej/Bispeengbuen, Godthåbsvej/Tesdorpfsvej, Peter Bangs Vej/Glahns Allé, Vesterbrogade/Pile Allé, Gammel Kongevej/Falkoner Allé, Roskildevej/Nordre Fasanvej og Dalgas Boulevard/Finsensvej. Det anbefales at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behov for afkortet grøntid for cyklister eller etablering/flytning af eksisterende blå cykelfelt med særlig fokus på: Nordre Fasanvej/Bispeengbuen, Godthåbsvej/Tesdorpfsvej, Peter Bangs Vej/Glahns Allé, Vesterbrogade/Pile Allé, Gammel Kongevej/Falkoner Allé, Roskildevej/Nordre Fasanvej og Dalgas Boulevard/Finsensvej. Endvidere anbefales det, at der sikres gode oversigtsforhold i de nævnte kryds. Dårlige oversigtsforhold kan f.eks. skyldes at de modsat venstresvingende spærrer oversigten. Ventepositionen kan markeres bedre. 3
Højresving ind foran medkørende Kampagner bør koncentrere sig om signalregulerede kryds f.eks. Borups Allé/Nordre Fasanvej, Vesterbrogade/Pile Allé, Roskildevej/Søndre Fasanvej, Peter Bangs Vej/Dalgas Boulevard og Nordre Fasanvej/Nyelandsvej. Det anbefales, at gennemgå de signalregulerede kryds for en vurdering af behov for: Førgrønt for cyklister Afkortet cykelsti Etablering af blå cykelfelt/flytning af eksisterende blå cykelfelt Bedre oversigt i kryds ved fjernelse af parkering Nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane, herunder fjernelse af vejudstyr og træer Svingforbud I vigepligtsregulerede kryds bør man koncentrere sig om vejstrækningerne: Godthåbsvej, Rolighedsvej, Falkoner Allé, Pile Allé og Borups Allé. Det anbefales at kontrollere de vigepligtsregulerede kryds for: Oversigt i kryds Etablering af overkørsler Markering af konflikt med blå cykelfelter eller cykelsymboler Evt. nedlæggelse af skillerabat mellem cykelsti og kørebane. Uheld med fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. Derudover kan signalerne gennemgås systematisk for at sikre, at alle lamper er synlige og intakte, og at der ikke er risiko for, at trafikanterne kan misforstå signalerne f.eks. hvis der i fodgængerfelter med midter-øer gives grønt fodgængerlys til det bageste signal, mens det forreste stadig har rødt. Det kan overvejes, at gennemgå signalgruppeplanerne for at sikre, at mellemtider og sikkerhedstider er tilstrækkelige. Det anbefales specielt for følgende kryds: Peter Bangsvej/Nordre Fasanvej, Frederiksberg Allé/ Pile Allé, Godthåbsvej/Tesdorpfsvej og Borups Allé/Nordre Fasanvej. Uheld med fodgængere fra højre efter venstresvingning En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. 33
Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning med. element fra hhv. højre og venstre En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld. Det kan overvejes, at gennemgå signalgruppeplanerne for at sikre, at rømningstiden er tilstrækkelige for langsomme cyklister. I to af uheldene er cyklisterne kørt over for rødt, hvilket kan skyldes, at cyklisterne oplever for lange ventetider. Dette anbefales specielt for følgende kryds: Peter Bangs Vej/ Glahns Allé, Peter Bangs Vej/Lindevangs Allé, Falkoner Allé/ Howitzvej, Rolighedsvej/Bülowsvej og Rosenørns Allé/H.C. Ørsteds Vej. 34
35
Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Figur 35. 5 Hovedsituation Eneuheld. Figur 36. 5 4 8 11 15 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 37. 5 1 6 Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 38. 5 4 4 7 7 13 Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur 39. 5 4 5 7 6 7 Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 36
Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 4. 5 4 4 3 Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur 41. 5 3 3 6 Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 4. 5 4 4 7 Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 43. 5 8 9 14 17 19 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur 44. 5 1 1 37
Bilag : Hovedsituationer for cyklister med tilskadekomne Figur 45. 1 1 Hovedsituation Eneuheld. Figur 46. 1 3 3 7 11 Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur 47. 1 4 Hovedsituation Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur 48. 9 6 7 1 4 Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur 49. 4 5 5 6 Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. 38
Hovedsituation 5 Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur 5. 4 Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur 51. 1 1 4 Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur 5. 3 3 7 7 Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur 53. 1 1 1 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. Figur 54. 1 39
Bilag 3: Uheldssituationer for fodgængere med tilskadekomne Figur 55. 3 4 4 Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Figur 56. Figur 57. Figur 58. Figur 59. 1 1 1 1 Figur 6. 4 1 Situation 83 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 871 Fodgængere fra højre før køretøjets passage gennem kryds. Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. 4
Situation 81 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Figur 61. 4 1 3 1 5 Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 87 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjets passage af kryds. Figur 6. Figur 63. Figur 64. Situation 875 Fodgænger fra venstre efter højresving. Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. Figur 65. 1 Figur 66. 1 41
Figur 67. Situation 8 Passagerer til eller fra busstoppested. Figur 68. Figur 69. Figur 7. 1 Figur 71. 1 4 Situation 835 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 841 Fodgængere gående i vejens højre side. Situation 86 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning 4
43
Bilag 4: Uheld i Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 7. Registrerede uheld i fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 44
Bilag 5: Uheld i perioden - Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Figur 73. Registrerede uheld i perioden - fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 45
Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen MOE A/S