Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand fra stald til mark - Flere medarbejdere - beslutningstagen Troels Kristensen, AU Agro Hinnerup 27. marts 2014
Græsoptag som gennemsnit af sommerperioden blandt besætninger med mere end 100 årskøer som afgræsser Kvæginfo 2115
Anvendelse af forskellige informationskilder i den daglige styring af afgræsningen blandt kvægbrugere med betydeligt omfang af afgræsning Anvendelse af informationer i den daglige styring baseres på Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Mælkeleverance 60 31 8 1 Mælkens urea indhold 24 39 25 12 Systematisk måling af græshøjde 1 17 36 46 Iagttagelse af græstilbud 59 40 0 1 Iagttagelse af køernes adfærd 47 44 7 2 Afgræsningsprognose 0 8 21 71 5 døgns vejrudsigt 8 25 23 44 Informationer fra rådgivere 1 35 33 31 Erfaring fra tidligere år 67 32 1 0 Kvæginfo 2115
Hvordan kan planlægning og styring udvikles? 1: Planlægning Model der kobler forventet tilvækst og koens optag under varierende afgræsnings betingelser 2: Styring Platform der i et tidsperspektiv samler relevant information Introduktion baseret på afrapportering af projekt Afgræsning og en del af fremtidens kvægbrug DKgræs model til planlægning DKgræs metode til styring
Illustration of management principles in systems with dairy cows at pasture Variation in grass growth Supplement feeding Milk yield per cow GRAZING INTENSITY Stocking rate Production per ha
Græsmarken vækst og kvalitet via prognose (per periode) Kvalitet (FF/FE) Koen foderoptag via NORFOR Kapacitet - Staldfoder Standard græs optag Motivation Tidsbegræsning Græstilbud (højde) Forhistorie (slæt, afgræs) Eftervirkning tilbud Sæson Timer på græs Optag - tid Græsvækst, FE per ha per dag Relativt optag Optag - motivation korr Optag tid korr. Græsvækst korrigeret Optag (min af motivation og tid) Ha afgræs Balance Antal køer
Effect of grazing intensity on production per cow and per ha Production per cow, kg ECM (x) 25 Production per ha, SFU ( ) 10000 9000 20 8000 15 High Low (6.8 cows/ha) (4.8 cows/ha) 7000 Stocking rate Source: Kristensen & Aaes, 1994
Næringsstofindhold afgrøden og i græsoptaget afhængig af græstilbudet (Kristensen, 1987) Næringsstof, g/kg tørstof 1000 800 Grønne blade Organisk stof 600 400 NDF 200 Protein 0 afgrøden højt middel lavt Græstilbud
Foderoptagelse ved afgræsning afhængig af belægningsgrad 1. runde Lav Høj Optagelse, kg ts. 15,0 12,2 Højde efter afgræsning, cm 9,2 5,5 3. runde Belægning Optagelse, kg ts. 11,0 12,8 % grønne blade 55 96
Herbage intake depending on grazing intensity during the season Herbage intake, energy high intensity low intensity Spring Summer Autumn
Effect of herbage allowance (kg DM per ha) on herbage intake (kg DM per animal) Delagarde et al, 2011
Delagarde et al, 2011
15 kg ts i græs og 3 kg ts i kraftfoder, start 9 cm slut 3.5 cm ny fold dagligt
Græsningsadfærd og græsningsintensitet 9,3 kg ts på stald Tidsbudget, andel af tid på marken Daglig på græs, timer 4 6,5 9 Græsser 85 78 64 Går 6 3 2 Hviler (ligger eller står) 9 19 34 Afgræsning Kg tørstof pr. ko dagligt 11,0 11,7 12,5 Kg tørstof pr. times ophold 2,7 1,8 1,4 Kg tørstof pr. time afgræsning 3,2 2,3 2,2 Estimeret græsningstid, min 208 308 349 Græsningsintensitet, bid pr. min. 54 56 55
Andel af køer der græsser i forhold til timer fra udbinding på de tre forsøgshold 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 9 hours 6.5 hours 4 hours Timer fra udbinding
Delagarde et al, 2011
TMR ad lib indoor, 2000-3500 kg DM pr ha in allowance outdoor
Meta analyse af AMS afgræsning
Milk production response to level of supplementary feed, kg ECM kg -1 concentrate kg ECM/kg DM 1 0,5 4 to 6 kg DM 0-0,5 May June July August 6 to 8 kg DM -1-1,5 Month Treatment M-L Treatment H-M Source: Kristensen & Aaes, 1999
Effect of supplement with energy (SFU) or protein (AAT) during the grazing season Effect of treatment EKM kg per day 2 Energi 1 SFU AAT 0 Protein -1 95 May 125 June 155 July 185 August days p. p. month Source: Aaes & Kristensen, 1994
Indflydelse af forskelligt PBV-niveau i staldfoderet ved halvdøgnsafgræsning (8,4 kg ts græs) Variabel Proteintildeling - staldfoder Normal (17 % protein) Lav (11 % protein) (N - L) Mælk, kg 27,0 25,2 1,8* Fedt, % 4,26 4,28-0,02 Protein, % 3,39 3,36 0,04 EKM, kg 27,5 25,9 1,6* Urea, mmol/l 4,2 3,0 1,2*** Kilde: Nielsen et al, 2003
Begrænsende faktorer for koens produktion ved afgræsning Tørstof optagelse pr. bid x Bid pr. døgn x FE pr. kg tørstof x næringsstoffer /FE Græshøjde Græstæthed Areal Smag Suppleringsfoder alder Blade/stængel Sort og art Produktion
DKgræs - en model til planlægning af malkekvægsbedriftens afgræsning Planlægning for sæsonen der har fokus på - Samspil mellem markens udnyttelse og koens optag - Effekt af markens udnyttelse over sæsonen - Koens motivation og mulighed for optag Udnyttelse af nuværende værktøjer - Optimering af foderrationen (NORFOR) - Bestemmelse af græsvækst og kvalitet (Græsprognose)
Planlægning eks regneark fra VFL - Økologi
Græsmarken vækst og kvalitet via prognose (per periode) Kvalitet (FF/FE) Koen foderoptag via NORFOR Kapacitet - Staldfoder Standard græs optag Motivation Tidsbegræsning Græstilbud (højde) Forhistorie (slæt, afgræs) Eftervirkning tilbud Sæson Timer på græs Optag - tid Græsvækst, FE per ha per dag Relativt optag Optag - motivation korr Optag tid korr. Græsvækst korrigeret Optag (min af motivation og tid) Ha afgræs Balance Antal køer
Græstilbud udtrykt ved græshøjde
Effekt af sæson uger siden start på afgræsning
Effekt af forhistorien
Tidsbegrænset optag
Betydning af korrektion for græsningsintensitet på græsoptag og græsvækst, og dermed det beregnede areal til afgræsning over sæsonen
Diskussion og spørgsmål - planlægning
DKgræs en metode til styring af malkekøernes afgræsning Daglig styring af afgræsning og fodring med fokus på - Overblik mark og stald - Udvikling over sæsonen - Bedriftsorienteret information til beslutningsstøtte
Historie nutid - fremtid
Platform til operativ græsmarksstyring - ide til indhold og struktur
Plan kontrol - justering Afvigelse Justering Besætningen Mælkeproduktion Kg Fedt % Protein % Urea Energi koncentration Kulhydrater AAT PBV Marken Højde Buske Grønne blade Grovfoder på stald Afpudsning Areal
Effekten på mælkeydelsen ved tildeling af 1 kg tilskud under varierende forhold Faktor Græstilbud, kg ts Sæson Græskvalitet - blade - energikoncentration, DOM Græsoptagelse, kg ts Energibalance, FE Mælkeydelse, Kg EKM Tilskudsfoder - niveau, kg ts - energikoncentration, DOM variations bredde 6-9 maj-oktober 50 80 65-85 2 14-2 - +2 20 40 2 10 65 90 Effekt, kg mælk pr kg ts. tilskud 0,9 0,3 0,4 0,7 0,7 0,3 0,9 0,3 0,7 0,3 0,8 0,2 0,2 1,2 0,8 - -0,2-0,4 1,0 Kristensen et al., 2003
Effekten på græsoptagelsen af forskellige tilstande. De anførte ændringer skal vurderes ud fra en optagelse under ideelle betingelser på 15-18 kg ts dagligt. Område Udgangspunkt eller Gyldighedsomr åde Ændring i græsoptagelsen, kg tørstof (ts) per dag Virkning under typiske variationsområde Græshøjde optimalt 8-12 cm < 8 cm -0.5 kg ts/cm >12 cm -0.1 kg ts/cm kg ts dagligt 1-2 Græstilgængelighed tæt åben - 1 til - 2 kg ts / dag 1-2 (ens tilbud) Andel kløver 0-60 procent 0.2 kg ts / 10 procent kløver 1 Andel grønne blade 30-90 0.5 kg ts / 10 procent grønne blade 3 Græsart Tretraploid rajgræs Diploid 0.5 til 1 kg ts 1 Sæson Maj/juni 1 kg ts / måned 4-5
Afslutning Stol på græsset godt græs kan give 30 kg mælk Kig på køerne ændret affærd betyder ændret græstilbud Kig på græsset udnyt den potentiele vækst
Diskussion og spørgsmål - operativ styring