Lægen som lægemiddel. Frede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. William Heinesen Troldekammer

Relaterede dokumenter
Den gode læge/behandler

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen. Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus. Patientens perspektiv på omsorg for kronisk sygdom

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Placebo er hjernens apotek AF ANNE RANDBY TOFT, JOURNALIST FOTO AF ASBJØRN SAND

Palliation i almen praksis Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis

Ulighed set fra primærsektoren

Sundhedssystemet og lægens bidrag

Placebo PLACEBO. Frede Olesen. Et dårligt ord for en god effekt?

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis.

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Deltagerinformation INFORMATION TIL DELTAGERE

Erfaringer fra DANBIO databasen

Hvordan vil du forklare hvad smerte er?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Aarhus Universitetshospital

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

Hvordan har du sovet?

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Arbejdsdokument Evidenstabel

Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte

Patienter med kroniske smerter

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Relationen i det terminale forløb

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Evaluering af komplekse teknologier

Model med flydende overgang

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Patientinformation DBCG 04-b

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Polyfarmaci og multisygdom

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Medicinsk behandling af depression hos demente

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Behandling af brystkræft

Deltager information

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Behandling af patienter med gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme. - Farmakologisk (medicinsk) behandling

Behandling af brystkræft

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

Helbredsangst. Patientinformation

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis.

Social smitte og noceborespons

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

De nye vejledninger i Region Sjælland

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Livsstilscenter Brædstrup

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg DALIAH

Transkript:

Praktiserende læge, prof., dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Lægen som lægemiddel William Heinesen Troldekammer FO@alm.au.dk

Den gode læge/behandler 1: Viden og færdigheder en læge til stede 2: Skabe tillid tro på at han vil det gode 3: Skabe en relation han tog mig alvorligt Er 2 og 3 videnskab eller lægekunst? Og er det bare noget der kun påvirker tilfredshed? Wright EB, Holcombe C, Salmon P. BMJ 2004;328:864.

Nogle observationer Smerterne hos en cancerpatient Skift i antirheumaticum Den klamt svedende coronarpatient Lumbal smerte og en konsultation

Et belastet ord for gode virkninger, som vi alle bruger hver dag? Rette betegnelse: Lægens som medikament Månedsskrift f. Prakt. Lægegerning Sept. 2009 febr. 2015

Lægen som symptomdæmpende medikament Før - syg Tiden Efter- rask Spontan helbredelse Initiale effekt af dialogen Specifikke effekt af behandling Medfølgende effekt af diag. og beh. Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling BMJ 2005;330:1202-1205 og Toke Barfoed

Sammenligning af 2 behandlinger: behandling A og behandling B - behandling B har færrest restsymptomer Symptomer før behandling Symptomer efter behandling A Symptomer efter behandling B Søjlehøjde: symptomer før og efter behandling

Den specifikke effekt er størst i behandling A. Restsymptomer mindst i behandling B Symptomer før behandling Behandling A Behandling B Spontan helbredelse Indledende faktorer Spontan helbredelse Indledende faktorer Specifik effekt Specifik effekt Medflg. faktorer Medflg. faktorer Restsymptomer Restsymptomer

Specifik versus alternativ behandling Symptomer før behandling Behandling A Alternativ behandling Spontan helbredelse Indledende faktorer Spontan helbredelse Indledende faktorer Specifik effekt Medflg. faktorer Medflg. faktorer Restsymptomer Restsymptomer

Komplementær og alternativ behandling - Placebo

God klinisk praksis Symptomer Biomedicinsk tolkning Kontekstuel situationel tolkning Ekeland T. Ti No Lægefor. 2000;120: 3017-20 Gannik DE. Ufl 2002: 164:5209-5344

Sygdomsparametre og symptomer - signs and symptoms Biologiske forløb Oplevede forløb Biologisk målbare sygdomsparametre,fx resultatet af endoskopier, røntgenundersøgelser laboratorieundersøgelser Biologisk objektive data om at være syg/rask Prognosedata (død/levende) Sygdomsfølelse Smerte Kvalme Træthed Livsmod/depression Svimmelhed Tilfredshed Tillid

Signaler + hjernen = det oplevede symptom Signaler fra kroppen Oplevede symptomer Cerebral symptommodulering

Moderne definition af placebo den reduktion af et symptom, som stammer fra patientens oplevelse af behandlingen (Lene Vase 2004)

To typer placebo a: ægte naturvidenskabelig kalktabletten ( pure placebo ) de farmakologiske substanser og lignende, som bruges i det placebokontrollerede forsøg snydepillen b: den uægte placebo ( impure placebo ) procedurer og medikamenter som kendes, men som ikke har en kendt specifik effekt til den pågældende sygdom penicillin til virusinfektioner skift i antirheumaticum injektion vs. tablet vitamininjektioner visse manuelle procedurer allehånde alternative procedurer fx akupunktur den samlede kontekst (ritualer og relation) Colloca L, Miller F. Phil. Trans. R. Soc. 2011. Doi: 10.1098/rstb. 2010.0399

Slide udlånt af Lene Vase

Der er masser af ritualer i daglig klinik - beklædning, instrumenter, prøver -suggestioner - og der er relationer - tro og håb også tilknyttet lægens og fagets autoritet

Læge-patient-forholdet er et stærkt medikament - moderne placeboforskning viser klart, at læge-patient-forholdet og tilliden har biologisk målbar symptomlindrende effekt Finniss DG, Kaptchuk TJ,Miller F, Benedetti F. Lancet 2010;375:686-695 incl. 107 ref.

Conclusion: there are two roads to a receptor in the brain! This is the important fact that should be translated into teaching, research and daily clinical practice in GP.

Slide udlånt af Lene Vase

and all the effects have been documented again and again over the last 10 years in brain scans

Effektveje - medicin og placebo spiller ofte på samme klaver Antidotforsøg kan blokere flere placeboforsøgs positive udfald Altzheimerpatienter mister placeboeffekter i forsøg Effektveje kan vises i PET scanninger

Placebo og the doctor drug Hypotese: behandlingeffekt er 3 delt: specifik, et behandlingsritual og lægerelationen. Formål: påvise om der er ritual og relations effekt (76% kvinder, mean alder 39) Metode: KKU af 262 med colon irritabile Gruppe 1: venteliste Gruppe 2: placeboakupunktur ritualet Gruppe 3: Som 2 + relationel forklaring dr drug Effekt efter 3 uger selvrapporteret: 1: 28% 2: 44% 3: 62 % (p<0,001) Samme signifikante fund på: global improvement scale, symptom severity score Samme signifikante trend efter 6 uger Kaptchuk et al. BMJ 2008;336:999-1003

Placebo analgesia Harward Medical School seminars on placebo. http://www.rwjf.org/en/grants/grantees/placebo-forum.html.

Patient involvement matters -self reported symptoms and injection of a pain killer Benedetti et al.

En læge, der er til stede og forklarer Slide udlånt af Lene Vase

Asthma and treatment outcome

Change in FEV1

Subjective effect

Streitbergers nål Akupunktur virker!! Men er effekten en placeboeffekt? Mange (de fleste?) vil i dag svare ja Men det virker,og gør det så noget?

Men gør det noget? Skaber vore ritualer lægesøgning? Bliver vi så optaget af det tekniske ritual, at vi glemmer at det allerstærkeste medikament er lægen/behandleren og behandler- patientrelationen

Giver betablokker til cardiovaskulær lidelse impotens - er information nocebo? Patienter randomiseret til 3 grupper: a: blind dosering ingen information om præparatet b: information om præparatet, men ikke om mulig impotens c: som b, men også information om mulig impotensbivirkning Efter 3 mdr iflg. Internat. index for impotens questionnaire: a: 3,1% b: 15,6% c: 31,2 % Eu. J Health. Silvesti et al. Doi:10.106

Nocebo og lidt om informeret samtykke og information i dialog

Behandlingseffekten i et colon irrritabile studie på 62% var af samme størrelse, som den der kunne opnås med anerkendt medikament (Alosetron) i et klin. kontrolleret forsøg Patientens forventning og tillid til behandlingen var associeret til behandlingseffekten

Klinikerens egen tro på behandlingen influerer også behandlingsresultatet Tandsmerter og placebobehandlede patienter: læger oplyses (fejlagtigt),at den ene gruppe ikke får analgetica patientfaktor holdes konstant. Patientgruppen med læge med negativ forventning havde betydeligt mindre respons

Kultur og medicinske ritualer Ikke alle medicinske ritualer er ens: Placebo tabletter er bedre til søvnforstyrrelser end placebo akupunktur, men sham-akupunktur (placebo akup.) er bedre til smerter Det samme gælder nocebo-effekter. I et placeboforsøg rapporterer 30% bivirkninger, men mønster er helt afhængigt af de bivirkninger, man er informeret om.

Er lægen et medikament - svaret påvirker behandlingsstrategien Tænk f. eks. på: Den depressive Kom igen om 6 uger, når medicin virker Jeg vil gerne følge dig om 1 uge, 2 uger og 4 uger Rygpatienten Holdningen til sygebesøg Statuskonsultationer efter udskrivelse

Behandling af øjenbetændelse i almen praksis 3 strategier havde samme effekt efter en uge: antibiotikaøjendråber nu antibiotika ved fortsatte symptomer i 3 dage kun 52% indløste recept ingen behandling Vil du gå til læge næste gang? 68% i første gruppe 41 og 40% i to andre grupper Podning: øgede forældres bekymring og usikkerhed! Hazel AE et al. BMJ 2006; 333: 321-24

Eksempel - leddegigt Ambulant kontrol af leddegigt Sædvanlig: faste kontroller i sygehus. Intervention: åben indlæggelse til amb. kontrol Patient og egen læge kan frit visitere til kontrol 6 års follow up Biomedicin ingen forskel måske lidt i favør af åbne Tilfredshed signifikant større i åbne gruppe 38% færre amb. besøg Specialisten bruges til det specielle Hewlet S et al. BMJ 2005;330: 171-75

På venteliste til operation for lave lændesmerter 50 patienter, der havde ventet mere end et år Systematisk genvurdering i bio-psyko-soc. perspektiv: 85% enten tidl. psyk. syge eller højt score for somatisering Intervention: Aktiverende, støttende terapi 6-måneders follow-up: 21 (42%) ønskede stadig op. 8 (16%) ambivalente 18 (36%) ønskede sig slettet fra ventelisten 3 (6%) ubesvarede Ti No Laegef. 1999;199:1784-7

Opfølgende hjemmebesøg gamle - genindlæggelser 23% reduktion Lars Rytter Sc J PHC 2010

Fra informeret samtykke til shared decision Bedste kliniske guidelines udarbejdes En gruppe patienter med subjektive klager og objektive og billeddiagnostiske fund, som berettiger til ny hofte eller knæ. Kun maks. 20% ønskede nye hofter efter shared decision drøftelse af fordele og ulemper Incitamenter med stor behandlingsmotivation (penge/drg) hos klinikere kan ødelægge shared decision (fra20% -> 100% op.) Stoler vi for meget på guidelines som eneste værktøj i de brugerog udbyderfølsomme ydelser?

Summen af den lægelige intervention VED SYMPTOMER OG OPLEVELSER Dr. Biologisk Doctor drug Bio. Rit. Kontekst/rituel

Somatisering og placebo Somatisering: et sammenbrud i symptommodulerende mekanismer. Forståelse af moderne placeboforskning er del af forståelsen af patogenesen Placebobevidsthed i den betydning, som her er præsenteret kan være en del af behandlingen

Somatiserende patienter - Biologisk: Filtermodel Perifere, kropslige msignaler NFiltersystem bbi hjernen Perception i hjernebarken Faktorer der øger fysiske signaler: Overanspændthed Bekymring Kronisk stimulation af HPA-aksen Nedbrydning af konditionen Sensibilisering Andre Faktorer der nedsætter filteraktiviteten: Selektiv opmærksomhed Infektioner Helbredsangst Nedsat humør Manglende distraktion Andre Faktorer der øger perception i hjernebarken: Irritabilitet Hukommelse Forventning Traumatisering Neuronal plasticitet Neurotransmission Marianne Rosendal m.fl.

Plastikblomster og allergi Blomsterbilleder og allergi Pavlovsk betingning

Mange terapiformer den fælles paraply De virker alle, men - næppe lige godt - næppe på alle - næppe i hænderne på alle - ikke på alt - HUSK BEGRÆNSNINGEN! - HUSK BIVIRKNINGER! Forskning og teoriudvikling

http://programinplacebostudies.org/ Sox HC and Kaptchuk T, 2014

We should also look for side effects

It is time to leave the prison Thomas KB, Lancet Oct. 1994

FO@alm.au.dk