Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 11. juni Århus Kommune

Relaterede dokumenter
Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Status vedr. udviklingsplanen for Socialforvaltningens indsats i forhold til udsatte børn og unge. 1. Resume

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 11. november Aarhus Kommune

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Dato 10. april 2015

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Indstilling. Den 28. juni Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Indstilling. 1. Resumé. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 9. juni Århus Kommune

Indstilling. Fremtidens demensindsats Et værdigt liv med demens. 1. Resume. Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Overtagelse af handleansvar og muligheder for delegation af handleansvaret til/fra andre kommuner. 1. Resume

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Projektet vil afprøve en fleksibel anvendelse af ressourcer mellem magistratsafdelingerne til gavn for det enkelte barn.

1. Beskrivelse af området

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune. Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 18. marts Århus Kommune

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter

Indstilling. Århus Kommune. Overtagelse af ejendommen Årslev Møllevej 15, Brabrand forsorgstilbuddet Tre Ege. 1. Resume

ang. Århus Kommunes redegørelse 2010 for det sociale område og specialundervisningsområdet, til rammeplanforhandling for 2010

Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Byrådsindstilling. Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 12. juni Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Høringsmateriale. Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Bostøtte opretholdelse af serviceniveau

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 18. marts Århus Kommune

Fremtidig forankring af Fokusskolen og Unge i Centrum

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. Aarhus Kommune. Redegørelse for 2012 om magtanvendelse ved Socialforvaltningens

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Indstilling. Ombygning af døgntilbuddet Bøgholt Grøndalsvej 65, Viby

Socialudvalget har ønsket en halvårlig opgørelse af antallet af udsættelsessager.

Handleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

Indstilling. Udvidelse af Kontrolgruppen. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj 2007 Århus Kommune

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen

Bilag: Afrapportering - nøgleelementer (opfølgning pr. 31. juli 2018)

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Prioriteringsrum i kr.

Indstilling. Gadeplansindsatser og antiradikalisering. 1. Resume

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Høring af Handicaprådet vedr. ændring af serviceniveauet på børnehandicapområdet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 27. maj Århus Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indstilling. Tilførsel af ressourcer på myndighedsområdet, Århus Brandvæsen. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 21. august 2015

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Kvalitetsstander og grundlaget for arbejdet i indsatserne standard eller kvalitet?

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Den 18. august 2010 Århus Kommune

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Indstilling. Resurser til Ejendomsbeskatningen. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 1.

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge

Notat: Ny støttemodel på socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget hjem.

Indstilling. Budgetanalyse vedr. kollektiv bustrafik i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af elektroniske træk i Store Sal i Musikhuset. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Børn og unge med handicap

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Familierådgivningem. Specialrådgivningen. Familierådgivningen. Specialrådgivningen. Familierådgivningen. Specialrådgivningen. Familierådgivningen

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Indstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS)

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Anbringelsesprincipper

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 2. december 2008.

Indstilling. Aarhus Kommune. Opførelse af Mødrekollegium. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Transkript:

Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 11. juni 2008 Styrkelse af sagsbehandlingen og den opsøgende indsats i forhold til udsatte og handicappede børn og unge Århus Kommune Socialforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Tv-udsendelsen Er du mors lille dreng 10 år senere og den seneste sag fra Århus Nord har vist, at der er behov for fremadrettet at sikre arbejdet med særligt udsatte familier og deres børn. Ved at styrke myndighedsområdet (familie- og specialrådgivningen) er det hensigten at sikre den fornødne kvalitet og kontinuitet i kommunens sagsbehandling og indsats i forhold til de særlig komplekse sager. Der vil typisk være tale om familier med svag forældreevne, hvor en eller begge forældre er udviklingshæmmede, har et massivt misbrug, psykiatriske problemer eller alternativt selv har været udsat for omsorgssvigt i løbet af deres opvækst og som følge heraf ikke er i besiddelse af de personlige og basale færdigheder, som kræves for at kunne magte forældreopgaven. Jægergården 8100 Århus C Sagsnummer: M1/2008/01102-002 Sagsbehandlere: Helle Fallesen Jimmi Joensen Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 3004 Telefax 8940 3080 E-post fa@aarhus.dk E-post direkte jjoe@fa.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Styrkelsen af myndighedsområdet i form af ansættelse af 6 familierådgivere og 6 specialrådgivere skal sikre, at der på de enkelte socialcentre kan afsættes den fornødne tid til at reagere adækvat på underretninger, foretage grundige udredninger og undersøgelser af det enkelte barn og familien, udarbejde klare og præcise handleplaner, iværksætte de rigtige foranstaltninger på rette tid for børnene/familierne samt foretage den nødvendige tætte opfølgning i disse komplekse sager. I forhold til udsatte børn og deres forældre er det vigtigt, at der i den tidlige og forebyggende indsats sker hurtig handling. Det er i den forbindelse afgørende, at der etableres en god og vedvarende kontakt til forældrene. Som led heri foreslås oprettet et opsøgende team, som gennem en konsekvent, opsøgende, insisterende og vedholdende indsats kan trænge igennem og etablere den nødvendige uafviselige

kontakt til de forældre, som socialcentrene har meget svært ved at komme i kontakt med. Det opsøgende team skal med kort varsel kunne rykke ud og yde den nødvendige støtte til de enkelte socialcentre og dermed styrke indsatsen i forhold til sikring af den hurtige handling på underretninger, de nødvendige undersøgelser og efter behov igangsættelse af en fremadrettet forebyggende indsats for disse familier. 2. Beslutningspunkter Det indstilles, at følgende punkter drøftes og henvises til endelig behandling ved forhandlingerne om budgettet for 2009: At 1) de fire socialcentre samlet tilføres 12 nye stillinger (familie- og specialrådgivere) til at varetage sagsbehandlingen vedr. udsatte og handicappede børn. At 2) der etableres et opsøgende team bestående af 4 medarbejdere, som dels skal medvirke til at sikre, at socialcentrene får mulighed for at opdyrke og fastholde det nødvendige kontaktniveau og samarbejde med særligt udsatte familier, dels fungere som udrykningsteam i meget vanskelige sager. At 3) der afsættes en merudgiftsbevilling på det styrbare område på netto 8,44 mio. kr. årligt i 2009-2012. At 4) der som led i forhandlingerne om budgettet for 2010-2013 tages stilling til, hvorvidt det tilførte antal stillinger har vist sig tilstrækkeligt i forhold til at sikre den ønskede kvalitet i indsatsen. 3. Baggrund I forlængelse af den aktuelle debat om indsatsen for særlig udsatte familier, herunder sikring af kvaliteten i de sager, hvor der er risiko for at omsorgen for barnet er truet som følge af svag forældreevne, ønsker Socialforvaltningen at styrke myndighedsområdet samt etablere et opsøgende team, som dels skal medvirke til at sikre, at socialcentrene får mulighed for at opdyrke og fastholde det nødvendige kontaktniveau og samarbejde med særligt udsatte familier, dels fungere som udrykningsteam i meget vanskelige sager. Side 2 af 13

Styrkelsen af myndighedsområdet i form af ansættelse af 6 familierådgivere og 6 specialrådgivere skal ses som et nødvendigt løft med henblik på at nedbringe det nuværende gennemsnitlige sagstal pr. medarbejder især inden for specialrådgivningen. Da der er tale om en forholdsvis stor udvidelse af antallet af medarbejdere specielt i specialrådgivningen hvor medarbejderstaben foreslås udvidet med 36 % (inkl. de fire, som er tilført via omprioriteringer inden for socialforvaltningens ramme) - indstilles det, at byrådet som led i forhandlingerne om budgettet for 2010-2013 tager stilling til, om det tilførte antal stillinger har vist sig tilstrækkeligt i forhold til at sikre den ønskede kvalitet i indsatsen. Hensigten med den foreslåede medarbejdertilførsel er at sikre, at der på de enkelte socialcentre kan afsættes den fornødne tid til at reagere adækvat på underretninger, foretage grundige udredninger og undersøgelser af det enkelte barn og familien, udarbejde klare og præcise handleplaner, iværksætte de rigtige foranstaltninger på rette tid for børnene/familierne samt foretage den nødvendige tætte opfølgning i disse komplekse sager. Ved at etablere et opsøgende team, som også vil medvirke til at nedbringe det gennemsnitlige sagstal for sagsbehandlerne i familie- og specialrådgivningen - er det forventningen, at Socialforvaltningen får bedre muligheder for at iværksætte en indsats overfor socialt udsatte familier, hvor det viser sig vanskeligt at få skabt den nødvendige kontakt og dialog i forhold til erkendelse og håndtering af de problemer, familien står overfor. Forligskredsen bag budgetforliget for 2008 har tiltrådt, at det generelle løft på socialområdet på 5,0 mio. kr. bl.a. udmøntes ved at tilføre de fire socialcentre ressourcer svarende til i alt 4 socialrådgivere. Disse rådgivere skal medvirke til at styrke indsatsen i skoledistriktssamarbejdet og vil således uden direkte at nedbringe det gennemsnitlige sagstal for rådgiverne - aflaste sagsbehandlerne i dagligdagen. Familierådgivning Familierådgivningen tager sig af sager vedr. socialt udsatte børn og unge. De nuværende familierådgivere er hårdt belastede og det opleves på denne baggrund som et stigende problem at rekruttere og fastholde medarbejdere på området. Side 3 af 13

Antallet af sager pr. familierådgiver i Århus Kommune er pr. medio maj 2008 på 35,1 familiesager. Sagstallet ligger dermed i den øvre ende af anbefalingerne fra Socialrådgiverforeningen, som lyder på 30-35 familiesager pr. medarbejder. Socialrådgiverforeningens anbefalinger dækker over en blanding af komplekse og ukomplicerede sager samt en blanding af sager, der er i opstartsfasen og i opfølgningsfasen. I Kommunernes Revisions rapport om socialcentrenes behandling af undersøgelsessager på børneområdet (november 2007) angives det, at sagstallene for Århus Kommune ikke er væsentligt forskellige fra andre kommuner. I forhold til sagstallene pr. rådgiver understreger Kommunernes Revision i deres rapport, at rådgiverne i socialcentrene udover det daglige sagsarbejde samtidig er involveret i mange andre opgaver sammenlignet med hvad tilfældet er i andre kommuner. Århus Kommune har således et meget højt ambitionsniveau på området og kravene til sagsbehandlerne og deres funktioner er derfor tilsvarende høje. Det slås fast i KR s rapport, at Århus Kommune kan og vil mere end andre kommuner, også selvom ressourceforbruget på området ikke overstiger landsgennemsnittet. Det understreges i KR s rapport, at rådgiverne i socialcentrene har et stort engagement i arbejdet, men at de mange nye udviklingstiltag sammen med bl.a. et veludviklet og samtidig tidskrævende distriktssamarbejde bevirker, at rådgiverne oplever at stå overfor et stort arbejdspres. Det bemærkes, Socialforvaltningen har taget kontakt til KL i forhold til en opdateret oversigt over antallet af tilsvarende sager i andre sammenlignelige kommunerne. KL har oplyst ikke at ligge inde med sådanne oplysninger. Med denne indstilling ønskes det nuværende høje ambitionsniveau på området videreført og opjusteret yderligere, så det i videst muligt omfang kan lykkes at sikre den fornødne kvalitet og kontinuitet i kommunens indsats i forhold til de særlig komplekse sager, som blandt andet sagen fra tv-udsendelsen Er du mors lille dreng 10 år senere må henregnes under. Side 4 af 13

Specialrådgivning for børn Specialrådgivningen for børn tager sig af sager vedr. fysisk eller psykisk handicappede børn og unge. På børneområdet har døgn- og aflastningstilbuddene til børn og unge gennem en årrække oplevet en stigende efterspørgsel, jf. indstilling om afvikling af ventelisten til døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med handicap, som blev forelagt byrådet forud for forhandlingerne om budgettet for 2008-2011. Den stigende efterspørgsel skyldes for en stor dels vedkommende, at en række handicap, der tidligere forblev ubehandlede, i dag i stigende omfang modtager kommunal støtte. Det gælder f.eks. diagnoserne ADHD, autisme og Aspergers syndrom. Da der kan være et arveligt element i diagnosen ADHD, kan det være yderst svært for forældre, der måske selv har ADHD, at være forældre til et barn med ADHD. Disse sager kræver således ofte, at der iværksættes en foranstaltning, hvilket er nyt i forhold til for 10 år siden, hvor man slet ikke så disse børn i specialrådgivningen. Derudover har fremskridt indenfor sundhedssektoren betydet, at flere overlever eksempelvis tidlig fødsel og trafikulykker. Endelig ses en udvikling, hvor den kommunale del af støtteopgaven øges sammenlignet med familiernes del. Der opleves således et pres i forhold til øget efterspørgsel efter støtte fra de unge årgange, hvor børnene endnu ikke har nået voksenalderen. Medarbejderne i specialrådgivningen pålægges således kontinuerligt nye opgaver og pr. medio maj 2008 har den enkelte specialrådgiver i gennemsnit ca. 91 familiesager (enkelte rådgivere har op til 110 familiesager). Det stadigt stigende antal sager og en forandring af sagernes karakter har fået mange specialrådgivere til at søge væk, og der er i øjeblikket mange vikarer og mange nye medarbejdere på området. Medarbejdere og ledere på Århus Kommunes 4 socialcentre oplever pga. af de høje sagstal og den svære rekrutteringssituation, at de har vanskeligt ved at nå at løse opgaverne på tilfredsstillende og tilstrækkelig vis, herunder vanskeligheder med altid at opfylde lovens krav om at gennemføre 50-undersøgelser indenfor 4 måneder. Anbefalingen fra Dansk Socialrådgiverforening er, at en sagsbehandler kan håndtere et sagstal på ca. 40-55 handicappede børn og unge pr. Side 5 af 13

rådgiver. Dette dækker over en blanding af enkle, komplekse og meget komplekse sager. Det skal bemærkes, at Socialrådgiverforeningens anbefaling dækker over antallet af børn og unge 1, mens opgørelsen i socialcentrene dækker over antallet af familiesager, hvor der således kan være tale om mere end 1 barn pr. familiesag. Såfremt antallet af familiesager pr. specialrådgiver skal nedsættes, så forskellen ned til Socialrådgiverforeningens anbefalinger mindskes, er der behov for tilførsel af yderligere medarbejdere. Det kan dog fremhæves at tyngden i sagerne varierer betydeligt. En opgørelse over de aktive sager viser, at der i ca. 30 pct. af sagerne er tale om enten en anbringelse, aflastning eller en forebyggende foranstaltning. I de øvrige ca. 70 pct. af sagerne er der alene tale om bevillinger i henhold til Servicelovens 41 (merudgiftsydelser) og 42 (tabt arbejdsfortjeneste), som i udgangspunktet er mindre tidskrævende end de øvrige 30 pct. af sagerne. Opsøgende team I den tidlige og forebyggende indsats er det vigtigt, at der sker hurtig handling. I den forbindelse er det afgørende, at der etableres en konsekvent, opsøgende, insisterende og vedholdende kontakt med forældrene. Dette gælder både i forbindelse med den første etablering af kontakt efter modtagelse af underretningen, ved undersøgelser og i en evt. efterfølgende forebyggende foranstaltning. I nogle sager står socialcentrene overfor børn, unge og deres forældre, som er meget vanskelige at komme i kontakt med. I disse sager er det vigtigt, at socialcentrene har ressourcerne og kompetencen til at kunne opdyrke og fastholde det nødvendige kontaktniveau og samarbejde. For at kunne etablere denne kontakt kan sagsbehandleren have behov for ekstern hjælp til at skabe en bæredygtig kontakt og et godt samarbejde. Det foreslås på denne baggrund, at der etableres et opsøgende team, der kan bistå socialcentrene i at etablere kontakt til forældrene for at undersøtte igangsættelsen og fastholdelse af undersøgelser og evt. en fremadrettet forebyggende indsats. Udover sparring i forhold til håndteringen af de familier, som sagsbehandlerne har svært ved at opnå 1 Jf. beskrivelse på Socialrådgiverforeningens hjemmeside, http://www.socialrdg.dk Side 6 af 13

kontakt med, er det hensigten, at det opsøgende team skal kunne rykke ud til familierne og gennem en konsekvent, opsøgende, insisterende og vedholdende indsats trænge ind til familien og sikre sig, at den nødvendige kontakt etableres. Det opsøgende team deltager i faste månedlige møder på de enkelte socialcentre, men vil kunne tilkaldes ad hoc i tilfælde af akutte sager Målgruppen for indsatsen er familier med hjemmeboende børn og unge. 4. Den forventede effekt Familierådgivningen Familierådgivningerne på de fire socialcentre har ansvaret for at sikre, at alle børn, unge og familier, der har brug for hjælp, får tilbudt den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt og at hjælpen iværksættes med afsæt i Lov om social service. En styrkelse af myndighedssagsbehandlingen vil medvirke til at sikre et løbende godt overblik over sagerne og resolut handling, når det er nødvendigt. Tilførslen af ekstra familierådgivere skal sikre, at der i familierådgivningen på de enkelte socialcentre vil kunne afsættes den fornødne tid til at reagere adækvat på underretninger, foretage grundige udredninger og undersøgelser af det enkelte barn og familien, at der kan udarbejdes klare og præcise handleplaner, at der iværksættes de rigtige foranstaltninger for børnene/familierne, og at der foretages den nødvendige tætte opfølgning i disse særligt komplekse sager. For den enkelte familierådgiver vil tilførslen af ekstra ressourcer på området betyde, at der i højere grad end i dag bliver overskud til at holde fokus i sagen og være vedholdende i sagsbehandlingen samt at samle trådene og skabe overblik over de mange ofte løsrevne informationer, der tilgår familierådgiveren i samarbejdet med andre fagpersoner. Herefter vil der kunne iværksættes handling på baggrund af medarbejderens intuition og faglige viden på området. På familierådgivningsområdet har rådgiverne, der er ansat på de 4 socialcentre pr. medio maj 2008 i gennemsnit 35,1 familiesager. Når der tilføres 6 fuldtidsstillinger og når det skønsmæssigt antages, at to af de fire medarbejdere i det opsøgende team vil påtage sig sager i familierådgivningen (de to øvrige i specialrådgivningen) - vil der ved Side 7 af 13

et uændret sagstal fremadrettet være tale om gennemsnitligt 31,8 familiesager pr. rådgiver. En reduktion i det gennemsnitlige sagsantal vil betyde en væsentlig aflastning af rådgiverne og vil i langt højere grad give rådgiverne mulighed for at kunne indfri forventningerne til de mange udviklingsopgaver på området og herigennem sikre en fastholdelse og videreførelse af det høje ambitionsniveau i Århus Kommune. Specialrådgivningen for børn De seneste års efterspørgselsudvikling på området for børn og unge med handicap har betydet et pres i forhold til den kvalitet og rådgivning, som tilbydes borgerne i specialrådgivningen. Det store sagspres resulterer i, at den enkelte rådgiver kan risikere at stå overfor en situation, hvor undersøgelse af forholdene i en familie viser sig at tage længere tid kombineret med, at det kan være vanskeligt at nå de mange samtidige sager. Ved at styrke denne del af myndighedsfunktionen kan kvaliteten overfor handicappede voksne, børn og deres forældre forbedres. Inden for specialrådgivning for børn er der pr. medio maj 2008 2.533 aktive familiesager svarende til gennemsnitligt 91,1 familiesager pr. specialrådgiver. Dette ligger dermed væsentligt over anbefalingerne fra Socialrådgiverforeningen på 40-55 sager med handicappede børn og unge pr. rådgiver. Det høje sagstal gør det bl.a. vanskeligt for specialrådgiverne i socialcentrene at leve op til de administrative krav, herunder bl.a. målene på området i forhold til gennemførelsen af 50-undersøgelser. Da det ud fra en faglig betragtning vurderes helt afgørende at tilføre specialrådgivningerne yderligere medarbejderressourcer uden unødig ventetid, er der via omprioriteringer inden for socialforvaltningens ramme pr. juni 2008 tilført socialcentrene 4 specialrådgiverstillinger. Dette medfører en reduktion på 11,5 sager pr. rådgiver, hvorefter det gennemsnitlige antal familiesager pr. rådgiver ved et uændret sagstal vil være 79,7. Såfremt antallet af familiesager pr. specialrådgiver skal nedsættes yderligere, er der behov for tilførsel af ekstra medarbejdere. Det er forvaltningens vurdering, at dette er nødvendigt, hvis sagsbehandlingen skal styrkes i det ønskede omfang. Side 8 af 13

Nedenfor er angivet det nødvendige antal nye rådgivningsstillinger, hvis sagstallet pr. rådgiver skal nedbringes til henholdsvis 40, 45, 50, 55, 60, 65 og 70 og sager. Samtidig er angivet udgifterne forbundet hermed. Oversigt over sammenhængen mellem gennemsnitligt sagstal og antal tilførte specialrådgiverstillinger Gennemsnitligt antal familiesager pr. specialrådgiver Tilførte Heltidsstillinger Udgift (1.000 kr., 2009-p/l) 40 sager 29,5 15.351 45 sager 22,5 11.692 50 sager 16,9 8.765 55 sager 12,2 6.370 60 sager 8,4 4.374 65 sager 5,2 2.686 70 sager 2,4 1.238 Det indstilles, at der tilføres yderligere 6 specialrådgiverstillinger til socialcentrene. Det vurderes skønsmæssigt, at to af de fire medarbejdere i det opsøgende team vil påtage sig sager i specialrådgivningen (de to øvrige i familierådgivningen, jf. tidligere beskrivelse). Herved vil der ved et uændret sagstal fremadrettet være tale om et gennemsnitligt sagsantal på 63,6 familiesager pr. specialrådgiver i socialcentrene. I forhold til tyngden af sagerne viser en opgørelse i Børn og Voksen systemet over antallet af de aktive sager, hvor der er tilknyttet en foranstaltning, at der i ca. 30 pct. af sagerne er tale om enten en anbringelse, aflastning eller en forebyggende foranstaltning. I de øvrige ca. 70 pct. af sagerne er der alene tale om bevillinger i henhold til Servicelovens 41 (merudgiftsydelser) og 42 (tabt arbejdsfortjeneste), som i udgangspunktet er mindre tidskrævende end de øvrige 30 pct. af sagerne. Opsøgende team I den tidlige indsats overfor udsatte børn og unge er det vigtigt, at der sker hurtig handling. Dette gælder såvel i forbindelse med den første etablering af kontakt efter modtagelse af underretningen, ved undersøgelser og i en evt. efterfølgende forebyggende foranstaltning. Etableringen af et opsøgende team, der gennem en konsekvent insisterende, vedholdende og uafviselig indsats kan trænge ind til de forældre, som socialcentrene har svært ved at komme i kontakt med, Side 9 af 13

vil styrke indsatsen i forhold til sikring af den hurtige handling på underretninger og igangsættelse og fastholdelse af den forebyggende indsats. De samlede udgifter forbundet med tilførelse af i alt 12 rådgiverstillinger (familie- og specialrådgivere) på socialcentrene samt etablering af et opsøgende team bestående af fire medarbejdere fremgår af afsnit 7 i denne indstilling. 5. De planlagte ydelser Der vil med denne indstilling sikres en nødvendig styrkelse af sagsbehandlingen i forhold til udsatte og handicappede børn og unge - en styrkelse som vil kunne medvirke til en mere målrettet indsats i forhold til målgruppen. På børne- og ungeområdet står rådgiverne på socialcentrene overfor et stort sagspres og det foreslås på denne baggrund, at der tilføres de 4 socialcentre i alt 12 nye rådgiverstillinger fordelt med 6 familierådgiverstillinger og 6 specialrådgiverstillinger. En god sagsbehandling er fundamentet for gode, sammenhængende og holdbare løsninger. I forbindelse med modtagelse af underretninger og i det forebyggende arbejde er det vigtigt, at der sker hurtig handling. Dette fordrer, at der etableres en insisterende, uafviselig og vedvarende kontakt med forældrene. Der er imidlertid nogle forældre, som socialcentrene har meget svært ved at komme i kontakt med. For at kunne etablere denne kontakt kan sagsbehandleren have behov for ekstern hjælp til at skabe en bæredygtig kontakt og et godt samarbejde. På denne baggrund foreslås etableret et opsøgende team, der kan bistå socialcentrene i at etablere kontakt til forældrene for at understøtte igangsættelsen og fastholdelse af undersøgelser og evt. en fremadrettet forebyggende indsats. Udover sparring i forhold til håndteringen af de familier, som sagsbehandlerne har svært ved at opnå kontakt med foreslås det opsøgende team endvidere at kunne rykke ud til familierne og gennem en konsekvent, opsøgende, insisterende og vedholdende indsats at trænge ind til forældrene og sikre sig at den nødvendige kontakt etableres. Det opsøgende team deltager i faste månedlige møder på de enkelte socialcentre, men vil kunne tilkaldes ad hoc i tilfælde af akutte sager. Side 10 af 13

Målgruppen for indsatsen er familier med hjemmeboende børn og unge. 6. Organisering af indsatsen De 12 nye familie- og specialrådgivere på myndighedsområdet forventes ansat pr. 1. januar 2009 og fordeles på de fire socialcentre efter arbejdsbelastningen på familieområdet. Sideløbende med tilførslen af de foreslåede 6 medarbejdere til specialrådgivningen vil socialforvaltningen i 2008 gennemgå organiseringen og arbejdsgangene på specialrådgivningsområdet med henblik på at styrke sagsbehandlingen. Hvis der i løbet af 2008 besluttes en ændret organisering af feltet vil denne nye organisering danne udgangspunkt for fordelingen af ressourcer. Det opsøgende team forankres på et af kommunens fire socialcentre, men er en bydækkende enhed, som skal servicere alle socialcentrene. Enheden tildeles et særskilt budget, og der foretages en årlig opfølgning på aktivitetsniveauet. Høring Indstillingen har været i høring hos Det Sociale Forbrugerråd og Handicaprådet. Da der har været tale om en kort høringsfrist, har høringsparterne ikke haft optimale betingelser for at afgive høringssvar. Handicaprådet finder det positivt, at man via tilførsel af ressourcer til Familierådgivningen og Specialrådgivningen samt etablering af et opsøgende team vil styrke indsatsen i forhold til de særligt komplekse sager. Det Sociale Forbrugerråd anfører, at indstillingens baggrund er alvorlig, og at handlingsforslagene overordnet set forekommer velvalgte. Der stilles dog spørgsmålstegn ved, om den foreslåede ressourcetilførsel er tilstrækkelig til at sikre den fornødne kvalitet og kontinuitet i kommunens sagsbehandling samt til at afhjælpe rekrutteringsvanskeligheder og personaleflugt. Hertil kan nævnes, at rådmanden for sociale forhold og beskæftigelse som led i aktionsplanen på anbringelsesområdet har omprioriteret ressourcer til de fire socialcentre med henblik på dels etablering af et ekspertteam, som har til formål at sikre den fornødne kvalitet og kontinuitet i kommunens indsats i forhold til de særlig komplekse sager, Side 11 af 13

dels til ansættelse af fire medarbejdere i specialrådgivningen med øjeblikkelig virkning. Set i sammenhæng med disse tiltag samt med tanke på, at det indstilles, at byrådet som led i forhandlingerne om budgettet for 2010 tager stilling til, om det tilførte antal stillinger har vist sig tilstrækkeligt i forhold til at sikre den ønskede kvalitet i indsatsen, er det forvaltningens vurdering, at den foreslåede ressourcetilførsel har et passende omfang på nuværende tidspunkt. Høringssvar og høringsnotat med forvaltningens kommentarer til høringssvarene er vedlagt indstillingen som bilag. 7. Konsekvenser for ressourcer Den årlige driftsudgift til en styrkelse af myndighedsområdet med ansættelse af 6 familierådgivere og 6 specialrådgivere er på baggrund af eksisterende lønudgifter til tilsvarende medarbejderkategorier og Århus Kommunes standardbeløb for IT, kontorhold mv. opgjort til årligt 6,2 mio. kr. (2009-p/l). Det skal her bemærkes, at den foreslåede forøgelse af antallet af specialrådgivere indebærer, at antallet af rådgivere forøges fra 27,8 i dag til i alt 37,8 (inkl. de fire, som er tilført via omprioriteringer inden for socialforvaltningens ramme) en forøgelse på i alt 36 %. Udgifterne forbundet med at etablere og drive det opsøgende team (fire medarbejdere) er på baggrund af lønudgifter, udgifter til kontorhold samt transport mv. opgjort til årligt 2,2 mio. kr. (2009-p/l). Den nævnte styrkelse af myndighedsområdet i form af ansættelse af 6 familierådgivere og 6 specialrådgivere skal som nævnt ses som et nødvendigt løft med henblik på at nedbringe det nuværende gennemsnitlige sagstal pr. medarbejder. Det indstilles, at byrådet som led i forhandlingerne om budgettet for 2010 tager stilling til, om det tilførte antal stillinger har vist sig tilstrækkeligt i forhold til at sikre den ønskede kvalitet i indsatsen. Som led i regnskabsaflæggelsen for 2007 er der udarbejdet en regnskabsanalyse på socialforvaltningens område med henblik på en vurdering af muligheden for omprioritering af ressourcer. På baggrund af regnskabsanalysen har det vist sig muligt at etablere dels et ekspertteam, som har som særlig opgave at understøtte et børne- og familieperspektiv, hvor barnets tarv er i centrum, dels tilfø- Side 12 af 13

re socialcentrene ressourcer svarende til 4 specialrådgiverstillinger. Begge disse tiltag indgår i rådmandens aktionsplan på anbringelsesområdet, som blev præsenteret den 28. maj 2008. Derudover er indarbejdet medfinansiering i to særskilte byrådsindstillinger vedr. (a) afvikling af ventelisten til botilbud for voksne med handicap samt (b) en styrket indsats i forhold til særligt voldsomt udadreagerende unge. Nettoudgifter ved styrket indsats i forhold til børn i særligt udsatte familier, 2009-2012 (1.000 kr., 2009-p/l) B2009 B2010 B2011 B2012 6 familierådgivere 3.120 3.120 3.120 3.120 6 specialrådgivere 3.120 3.120 3.120 3.120 Opsøgende team 2.200 2.080 2.080 2.080 Total 8.440 8.440 8.440 8.440 Det indstilles, at der anvises finansiering af de i tabellen nævnte udgifter i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2009. Gert Bjerregaard / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Høringssvar (kopi til alle, + elektronisk) Side 13 af 13