Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013

Relaterede dokumenter
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland

Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011

UCSJ revideret 4/

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dagsorden. Dagsordenspunkter. Mødedato: Tirsdag den 21. september Starttidspunkt: Kl. 15:00. Sluttidspunkt: Kl. 17:00

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/karen-lisbet Jacobsen... 2

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt

Milepæle Her angives den eller de tilhørende. indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten)

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for [CVU Sjælland og CVU Syd]

Rikke Maja Kromann (RMK), tlf , 1. Velkommen og præsentation v/gert Fosgerau... 2

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for ernæring og sundhedsuddannelsen

Antal studerende på e-læring

Dokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Strategisk partnerskabsaftale

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Udviklingskontrakt

Året Indledning

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Stærke uddannelses- og praktikforløb

UCL s målkompleks

Danmarks største professionshøjskole

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Nedenfor er en kort beskrivelse af målene samt forslag til indikatorer, milepæle for 2013 samt ambitionsniveau for 2020.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Kl. 13:00 (selve udvalgsmødet 13-15, herefter3-partsmøde fra 15-16:30) Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Midtvejsafrapportering på Metropols udviklingskontrakt

Kompetencestrategi

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt Københavns Erhvervsakademi (KEA) Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Fysioterapeutuddannelsen Universitetsvej 1, P2/P3, Trekroner, 4000 Roskilde. Uddannelsesudvalg for fysioterapeutuddannelsen

MSK Strategi

Introduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold

Udviklingskontrakt mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Velkomst, præsentation og valg af mødeleder... 2

Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014

Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Nanna Ferslev (NAF), tlf ,

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Der er udarbejdet en tids- og handleplan for udvikling af UCSJ s bibliotek indenfor campus.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Socialrådgiveruddannelsen Ibsgården 222, 4000 Roskilde. Uddannelsesudvalg for socialrådgiveruddannelsen

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Notat fra uddannelsesudvalgsmøde den 5. januar 2015

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Nanna Ferslev (NAF), tlf , 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat... 3

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Vejen mod mål for rejsen

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Transkript:

Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for 2012 er markeret med grønt og gult i kolonnen Målopfyldelse 2012 ud for de enkelte indikatorer. De fordeler sig som følger: Helt opfyldte mål: 7 indikatorer Stort set opfyldte mål: 4 indikatorer Delvis opfyldte mål: 4 indikatorer Ikke opfyldte mål: 0 indikatorer OBS! For indikatorerne 1.1, 1.3, 2.1.2 og 3.2.2 er der ikke resultater for 2012. Dette skyldes, at studentertilfredshedsundersøgelsen ikke blev gennemført i 2012. UCSJ har besluttet at overgå til en model med kvantitative studentertilfredshedsundersøgelser i lige årstal og kvalitativ opfølgning i ulige årstal. Som en overgangsmodel gennemføres studentertilfredshedsundersøgelsen i marts 2013 og efteråret 2014, hvorefter den to-årige model er indfaset. De af University College Sjælland angivne milepæle for 2012 er identiske med det til det daværende Undervisningsministerium indsendte forslag til revideret udviklingskontrakt fra 22. september 2011. University College Sjællands arbejde med udviklingskontrakten i 2012 skal ses i lyset af den pr. 28. marts 2012 gennemførte store organisationsændring. Direktionen er halveret fra otte til fire medlemmer. Rektor, prorektor, uddannelsesdirektør og ressourcedirektør har herefter hver sit klart definerede ressortområde og indgår i et samlet strategisk ledelsesteam. I forbindelse med organisationsændringen skal det nævnes, at hver grunduddannelse har fået en uddannelseschef. Da den nye organisation var på plads, besluttede bestyrelsen en koncernstrategi for 2012-15.

Udgangspunktet for koncernstrategien er, at UCSJ s studerende skal sikres kompetencer til at deltage aktivt i de kommende års transformation af velfærdssamfundet. Fremtidens fagprofessionelle skal være innovative, bidrage til brugerdreven fornyelse og agere indsigtsfuldt og professionelt i de politiske reformer, der vil forandre velfærdssamfundet. UCSJ uddanner både til det offentlige og det private arbejdsmarked og har fokus på dialog med de praksisfelter, vi uddanner til. UCSJ s studerende skal være med til at udvikle den praksis, de uddannes til og skal arbejde inden for og dermed aktivt kunne bidrage til udvikling af fag og professionsområder. Det betyder, at de studerende i stigende grad skal bibringes digitale færdigheder, tværfaglige og innovative kompetencer. UCSJ s position som samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige institutioner er allerede veletableret, og indeholder samtidig potentialer til øget samarbejde med henblik på innovation og vækst. UCSJ s mission er: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ s vision er: UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Strategien er bygget op om seks fokusområder for hele UCSJ. Fokusområderne skal spille sammen for at opnå resultater og vækst gennem synergi og et innovativt sammenspil mellem de seks fokusområder. Fokusområderne er: Transparens Digitalisering Blended learning Tværprofessionalitet Fleksibilitet Internationalisering Strategien implementeres gennem handleplaner, som er udarbejdet af hver enkelt chef. Handleplanerne skal sikre implementering af både koncernstrategi og udviklingskontrakt. Omstændigheder for opfyldelsen af målsætningerne I kolonnen Bemærkninger til målopfyldelsen er der indsat forklarende tekst ud for de indikatorer, hvor milepælene kun delvis er opfyldt eller hvor resultaterne har været særligt vanskelige at opgøre på grund af interne eller eksterne forhold.

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle 1. Uddannelser af høj faglig kvalitet Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle i 2012 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2012 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 1.1. Stærkt samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne 1.1.1 De studerendes vurdering af samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del Bedre tilfredshed med praktikforberedelse. Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70) Ingen opgørelse. Studentertilfredshedsundersøgelsen blev ikke gennemført i 2012, da UCSJ har besluttet at overgå til en model med kvantitative studentertilfredshedsundersøgelser i lige årstal og kvalitativ opfølgning i ulige årstal. Som en overgangsmodel gennemføres studentertilfredshedsundersøgelsen i marts 2013 og efteråret 2014, hvorefter den to-årige model er indfaset..

1.2 Dimittender med stærke faglige og professions- og erhvervsrettede kompetencer 1.2.1 Andel af studerendes bacheloropgaver, der tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter og/eller et konkret samarbejde med ekstern aktør fra praksis. minimum for hver uddannelse 75 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 85 % Alle uddannelser når målet om 75 % Resultatet for de enkelte uddannelser er: Pædagog: 75 % Lærer: 77 % Sygeplejerske: 80 % Ernæring og sundhed: 78 % Fysioterapeut: 83 % Socialrådgiver: 100 % Ergoterapeut: 78 % Bioanalytiker: 100 % Det samlede gennemsnit er 84 % 1.2.2 Andelen af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse (ikke krav om særskilt rapportering vedr. andel i videre uddannelse) minimum for hver uddannelse 80 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 87,6 % Gennemsnit: 83,5 % Bioanalytiker 93 % Ergoterapeut 83 % Ernæring & Sundhed 66 % Fysioterapeut 85 % Lærer 92 % Pædagog 82 % Socialrådgiver 82 % Sygeplejerske 82 %

1.2.3 Aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer Udarbejdet koncept implementeres i institutionens praksis for aftagerinvolvering Stort set implementeret UCSJ har en politik for aftagerinddragelse. Samtlige UCSJ s uddannelser har meget tætte og systematiske kontakter til aftagerfeltet. I faste samarbejdsfora såsom uddannelsesudvalg (disse mødes tre gange årligt samt på et fælles årligt møde for alle uddannelsesudvalg) og 3-parts-møder (mellem aftagere, faglige organisationer og uddannelse) samt gennem praktiksteder, indhentes løbende aftagervurderinger af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Der er tale om en yderst værdifuld viden, som uddannelsesledere og undervisere naturligvis inddrager i den løbende udvikling af uddannelserne. Herudover eksperimenteres der med oprettelse af aftagerpaneler f.eks. et digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen med henblik på at sikre hurtig og bredt dækkende respons og vurderinger fra aftagernes side..

1.3 Målrettet anvendelse af IT for at styrke undervisningens kvalitet 1.3.1 De studerendes vurdering af omfang og kvalitet i uddannelsernes anvendelse af IT Bedre tilfredsheds med udstyr og materialer. samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 59 Ingen opgørelse. Studentertilfredshedsundersøgelsen blev ikke gennemført i 2012, da UCSJ har besluttet at overgå til en model med kvantitative studentertilfredshedsundersøgelser i lige årstal og kvalitativ opfølgning i ulige årstal. Som en overgangsmodel gennemføres studentertilfredshedsundersøgelsen i marts 2013 og efteråret 2014, hvorefter den to-årige model er indfaset.. 1.4 Uddannelser med et stærkt internationalt udsyn 1.4.1 Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i udlandet 13 % 21,7 % 1.4.2 Andel af undervisere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 1 % 2,9 % 1.4.3 Andel af medarbejdere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet 15 % 39,5 % Medarbejdere er målsat som andelen af fastansatte medarbejdere (på grund-, efter- og videreuddannelse, i forsknings- og udviklingsstillinger samt i relevante støttefunktioner) som i et givet regnskabsår har gennemført et udlandsophold, der til

sammen i omfang svarer til mindstekravet for et Erasmusundervisningsophold. 1.4.4. Andel af uddannelserne, der er forberedt på ECTS labeling 5 uddannelser med 1., 2. og 3. studieår forberedt for ECTS/DS labeling. UCSJ har i januar 2013 modtaget modtaget EU s Diploma Supplement Label. Hermed får studerende: Et eksamensbevis udfærdiget på engelsk efter en EU-standard En præcis beskrivelse af de kompetencer, de erhverver under studiet En objektiv beskrivelse af deres resultater Lettere adgang til at arbejde eller tage yderligere studier i udlandet Alle uddannelser med undtagelse af Leisure Management har DSlabel fra sommereksamen 2013. Der arbejdes videre med ECTS labels.

2. Uddannelse til flere Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2012 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2012 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 2.1 Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne 2.1.1 Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår minimum for hver uddannelse 79 % samlet gennemsnit for alle uddannelser 87 % 5 ud af 9 uddannelser ligger over 79 %, medens resten er tæt på målet. Tallene for de enkelte uddannelser er: Leisure Management 84,1 % Lærer 72,0 % Pædagog 80,1 % Sygeplejerske 81,1 % Socialrådgiver 78,4 % Bioanalytiker 88,2 % Ernæring & Sund. 78,2 % Fysioterapeut 87,1 % Ergoterapeut 76,8 %

Det samlede gennemsnit for alle uddannelser er 79,2 % 2.1.2 De studerendes vurdering af uddannelsens indsats for at gøre studiemiljøet attraktivt Studieglæde (sp. 1-4): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Udbytte (sp. 5-7): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 70. Loyalitet (sp. 8-11): samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 78. Ingen opgørelse. Studentertilfredshedsundersøgelsen blev ikke gennemført i 2012, da UCSJ har besluttet at overgå til en model med kvantitative studentertilfredshedsundersøgelser i lige årstal og kvalitativ opfølgning i ulige årstal. Som en overgangsmodel gennemføres studentertilfredshedsundersøgelsen i marts 2013 og efteråret 2014, hvorefter den toårige model er indfaset.. 2.2. Fleksibilitet i de videregående uddannelser FRIVILLIG AFRAPPORTE- RING 2.2.1 Andel af uddannelser udbudt med fleksible former for tilrettelæggelse, henholdsvis: a) job/uddannelse b) særlige spor/toninger c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer a) job/uddannelse 33 % b) særlige spor/toninger 11 % c) netbaseret undervisning 78 % d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer 100 % UCSJ har valgt ikke at afrapportere på denne indikator for 2012, da der er frivillig afrapportering.

2.3 Sikring af den regionale uddannelsesdækning 2.3.1 Udarbejdelse af strategi for sikring af den regionale uddannelsesdækning Implementering af strategi Implementeret I UCSJ s strategi for regional uddannelsesdækning fra 2010 lægges der især vægt på målsætningen om en konstant og aktiv kontakt til aftagersiden. Dette er helt nødvendigt af adskillige årsager, herunder praksisforankring af uddannelserne, sikring af praktikpladser (navnlig i disse år med stigende optag) og kvalificering af vore dimittender til arbejdslivet. For UCSJ er det derfor vigtigt at den samlede uddannelsesvifte (grund-, diplom-, tilstedeværelses- og e-læringsuddannelser) altid kan bringes i spil i dialogen med vore mange lokale og regionale partnere. UCSJ har partnerskabs- eller samarbejdsaftaler med følgende institutioner: Region Sjælland Guldborgsund kommune Holbæk kommune Kalundborg kommune

Lolland kommune Næstved kommune Ringsted kommune Roskilde kommune Slagelse kommune Sorø kommune Stevns kommune Vordingborg kommune Erhvervsakademi Sjælland Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Københavns Universitet Ingeniørhøjskolen i København SOSU Sjælland SOSU Nykøbing Falster Filadelfia Vi er ligesom vore partnere bevidst om den store udfordring, der ligger i at løfte det generelle uddannelsesniveau i hele den sjællandske region. Dette kræver en indsats af mange aktører og et tæt samarbejde, ikke mindst om sikring af praktikpladser. UCSJ vil fortsat deltage aktivt

og med uformindsket styrke i dette arbejde. 2.4 Målrettet udbud af efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv. 2.4.1 Aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og professionshøjskolernes udbud af efter- og videreuddannelse Udarbejdet koncept implementeres i institutionens eksisterende praksis for aftagerinvolvering. Aftagerpaneler oprettet på alle uddannelser. Under implementering UCSJ har en politik for aftagerinddragelse. UCSJ s udbud af efter- og videreuddannelse sker gennem Center for Videreuddannelse (CFV). For løbende at sikre kvaliteten i diplomuddannelserne har CFV et formaliseret samarbejde med aftagerfeltet. Målene for samarbejdet med og inddragelse af aftagere og interessenter er at udbuddet justeres løbende i takt med ændring af behov at aftagerne inddrages i forbindelse med de diplomstuderendes praksisstudier ved opgaver at tilrettelæggelsen af uddannelsen er i overensstemmelse med studieordning og dialog med aftagerne at sikre, at uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professi-

onsbaseret at uddannelsens faglige miljø understøttes af kvalificerede eksterne censorer fra aftagerfeltet at uddannelsen systematisk og løbende evalueres og fokuserer på kvalitetsudvikling af aktiviteter og resultater UCSJ har indgået partnerskabsaftaler med Region Sjælland og størsteparten af regionens kommuner, og CFV har løbende kontakt med såvel region som kommuner. Ud over disse formelle sammenhænge arbejder CFV også i uformelle netværk, hvis indhold er defineret fagligt eller tematisk med henblik på at styrke fagligheden. CFV er opmærksom på behovet for kompetenceudvikling for ledige. Dette har medført øget kontakt og samarbejde med faglige foreninger og fagfor-

eninger om arbejdet med at skabe kompetenceudvikling via jobrotation og om udbud af seks ugers selvvalgt uddannelse. I arbejdet med aftagerfeltet er CFV repræsenteret i UCSJ s uddannelsesudvalg, der dækker samtlige grunduddannelser. Herudover eksperimenteres der på grunduddannelserne med oprettelse af aftagerpaneler f.eks. et digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen med henblik på at sikre hurtig og bredt dækkende respons og vurderinger fra aftagernes side.. 3. Udviklingsorienterede institutioner Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2012 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2012 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse.

indikator. 3.1 Konsolidering af stærk udviklingskapacitet FRIVILLIG AFRAPPOR- TERING 3.1.1. Andel af samlede årsværk anvendt på forsknings- og udviklingsaktiviteter 16 % 21,1 % Samlet årsværk i UCSJ jf. årsrapport 2012: 364. I henhold til optælling af antal VIP pr. 31.12.2012 anvendtes 77 årsværk på forsknings- og udviklingsaktiviteter. 3.2 Produktion, omsætning og anvendelse af ny viden skal sikre en målrettet kvalitetsudvikling af uddannelserne 3.2.1 Andel af undervisere og øvrige fastansatte medarbejdere og ledere med færdiggjort ph.d. 4,5 % 3,6 % Der er i alt 364 akademiske medarbejdere. Heraf har 13 en ph.d.-grad. Hertil kommer at 17 medarbejdere 31.12. 12 er i gang med en ph.d. 3.2.2 De studerendes vurdering af, hvorvidt undervisningen er baseret på den nyeste viden fra praksis og forskning/udvikling inden for uddannelsen. Koblingen mellem teori og praksis: samlet gennemsnitscore for alle uddannelser 73 Ingen opgørelse. Studentertilfredshedsundersøgelsen blev ikke gennemført i 2012, da UCSJ har besluttet at overgå til en model med kvantitative studentertilfredshedsundersøgelser i lige årstal og kvalitativ opfølgning i ulige årstal. Som en overgangsmodel gennemføres studentertilfredshedsundersøgelsen i marts 2013 og efteråret 2014, hvorefter den toårige model er indfaset.. 3.3 Udvikling af ny viden i samspil med forskning og 3.3.1 Antal og andel af institutionens igangværende a) Forskningsinst.: 44 projekter (40 %) a) Forskningsinst.: XX projekter (XX %) Det er desværre ikke muligt at afrapportere for 2012 på

praksis skal generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked forsknings- og udviklingsprojekter som er igangsat i samarbejde med: a) Forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer. b) Kommuner c) Regioner, herunder de regionale vækstfora d) Øvrige uddannelsesinstitutioner, herunder særskilt erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler. e) Øvrige offentlige danske institutioner (f.eks. andre ministerier) f) Danske private virksomheder g) Udenlandske private virksomheder h) Udenlandske uddannelsesinstitutioner i) Øvrige udenlandske institutioner (f.eks. EU) b) Kommuner: 28 projekter (25 %) c) Regioner: 22 projekter (20 %) d) Øvrige udd.inst: 17 projekter (15 %), heraf 5 sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: 17 projekter (15 %) f) Danske private virk.: 11 projekter (10 %) g) Udenlandske private virk.: 17 projekter (15 %) h) Udenlandske udd.inst.: 11 projekter (10 %) i) Øvrige udenlandske inst.: 8 projekter (7 %) I alt: 110 projekter (162 %) b) Kommuner: XX projekter (XX %) c) Regioner: XX projekter (XX %) d) Øvrige udd.inst: XX projekter (XX %), heraf XX sammen med erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler e) Øvrige off. danske inst.: XX projekter (XX %) f) Danske private virk.: XX projekter (XX %) g) Udenlandske private virk.: XX projekter (XX %) h) Udenlandske udd.inst.: XX projekter (XX %) i) Øvrige udenlandske inst.: XX projekter (XX %) I alt: XXX projekter (XXX %) denne indikator. Årsagen er den store organisationsændring på UCSJ i foråret 2012, samt omlægningen af den gamle forskningsog udviklingsafdeling til den nye enhed Forskning & Innovation i slutningen af 2012. 3.3.2 Omfang af ekstern finansiering af forskningsog udviklingsprojekter Beløb: 10 mio. kr. Andel: 20 % Beløb: 12,45 mio. kr. Andel: 41 % De 12,45 mio. kr. er andre eksterne fonde (herunder EU) s andel (41 %) af UCSJ s samlede forsknings- og udviklingsaktivi-

teter i 2011 på 30,38 mio. kr. Sidstnævnte beløb udgøres af globaliserings- og internationaliseringsmidler fra ministeriet, andre eksterne fonde (f.eks. EU), samt vores egen medfinansiering. 3.4 Effektiv og målrettet formidling af professionsog erhvervsrettet forskning og udvikling 3.4.1 Antal gennemførte eksternt rettede formidlinger af forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for hvert af følgende medier for formidling: Artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter Faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg Bøger eller dele heraf Afholdelse af større konferencer a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 35 b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 80 c) bøger eller dele heraf 45 d) afholdelse af større konferencer 7 I alt 167 formidlinger a) artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter 36 grøn b) faglige artikler og indlæg i fagblade, aviser, TV/radio, web og konferenceindlæg 42 c) bøger eller dele heraf 7 d) afholdelse af større konferencer 5 I alt 90 formidlinger Opgørelsen er ikke fuldstændig, idet data i UC Viden for 2012 ikke er komplette. Derfor indeholder oversigten kun de formidlinger, som de til UCSJ s forsknings- og udviklingsafdeling knyttede medarbejdere har stået for, evt. i samarbejde med andre ansatte på UCSJ. Indikatoren er opgjort lidt anderledes end i 2011, hvorfor det samlede antal formidlinger er lavere. Milepælen er markeret som gul, da den fagligt vigtigste kategori a) er opnået, mens b), c) og d) ikke er opfyldt.

4. Effektiv institutionsdrift Resultatkrav Her angives det enkelte resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Indikator Her angives den eller de tilhørende indikatorer til pågældende resultatkrav (som det fremgår af udviklingskontrakten). Milepæle 2012 Her angives den eller de tilhørende milepæle til pågældende indikatorer (som det fremgår af udviklingskontrakten). Målopfyldelse 2012 Her angives hvorvidt den pågældende milepæl for pågældende indikator er helt, delvist eller ikke opfyldt. For delvist og ikke-opfyldte milepæle påføres en kort angivelse af den konkret opnåede præstation for pågældende indikator. Bemærkninger til målopfyldelsen For delvist og ikke-opfyldte milepæle angives her kort vurderende bemærkninger om årsagerne til den manglende målopfyldelse. 4.1 Målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter 4.1.1 Andel af samlede underviserårsværk faktisk anvendt på: Undervisning Aktiviteter knyttet til undervisning Øvrige aktiviteter Forsknings- og udviklingsaktiviteter a) undervisning 27 % b) aktiviteter knyttet til undervisning 45 % c) øvrige aktiviteter 10 % d) forsknings- og udviklingsaktiviteter 18 % a) undervisning 35,2 % b) aktiviteter knyttet til undervisning 52,8 % c) øvrige aktiviteter 3,1 % d) forsknings- og udviklingsaktiviteter 8,9 % UCSJ vil gerne igen i år gøre opmærksom på, at en så stram kategorisering af medarbejdernes arbejdstid, som 4.1.1 lægger op til, er i modstrid med ønsket om en fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid.