qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Relaterede dokumenter
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN.

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skolen på Duevej. Line Staffeldt Trine Schøning Hastrup

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Mere folkeskole for pengene

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Reformens hovedindhold.

Skolereform har tre overordnede formål:

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Skolereform din og min skole

Temaaften om status og udvikling

Princip for undervisningens organisering:

Skolebestyrelsens principper

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

En skole med indsigt

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Folkeskolereformen 2013

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Proceslinje for folkeskolereform

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Strategi for Folkeskole

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Kære forældre! 1 af 5. (fortsættes)

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Integration på Enghøjskolen 2011/12

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Basisundervisning i Rudersdal 2014

Center for Undervisning

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

FOLKESKOLEREFORM 2014

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Velkommen til kontaktforældremøde

Asylklasserne på Humble Skole

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Principper for skolehjemsamarbejdet

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Skole. Politik for Herning Kommune

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript:

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2014-2015 uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Lektiehjælp til modtageklasseelever opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop 29-03-2014 Ved Ester Hulgård og Elisabeth Hegstrup asdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdf ghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgh jklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcv bnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn mqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyui

Projekttitel: Skole: Målgruppen for projektet: Projektleder og projektdeltager Effektmål for projektet: Evalueringspunkter: Succeskriterier Inkluderende lektiehjælp for mk1 og deres forældre. Skolen ved Bülowsvej De elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkelig kendskab til dansk for at kunne deltage i den almindelige undervisning henvises til dansk som andetsprog 1. Her er altså tale om elever, som stadig modtager basisundervisning i mk klasserækken samt eventuelt elever, som er udsluset til undervisning i normalklasser men har særlige behov for at være knyttet til lektiehjælp i dette regi. Ester Hulgård, Matematiklærer i mk1 samt DSA lærer og Elisabeth Hegstrup, Klasselærer og dansklærer i mk1samt dansklærer i mk0 At eleverne møder op til lektiehjælpen, fordi det danner mening for dem og giver dem sammenhæng i deres hverdag At forældrene oplever og giver udtryk for, at de i større grad har redskaber til at hjælpe deres børn i forbindelse med basisundervisningen At forældrene har fået et større kenskab til det danske skolesystem At vi som mk lærere og lærere i lektiehjælpen ser, at den sammenhæng, der nu er etableret, giver et større læringsudbytte. At eleverne får større mulighed for at nå et alderssvarende niveau, og at eleverne bliver udfordret udover den normale undervisning At læringsmålet for undervisningen i lektiecafeen indgår i elevplanen for den enkelte elev At 75 % af forældrene benytter tilbuddet At 75 % af eleverne benytter tilbuddet At 60 % af eleverne kan benytte skolens eksisterende lektiecafetilbud senest 2 mdr. før fuld udslusning At de elever, der allerede er udsluset til undervisning i normalklasser, og har behov for basisundervisning, efter en periode i lektiecafeen 1 Fællesmål, DSA

på ½ år igen er i stand til at følge skolens almindelige lektiecafe. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Projektbeskrivelse De tosprogede elever kan tilbydes faglig træning, faglige udfordringer, turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug ved videre læring. 2 Vi har iagttaget, at en stor del af de elever, som er i gang med undervisning i basisdansk i m klasserne, ikke får tilstrækkeligt ud af den lektiehjælp, der tilbydes alle skolens elever. Det er vanskeligt at imødekomme de krav, der stilles, når der kommer elever fra m klasserne. Her er ikke tale om et behov for lektiehjælp i snæver forstand, og elevernes danskkundskaber er ofte så begrænsede, at de ikke selv ved, hvad de skal bede om, at de føler sig usikre i forhold til lærere, de ikke kender fra den daglige undervisning, og at forståelseskløften og presset meget ofte resulterer i, at eleverne udebliver fra lektiehjælpen Dette betyder, at mk eleverne først kan få udbytte af lektiehjælpen meget sent i basisundervisningsforløbet. Over for denne problematik står forældrenes ønske om, at deres børn allerede fra starten kan modtage hjælp i forbindelse med sprogtilegnelsen. Vi har gennem årene oplevet, at alle forældrene har ønsker om at støtte deres børn mest muligt i en vellykket inklusion i den danske folkeskole, og om at lektiehjælp bliver iværksat hurtigst muligt. De oplever imidlertid, at det er meget vanskeligt at følge op på de aftaler, der er indgået mellem mk lærere, forældre, elever og lærerne i lektiehjælpen. Forældrene taler sædvanligvis ikke 2 UUVM Lektiehjælp og faglig fordybelse.

3 Se Undervisningsministeriets hjemmeside. dansk. Forældrene har oftest ikke nogen umiddelbar forforståelse i forhold til læringssynet i den danske folkeskole, hvor en stor del af undervisningen, tekstarbejdet, analyserne, matematiksynet, tilegnelse af fagsprog mm i sin form er kulturelt betinget. Vores erfaring viser også, at forældrene på den ene side ikke tror, at de kan støtte deres børn, fordi de ikke selv mestrer det danske sprog, men på den anden side oplever vi, at det er af altafgørende betydning, at forældrene lærer den danske folkeskole at kende, og at de oplever et medejerskab. Så et øget fokus på dette forhold er af stor betydning for succes i arbejdet med lektiehjælp. Eleverne oplever ofte, at skolen og hjemmet er to uafhængige subsystemer uden forbindelse. De har brug for at mærke sammenhængen i deres dagligdag, hvis de skal have et større udbytte af mulige understøttende foranstaltninger. Dette vil blive til gode set i den ramme, som lektiehjælp for mk elever frem over kan blive. Det er nødvendigt, at lærerne i lektiehjælpen og Mk klasseteamet er de samme, da kendskabet til den enkelte elevs behov og mål for læring ligger i teamet. Lektiehjælpen bør ligeledes varetages af lærere med den nødvendige efteruddannelse inden for området. Ansøgning til udviklingspuljen tager udgangspunkt i det meget aktuelle og specifikke behov, øget fokus på inklusion af elever i og fra modtagelsesklasser på Skolen ved Bülowsvej og den betydning målrettet lektiehjælp kan have for den gruppe børn. Aktualiseret ved, at der med den nye skolereform bliver laget op til at alle skoler kan sætter et fastlagt timeantal 3 af til lektiehjælp og specifikt fordi vor ansøgning tager udgangspunkt i de specifikke erfaringer, som vi har gjort over en årrække, som undervisere i M klasser, samt de specifikke behov som eleverne i M klasserne har. Ekstra tid til faglig fordybelse i form af lektiehjælp skal være tilgængelig for alle skolens elever og have en større betydning i den daglige skoledag fremover.

Målemetode: Vi ønsker gennem lektiehjælpen at have særligt fokus på: at styrke den positive inklusion af elever med dansk som andetsprog at styrke de tosprogede børns faglige kundskaber at være med til at forbedre deres sproglige evner og færdigheder at give dem selvtillid på det faglige og kommunikative område At etablere en større forståelse og bevidsthed om, at forældrene på trods af manglende danskkundskaber har gode forældreforudsætninger for at støtte op om deres børns sprogtilegnelse at styrke opfattelsen af medejerskab i forhold til deres børns skolegang i folkeskolen Vi vil invitere og opfordre forældrene til at være fysisk tilstede periodevis i lektiehjælpen. Her vil vi i fællesskab give dem oplevelsen af, at de på trods af sproglige barrierer kan hjælpe deres barn samtidig med, at de lærer den danske folkeskole at kende. Der skal være et øget samarbejde mellem Mk lærerne og de lærere, der giver lektiehjælp, således at eleverne ikke selv står med ansvaret for at kunne give udtryk for undervisningsbehovet. Der skal være konkrete læringsmål, der følger eleven. Registreringsskemaer for forældredeltagelse Registreringsskemaer til elevdeltagelse Opfølgning og registrering af elevdeltagelse i skolens almindelige lektiecafetilbud for de elever der har deltaget i forløbet interview af forældregruppen Interview af elevgruppen Forandringsteori Vi ønsker gennem lektiehjælpen at have særligt fokus på: Vi tager blandt andet afsæt i Bourdieus teorier om opdragelsens reproduktion, kommunikationskodernes betydning for det sociale liv, habitus og betydningen af social og kulturel kapital især for denne gruppe af elever og deres forældre. Vi vil ligeledes inddrage materialet EVA Ny Nordiske

Skole. Vi vil forsøge i vort arbejde at tage udgangspunkt i EVA materiale om forandringsteorier samt de tre nedenstående punkter, som NNS har som udgangspunkt. 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, som de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis Fysiske rammer: Økonomi: Forbrug af timer: For at skabe ro og afgræsning om lektiehjælpen, er det vigtigt at lokalet er placeret for sig selv. På Lektiehjælpen: Indskoling: to timer ugentligt. Fordelt på to åbningsdage. Mellemtrin: fire timer ugentligt. Fordelt på fire åbningsdage. Udskoling: fire timer ugentligt. Fordelt på fire åbningsdage. Der må påregnes en time pr. elev, som deltager til at opsætte mål, evaluering og registrering samt Interview af elevgruppen Tid til samarbejde med forældrene i forhold til ovenstående samt tid til evaluering med forældrene. For tiden går der ca. 45 elever til sammen i alle mk. Antallet af elever bliver hele tiden reguleret op eller ned. Der må påregnes en time til en indledende samtale og efterfølgende evaluering, registrering samt interview af forældregruppen. Der er vores erfaring, at når der er brug for tolkebistand tager samtalen op til 50 % længere tid. Forplejning: At eleverne kan få mulighed for at få tanket op, da det vil kræve en ekstra indsats at deltage på lektiehjælpen. Vi vil gerne have mulighed for at tilbyde eleverne et stykke frugt eller lignede.