Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning 2 Robinson 2011
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 3
Vi taler her om ledelse baseret på at finde og bruge: EvidensInformeret viden om, hvad der virker Data om elevernes aktuelle standpunkt, læringsbehov og progression Analyse af den aktuelle situation, aktuel viden, dokumentationsbehov og behov for ressourcer til at nå målene samt monitorering af udvikling 4
Robinson om at anvende og inddrage viden Det vigtige er ikke, hvad lederen ved men hvordan lederen anvender viden i sin ledelse Dette er andet og mere end formelle kvalifikationer Effektiv elev-centreret ledelse kræver en dyb viden om undervisning og læring (og organisation ) Robinson 2011 5
Hvilken og hvor meget viden er der brug for? Nok til at kunne: identificere en problematisk praksis på skolen undersøge enhver skolebaseret udfordring anvende både forskning og intern information/data til at kunne finde muligheder for og på sin skole anvende denne viden til at skabe konkrete løsninger på konkrete udfordringer Robinson 2011 6
Så hva ku være relevant ekstern viden om læring og undervisning? 7
KLASSELEDELSE OG GOD UNDERVISNING? GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE det didaktiske det faglige det sociale er viklet ind i hinanden Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis?
Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Plauborg, m.fl. (2010): Side 9
Ledelseskompetence Læreren skal have kompetence til at lede klassen/undervisningsforløb og udvikle og overholde regler Adfærdsledelse Rutiner, normer, regler Tydelig markering af, hvad der gælder Klare forventninger Høj grad af genkendelighed i hverdagen Plauborg, m.fl. (2010): 10
Læringsledelse 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)
Relationskompetence læreren skal indgå i en social relation til den enkelte Læreren skal skabe relationsmuligheder imellem eleverne Læreren skal være en relationel GPS! Elev/lærer tilgang til eleverne/skabe plads til nærvær - dialogisk samtale, lyt, egen tid Elev/elev - lære eleverne at samarbejde - styring af samarbejde, eks. cooperativ learning Hvis mennesker placeres i ustrukturerede gruppesammenhænge, lader det til at være en universel tendens til regression: dvs at deltagerne udviser en mere umoden adfærd, end de normalt ville gøre Alsted, og Haslund ( 2010) : Ledelse og medarbejder samarbejdets psykologi
Hvad ved vi om klasseledelse? Rutiner for Start og afslutning på lektioner/moduler intro-outro Fælles opmærksomhed Skift og overgange (fx fra individuelt til gruppearbejde, færdig med individuelle opgaver) Ignorér ligegyldige småforstyrrelser!!! Tilstedeværelse i god tid før en lektion Signaler positive forventninger Kounin: Disciplin and Group Mangagement in Classroom (1977) Forstyrrelses- Prævention
Hvad ved vi om klasseledelse? Begrænse længden på egen taletid Korte og præcise instruktioner Herunder opmærksomhed på rækkefølgen af informationer ( sætte sig i elevens sted ) Aktiv involvering af eleverne Understøtte, at alle elever hele tiden har noget relevant at beskæftige sig med Synlig medinddragelse Forstyrrelses- Prævention Kounin: Disciplin and Group Management in Classroom (1977)
Til overvejelse Viden Anvendelse Eksternt Om undervisning, læring og organisation Hvad er vores styrke som ledelse/skole ift. at indsamle og anvende ekstern viden? Hvad kunne vi med fordel udvikle/ændre ift. at indsamle og anvende viden? 15
Pause til kl.
oktober 2014 Om intern indsamling og anvendelse af viden 17
Pointer fra rapporten Data er ikke kun det, der kan tælles Kvantitative dataindsamlingsmetoder - giver tællelige data. De er gode til at måle på ting, der er direkte målbare, fx om eleverne har lært forskellige begreber, fakta eller arbejdsmetoder Eksempler: test, spørgeskema, fraværsstatistik Kvalitative metoder giver mulighed for at få et billede af de elementer, der er svære at iagttage og tælle. De er gode til at få nuancer, processer, forståelser og lignende komplekse elementer frem Eksempler: Interview, observation, analyse af skriftlige produkter Det er godt at kombinere flere metoder EVA (2014) 18
Systematik er nøgleordet En klasse på 25-28 elever gør det svært i det daglige at have blik for alles udbytte og progression systematikken skal gøre, at alle elever over tid kommer i søgelyset (Læreren har selvfølgelig fortsat fokus på alle klassens elever i undervisningen) Systematikken hjælper til, at man ikke kun ser det, man plejer at se fx via observation Systematik handler om at have klare spørgsmål, der undersøges ved hjælp af egnede dataindsamlings-metoder samt refleksion over, hvordan egen forforståelse og datakvalitet påvirker evalueringen EVA (2014) 19
Tegn på læring og tegn på deltagelse er forskellige ting Tegn på læring indikerer, at eleven lærer det, der er meningen. Det kan fx være udsagn i det mundtlige/skriftlige arbejde, handlinger i uv. eller elementer i produkter Tegn på deltagelse indikerer elevens læringsmuligheder. Men man kan fx ikke antage, at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der er meningen! Deltagelsesmuligheder kan ses som forudsætning for læringsmuligheder men læring kan også motivere eleven til at deltage og øge elevens trivsel EVA (2014) 20
De to sidste pointer fra EVA Det er opfølgningen, der skal sikre, at evaluering ikke bliver et tomt ritual Udvikling af arbejdet med data til udviklingen af undervisningen - dét er ledelsens ansvar!! Det afgørende er ledelsens vedholdende, venlige og insisterende fokus på sammenhængen mellem - og udvikling af undervisningen elevernes læring lærernes/pædagogernes læring (Robinson 2010) 21
Mere overvejelse Viden Anvendelse Internt Om forhold på skolen fx Elevers læring Undervisning Lærernes læring Organisation Hvad er vores styrke som ledelse/skole ift. at indsamle og anvende viden? Hvad kunne vi med fordel udvikle/ændre ift. at indsamle og anvende viden? 22
Pause til kl. 23
Gå sammen to og to. Gå sammen med en, der har samme slags bluse skjorte enten på farve/mønster/materiale/størrelse? 24
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Opbygning af tillid i relationer Understøtte kvalitet i undervisningen Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011 25
Understøtte kvalitet i undervisning Undervisningsledelse / instructional leadership Handler om at udvikle undervisning og læring gennem ledelsens involvering i koordinering og evaluering af undervisning (- sprogrammet) Skolelederen både er undervisningsleder og leder af undervisningsledere Et distribueret ledelsesbegreb: Alle lærere, der har et ansvar, der går ud over deres eget klasserum, er undervisningsledere fx vejledere, koordinatorer, fagudvalgsformænd m.m. (Robinson 2011: 50-51) 26
Understøtte kvalitet i undervisning 1. Udvikling af en fælles didaktisk ramme for undervisning En didaktisk ramme for fagene indeholder mål, indhold, undervisningsmetoder og materialer, samt evaluering og vurdering der er koordineret indenfor og mellem årgange. Fra metodefrihed til metode-ansvar Skolens kultur og organisation understøtter og fordrer brugen af denne ramme af lærerne Skolen allokerer ressourcer som understøtter en vedholdende brug af den didaktiske ramme og undgår konfliktende initiativer. 27
Understøtte kvalitet i undervisning 2. Feedback til lærere om undervisning - Faste rutiner omkring feedback på undervisning på baggrund af observation - Begrundet i en eksplicit teori om god undervisning & om læring 28
Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om God undervisning: med en foretrukken undervisningsstil med gode testresultater 29
Understøtte kvalitet i undervisning En GOD teori om GOD undervisning ser på LÆRINGSMULIGHEDER og dermed på 1. Vigtigheden af de læringsmål, undervisningen retter sig mod 2. Sammenhængen mellem undervisningsmetoder og materialer og læringsmål 3. Elevernes adfærdsmæssige og mentale/kognitive engagement i læringsaktiviteterne 4. I hvor høj elevernes lykkes med at nå læringsmålene 30
Understøtte kvalitet i undervisning At anvende viden & teorier om god undervisning og effektiv læring 3. At bruge data til at analysere og diskutere sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte At udvikle og udfordre antagelser om sammenhænge mellem undervisning & læring - i relationer At analysere komplekse problemstillinger i forhold elevernes læringsudbytte 31
Understøtte kvalitet i undervisning Skabe en culture of inquiry frem for culture of accountability 32
Hvad tænker I om Robinson s tilgang til at understøtte kvalitet i undervisning? Etablere en fælles didaktisk ramme og praksis Feedback på undervisning Analyse af data om elevers læring 33
? Hvad tager I med jer fra i dag? 34