GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

Relaterede dokumenter
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Foto: Helle Dahl Schmidt

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

FASEFODRING MED PROTEIN

Optimalt valg af kløvergræsblanding

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

EFFEKT AF NATRIUMBENZOAT OG SALT PÅ AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Sidste nyt om ensilering

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Opnået

Virkning af ensileringsmidler i majsensilage

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

FarmTest - Planteavl nr Finsnitning af majs. Vurdering af kerneknusningsgrad, snitlængde og kapacitet

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Mælkeproduktion uden grovfoder

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Strategi for foderforsyning

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Samensilering af roer og majshelsæd

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Aktuelt om ensilering

Fodermøde - kvæg. 11. november 2014

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Bugserede eksaktsnittere

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Lukket forbrænding. Ren forbrænding. Hvorfor vælge et ILD-produkt? Ovnene i ILD-serien har en række funktioner, der gør valget let:

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Påvirkning af gødningens konsistens gennem fodringen

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

KERNEN I KORNOPBEVARING

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

Transkript:

Vissenbjerg, 9. februar 2016 Herning, 10. februar 2016 Aalborg, 11. februar 2016 Rudolf Thøgersen og Nikolaj Hansen SEGES Kvæg GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

SHREDLAGE IFØLGE PRODUCENTEN Længere teoretisk snitlængde 26-30 mm Effektiv kerneknusning Stængler er revet på langs for at give mere struktur bedre pakning større eksponering af plantens indre celler for mikrobiel aktivitet shredlage.com 2...

SHREDLAGE Formålet er at øge strukturværdien ved at øge snitlængden uden negativ effekt på foderoptagelse og kerneknusning Større beskadigelse af stænglerne kan måske hindre den negative effekt af øget snitlængde på foderoptagelsen Mere effektiv kerneknusning kan måske hindre den negative effekt af øget snitlængde på kerneknusningen Kræver større effekt, nedsætter kapaciteten lidt og kræver lidt mere brændstof Typiske tekniske specifikationer: Shredlage Alm. cracker Teoretisk snitlængde 26-30 mm 8-10 mm Afstand mellem valser 1,25-1,75 mm 1-2 mm Hastighedsforskel på valser 50 % 21 % 3...

ALMINDELIGE VALSER KNUSER OG TRÆKKER MATERIALET LIGE IGENNEM 4... claas.com

5... SHREDLAGE VALSER TRÆKKER OGSÅ MATERIALET PÅ TVÆRS

ANDRE TYPER VALSER PÅ MARKEDET Fiber-Tech Passer på alle Fendt Krone og New Holland KernelStar John Deere 6...

RESUMÉ AF FØRSTE FORSØG MED SHREDLAGE (HØSTÅR 2011) Shredlage høstet med 30 mm snitlængde vs. normal snittet majsensilage høstet med 19 mm snitlængde, 50 pct. majsensilage af TMR: Partikler på øverste sold (> 19 mm) af Penn State separator (rystekasser) blev øget fra 6 til 32 pct. Score for kerneknusning øget fra 60 til 75 pct. Ingen forskel i sortering af TMR Ens densitet i plansilo Signifikant højere stivelsesfordøjelighed (+ 1,5 pct.-enhed) Ingen forskel i NDF-fordøjelighed Tendens til højere foderoptagelse (+ 0,7 kg TS) og mælkeydelse (+ 0,9 kg EKM) med shredlage Ferraretto & Shaver (2012) 7...

3,5% FCM, kg/dag STIGENDE FORSKEL I YDELSEN GENNEM FORSØGET (116 DIM VED START) 47 46 45 44 * * *** *** P < 0,01 * P < 0,10 Konv. finsnitter Shredlage 43 0 2 4 6 8 10 Uge nr. i forsøget Ferraretto & Shaver (2012) 8...

RESUMÉ AF ANDET FORSØG MED SHREDLAGE (HØSTÅR 2013) Shredlage: BMR*-majs høstet med 26 mm snitlængde - 2 mm mellem valser, 32% hastighedsforskel på valser Alm. majs: BMR*-majs høstet med 19 mm snitlængde - 3,0 mm mellem valser, 40% hastighedsforskel på valser 120 midtlakterende køer 81 ±8 dage efter kælvning Fordelt på Shredlage (45% af TMR) Alm. majsensilage (45% af TMR) Alm. majsensilage + snittet hø (35 + 10% af TMR) * Brown midrib = majstype med særlig høj NDF-fordøjelighed 9... Vanderwerff et al. (2015), J. Dairy Sci. 98, 5642-5652

HØJERE YDELSE AF KG MÆLK I 6 AF 14 UGER Alm. Alm. + hø Shredlage Gennemsnit indenfor uge med forskellige bogstaver (a-c) er signifikant forskellige (P<0,05) eller tenderer (P<0,10) til at være forskellige (a*-c*) 10.. Vanderwerff et al. (2015), J. Dairy Sci. 98, 5642-5652

INGEN FORSKEL I FODEROPTAGELSE ELLER EKM-YDELSE Alm. Alm. + hø Shredlage P-værdi Foderoptagelse, kg TS 26,7 26,7 26,9 0,88 OM-fordøjelighed, % 68,8a 66,7b 69,4a 0,001 NDF-fordøjelighed, % 40,8 41,7 38,9 0,06 Stivelsesfordøjelighed, % 98,6b 98,9ab 99,1a 0,01 Drøvtygning, min./dag 503 499 504 0,88 Mælk, kg/dag 50,1a 47,4b 51,3a 0,001 EKM, kg/dag 48,6 48,4 49,5 0,36 Fedtpct. 3,31b 3,67ab 3,29b 0,01 Proteinpct. 3,13 3,14 3,09 0,22 11... Vanderwerff et al. (2015), J. Dairy Sci. 98, 5642-5652

TREDJE OG SENESTE FORSØG MED SHREDLAGE - 50 PCT. MAJSENSILAGE AF TMR Shredlage Alm. majsensilage Partikler på øverste sold (< 19 mm), % 34,1 18,3 Score for kerneknusning 59,5 50,7 Densitet i silo, kg tørstof/m3 261 264 Foderoptagelse, kg tørstof 25,4 25,5 NDF-fordøjelighed, % 45,6 46,6 Stivelsesfordøjelighed, % 97,2 97,1 Mælkeydelse, kg 41,0 41,2 Fedtprocent 3,70 3,71 Proteinprocent 3,01 3,00 Chase (2015) 12...

NYT PROJEKT OM SHREDLAGE Målet er at undersøge: Densitet (kg tørstof/m 3 ) Aerob stabilitet Partikelfordeling Kerneknusning Gæringsprofil Stivelsesfordøjelighed Mælkeydelse Økonomi I samarbejde med: 13..

14... UDTAGNING AF PRØVER TIL DENSITETSMÅLING

15.. NEDDELING AF BALJEPRØVE

KG TØRSTOF/M 3 I MAJSENSILAGE I FORHOLD TIL HØJDE OG TØRSTOFINDHOLD Kg tørstof pr. m 3 = -120,8-54,4 * ln(højde) + 90,7 * ln(tørstofprocent) + 27,5 * ln(højde) * ln(tørstofprocent) 16... LK-meddelelse nr. 562/2000

Densitet, kg TS/m3 DENSITET I FORHOLD TIL HØJDE - MÅLT OG PRÆDIKTERET 300 250 200 150 100 50 0 100 150 200 250 300 350 400 450-50 Total højde, cm Målt densitet Prædikteret densitet Forskel 17... Prædikteret densitet ud fra LK-meddelelse nr. 562/2000

Prædikteret densitet, kg TS/m3 MÅSKE TENDENS TIL UNDERESTIMERING AF HØJE DENSITETER 300 Y = X 250 R² = 0,8287 200 150 150 200 250 300 Målt densitet, kg TS/m3 18...

Densitet, kg TS/m3 INGEN TEGN PÅ FORSKEL MELLEM SHREDLAGE OG ALMINDELIG MAJSENSILAGE 300 250 200 150 R² = 0,5389 Alm. 2014 Alm. 2015 Shredlage 2015 100 50 0 100 150 200 250 300 350 400 450 Højde, cm 19...

Timer INGEN TEGN PÅ FORSKEL I AEROB STABILITET 250 2014 Almindelig 2015 Almindelig 2015 Shredlage 200 150 100 50 0 20...

Fordeling, % FLERE STORE PARTIKLER MED SHREDLAGE 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Top, > 19 mm Midt, 8-19 mm Bund, < 8 mm Almindelig 2014, n=18 Almindelig 2015, n=19 Shredlage 2015, n=12 21...

FORELØBIG KONKLUSION PÅ SHREDLAGE Den væsentligste gevinst ser ud til at være høj stivelsesfordøjelighed på trods af lang snitlængde Ingen tegn på væsentlig effekt på foderoptagelse eller mælkeydelse Ingen effekt på NDF-fordøjelighed Ingen effekt på densitet Højere strukturværdi kan være en fordel i rationer med høj andel majsensilage (> 70-80 pct. af grovfoder) 22.