HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Relaterede dokumenter
Huldændring i goldperioden og fedttræning

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

FASEFODRING MED PROTEIN

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

GOLDKØER OG NYKÆLVERE

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

SEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

AAT BOOST TIL NYKÆLVERE

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

NorFor. Normer og behov

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Goldperiodens betydning for kalven

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Optimal fodring af soen før og efter faring

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Kraftfoderstrategier i et AMS system

PÅVIRKER DEN FUNKTIONELLE VÆGTFYLDE AF PELLETERET KRAFTFODER PASSAGE TIL TYNDTARMEN?

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Foderets fordøjelse og omsætning

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Biologisk basis for fodringsstrategier i goldperioden

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Proteinniveau til unge kvier

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Fra mejeriforskning til anvendelse Torsdag 17. marts 2011 kl. 9:30 på Hotel Legoland

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Foto: Helle Dahl Schmidt

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET

I den første tid efter kælvning er foderoptagelsen (energi-input) ikke tilstrækkelig til at dække mælkeproduktionen (energi-output) koen tærer på kropsreserverne (mobilisering af fedtvæv kan måles i plasma i form af øget koncentration af NEFA) 2

Fodringsstrategier i goldperioden Nedsætte mobilisering af kropsresever Prime for mobilisering af kropsreserver Prime vommen til øget optagelse Prime for mælkeprotein produktion Prime for calcium mobilisation og absorption (Friggens et al., 2004) 3

Fedttræning Fodringsstrategi, der træner/stimulerer kroppens omsætning af NEFA i blodet Drackley, 1999 4

Forsøgets idé Fedt Fodring med fedt fra rapsfrø i goldperioden primer (træner) køer til at klare mobiliseringen fra fedtdepoterne i den tidlige laktation Huld Tykke og tynde køer (ved afgoldning) skal have forskellig fodring gennem goldperioden for at kunne yde bedst muligt i den tidlige laktation 5

Huld Forsøg Huld Senlaktation Goldperiode Tidlig laktation Høj Lav Høj Lav Høj Lav Lakt. diæt HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -20-8 0 8 Uger relativ til kælvning 51 køer (34 i partitet 1, 17 i paritet 2) Følges 8 uger efter kævning 6

TMR-blandinger Senlaktation Høj: meget stivelse => energien skal gå til tilvækst, ikke mælk Lav: meget protein => bevare mælkeproduktion trods lavere foderstyrke 7

Huld Forsøg Huld Senlaktation Goldperiode Tidlig laktation Høj Lav Høj Lav Høj Lav Lakt. diæt HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -20-8 0 8 Uger relativ til kælvning 51 køer (34 i partitet 1, 17 i paritet 2) Følges 8 uger efter kævning 8

TMR-blandinger Goldperioden Høj: har i gennemsnit ædt1,1 kg halm/ko/dag Lav: har i gennemsnit ædt 6,4 kg halm/ko/dag 9

Huld Forsøg Huld Senlaktation Goldperiode Tidlig laktation Høj Lav Høj Lav Høj Lav Lakt. diæt HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -20-8 0 8 Uger relativ til kælvning 51 køer (34 i partitet 1, 17 i paritet 2) Følges 8 uger efter kævning 10

Huldscore Huld Forsøg Høj Lav HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 2,8 2,6-21-20-19-18-17-16-15-14-13-12-11-10-9 -8-7 -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 11

Fedt forsøg 43 køer (14 i paritet 1, 19 i paritet 2) Goldes 8 uger før forventet kælvning I goldperioden er køerne inddelt i 2 grupper: Goldkoration med fedt (Fedt) Råfedt: 6,4 % af TS Standard goldkoration (Stand) Råfedt: 2,7 % af TS Følges 5 uger efter kælvning 12

Tørstofs (Kg/d) Tørstof (Kg/d) Fedt Pgold ration = 0,81 Puge < 0,001 i tidlig laktation 25 20 15 10 5 Fedt Stand 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 Uge relativ til kælvning Huld Psen ration = 0,01 Pgold ration = 0,03 Puge < 0,001 i tidlig laktation 24 22 20 18 16 14 12 10 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 13

Kropsvægt (Kg) Kropsvægt (Kg) Fedt Pgold ration = 0,86 Puge < 0,001 i tidlig laktation 750 725 700 675 650 625 600 575 550 Fedt Stand -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Uge relativ tilkælvning Huld Psen ration x uge = 0,07 Pgold ration x uge = 0,005 i tidlig laktation 750 725 700 675 650 625 600 575 550 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 14

EKM (Kg/d) EKM (Kg/d) Fedt Pgold ration = 0,27 Puge < 0,001 i tidlig laktation 50 45 40 35 30 25 Fedt Stand 0 1 2 3 4 Uge efter kælvning Huld Psen ration = 0,06 Puge = 0,05 i tidlig laktation 50 45 40 35 30 25 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge efter kælvning 15

NEFA μeq/l NEFA (μeq/l) Fedt Pgold ration = 0,14 Puge < 0,001 i tidlig laktation 1200 1000 800 600 400 200 0 Fedt Stand -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Uge relativ til kælvning Huld Psen ration < 0,001 Pgold ration < 0,001 Puge < 0,001 i tidlig laktation 1200 1000 800 600 400 200 0 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 16

BHB (mmol/l) BHB (mmol/l) Fedt Pgold ration = 0,09 Puge = 0,33 i tidlig laktation 1,5 1 0,5 0 Fedt Stand -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Uge relativ til kælvning Huld Psen ration < 0,001 Pgold ration < 0,001 Puge < 0,001 i tidlig laktation 2,5 2 1,5 1 0,5 0 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 17

Glukose (mmol/l) Fedt Pgold ration = 0,32 Puge = 0,06 i tidlig laktation Glukose (mmol/l) 4,3 4 3,7 3,4 3,1 2,8 2,5 Fedt Stand -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Uge relativ til kælvning HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav Huld Psen ration x gold ration = 0,06 Psen ration x uge = 0,03 i tidlig laktation 4,3 4 3,7 3,4 3,1 2,8 2,5-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 Uge relativ til kælvning 18

TAG (μmol/g) TAG (μmol/g) Fedt Stand Fedt PGold ration = 0,006 PUge < 0,001 160 140 120 100 80 60 40 20 0 b a b 1 4 Uge efter kælvning a Huld Psen ration < 0,001 Pgold ration < 0,001 Puge < 0,001 160 140 120 100 80 60 40 20 0 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav a a -3 2 5 Uge relativ til kælvning a b a b b b 19

NEFA (μeq/l) Fedttræning 1 Fedt Pgold ration < 0,001 Puge < 0,001 i goldperioden 1200 1000 800 600 400 200 0 Fedt Stand -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 Uge relativ til kælvning Fedt forsøget idé Fodring med fedt fra rapsfrø i goldperioden primer (træner) køer til at klare mobiliseringen fra fedtdepoterne i den tidlige laktation 20

% Energioverskud Fedttræning 2 Huld Pgold ration x uge = 0,004 i goldperioden 120 100 80 60 40 20 0-20 HøjHøj HøjLav LavHøj LavLav -6-5 -4-3 -2-1 Uge før kævning Huld - forsøget idé Tykke og tynde køer skal have forskellig fodring gennem goldperioden for at kunne yde bedst muligt i den tidlige laktation 21

Konklusion 2 metoder til fedttræning i goldperioden Øget indhold af fedt i goldko rationen Energi niveauet i goldko rationen svarer til at koen kan æde til vedligehold Mælkeproduktionen var ikke påvirket af goldperiodens fodring Fordelen ligger i et bedre stofskifte efter kælvning 22

AARHUS UNIVERSITET FOULUM INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN TAK FOR HJÆLPEN STALDPERSONALE, LABORANTER, TEKNIKERE TAK TIL BEVILLINGSGIVERNE INNOVATIONSLOV, DANSK KVÆG, MÆLKEAFGIFTSFONDEN UNI VERSITET 23

TMR-blandinger Fede Senlaktationsfoder Fede Goldfoder Magre Goldfoder F M F M Magre Senlaktationsfoder Laktationsfoder Ingrediens (g/kg tørstof) Græsensilage 217,0 488,4 315,8 204,0 290,0 Majsensilage 97,4 291,6 188,9 387,2 Vårbyg 526,7 110,7 52,3 155,7 Rapskage, 00 11 128,3 69,0 33,9 83,3 Sojaskrå 261,5 60,3 29,6 72,7 Roepiller, umel. 81,9 40,2 Vårbyg-halm 238,9 63,1 441,2 Mineraler, type 1 10,7 9,9 ADE vitaminpulver 1,3 1,2 0,7 0,9 1,2 Mineraler (Type G) 6,9 9,6 Mineraler(Mx94306) 9,9 Na bikarbon 13,3 Kridt 5,3 Næringsstof F M F M (g/kg tørstof) TS g/kg 593,2 540,9 456,9 551,8 449,2 Råprotein 155,1 217,1 161,7 106,4 163,4 Stivelse 353 21 157 89 184,5 NDF 230,7 392,4 354,2 541,9 305,9 NEL (MJ/kg TS) 6,75 5,69 6,91 5,01 6,73 AAT 73 110 73 62 94 STYRING AF HULD I GOLDPERIODEN 24

Fedttræning Fodringsstrategi, der træner/stimulerer kroppens omsætningen af NEFA i blodet Energi NEFA i Leveren Ketonstoffer TAG Transporteres ud eller ophobes i leveren 25