Kvalitetsrapport 2013

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport 2012

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Børne og Skoleudvalget

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2013

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Orienteringsmøde om skolereformen

Principper for evaluering på Beder Skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tema Beskrivelse Tegn

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport 2012

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Center for Børn og Undervisning

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Kvalitetsrapport 2013

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kvalitetsrapport 2010

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Det grafiske overblik

Nordbyskolens evalueringsplan

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Strategi for Folkeskole

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Læringssamtale med X Skole

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Kvalitetsrapport 2012

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Vonsild Skole ved skoleleder Jens Bay

KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne for sidste års 9. klasser holdt sig gennemsnitligt på stort set samme niveau som det forgangne år -en artig overraskelse i forhold til årgangens til tider turbulente skoleforløb og lockouten i opløbet. Særligtflotte prøveresultater blev opnået i fagene Engelsk mundtligt (8,0) samt i udtræksfagene Kristendom (8,4), Tysk skriftligt (7,5) og Biologi (7,7). Også i Dansk læsning og Dansk retskrivning var der pæne resultater. På et lavere niveau end forventet og i forhold til tidligere år lå fysik/kemi (5,8) og matematik problemløsning (6,5). Resultaterne af kommunale læseprøver gav et meget glædeligt positivt resultat på 8. årgang og fremgang på 4. årgang, mens 6. årgang skuffede i forhold til et i hverdagen højt fagligt niveau. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Med skolens fortsatte fokus på læring -med baggrund i en seriøs skolekultur med fokus på elevernes både psykiske og fysiske trivsel samt klart formulerede forventninger til både elever og forældre, er basis lagt for endnu bedre resultater de kommende år. Skolens elevtal er over år fortsat stigende, og i det forgangne skoleår blev skolens høje status blandt forældre i Kolding Kommune understreget af, at 4 gange så mange elever (24 i alt) flyttede til Vonsild Skole via det frie skolevalg end elever, der forlod skolen (6 elever) Samtidigt er elevfraværet over to år faldet med næsten 2 ½ fraværsdag i gennemsnit pr. elev, og linjefagsdækningen ligger nu det i praksis maksimalt opnåelige 95 %. Begge aspekter, der fremmer god læring : Eleverne kommer i skole, og lærerne er fagligt kompetente. Vi har brug for at bringe flere PC ere på banen i den digitale folkeskole, og vi har brug for at allokere flere midler til licenser og digitale læremidler, så vore undervisningsmaterialer følger med mulighederne i de elektroniske tavler og vores satsning på digitale årgange med personlig PC er fra 6.-9. årgang. Fortsat højt niveau på elevplaner, skole/hjemsamarbejdet - og på forældreopbakningen til skolen. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Inklusion: Med envelopbygget, operationel og dynamisk inklusionsstrategi, en holdnings -og kulturændring blandt medarbejderne og oprettelsen af et nyt helhedsorienteret støttecenter er Vonsild Skole i skoleår 2012/2013 nået meget langt på inklusionsområdet, der hos os har som målgruppe både de 5 % elever, der er udfordret, og de 5 %, der mangler udfordringer. Vi visiterer langt færre elever til specialtilbud, og skolens tydelige rammer danner god grobund for inklusion - også selv om rammerne samtidigt udfordres. Og så var skoleåret 12/13 samtidigt det første år for Specialcenter Vonsild, der har fået en særdeles lovende opstart i den flotte nye bygning. Også denne inklusionsopgave ser ud til at lykkes til fulde. Design og innovation: Vonsild Skole taler mindre om "Design" -et begreb/en term, der i alle led på Vonsild Skole er belastet bl.a. af en kommunal overeksponering -men vi taler og arbejder betydeligt mere med innovativeprocesser i den daglige undervisning. Det at tænke ud til kanten og innovativt anderledes omkring læring og udvikling er ved at blive implementeret i flere kontekster på skolen - men vi har et stykke vej endnu og øger dermed fokus, indsats og uddannelse af medarbejdere i det kommende år. Den stolte skolekunne også være overskriften for Vonsild Skole. Vi er stolte af en skole, der er i konstant udvikling -kvantitativt som kvalitativt. Især når det gælder udfordringer for alle, har vi nu og fremover fuld fokus på at udfordre alle i nærmeste udviklingszone. LOKALE MÅL OG TILTAG Vore lokale mål sigter mod endnu bedre fagligt udbytte for eleverne - herunder endnu bedre test - og afgangsresultater, og i dette skoleår lykkedes det vores 9. årgang-trods lockout og en turbulent opvækst stort set årgangen at holde sidste års flotte niveau. Naturligvis med forskelle mellem de 3 klasser og fra fag til fag. Se i øvrigt "Elevernes udbytte af at gå i skole". Internt i huset er fuld forkus på udvikling af Den røde tråd i fagene, så vi efter næste skoleår har

udarbejdet køreplaner for stort set alle fag, ligesom vi bl.a. gennem en lokal opfølgning på aktionslæring øger vores fokus på den vigtige interne videndeling. Denne udvikling af "Best Practice" -at man udvikler ved at se hinandens undervisning, suppleres så med "Next Practice" med fokus og opfølgning på, at vi ikke blot lærer af hinandens nuværende praksis -men også sammen udvikler en ny praksis.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 12 2011 2012 2013 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 10 8 6 4 2 0 12 10 2011 2012 2013 9. klasses afgangsprøve, tosprogede 8 6 4 2 0 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% 2011 2012 2013 0% 2011 2012 2013 0% 2011 2012 2013

Undervisning 10 8 6 Skolestart, indskoling og SFO 4 2 0 Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO De faglige resultater 9. klasse - afgangseksamen Vi havde med den netop afgåede 9. årgang forventet et mere markant dyk i resultaterne ved afgangsprøven. Dels var det en årgang, der havde gennemgået turbulente periode med mange skole -og klasseskift, dels led årgangen under april måneds lockout, men gennemsnitsresultaterne var overraskende gode og kun lidt under sidste års niveau. Der var således pæne og tilfredstillende resultater i obligatoriske fag som Dansk læsning (7,1), Dansk Skriftlig fremstilling (7,4), og meget tilfredstillende resultater i Engelsk mundtligt (8,0) samt i udtræksfagene for enkeltklasser i Kristendom (8,4), Tysk skriftligt (7,5), Biologi (7,7) og Geografi (7,2). I år var især resultaterne i fysik/kemi (5,8) og mundtlig matematik udtræk (5,4) skuffende og klart under tidligere årganges niveau og skolens målsætning. Forbedring er også ønskelig i Dansk retskrivning (6,7) og Matematik problemløsning (6,5), selv om sidstnævnte fagområde generelt lå lavt på landsplan. Men samlet set et overraskende godt gennemsnitligt resultat for en årgang med relativt meget turbulens i skoleopvæksten og en lockout under slutspurten. Læsetest Læseresultaterne af dette års læsetests gav et glædeligt "comeback" for 4. årgang, hvor antallet af hurtige og sikre læsere gik fra 51% sidste år til 73 % i år. Endnu mere glædeligt var, at læseresultaterne på 8. årgang blev markant forbedrede, således at hele 70 % af eleverne var sikre/hurtige læsere mod 29 % sidste år. Resultatet på 6. årgang -af en svær læseprøve -var skuffende. Kun 2 % klarede testen som hurtige/sikre læsere, og årgangen er ellers kendt i huset som en læsestærk årgang. Forklaring søges?! Samlet set fik vi i skoleåret løftet læsevejledernes indsats og gennembrudskraft i forhold til kollegavejledning og sat gang i italesættelsen af læsningen som alle fag-og faglæreres opgave. Der er lavet handleplaner for klasser og årgange for at tage fælles hånd om læseopgaven. Nye kompetencer (nyansættelse) gjorde, at vi i skoleåret 2012/2013 fik givet et kæmpe løft til de elever, der har brug for læsekompenserende IT-redskaber. På kort tid er der etableret et sikkert fundament koordineret af vores støttecenter RUC. Øvrige spindområder Inklusion Vonsild Skole har på medarbejder -og bestyrelsesplan gennem skoleåret implementeret den inklusionsstrategi, der blev udarbejdet sidste skoleår,. Planen er blevet evalueret og revideret á to omgange gennem skoleåret, og vi oplever, at inklusionsstrategierne giver mening i forhold til dagligdagen. Samtidigt startede vi et nyt og samlet inklusions -og støtteteam -et resurse -og udviklingscenter (RUC).

RUC består af 7 lærere og 3 pædagoger og varetager al supplerende undervisning, AKT og støttefunktioner i ét samlet team. RUC, Resurse -og udviklingscenteret, er hjembasen for denne gruppe, der naturligvis primært "arbejder i marken" - for at understøtte inklusionen af vore udfordrede elever. Desuden har vi fået en rigtig god og inkluderende start på vores samarbejde med Specialcenter Vonsild, hvis elever generelt er blevet taget rigtigt godt imod af hovedskolens elever. Der er få snitflader i hverdagen, men eleverne fra Specialcenter Vonsild deler legeområder, faglokaler og bibliotek med eleverne på hovedskolen. De kommende år vil vi på medarbejder -og ledelsesplan afsøge mulighederne for flere fælles snitflader - elevmæssigt og personalemæssigt. Vi holder fortsat niveau på elevplaner og elevsamtaler-et område, som skolebestyrelsen dog tager op i dette efterår -og niveauet er også højt på samarbejdet mellem undervisningsdel og SFO, men efter 8 års frugtbart samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, er det tid til at sætte overliggeren højere og stille nye krav til samarbejdets indhold og kvalitet.

RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin 10 10 10 Antal spor pr. klassetrin 2,0 2,0 2,1 Antal elever pr. klasse 21 21 22 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever, samlet for hele skolen 412 423 456 - elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere 0 0 0 - tosprogede elever der modtager støtte 0 2 2 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 74% 84% 83% Gennemsnitligt elevfravær i dage 10,2 8,2 7,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,3 6,4 5,8 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,0 1,7 1,8 - ulovligt fravær 0,9 0,1 0,2 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 89% 94% 95% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 87% 100% 91% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 86% 93% 90% - særskilt for undervisningen i biologi 88% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 88% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer kr. 10 kr. 13 kr. 25 RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 14,2 13,0 14,5 Antal elever pr. nyere computer 52,9 8,8 6,0 Planlagte timer 17.670 18.662 21.340 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 98,0% 98,0% 93,2% - i indskolingen 100,0% 100,0% 90,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 92,6% - i udskolingen 98,0% 98,0% 92,3% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 40% 40% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 1.263 kr. 1.283 kr. 1.222 Skole-hjem samarbejde 10 8 6 Lærerkompetence 4 2 0 Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Overordnet - rammer og resurser Tal lyver ikke. Når spindene på flere af vurderingsområderne ser lidt mangelfulde ud, skyldes det vores selvkritiske indgang til vurderingerne. Vi kanog vil altid blive bedre, og det har været magtpåliggende at udfylde spindene ærligt, troværdigt og med et ambitiøst sigte. Når det derimod drejer sig om rammer og organisering, er det faktuelt, at Vonsild Skole danner flotte rammer og en stærk organisering for elevernes læring. I forhold til de seneste år er der for skoleåret 2012/2013 få markante udsving -situationen vil sikkert være en anden om to år, når den nye skolereform har gennemlevet sit første skoleår! Positivt er fortsat: a) Et stadigt stigende elevtal, der over de seneste 3 år primært er et resultat af, at vi via det frie skolevalg modtager flere elever udefra, end vi afgiver elever. Det er en generel tendens, at elever og forældre er mere mobile og tidligere griber til skoleskift, når der er udfordringer. I skoleåret 2012/2013 modtog vi fire (4!) gange så mange elever (24 i alt) via det frie skolevalg, end vi afgav. b) Elevfraværeter dalet yderligere i dette skoleår og ligger nu på acceptable 7,8 fraværsdag pr. elev. Sygefravær er svært at gøre noget ved, selv om trivselsindsatsen på skolen også spiller ind her, men det er glædeligt, at det ulovlige fraværhar holdt sin lave status fra sidste år, da ulovligt fravær ofte kan henføres til massive trivselsproblemer i skole og/eller hjem. Det synes fortsat at være et vilkår, at nogle forældre holder ferie og tager deres børn ud af skolen i skoleuger -men det sker ikke uden påtale! c) Linjefagsdækningen (95%)på Vonsild Skole kan i praksis ikke blive højere. De sidste fem procent går til at få en samlet fagfordeling til at gå op, at sikre forholdsvis få lærere i indskolingen og dække diverse barsler og langtidsfravær ind blandt lærerne. De optimale rekrutteringsvilkår på lærerområdet i disse år understøtter en høj linjefagsdækning. Udfordringerne ligger i: a) at vi skal arbejde på at bringe flere PC er ind i undervisningen, så færre elever skal dele vore PC er. Vi har indført en digital satsning fra 7.-9. klasse, der indebærer, at hver elev i vores overbygning skal have adgang til en PC er -hele dagen -i alle lektioner -primært baseret på medbragt personlig device. Vi kan dog ikke kræve, at alle hjem investerer i devices for deres børn. Derfor må skolen udlåne til de elever, der ikke selv medbringer. b) at vi i de kommende år sagtens kunne bruge flere penge til undervisningsmidler. Især de digitale læremidler vil være efterspurgte de kommende år, og licenserne her er forholdsvis dyre. c) Med den nye skolereform forventer vi at få flere midler til efteruddannelseaf vore lærere. At tallet er stigende fra 2012 til 2013 skyldes en ekstraordinær satsning med skolens egne midler -men det kan ikke lade sig gøre over flere år. Den aktionslæring, der har kørt på kommunalt plan i 2012/2013, og som vi selv viderefører internt i huset i 2013/2014 er en vigtigt platform for videndeling -men der er fortsat stort behov for løbende opgradring af de pædagogiske og fagfaglige kompetencer hos lærere i en dynamisk og hurtigtudviklende skoleverden. Øvrige spindområder Vore tiltag på skole/hjemsamarbejde og trivsel fungerer stadigvæk fint, men skolebestyrelsen tager førstnævnte område op i det kommende skoleår. Der gennemføres ny undervisningsmiljøundersøgelse i efteråret 2013, og i 2014 følger en ny medarbejder APV i kølvandet på den store kommunale trivselsundersøgelse. Vi arbejder fortsat med at forbedre vores teamorganisering, så teamet løser både trivselsmæssige, adfærdsmæssige og øvrige inklusionsopgaver samt fælles fagfaglige udviklingsområder (f.eks. læsning i alle fag).

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 10 8 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Inklusion Vonsild Skole har på medarbejder -og bestyrelsesplan gennem skoleåret implementeret den inklusionsstrategi, der blev udarbejdet sidste skoleår. Planen, der som sin primære målgruppe har de 5 %, der er i størst udfordringer og de 5 %, der mangler udfordringer, er blevet del-evalueret og revideret á to omgange gennem skoleåret, og vi oplever, at inklusionsstrategierne giver mening i forhold til dagligdagen. Samtidigt startede vi i august 2012 et nyt og samlet inklusions - og støtteteam - et resurse -og udviklingscenter (RUC). RUC består af 7 lærere og 3 pædagoger og varetager al supplerende undervisning, AKT og støttefunktioner i ét samlet team. RUC, Resurse -og udviklingscenteret, er hjembasen for denne gruppe, der naturligvis primært "arbejder i marken" -for at inkludere vore elever i udfordringer. RUC er et pionerprojekt, der ser og arbejder helhedsorienteret med eleverne, og organisationen er nået langt i løbet af sit første år. Inklusion -når det giver mening for eleven -har været udgangspunktet i Kolding Kommune, og efter to år, hvor vi på skolen nok tog inklusionsopgaven for bogstaveligt og mente at kunne inkludere alle elever, har vi allerede nu fundet den balance, der gør, at vi inkluderer de elever, der profiterer af inklusion -men vi har også i 2013-2013 visteret (ganske få )elever til Kolding kommunes Specialtilbud Desuden har vi fået en rigtig god og inkluderende start på vores samarbejde med Specialcenter Vonsild, hvis elever generelt er blevet taget rigtigt godt imod af hovedskolens elever. Der er få snitflader i hverdagen, men eleverne fra Specialcenter Vonsild deler dele af legeområderne, faglokaler og bibliotek med eleverne på hovedskolen. De kommende år vil vi på medarbejder -og ledelsesplan afsøge mulighederne for flere fælles snitflader - på elev- og personaleniveau. Design og innovation Vi har sparet "Design" væk, så Vonsild Skole nu arbejder målrettet med at udvikle de innovative processer i undervisningen. For bestyrelse, ledelse og medarbejdere på Vonsild Skole har ordet/termen "Design" efterhånden fået en negativ medbetydning, der delvist bunder i en kommunal overeksponering af begrebet og flere års lokal søgen efter indhold i og værdi af begrebet design. For at eliminere denne modstand og stadigvæk udvikle kvaliteterne i at tænke undervisningen og læringen "ud til kanten", arbejder vi nu mere målrettet end tidligere med "innovation" -i undervisningen i alle fag på alle klassetrin og i SFO, men vi

er slet ikke langt nok. På Plussiden, er status inden for innovation på Vonsild Skole efter skoleår 2012/2013: a) Skolen har fået uddannet en designkontaktlærer, der deltager i det kommunale netværk, og i skoleår 2013/2014 uddannes endnu en lærer som designkontaktlærer. Dette for at øge gennemslagskraften på området. b) Der er løbende i forskellige fag på forskellige årgange afprøvet innovationsforløb -bl.a ud fra Young Enterprice materialer. c) Vores naturfagsområde arbejdet bredt med det innovative område -med udvikling af spil, produktion af egne faghæfte, etablering af et Sciencevalghold i overbygningen, der deltog i "Unge forskere", deltagelse af vore 6. klasser i Naturfagsmarathon. d) Billedkunst, håndarbejde og Naturfag arbejder med "Skatkammeret" e) Vore sløjdhold - herunder valghold i overbygningen med stor tilslutning og flotte prøveresultater - arbejder på højt niveau med egne design i diverse forløb. e) Vi har løbende input fra desingkontaktlæreren på Pæd.Rådsmøder. f) Alle lærere har fået udleveret en kompendium med innovative metoder og øvelser. g) I skoleår 2013/2014 indeholder alle årsplaner tanker om innovative processer i undervisningen, der er oprettet en base for videndeling omkring inovastive processer, Scienceholdet deltager igen i "Unge forskere", og årets temauge er "Energi til livet-design og Naturvidenskabsfestival", hvor alle fag netop skal indtænke innovationen i derers eget fag - inspirationsmateriale er fremstillet og præsenteret. Og udfordringen er bare, at "Design og innovation" er så svært at implementere, fordi det kan være svært at finde substans, mening og dermed gennemslagskraft for området - men vi prøver! "Den stolte skole" -i øvrigt Mens vi udfordres på "Design og Innovationsområdet", er Vonsild Skole fortsat eksponent for kvalitet på områderne "udfordrende læring" -at alle udfordres fagligt. Vi arbejder på at udvikle os, når det drejer sig om at udvikle udfordringerne for vores dygtigste elever gennem krav/forventninger, differentiering, holddannelse i undervisningen, anvendelse af dygtige elever som lektiehjælpere mm. Øvrige indsatsområder Vi lever fortsat høj kvalitet på vores naturfagsområde,selv om karaktererne i fysik dykkede i dette skoleår. Faglærergruppen bag vore naturfag formår konstant at udvikle området og give vore elever nye og spændende udfordringer på et højt niveau -fagligt og pædagogisk. Med høj linjefagsdækning, høj kvalitet på lærerkompetencer, en nyindrettet naturfagslokale og det nyoprettede valghold "Science" med fin elevtilslutning, er naturfagsområdet fortsat et af skolens flagskibe.

LOKALE MÅL OG TILTAG Kompetenceudvikling og videndeling - fra best practice til next practice Forbedre det faglige niveau 10 8 6 4 2 0 Forbedre læseniveau Ønsket Opnået Den Røde tråd i fagene - sammenhæng og progression i alle fag Udfordringer for alle Forbedre det faglige niveau Fastholde/forbedre de faglige resultater ved 9. klassernes afgangsprøver 2 1 Opnå mindst 6,8 og helst 7,0 eller derover i alle fag ved 9.kl. afgangsprøver 2 1 Forbedre resultaterne i de nationale test 2 2 Fastholde og udvikle elevernes læringslyst og ambitioner 2 2 Fastholde optimale læringsrammer 2 2 Forbedre læseniveau Fastholde elevernes læseniveau i indskolingen 2 2 Forbedre elevernes læseniveau på mellemtrinnet 2 1 Forbedre elevernes læseniveau i overbygningen 2 2 Udvikle arbejdet med læseforståelse og læseteknikker i alle fag 2 1 Udvikle lærernes undervisningskompetencer inden for læsning 2 1 Udfordringer for alle Implementering af inklusionsstrategier på hele skolen 2 2 Inklusion af alle på hovedskolen og alle i Specialcenter Vonsild 2 2 Udvikle arbejdet med NUZO for elever i udfordringer og elever, der mangler udfordringer 2 1 Udvikle og implementere skolens nye resurce- og støttecenter RUC 2 1 Udvikle brugen af holddannelse, fleksible hold mm. 2 1 Den Røde tråd i fagene - sammenhæng og progression i alle fag Rød tråd i naturfagsundervisningen 2 2 Rød tråd i sprogfagene 2 1 Rød tråd i historieundervisningen 2 2 Rød tråd i danskundervisningen 2 1 Rød tråd i matematikundervisningen 2 1 Kompetenceudvikling og videndeling - fra best practice til next practice Gennemførelse af kommunalt aktionslæringsprojekt 2 2 Implementering af aktionslæring i eget hus - et skridt videre - et skridt nærmere 2 1 Etablering af fagfora for læsning i fagene 2 1 MUS - og Teamsamtaler med faglig kant 2 1 Etablering af videndeling platforme og miljøer 2 1

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Genereltviser udvælgelsen af vore lokale mål, at Vonsild Skole er en faglig ambitiøs skole, der er på et udviklingsstadie, hvor de fundamentale trivsels -og læringsrammer grundlæggende er på plads, og hvor vi kan fokusere på primæropgaverne -læring og inklusion. Vi kræver af vore elever, at de får det optimale udbytte ud af deres skolegang på Vonsild Skole. Vi ved godt, at ikke alle elever i Vonsild kan opnå topresultater, men der er fælles fodslag blandt forældre, bestyrelse, ledelse og medarbejdere om, at den enkelte skal få det optimale ud af sit eget potentiale -i et trygt fællesskab med andre. Trivsel, disciplin, sundhed er midler -læring er målet! Forbedring af det faglige niveau -forbedre læseniveau Som nævnt i indledningen er der på enhver skole et loft for, hvor højt karaktergennemsnittet kan lande, og vi er heldigvis en Folkeskole, der rummer elever med forskelligt potentiale og baggrund. Vi har en 3-års målsætning, der hedder, at alle fag ved afgangsprøverne skal lande med et gennemsnit på 7 og i det forgangne skoleår på 6,8. Alle i skoleverdenen ved, at dette er milepæle, og at skiftende årgange af forskellige årsager vil have forskellige vilkår for at opfylde målet -men vi går efter som minimum at forbedre resultaterne over år. Resultaterne for skoleår 12/13 er uddybet under afsnit "elevernes udbytte" -Det gælder det generelle faglige niveau og specifikt læseniveauet. Udfordringer for alle - se afsnit "kommunale mål" Den røde tråd i fagene -sammenhæng og progression i alle fag Over de seneste fem år har vore fagudvalg på skift kigget fag-og trinmål efter i sømmene og transformeret disse ned til en lokal køreplan for fagområderne på Vonsild Skole. Køreplanen angiver, hvilke store fagområder/ temaer/ kompetencer, der bliver gennemgået på hvilke klassetrin. Dette for... 1) at skabe sammenhæng i fagområderne fra årgang til årgang -fra afdeling til afdeling -Den røde Tråd 2) at etablere en plan, der gør lærerskift mindre sårbart 3)...og vikaropgaven lettere ved langtidsfravær 3) som sidegevinst at få taget de faglige drøftelser i fagteamet med videndeling som udbytte Op til skoleåret har vi således etableret køreplaner for fagområderne naturfag, historie og engelsk og har påbegyndt matematik. I det kommende skoleår gælder det færdiggørelse af matematik, dansk, tysk og idræt. Udviklingen af Den røde tråd i dansk kobles op på et lokalt efteruddannelsesforløb i faget for alle dansklærere på skolen. Kompetenceudvikling og videndeling - fra best practice til next practice I erkendelse af, at resurserne til efteruddannelse aldrig vil opnå de store højder og endnu vigtigere, at flere års erfaring viser, at udbyttet af indviduel efteruddannelse ganske vist er værdifuldt for den enkelte lærer og dennes klasser -men ikke altid fører til videnoptimering på hele skolen, satser vi på Vonsild Skole de kommende år på: 1) fortsættelse af mindre kurser for de enkelte medarbejdere - inspiration og personlig videreudvikling 2) etablering af større efteruddannelsesforløb inden for fagområderne inden for murene -med ekstern instruktør og kursusleder (som f.eks. dansk i det kommende skoleår) 3) og vigtigst af alt: udbyggelse af platforme for videndeling vore medarbejdere imellem ad 3) - Videndeling Den interne videndeling bliver centralt i udviklingen af Folkeskolen de kommende år. Der leveres på Vonsild Skole rigtigt meget højt kvalificeret undervisning, rigtigt meget god klasserumsledelse, relationsledelse og fagfaglig undervisning, som kollegaer kan lære en masse af. Vi har bare hidtil ikke været gode nok til at videndele denne "best practice", og når vi har etableret fora for deling af "best practice", har vi fundamentet for sammen at udvikle videre til "next practice" -nemlig de kompetencer, der påkræves i morgendagens Folkeskole. I skoleåret 21-13 gennemførte vi det kommunale aktionslæringsprojekt og startede etableringen af årgangsteam, der arbejder med læsning i alle fag.

I skoleåret 13-14 fører vi aktionslæringsprojektet ind i eget hus - et skridt videre - et skridt tættere på. Lærerteam á 3-4 personer overværer parvis hinandens undervisning og giver feedback i gruppen. PPR står for introduktion og procesopstart. Vi fortsætter desuden udvikling af årgangsteamets arbejde med den faglige læsning, og vi har indført "Mandagsforum" -en fast og obligatoriske møde-og samarbejdssession mandag fra 14-16, hvor der arbejdes med fælles planlægning, videndeling, teamsamarbejde i alle afskygninger.