Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen



Relaterede dokumenter
Konjunktur og Arbejdsmarked

Beskæftigelsesgrader september 2007

Referat fra interview med to ledige borgere

Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

På møde i KKR Sjælland d. 13.september blev følgende dimensionering besluttet:

Danske Bank. Ansvarlig lånekapital

Eksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING

Privatlivspolitik for idrætsforeninger 1

Hegnsloven Infografik

Privatlivspolitik for. DSI Næsby hallerne

Privatlivspolitik for idrætsforeninger. [Dato for seneste ændring i privatlivspolitikken ]

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

DISTRIKTSFORMÆND OKTOBER Aktuel ældrepolitik. Adm. direktør Bjarne Hastrup

J.nr februar 2011

Nyhedsbrev Marts 2012 nr. 6 Førtidspensionister i job

Beskæftigelse og Uddannelse

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Privatlivspolitik for idrætsforeninger. 20.maj 2018

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE PASNINGSORDNINGER

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Privatlivspolitik for Aunslev IF Fodbold. (opdateret )

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016

Social Pension Kommune - SPK. Product Scope Description. Social Pension Kommune - SPK

Referat Direktørforum for almene boliger

1 Baggrund og sammenfatning

ÅRGANG 18 NR. 94 Marts 2012 KØGE LOKALBLAD

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Offentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri,

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Privatlivspolitik for Ølstykke Gymnastik Forening (ØGF) Version 1.0, 24. maj 2018

Ny inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse

Information om vores behandling af personoplysninger

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

Kan kaffen du drikker forandre verden?

Rebildselskabet er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Effektiv digital selvbetjening

6.34. Nyheder fra version 6.33 til 6.34

Indhold Kort om udbakken... 1 Udbakkens funktioner... 2 Kuverter... 4 Nye meddelelser... 4 Grupper... 5 Søg betalinger... 6 Specielle spørgsmål...

SOCIAL PENSION KOMMUNE

Tjekliste Medfødt immundefekt

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Orientering Håndtering af varer til reparation

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Arbejdsmarkedspotentialet og overførselsordninger

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde

INFORMATION TIL INVESTORER OG DISTRIBUTØRER OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej

Beskrivelse af dataområdet I dette notat præsenteres afgrænsede data vedr. opfølgning efter fødslen for mor og barn.

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Checkliste ved revision

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Trivsel for alle. Særlig omsorg og tryghed for: Nærdemokrati. Bæredygtighed. Familien. Handicappede. Ældre. Psykisk og fysisk syge.

Netbank Erhverv - Udbakke Spørgsmål-Svar

ØKOLOGISK PLANTEAVLSBERETNING

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

Referat:

Mig og min ADHD -profil:

Center for Regional Udvikling. Kongens Vænge Hillerød. Telefon Direkte Web Dato: 02. sep.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Forældreindflydelse. Dagtilbud Bornholm En ø et fællesskab. Styrelsesvedtægt for bestyrelse, forældrenetværk og forældreråd

Forudsætninger for Behovsguiden

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Sammenfatning: Den danske retshjælpsmodel er der lige adgang til hjælp?

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Referat af ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 04. november 2013.

Opgaver Statistik, Logistikøkonom Lektion 10 og 11: Chi-i-anden testet

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012

Maj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

Retningslinjer for puljen til lokale projekter (AKA-puljen)

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker

Nye regler for folkepensionister

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Førskoletilbud og rullende skolestart

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Transkript:

Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der reelt ligeløn, når vi ser på hele livet? Af Claes Vestergaard, matematisk direktør, Frca Ngle mænd får frtsat en højere livsløn end kvinder. Men det er langt fra alle g frskellen er mindre, end vi nrmalt frventer. Mdsat vres nrmale antagelser ser det ud til - At kvinder i visse fag samlet set pnår en højere livsløn end mænd g at kvinders livsløn i andre fag indhenter en del af mændenes lønfrspring. - At lønfrskellen mellem kvinder g mænd gennem arbejdslivet øjensynlig mindskes eller helt udlignes i pensinstiden. - At kvinder fremver har mulighed fr at vergå mændenes livsløn. Frca har undret sig ver tal, der viser str frskel i indkmst, men en beskeden frskel i pensin mellem kvinder g mænd. Mændene har samlet set betydelig større indkmst gennem arbejdslivet, mens de blt får 10 % mere i pensin. <Kilde fra Danmarks Statistik> På den baggrund har vi regnet på ngle eksempler fra frskellige faggrupper. Indbetaling til pensin er unisex. Dvs. pensinsselskaberne skelner ikke mere mellem mænd g kvinder selvm vi ved, at kvinder lever ca. 5 år længere end mænd g derfr får udbetalt pensin i længere tid. Flkepens i- nen skelner heller ikke. Gennem pensinstiden sker der derfr en mfrdeling af pengene, hvr kvinderne gennemsnitligt mdtager en større andel end mændene. Faktisk er frskellen så str, at det udligner ver halvdelen af den indkmstfrskel på ca. 20 %, der fte er mellem mænd g kvinder gennem den mdne del af arbejdslivet. Lønfrskel 20 % fra 40 år Så meget indhenter kvinderne i livsløn af mandens lønfrspring Start-grundløn Sygeplejerske 52 % 22.300 kr. Pædagg 51 % 23.300 kr. Lærer 59 % 25.300 kr. Off. Jurist 58 % 27.200 kr. Side 1/5

Sm det fremgår, indhenter den kvindelige lærer mere end juristen, på trds af at juristen både starter g gennem livet frtsætter på en højere løn. Det skyldes reglerne fr flkepensin, hvr både den kvindelige g mandlige jurist får reduceret mere i deres flkepensin sm mdregning fr den større psparede egen pensin. Den mandlige jurist får 350.000 kr. mindre i flkepensin, end den kvindelige, men samlet set får han alligevel 1,3 mi. kr. mere udbetalt gennem sit liv end hun gør. Den mandlige pædagg får i øvrigt lige så meget mere udbetalt, dvs. gså 1,3 mi. kr. Er lønfrskellen blt 10 % pnår kvinderne til gengæld en højere livsløn end mændene. Den kvindelige lærer verhaler således sin mandlige kllega g får 600.000 kr. mere udbetalt gennem sit liv, simpelthen frdi hun lever længere. Lønfrskel 10 % fra 40 år Så meget indhenter kvinderne i livsløn af mandens lønfrspring Start-grundløn Sygeplejerske 121 % 22.300 kr. Pædagg 120 % 23.300 kr. Lærer 142 % 25.300 kr. Off. Jurist 138 % 27.200 kr. Lønfrskellen udlignes Lønfrskellen mellem kvinder g mænd gennem arbejdslivet mindskes eller udlignes øjensynlig helt i pensinstiden. Selvm en mandlig lærer får 10 % mere i løn end sine kvindelige jævnaldrene klleger fra han fylder 40 år, betyder det kun 600 kr. kr. ekstra i pensin pr. md. Han får 24.900 kr. kr. pr. md. mens hun får 24.300 kr. dvs. en frskel på 2½ %. Vi har her regnet i nutidskrner, dvs. svarende til købekraften i dag. Får han 20 % mere i løn fra de fyldte 40 år, pnår han 1.300 kr. mere i pensin svarende til 5 %. Årsagen er gså her reglerne fr flkepensin. Manden får mere udbetalt fra sin pensinspsparing, men en betydelig del bliver mdregnet i flkepensinen. Beregninger fra ATP (februar 2013) gjrde p med myten m, at kvinder på pensinsmrådet er ramt af barselsperider g perider på deltid. Den samlede pensin reduceres kun ganske lidt grundet barsel g i en peride på deltid, viste analysen. Side 2/5

Nu viser Frcas beregninger, at myten m at mænd høster meget mere pensin end kvinder gså lider et knæk. Indkmstfrskellen mellem mænd g kvinder i ngle løngrupper har kun begrænset indflydelse på pensinsudbetalingen. Lønfrskel 20 % fra 40 år Så meget mere får manden i pensin/md. Frskel i pensin Sygeplejerske 900 kr. 4 % 20.700 kr. Pædagg 1.000 kr. 5 % 21.100 kr. Lærer 1.300 kr. 5 % 24.300 kr. Off. Jurist 1.300 kr. 5 % 25.000 kr. Kvindens mdl. pensin Den prcentuelle frskel afhænger, sm det ses, kun i begrænset mfang af lønniveau. Kvinderne på vej til at verhale mændene Både kvinder g mænd sparer mere p end hidtil. Andelen af lønnen, der går til pensin er steget. Desuden er uligheden i psparingen aftaget efter 2006, hvr danske mænd samlet set lagde 70 % mere til side til pensin end kvinderne. I 2010 lagde mændene således kun 33 % mere til side til pensin end kvinder. <kilder ATP, Frsikring g Pensin, Kvinf> Samtidig får flere kvinder højere uddannelse end hidtil unge mænd i lavindkmstgruppen har lavere indkmst end kvinderne, viser den seneste statistik. <Statisktisk årbg 2013, Danmarks Statistik> Da kvinderne på denne måde løfter indkmsten g samtidig lever længere, er der udsigt til, at de helt verhaler mændene. Kvinder får mere fr pengene Kvinderne får samtidig på grund af deres højere levealder betydeligt mere ud af deres pensinspsparing end mændene. Mænd skal derfr sørge fr at leve længere, hvis de vil have deres del af pensinskagen. Efter nrmale frsikringsprincipper ville kvinder skulle betale mere i pensin end mænd, men det tillader EU ikke <jf. dm 2012>, g det har heller ikke været praksis i arbejdsmarkedspensinerne. Større frskel blandt højtlønnede De høje indkmstgrupper adskiller sig fra det billede, vi her har tegnet. Mænd med høje indkmster har typisk sparet mere p privat end kvinder fr at reducere tpskatten, sm mænds højere løn ellers udløser. Side 3/5

Er egenpensinen ver 19.666 kr. pr. md. (24.583 kr. pr. md. fr enlige) mdtager man kun flkepensinens grundbeløb på 4.000 kr., g så slår frskellen i psparing fuldt igennem. De, der har nk psparing, får ikke del i den fælles kage. Ved ratepensin, kapitalpensin g nu alderspensin får du udbetalt din egen pulje. Og når kvinders psparede pulje er mindre, får de mindre udbetalt. I det mindste indtil puljen er brugt p. Flkepensinen kmpenserer Der er flere årsager. Kvinder starter senere på arbejdsmarkedet, de får lavere gennemsnitsløn, g de lever længere <kilde>. Det betyder, at kvinder sparer mindre p g i krtere tid end mænd. Men til gengæld får udbetaling i længere tid. Den mindre indbetaling kmpenseres delvist af flkepensinen. Specielt fr de laveste indkmstgrupper. Da kvinderne har flere år sm pensinister, når de at få udbetalt mere pensin end mændene. Flkepensinen er ens fr alle, uanset skattebetaling gennem livet. Vilkårene er ens fr generatiner, fr begge køn, fr den hårdtarbejdende betnarbe j- der g funktinæren, der bare løfter lidt papir. De, der kan klare sig selv, får dg reduceret flkepensinen. Det er fuldt slidarisk. Det hele er blandet sammen, kan man sige. Vi vil gerne behlde flkepensinen fr at tage hånd m dem, der slet ikke har, så de ikke falder gennem systemet. Nget skal der være. Desuden udligner flkepensinen altså delvist frskelle mellem kvinder indbyrdes g mellem mænd g kvinder. Frudsætninger Frudsætninger fr beregning af livsløn, dvs. inkl. pensin fr pædagg, flkesklelærer g en sygeplejerske g en ffentlig jurist frmålet er at skelne mellem mænd g kvinder g se, hvr meget kvinder indhenter i pensinsalderen af mændenes lønføring i den erhvervsaktive alder sm følge af, at kvinderne lever længere g deres pensin bliver regnet på et såkaldt unisex grundlag, der tilgdeser kvinderne. Der er taget udgangspunkt i en typisk grundløn fr en nystartet persn: Sygeplejerskens grundløn er 22.300 kr. Pædaggens grundløn er 23.300 kr. Lærerens grundløn er 25.300 kr. Den ffentlige jurist grundløn er 27.200 kr. Lønfrskellen mellem kvinder g mænd stiger med alderen g er typisk mkring 20 % i 40 års alderen i beregningerne har vi derfr frudsat en lønstigning på 20 % til manden, når han bliver 40 år. Side 4/5

I øvrigt regner vi med en årlig lønstigning på 2 % Start på arbejdsmarkedet i alder 25 g på pensin sm 67 årig Indbetaling til pensinsrdning er hentet ud fra verenskmsten Afkast er 4,0 pct. PAL-skat er 15,3 pct. - arbejdsmarkedsbidrag er 8 pct. Pensinen udbetales sm en livsvarig pensin ver 20 år fr kvinder g 15 år fr mænd, hvilket afspejler den frskellige levetid Flkepensinens grundbeløb g pensinstillæg er indregnet (der er regnet fr en enlig pensinist). Der er taget højde fr mdregning af egne pensinsudbetalinger. Den årlige udbetaling fra ATP er sat til 25.000 kr. Der er ikke taget højde fr øvrige ffentlige ydelser, såsm ældrecheck, barsel g efterløn. Side 5/5