Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende 2 år. Årsplanen består derfor af to dele, hvor den første del tager afsæt i lederaftalens mål og den anden del i Humlebæk skoles lokale mål. Helt overordnet har vi som ledelse nogle mål, som er skolens ledetråd i dagligdagen og udgangspunkt for div. udviklingsprojekter. Overskriften på disse mål er God skole. Det er mål, der danner grundlaget for vores måde at agere i hverdagen, og som vi bestræber os på at efterleve. Fra tid til anden efter behov udvælges nogle af disse områder til særlige indsatsområder med handleplan m.m. Disse mål er: At vi er ambitiøse på elevernes vegne og sætter en ære i at de opnår gode resultater At vi fremstår som en fælles skole med fælles profil, der tales godt om i lokalområdet At vi internt og udadtil står for åbenhed og dialog At vi udviklingsmæssigt er på forkant med, hvad der rører sig i tiden At vi er gode til at håndtere alle børn At elever såvel som medarbejdere har gode muligheder for udvikling. At Humlebæk skole skal være en god skole at være ansat på med udfordringer, godt kollegaskab og plads til sjov. Det betyder bl.a., at vi taler pænt til og om hinanden. Nedenstående indsatsområder er en videreførelse af et løbende arbejde, der tager sit udgangspunkt i ovenstående mål/pejlemærker for god skole. De er karakteriseret ved at være dynamiske og flerårige.
Del 1: Mål for lederaftalen med Frank Jensen Indsatsområde: Skolens profil Beskrivelse af indsatsområde Mål for indsatsområdet Tids- og handleplan Metode til målopfølgning Skolens profil er vigtig med henblik på at skabe synlighed om mål og retning for skolens arbejde. Profilen består af 3 dele. Vision Pejlemærker Praksisbeskrivelser En klar profil gør det nemmere at træffe rigtige valg i hverdagen og er med til at skabe mening, overblik og tilfredshed blandt medarbejdere og skolens brugere. Det er også et vigtigt pædagogisk redskab, når kommende indsatsområder skal udpeges 1. At udarbejde en profil for skolen 2. At der er sammenhæng mellem profilen og vores handlinger i hverdagen. 3. At profilen danner udgangspunkt for skolens indsats-områder fremover. 4. At profilen er synlig for personale og skolens brugere Ad 1. Under overskriften Hvad vil vi kendes på diskuteres skolens profil i Pædagogisk råd og i Skolebestyrelsen. Med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra disse 2 organer udarbejder skolens ledelse i samarbejde med pædagogisk udvalg en profil. På arbejdsinternat arbejdes der videre med at omsætte profilen i konkrete pædagogiske handlinger med henblik på at skabe sammenhæng mellem mål og handling. Første udgave af profilen i tekst foreligger i færdig form i foråret 2009. Kvalitetssikring af tids- og handleplan. Udmøntningen af de konkrete pædagogiske tiltag gøres til genstand for dialog på teamsamtaler og PUS Løbende opfølgning på ugentlige møder i skolens ledelsesteam. Ledelsesteamsamtale med forvaltning Kvalitetsrapporten
Ad 2. De konkrete handlinger indskrives i aftalepapirer på udvalgte områder. Alle aftaler på plads juni 2009 De enkelte årganges årsplaner for skoleåret 2009-2010 skal tydeliggøre sammenhæng mellem profil og praksis Ad 3. Profilen benyttes i årene fremover i forbindelse med planlægning af skolens indsatsområder og i dialog med forvaltningen Ad 4. Der udarbejdes en vision i billeder og lyd, der skal bruges i forbindelse med orienteringsmøder og andre fora hvor Humlebæk Skole præsenteres. Første udgave i færdig form foreligger foråret 2009 Profil og øvrige dokumenter i relation til profilen er synlige på skolens hjemmeside juni 2009
Indsatsområde: Faglige resultater Beskrivelse af indsatsområde Mål for indsatsområdet Tids- og handleplan Metode til målopfølgning Indsatsområdet indeholder 5 underpunkter, som tilsammen skal medvirke til at gøre vores elever endnu dygtigere. De 5 overskrifter er: 1. Lærerprofessionalitet 2. Elevindstilling 3. Tydelige mål for undervisning 4. Sparring med udgangspunkt i læringsstile. 5. Sammenhæng mellem årsplaner, elevplaner og dokumentation 1. Lærerprofessionalitet Den enkelte lærers professionelle tilgang til målsætning og gennemførelse af undervisningen 1. At øge kvaliteten i vores undervisning ved at styrke lærernes professionalitet 2. At ændre elevernes respekt for undervisningen i positiv retning 3. At skabe motivation for eleverne og forbedre deres arbejdsindsats 4. At forbedre udbyttet af undervisningen for de fagligt svage og for de fagligt stærke elever 5. At undervisning i høj grad er styret af klare målsætninger 1. Ledelsen indgår en kontrakt med et privat firma, som tilbyder supervision i forhold til lærerprofessionalitet. Lærerne bliver videofilmet i deres undervisning, og denne optagelse danner så udgangspunkt for en dialog mellem lærer og den eksterne rådgiver om sammenhæng mellem mål for undervisning og metoder og handlinger i undervisnings-situationen m.m. Rådgivning foregår over et helt år med i alt 4 seancer, hvor lærer og rådgiver i fællesskab sætter mål for den kommende periode. Frekvensen er 3-4 lærere pr. år i de kommende år. Ledelsen finder 3-4 nye medarbejdere til næste forløb i forbindelse med PUS. Resultatkrav: lærerne skal opleve, at deres lærerfaglighed er blevet styrket Tiltaget er påbegyndt. Ad1. Udbytte for lærere på projekt lærerprofessionalitet evalueres på PUS med udgangspunkt i lærernes egen oplevelser
er en vigtig faktor for elevernes udbytte af undervisningen. 2. Elevindstilling Vi ved at den enkelte elevs indstilling og respekt for undervisningen har stor indflydelse på elevens resultater. 3. Tydelige mål En vigtig faktor med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen er, at eleverne kender målet for undervisningen. 4. Sparring af lærere At få en professionel sparring i hverdagen med udgangspunkt i undervisningen for især elever med indlæringsvanskeligheder, er med til at optimere udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. 5. Sammenhæng mellem mål i årsplaner, elevplaner og doku- 2. Skolen udarbejder en handleplan med udgangspunkt i vores pædagogiske arbejdsinternat i efteråret 2008 med henblik på at etablere aftaler, der skal skabe respekt om skolen, lærerne og undervisningen. Ledelsen har ansvaret for at udfærdige disse aftaler. Resultatkrav: der skal foreligge en handleplan Færdiggøres i løbet af denne 2-årige periode. 3. Vi etablerer fast procedure, hvor hvert modul indledes med at læreren fortæller, hvad der skal ske i modulet, og hvad målet med det, vi laver er. I forbindelse med projekt og temaarbejder udarbejder vi mål i en konkret form, der henvender sig til eleverne og hænger disse op i undervisningslokalet og taler om disse mål som opstart på projekt/temaforløbet. Resultatkrav: Alle timer starter med information om hvad der skal ske i modulet og hvad målet er. Initiativet implementeres i skoleåret 2009/2010 Ad2. Alle handleplaner vedr. Elevindstilling lægges på lærerintra og udmøntning evalueres mundtligt på pædagogisk rådsmøde, teamsamtaler og i ledelsen Ad3. Lærerne præsenterer foldere/plancher med de synlige mål på pædagogisk råds møde. Evalueres i ledelsen på vores interne ledelsesmøder. Tiltaget evalueres også på teamsamtaler med fokus på om lærerne oplever ændringer i elevernes motivation og arbejdsindsats.
mentation At skabe sammenhæng mellem de forskellige redskaber vi anvender i dokumentationssammenhæng er med til at fastholde mål for undervisningen og sikre elevernes udbytte 4. Vi etablerer lærerteamsamtaler med funktionslederen med udgangspunkt i det enkelte barns indlæring. Især har vi fokus på børn med indlæringsvanskeligheder af den ene eller anden slags. Det pædagogiske udgangspunkt for supervisionen er læringsstile og de mange intelligensers pædagogik. Ledelsen indkalder til disse møder. Resultatkrav: at afholde disse møder 1 gang årligt med alle team 5. Vi udarbejder skabelon og procedurer for sammenhæng mellem årsplaner, elevplaner og dokumentation. Resultatkrav: Konkret skabelon og procedure skal foreligge og anvendes. Initiativet implementeres i skoleåret 2009/2010. Ad4. Vi evaluerer på internt ledermøde udbyttet af teamsamtaler vedr. de enkelte elever Ad5. Anvendelsen evalueres på PRM og på teamsamtaler Ad 1-5 Efter 5 år fra implementering af tiltaget vurderes effekten ved sammenligning af karaktergennemsnit fra foregående 5 år. Ændringer i elevgrundlag tages med i vurderingen. Der er i ovenstående handleplan kun afsat ressourcer til arbejdsinternatet, som er gennemført i oktober måned. Øvrige tiltag, møder med mere gennemføres i nuværende mødestruktur.
Del 2: Lokale mål for Humlebæk skole Indsatsområde: Skole for områdets børn (indsatområdet er en videreførelse af et løbende arbejde med at fastholde skoledistriktets børn på Humlebæk skole) Beskrivelse af indsatsområde Mål for indsatsområdet handleplan Evaluering Forældre i Humlebæk skoledistrikt stiller store krav til den skole, de vælger til deres børn. Både til det faglige niveau samt til deres børns trivsel og mulighed for udvikling. Da de samtidigt er så velstillede, at de har mulighed for at vælge privatskole til deres børn, betyder det, at de er hurtige med at flytte deres børn, når de er utilfredse med skolens håndtering af div. problemstillinger. At fastholde elever, der ellers pr. tradition vælger privatskole. At skabe åbenhed og dialog med forældrene At være fokuserede og udadrettede som skoleledelse, når der er problemer At skabe udfordringer til alle børn At skabe en stærk faglig profil for skolen Medarbejdere møder forældrene med positiv attitude og en konstruktiv indgang til evt. problemstillinger. Skoleledelsen går ind i div. uoverensstemmelser mellem skole og hjem med henblik på at skabe åbenhed og dialog i samarbejdet. Vi møder gerne op på forældremøder Skoleledelsen formidler holdninger og åbenhed igennem udgivelse af FORÆLDREINFO, som udelukkende er en udgivelse til forældre fra skolens ledelse. Det indeholder alt fra vores kommentarer til aktuelle politiske debatter i medierne til orientering om konkrete hændelser i skolehverdagen. Opfyldelsen af de opstillede mål evalueres løbende på teamsamtaler, PUS og i en løbende dialog mellem medarbejder og ledelse Partnerskabsanalysen bruges som udgangspunkt for vurderingen af brugertilfredsheden sammen med de løbende tilkendegivelser fra forældre
Resultatkrav: Ingen forældre med børn på skolen vælger alternative skoleløsninger som følge af dårlig kommunikation med skolen manglende handlingskompetence fra skolens side Manglende udfordringer til deres børn. Årsager til skoleskift registreres og evalueres løbende i på ledermøder Indsatsområde: God arbejdsplads (indsatsområdet er en videreførelse af et løbende arbejde med at rekruttere og fastholde gode medarbejdere til Humlebæk skole) Beskrivelse af indsatsområde Mål for indsatsområdet Handleplan Evaluering Manglen på lærere og de høje forventninger vores forældre har til skolen, gør det helt nødvendigt for os at kunne skabe en arbejdsplads med et godt og stærkt fællesskab, der kan løfte opgaven og samtidigt tiltrække nye dygtige lærere til skolen. Uden dygtige lærere kan vi ikke skabe go- At tiltrække dygtige lærere, når vi søger nye medarbejdere At fastholde dygtige medarbejdere At skabe en stærk vikultur Vi prioriterer efteruddannelse i vores budgetlægning Vi prioriterer at lærerne primært underviser i fag, hvor de er fagligt stærke Vi bakker op om nye initiativer lærerne tager og opmuntrer dem til at fortsætte Vi som ledere melder klart ud, hvad der er vores mål, og hvor vi vil hen. Vi gør meget ud af, at der Den kommunale lederevaluering Den kommunale trivselsundersøgelse blandt medarbejdere Arbejdspladsvurdering (APV) Antallet af ansøgere til vores ledige stillinger Lærernes omtale af
de resultater, så det er et helt centralt punkt for os i udviklingen af skolen. er god overensstemmelse mellem skolens værdier og ledelsens handlinger Vi går ind i problemstillingen, når lærere møder kritik fra forældre med udgangspunkt i åbenhed, støtte og hjælp til at håndtere situationen Vi signalerer åbenhed og imødekommenhed på vores hjemmeside og i kontakten med nye medarbejdere Vi er som ledere meget opmærksomme på trivselen hos medarbejdere og tager straks samtale, hvis vi oplever tegn på mgl. trivsel Vi opfordrer til og understøtter sociale arrangementer Vi som ledere deltager i sociale arrangementer og vægter medarbejdere, der engagerer sig i sine kolleger Resultatkrav: mange kvalificerede ansøgere til vores stilling Ingen lærere siger deres stilling Humlebæk skole som arbejdsplads i mødet med andre lærere Dialog med medarbejdere, der har fået nyt arbejde om årsagen til skiftet Antallet af deltager i vores fælles arrangementer Samtale med ledelsen med nye medarbejdere efter 2-3 måneders ansættelse Årsager til at lærere forlader skolen registreres og evalueres løbende i på ledermøder
op på baggrund af manglende trivsel eller manglende udfordringer.